Ja, jeg synes blot at jeg vil henvise til dagens kronik i Berlingske
Tidende, skrevet af lektor Blommes sønnesøn:
http://www.berlingske.dk/grid/kronikker:aid=673506
Og så vil jeg citere:
==
[lektor Blommes kuffert med efterladte papirer]:
I hans kuffert ligger adskillige breve og tilkendegivelser fra gamle
elever, fra da han endnu var lærer, og ikke mindst fra tiden efter
udgivelsen af »Det forsømte forår«. Dette personlige materiale beskriver
langt overvejende min farfar positivt. Ligefrem begejstrede er et par
kvindelige elever fra Zahles Skole, som beskriver ham som en hyggelig
gammel bedstefar, sød og med en drilsk humor og med stor kærlighed til
latinen. Udsagn fra drengene på Krebs' Skole og på Metropolitanskolen er
lidt mere respektfulde, men også gennemgående positive. »Lektor Bang var
en dygtig og samvittighedsfuld lærer med et menneskeligt lune«, siger
en. En anden beskriver ham som en elskværdig og nydelig mand, som kunne
rokke med ørerne til stor morskab for eleverne, som ihærdigt søgte at
efterligne ham kunsten. Nogle betragtede ham som en streng lærer. En
enkelt tillægger ham »stor pædagogisk sans, i hvilken man sporede en let
sarkasme, som dog aldrig virkede sårende«. Det hævdes i øvrigt, at han
var en af de få lærere, som i en tid, hvor det ellers var normalt,
aldrig gav lussinger. Selv har han sagt, at han havde gjort det en
enkelt gang, hvor han var blevet udsat for en perfid personlig
uforskammethed.
...
Disse mere menneskelige beskrivelser anføres ikke for at ændre på den
kendsgerning, at min farfar ligesom de øvrige lærere - og for den sags
skyld også eleverne - var en del af »den sorte skole«, som langs ad
vejen påvirkede dem alle i deres tanker og handlinger. En elev skriver
meget rammende, at »Skolens svaghed var dens manglende sans for dem, der
var afvigende fra den ønskede standard«. Dette drejede sig imidlertid
ikke kun om Metropolitanskolen. I debatten op til den store
undervisningsreform, som i 1903 fulgte i kølvandet på systemskiftet,
blev »de lærde skolers« pædagogik ofte generelt beskrevet som autoritær
og inhuman, domineret af udenadslære og terperi. For at reformere disse
forhold blev praktisk og teoretisk pædagogikum fra 1908 en forudsætning
for ansættelse i gymnasiet, men det tog adskillige årtier eller måske
nærmere lærergenerationer, før det satte sig væsentlige spor i
undervisningen.
Elevernes forventninger svarede til tiden. Derfor var mange
veltilpassede, men naturligvis ikke alle. »Alt hvad jeg kan af græsk og
latin har din bedstefar lært mig«, sagde professor Hal Koch engang til
mig og tilføjede: »men jeg forstår godt, at Scherfig ikke havde det godt
på den skole«.
...
Hans sociale holdninger manifesterede sig ikke kun i skrift. Hans datter
Inger har fortalt, at der aldrig kom en tigger ved døren, uden han gik
derfra med enten mad eller penge. Der lå altid penge i entreen til
formålet. Det skete også, at han inviterede en sulten tigger, som han
havde mødt på gaden, med hjem til middag.
Min farfar var 74 år, da »Det forsømte forår« i 1940 udkom. Til B.T.
udtalte han: »Jeg tror, Scherfig har uret. Jeg har selv gået på
Metropolitanskolen og været tilknyttet skolen i 44 år, så jeg kender den
og kan forsikre, at ingen tog vores forår fra os, og jeg har heller ikke
taget foråret fra nogen. Lidt barsk måtte man være som ung lærer, ellers
troede eleverne, at man ikke turde«. Til sin datter sagde han: »Ved du
hvad, når en lærer lever hele sin tilværelse for at gøre noget godt ud
af sin gerning for de unge, er det bare lidt trist, at han kun bliver
husket, fordi han godt kunne lide maltbolcher«.
...
Hans Scherfig har i et interview med Poul Henningsen understreget, at
det var undervisningssystemet og ikke enkeltpersoner, han ønskede at
anklage med sin roman. Genialiteten, som er lagt i Scherfigs
personbeskrivelse og i hans angreb på samfundet, kan ikke anfægtes.
Isoleret set vil jeg imidlertid med den viden, jeg har i dag, vove den
påstand, at rollemodellen lektor Bang vurderet ud fra sin tid og sine
personlige forudsætninger for de fleste elever var en engageret og
pligtopfyldende lærer, hvis gerning var hans liv.
===
Ja, Arne har det jo med at tage Hans Scherfigs helt bogstavelig.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk