Ifølge mit kendskab indførte svenskerne i slutning af 1960erne du-formen som
normal tiltalelse-form, og ligesom formelt. Grunden var at de kun kendte
'du' og 'ni' (= dansk I), og ni virkede for formelt. Omskrivelser via tredje
person var heller ikke løsningen.
Samtidigt havde Danmark og Norge, så vidt jeg ser, lignende
tiltalelses-regler som de tysk- og hollandsk-sprogede lande endnu har, dvs
med du og De og en sammenlignbar fordeling af begge. Men idag gælder der
åbenbart stort set de samme regler som i Sverige: Du er den normale
tiltalelses-form.
Hvordan har det kunnet ske? Kun ved svenskernes brug af du-formen, når de
kom til Danmark og Norge, og så 'eftersnak' ved danskerne og nordmændene?
Eller kom der også nogen form for offentlig støtte for det, f eks via
sproginstitutionerne?
Jeg vil ikke undlade at bemærke, at jeg selv også foretrækker du-formen. Jeg
ville gerne se at de tysk- og hollandsk-talende lande fulgte det
skandinaviske forbillede.
--
>.)
Unter blinden ist der einäugige könig.
http://worldimprover.net/