Vidal skrev:
> Kristian Damgaard wrote:
>
>> Lidt langt ude.
>
>>>
http://www.ananova.com/news/story/sm_1595498.html
>
> Læg mærke til sognepræstens formaning til de to ældre
> mennesker, der har fundet Jesus i deres klædeskab: "I
> skal faste og tilbede de hellige billeder."
"Tilbede billeder", siger du?
I dèn henseende kunne man jo nærmest gå "billedstormerisk", ikke ulig
både reformatoriske sekterikere (som bla. vi havde i Vor Frue Kirke med
Hans Tausen) såvel som til en vis grad hos vore såkaldte "muslimske
frænder" (der dog altså netop IKKE accepterer det for os kristne så
yderst centrale, paulinsk prædikede billede af "Kristus som Korsfæstet",
idet de åbenbart mener at Jesus flygtede som en anden kujon og at
Gudfader til gengæld lod en anden, umiddelbart NÆSTEN lige så uskyldig
person agere "stand in" for Ham - hvis da ikke det ligefrem var Judas
Iskariot selv, som ifølge nogle YDERST mærkelige, direkte udenombibelske
omveje og fantastiske bortforklaringer således skulle forestilles at
have været dèn, der således "selv tog straffen"? For hvad, om man da
ellers overhovedet så kristeligt-teologisk måtte spørge?)
Angående selve krucifix-fremstillingen af Kristus har jeg i et
efterhånden ret gammelt interview med James Caviezel (som jo altså efter
en umådeligt flot skuespilspræstation i WWII-krigsfilmen "The Thin Red
Line" blev headhuntet af Mel Gibson til hovedrollen i "The Passion of
the Christ") hørt ham berette, hvordan han "i fuld makeup" blev placeret
til optagelse ved selve Korsfæstelsesscenerne (som altså ligesom resten
af filmen blev optaget i det stærkt katolske Italien) lidt før de andre
medvirkende skuespillere ellers skulle indfinde sig "på settet":
Her havde han dèn - så vidt jeg da ellers mener at kunne forstå på ham i
pågældende inteview - _DIREKTE MODBYDELIGE_ oplevelse at nogle af de
lokale fromme, katolske medarbejdere på filmen faktisk lagde sig på knæ
for ham og bad, da han jo alligevel - lettere hjælpeløst - hang dèr og
ventede på at selve filmindspilningerne, som han jo altså rent
professionelt var der for at udføre, skulle foretages....
"ÆÆÆØW!"
SÅ kan man da vist som professionel skuespiller FØRST snakke om at blive
"idol-dyrket" på den absolut mest forkerte og professionelt set mest
uhyggeligt utilsigtede, tænkelige måde! Det er om alt da ellers sagt dog
netop KUN _en filmisk formidling af Lidelseshistorien_, hvor han har
haft dèt efterhånden nærmest direkte "tvivlsomme privilegie" at spille
hovedrollen, men Caviezel vil altså IKKE - hvilket må være afsindigt
svært, stillet over for et decideret jublende kristent fan-publikum -
rende rundt og hænge fast i netop dèn yderst belastende filmrolle...
(Og nåja, så ER der måske netop absurd nok også alligevel en vis subtil
ironisk sandhed i "den rigtige" Jesu Kristi berømte ord om at "bære
kors"?
)
Det glæder mig dog imidlertid meget at se at Caviezel tilsyneladende
selv - strengt skuespillerprofessionelt selvdisciplineret og selvbevidst
- AKTIVT prøver på at kæmpe sig ud af en snæver populær
rolleidentificering, som man da nok næppe har set magen til siden
Charlton Heston spillede Moses i "De Ti Bud"...
http://www.imdb.com/name/nm0001029/
Men det må desværre også nok samtidigt være uhyggeligt svært for ham at
forklare folk - fra populært publikum over interesserede instruktører
til pengedygtige producere - at "det jo trods alt bare var en film", han
som skuespiller medvirkede i...
Jep, man kan vist gennem en yderligere drabeligt søgt sarkasme nok
ligefrem fristes til bevidst at anvende noget så absurd dobbeltrelevante
begreber som "stigmatisering" her!
Og advare noget så ellers overhovedet kraftigt muligt imod
billeddyrkelse, uden dog samtidigt at underkende visuelle billeders
umiddelbare, pædagogiske "impact"-potentiale...
--
Mvh
Anders Peter Johnsen