---

Sad her i morges og så lidt discovery.
De viste noget om Fomel 1 biler og deres aerodynamik.

Ud fra udsendelsen kunne jeg forstå at jo hurtigere luft bevæger sig, jo
lavere tryk har det.
Indenfor F1 udnyttede man det ved at have specielle vinger under bilen som
speedede luften op, og derved gav højere tryk over bilen end under bilen
(Downforce)
Ligesom det på fly bruges omvendt for at skabe opdrift.

Vil det samme ske hvis man leder varm gas ned gennem et rør, som munder ud i
en smal dyse? (Fx som en raket)

Her mener jeg da at den acclerede gas har højtryk? Men skyldes det
temperatur forskellen?

---

"Kasper Egebo" <kasper_egebo@FJERNhotmail.com> skrev i en meddelelse
news:43c4a1c5$0$67262$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Sad her i morges og så lidt discovery.
> De viste noget om Fomel 1 biler og deres aerodynamik.
>
> Ud fra udsendelsen kunne jeg forstå at jo hurtigere luft bevæger sig, jo
> lavere tryk har det.
> Indenfor F1 udnyttede man det ved at have specielle vinger under bilen som
> speedede luften op, og derved gav højere tryk over bilen end under bilen
> (Downforce)
> Ligesom det på fly bruges omvendt for at skabe opdrift.
>
> Vil det samme ske hvis man leder varm gas ned gennem et rør, som munder ud
> i en smal dyse? (Fx som en raket)
>
> Her mener jeg da at den acclerede gas har højtryk? Men skyldes det
> temperatur forskellen?
>
>
>
Hej Kasper
I en raketmotor sker der en forbrænding, og dysen er indrettet til at give
det høje tryk.
F1 raceren "deler" luften, og den del der ledes under bilen, tvinges til at
løbe en længere vej.
Deraf det lavere tryk.(Den "fortyndes)

Mvh
Niels

---

> Hej Kasper
> I en raketmotor sker der en forbrænding, og dysen er indrettet til at give
> det høje tryk.
> F1 raceren "deler" luften, og den del der ledes under bilen, tvinges til
> at løbe en længere vej.
> Deraf det lavere tryk.(Den "fortyndes)

Præcis. Se det fx som et lufthul. Når man flyver ind i et "Lufthul" rammer
man et sted med lokalt undertryk og flyvet falder derved ned i hullet. Det
er det samme som sker for en F1 bils vinge. Den falder hele tiden ned i det
"lavtryks" område der findes under vingen pga. "fortyndingen". Asfalten gør
så at bilen ikke falder men blot bliver trykket ned på vejen. :)

Mvh
Anders

---

"KubikH" <kallehauge@SLETemail.dk> skrev i en meddelelse
news:dq2oub$198u$1@newsbin.cybercity.dk...

> Hej Kasper
> I en raketmotor sker der en forbrænding, og dysen er indrettet til at give
> det høje tryk.
> F1 raceren "deler" luften, og den del der ledes under bilen, tvinges til
> at løbe en længere vej.
> Deraf det lavere tryk.(Den "fortyndes)
>
> Mvh
> Niels
>
>

Okay. I indslaget fik de det bare til at lyde somom det var selve luftens
hastighed der gav det lavere tryk.
Måske der er længere mellem molekylerne i luften jo større hastighed, og
derfor det lavere tryk?

Men altså.
Luften under bilen har længere vej, og må derfor have mere fart på?
Kunne man forestille sig at der ville komme tryk under bilen hvis man
blokerede luftens vej for meget under bilen?

---

"Kasper Egebo" <kasper_egebo@FJERNhotmail.com> skrev
> hastighed der gav det lavere tryk.

Det gør det også, udnyttes til malersprøjter m.m.

> Måske der er længere mellem molekylerne i luften jo større hastighed, og
> derfor det lavere tryk?
>
> Men altså.
> Luften under bilen har længere vej, og må derfor have mere fart på?

Det er nu vingerne der giver downforce, turen under bilen er den korteste.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Kasper Egebo wrote:

> "KubikH" <kallehauge@SLETemail.dk> skrev i en meddelelse
> news:dq2oub$198u$1@newsbin.cybercity.dk...
>
>
>>Hej Kasper
>>I en raketmotor sker der en forbrænding, og dysen er indrettet til at give
>>det høje tryk.
>>F1 raceren "deler" luften, og den del der ledes under bilen, tvinges til
>>at løbe en længere vej.
>>Deraf det lavere tryk.(Den "fortyndes)
>>
>>Mvh
>>Niels
>>
>>
>
>
> Okay. I indslaget fik de det bare til at lyde somom det var selve luftens
> hastighed der gav det lavere tryk.
> Måske der er længere mellem molekylerne i luften jo større hastighed, og
> derfor det lavere tryk?
>
> Men altså.
> Luften under bilen har længere vej, og må derfor have mere fart på?
> Kunne man forestille sig at der ville komme tryk under bilen hvis man
> blokerede luftens vej for meget under bilen?
>
>

Hej Kasper

Der er en "god kortslutning" ud til siderne - luften der bliver mødt
forfra vil blive presset op over - og noget af det ud til siderne - kun
lidt vil passere under bilen.

mvh/Glenn

---

"Glenn Møller-Holst" <no_email_address@xx.dk> skrev i en meddelelse
news:dq3isq$oj9$1@news.net.uni-c.dk...
Kasper Egebo wrote:

Hej Kasper

Der er en "god kortslutning" ud til siderne - luften der bliver mødt
forfra vil blive presset op over - og noget af det ud til siderne - kun
lidt vil passere under bilen.

mvh/Glenn

Måske fordi det blev ulovligt at bruge.
I programmet viste de en bil (Lotus) F1 fra slutningen af 70'erne. Den have
en meget speciel måde at bruge luften under bilen til at suge sig fast.

Det blev så ulovligt da man med den teknik med tiden ville kunne få biler
der kørte så stærkt i svingende at G-dragter ville kræves for ikke at
besvime.

---

In article <43c51567$0$67262$157c6196@dreader2.cybercity.dk>,
kasper_egebo@FJERNhotmail.com says...

> Måske der er længere mellem molekylerne i luften jo større hastighed, og
> derfor det lavere tryk?

Det kan slet og ret ses som en konsekvens af energibevarelse.
Energibevarelse på fluider udtrykkes ofte som Bernoullis lov. For en
friktionsløs inkompressibel væske gælder: 1/2 v^2 + g*h + p/rho =
konstant. Her ses, at hvis hastigheden v vokser, mens højden h
fastholdes, så må trykket p aftage. Dette kan nemt udledes ved at se på
energiforhold (se http://en.wikipedia.org/wiki/Bernoulli%27s_equation).

For en kompressibel fluid (som luft) kommer der et led mere på
højresiden i ligningen, men ellers er det nogenlunde det samme.

> Luften under bilen har længere vej, og må derfor have mere fart på?

Tja. Det er i hvert fald farten, der gør det. Man kan let demonstrere
det med et stykke stift papir, som man former som et fladtrykt omvendt U
og stiller på et bord. Ved at puste ind under papiret kan man se, at det
suges ned mod bordet.

> Kunne man forestille sig at der ville komme tryk under bilen hvis man
> blokerede luftens vej for meget under bilen?

Ja, eller hvis der kommer en lidt for stor "angrebsvinkel" (eng. angle-
of-attack), så sker der det, som skete for både Mark Webber og Peter
Dumbreck i en Mercedes_Benz CLR i Le Mans 24 timers løbet i 1999.

http://en.wikipedia.org/wiki/Mercedes-Benz_CLR

Man skal passe med på aerodynamikken med biler, der kan køre over 230-
250 km/t, for selv ganske tunge ting vil gerne flyve ved den hastighed.

Forresten var der et andet program i morges om en pilot, der landede en
lille Cessna med kun 60 km/t. Årsagen var, at der hang en uheldig
faldskærmsspringer under flyet, som ville blive slæbt når flyet landede.
Ham ville piloten gerne skåne mest muligt, og han slap da også uden
skader. Normalt lander man (så vidt jeg kunne forstå) sådan en Cessna
med mindst 130 km/t.

Med venlig hilsen Sven.

---

"Sven Nielsen" <nothing@to.see.here> skrev i en meddelelse
news:MPG.1e2f6f76a02a5a369896a8@news.cybercity.dk...
> In article <43c51567$0$67262$157c6196@dreader2.cybercity.dk>,
> kasper_egebo@FJERNhotmail.com says...

> Det kan slet og ret ses som en konsekvens af energibevarelse.
> Energibevarelse på fluider udtrykkes ofte som Bernoullis lov. For en
> friktionsløs inkompressibel væske gælder: 1/2 v^2 + g*h + p/rho =
> konstant. Her ses, at hvis hastigheden v vokser, mens højden h
> fastholdes, så må trykket p aftage. Dette kan nemt udledes ved at se på
> energiforhold (se http://en.wikipedia.org/wiki/Bernoulli%27s_equation).
>
> For en kompressibel fluid (som luft) kommer der et led mere på
> højresiden i ligningen, men ellers er det nogenlunde det samme.

Det lader til at det næste jeg må til at læse lidt om er strømning.
For det er vel det emne den slags hører under?

---

Hej Kasper

> Indenfor F1 udnyttede man det ved at have specielle vinger under
> bilen som speedede luften op, og derved gav højere tryk over bilen
> end under bilen (Downforce)
> Ligesom det på fly bruges omvendt for at skabe opdrift.

Og i samme øjeblik der slipper lidt luft ind under en formel 1 eller
standard racer, ja så bliver den til en flyver :)

Mvh Max

---

"Max" <max_jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:43c4ffd5$0$2105$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

> Og i samme øjeblik der slipper lidt luft ind under en formel 1 eller
> standard racer, ja så bliver den til en flyver :)
>
> Mvh Max
>
>

Kunne man forestille sig det sker hvis man blokere luftens vej under bilen
for meget bagud?
Synes nemlig det ser ud til at vingerne under bilen indsnævre i bagenden.

Det må gælde om at "blokere" luftens vej under bilen (fx ved indsnævringer
af vingerne bagtil) præcis så meget at luften kun blir acclereret og ikke
blokere.
Det er lidt svært at forklare.

---

"Kasper Egebo" <kasper_egebo@FJERNhotmail.com> skrev i en meddelelse
news:43c5170b$0$67264$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
> "Max" <max_jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
> news:43c4ffd5$0$2105$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
>> Og i samme øjeblik der slipper lidt luft ind under en formel 1 eller
>> standard racer, ja så bliver den til en flyver :)
>>
>> Mvh Max
>>
>>
>
> Kunne man forestille sig det sker hvis man blokere luftens vej under bilen
> for meget bagud?
> Synes nemlig det ser ud til at vingerne under bilen indsnævre i bagenden.
>
> Det må gælde om at "blokere" luftens vej under bilen (fx ved indsnævringer
> af vingerne bagtil) præcis så meget at luften kun blir acclereret og ikke
> blokere.
> Det er lidt svært at forklare.

Her er en populær forklaring.
Hvis du læser lidt nærmere,vil du også se at den ikke er helt korrekt.
Men det er en god forståelsesmodel.
Blot i F1 situationen, er vingen vendt om, så kræfterne presser / suger
bilen nedad mod banen.
http://travel.howstuffworks.com/airplane6.htm

Hvis du tapede luftudslippene til på en F1, letter den fra jorden
Ovre på Bonneville Saltflats, kører man hastighedskonkurrencer med
forskellige bilklasser.
Dem der kører modeller fra 30´erne, er nødt til at have ballast med, op til
300kg, ellers letter bagenden af bilen pga "Upforce"
Mvh
Niels

---

"KubikH" <kallehauge@SLETemail.dk> skrev i en meddelelse
news:dq37d3$1ffd$1@newsbin.cybercity.dk...


> Her er en populær forklaring.
> Hvis du læser lidt nærmere,vil du også se at den ikke er helt korrekt.
> Men det er en god forståelsesmodel.
> Blot i F1 situationen, er vingen vendt om, så kræfterne presser / suger
> bilen nedad mod banen.
> http://travel.howstuffworks.com/airplane6.htm
>
> Hvis du tapede luftudslippene til på en F1, letter den fra jorden
> Ovre på Bonneville Saltflats, kører man hastighedskonkurrencer med
> forskellige bilklasser.
> Dem der kører modeller fra 30´erne, er nødt til at have ballast med, op
> til 300kg, ellers letter bagenden af bilen pga "Upforce"
> Mvh
> Niels


Utroligt.
Jeg havde faktisk selv tænkt over om ikke newtons lov havde noget at sige.
Kom til at tænke over det da jeg en dag sad med hånden ude af ruden da jeg
kørte i bil. Vinkler man hånden således at luften presses nedad løftes
hånden op.

I det tilfølde tror jeg det er den modsat rettede reaktion der får hånden
"til at lette"

---

"Kasper Egebo" <kasper_egebo@FJERNhotmail.com> skrev i en meddelelse
news:43c52644$0$67258$157c6196@dreader2.cybercity.dk...

> Utroligt.
> Jeg havde faktisk selv tænkt over om ikke newtons lov havde noget at sige.
> Kom til at tænke over det da jeg en dag sad med hånden ude af ruden da jeg
> kørte i bil. Vinkler man hånden således at luften presses nedad løftes
> hånden op.
>
> I det tilfølde tror jeg det er den modsat rettede reaktion der får hånden
> "til at lette"
>
>

Der tog jeg fejl igen

---

Kasper Egebo wrote:
...
> Jeg havde faktisk selv tænkt over om ikke newtons lov havde noget at sige.
> Kom til at tænke over det da jeg en dag sad med hånden ude af ruden da jeg
> kørte i bil. Vinkler man hånden således at luften presses nedad løftes
> hånden op.
>
> I det tilfølde tror jeg det er den modsat rettede reaktion der får hånden
> "til at lette"

Hej Kasper

Det har noget med Newtons love at gøre:

http://da.wikipedia.org/wiki/Vinge
Citat: "...
Vinger og evt. andre dele af flyet genererer dynamisk opdrift, fordi de
ændrer luftstrømmens retning og/eller hastighed og skyldes Newtons anden
lov: F=m*a
...
Faktisk er det sådan, at en vinges oversides flade normalt genererer
mere dynamisk opdrift, end vingens undersides flade
..."

mvh/Glenn

---

"Glenn Møller-Holst" <glenn@x.dk> skrev i en meddelelse
news:dq3etr$nou$1@news.net.uni-c.dk...
Kasper Egebo wrote:
....
Hej Kasper

Det har noget med Newtons love at gøre:

http://da.wikipedia.org/wiki/Vinge
Citat: "...
Vinger og evt. andre dele af flyet genererer dynamisk opdrift, fordi de
ændrer luftstrømmens retning og/eller hastighed og skyldes Newtons anden
lov: F=m*a
....
Faktisk er det sådan, at en vinges oversides flade normalt genererer
mere dynamisk opdrift, end vingens undersides flade
...."

mvh/Glenn


Hmm. Det første link, beskrev ellers at det kun var tilfældet over mach 1.
Ellers blev vindmolekylerne bøjet af inden de rammer vinger og skaber derfor
ikke opdrift på den måde.

Siden beskrev at det udelukkende var trykforskelle på vingefladerne som gav
opdrift.
Sådan forstod jeg det ihvertfald.

Det så lidt ud som om at luften på oversiden blir kastet i en stor bue over
vingen, mens vind under vinger blir suget i en bue ind under vinge arealet.

---

Kasper Egebo wrote:
> "Glenn Møller-Holst" <glenn@x.dk> skrev i en meddelelse
> news:dq3etr$nou$1@news.net.uni-c.dk...
> Kasper Egebo wrote:
> ...
> Hej Kasper
>
> Det har noget med Newtons love at gøre:
>
> http://da.wikipedia.org/wiki/Vinge
> Citat: "...
> Vinger og evt. andre dele af flyet genererer dynamisk opdrift, fordi de
> ændrer luftstrømmens retning og/eller hastighed og skyldes Newtons anden
> lov: F=m*a
> ...
> Faktisk er det sådan, at en vinges oversides flade normalt genererer
> mere dynamisk opdrift, end vingens undersides flade
> ..."
>
> mvh/Glenn
>
>
> Hmm. Det første link, beskrev ellers at det kun var tilfældet over mach 1.
> Ellers blev vindmolekylerne bøjet af inden de rammer vinger og skaber derfor
> ikke opdrift på den måde.
>
> Siden beskrev at det udelukkende var trykforskelle på vingefladerne som gav
> opdrift.
> Sådan forstod jeg det ihvertfald.
>
> Det så lidt ud som om at luften på oversiden blir kastet i en stor bue over
> vingen, mens vind under vinger blir suget i en bue ind under vinge arealet.
>
>

Kig i kilderne:

Lift from Flow Turning:
http://www.grc.nasa.gov/WWW/K-12/airplane/right2.html

mvh/Glenn

---

"Anders" <anderskj1@yahoo.dk> writes:
>Når man flyver ind i et "Lufthul" rammer
>man et sted med lokalt undertryk og flyvet falder derved ned i hullet.

Det er nu ikke så godt valgt eksempel. "Lufthuller" er sådan set ikke så
meget et spørgsmål om forskel i tryk som forskel i hastighed. All luft i
atmosfæren er mere eller mindre turbulent. Nogle gange er luften mere
turbulent og bevægelserne består af mange størrelsesniveauer af
luftvirlerne. Når man flyver ind i en luftvirvel og får "ekstra medvind",
taber flyveren opdrift og falder. Møder den virvelen den anden side, får
den "ekstra modvind", hvilket giver mere opdrift, ofte i form af et
ubehageligt ryk.

Derudover er der selvfølgelig ægte op- og nedgående luftstrømme i
atmosfæren, men de har ikke samme betydning som de horisontelle
virvelbevægelser.

Ved markplanet kender vi mest luftens virvelbevægelser som "vindstød"!

John

---

"John Larsson" <john_larsson@net.dialog.dk> skrev i en meddelelse

> Det er nu ikke så godt valgt eksempel. "Lufthuller" er sådan set ikke så
> meget et spørgsmål om forskel i tryk som forskel i hastighed. All luft i
> atmosfæren er mere eller mindre turbulent. Nogle gange er luften mere
> turbulent og bevægelserne består af mange størrelsesniveauer af
> luftvirlerne. Når man flyver ind i en luftvirvel og får "ekstra medvind",
> taber flyveren opdrift og falder. Møder den virvelen den anden side, får
> den "ekstra modvind", hvilket giver mere opdrift, ofte i form af et
> ubehageligt ryk.
>
> Derudover er der selvfølgelig ægte op- og nedgående luftstrømme i
> atmosfæren, men de har ikke samme betydning som de horisontelle
> virvelbevægelser.
>
> Ved markplanet kender vi mest luftens virvelbevægelser som "vindstød"!
>
> John
>

Det giver god mening.
Et fly skal jo have en hvis fart i forhold til vinden for at skabe opdrift
nok til at svære.
Hvis vinden så blæser i samme retning som flyveretningen falder forholdet i
hastighed mellem fly og luft, og man taber derved opdrift?

---

"Kasper Egebo" <kasper_egebo@FJERNhotmail.com> skrev i en meddelelse
news:43c4a1c5$0$67262$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Ud fra udsendelsen kunne jeg forstå at jo hurtigere luft bevæger sig, jo
> lavere tryk har det.
>
> Vil det samme ske hvis man leder varm gas ned gennem et rør, som munder ud
> i en smal dyse? (Fx som en raket)
>
> Her mener jeg da at den acclerede gas har højtryk? Men skyldes det
> temperatur forskellen?

Det omtalte pricip hedder bernoullis princip. Se evt
http://home.earthlink.net/~mmc1919/venturi.html
Mvh
Anders Lund