/ Forside / Teknologi / Udvikling / HTML / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
HTML
#NavnPoint
molokyle 11184
Klaudi 5506
bentjuul 3377
severino 2040
smorch 1950
strarup 1525
natmaden 1396
scootergr.. 1320
e.c 1150
10  miritdk 1110
Spørgsmål vedr. CSS?
Fra : Jakob Munck


Dato : 25-01-06 13:49

jeg forsøger at sætte mig bedre ind i css, men der er nogle ting jeg ikke
kan finde ud af:

1. Et element kan i et stylesheet være betegnet som "img.forside{}" eller
som img#forside{}. Hvad er forskellen mellem punktum og # i denne
forbindelse?

2. Kan man sætte alle former for elementer (f.eks. billeder, forme) indenfor
en ramme lavet med "div"?

3. Hvad betyder det at der ved css for et billede står: "left: 50%;
margin-left: -290"? Hvordan udregnes de 50% og hvad menes med margin-left?


Konkrete besvarelser modtages med glæde.

På forhånd tak.

v.h.
Jakob


PS. Jeg læser p.t. Jørgen Farum Jensens bog om Webdesign, men jeg kan ikke
finde, hvor i bogen kan besvarer ovenstående spørgsmål.



 
 
Jens Gyldenkærne Cla~ (25-01-2006)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 25-01-06 14:55

Jakob Munck skrev:

> 1. Et element kan i et stylesheet være betegnet som
> "img.forside{}" eller som img#forside{}. Hvad er forskellen
> mellem punktum og # i denne forbindelse?

Punktummet er en klasse-selektor, havelågen (#) er en id-selektor.
De svarer til to forskellige måder at koble html og css sammen på.

ID:

HTML: <h1 id="start">Her er en overskrift</h1>
CSS: #start{ color: blue; }

Klasse (class):

HTML: <p class="artikel">Her er lidt brødtekst</p>
CSS: .artikel{ color: blue; }


Man kan godt bruge id og klasse på samme element:

HTML: <h2 id="omCss" class="lilleoverskrift">
CSS:
   #omCss{ ... }
   .lilleoverskrift{ ... }

Der er et par forskelle på id og klasseangivelser. Id-værdier skal
være unikke for en side - der må altså kun være én forekomst af fx
id="foo" på en html-side. Klasser kan bruges mange gange på samme
side.
I css-koden er der ikke noget i vejen for at have flere regler med
samme id-værdier:

   #foo{ color: red; }
   #foo, #bar{ width: auto; }

Derudover vægtes id-baserede regler højere end klassebaserede
regler - hvis der på samme element fx er specificeret farve med
#foo{ color: red; } og .bar{ color: blue; }, vil id-reglen "vinde"
(elementet bliver rødt).

Fælles for id- og klasse-selektorer er at man kan bruge dem både
med og uden foranstillet html-element (p.artikel matcher kun p-
elementer med class=artikel, mens .artikel matcher alle elementer
med class="artikel" - tilsvarende for id)


> 2. Kan man sætte alle former for elementer (f.eks. billeder,
> forme) indenfor en ramme lavet med "div"?

Ja. Div-elementet kan indeholde alle slags (normale) html-
elementer.


> 3. Hvad betyder det at der ved css for et billede står: "left:
> 50%; margin-left: -290"? Hvordan udregnes de 50% og hvad menes
> med margin-left?

Det er en (dårlig) måde at centrere på. Tricket er at placere
venstrekanten af billedet præcis midt på siden og så forskyde
billedet på plads med en negativ margen. Det er den eneste måde at
centrere lodret med valid kode - men i eksemplet er det brugt til
vandret centrering, her findes der langt bedre metoder (margin:
auto). Husk i øvrigt at der altid skal enheder på talangivelser
forskellig fra 0 i css. Værdien "-290" er en fejl i eksemplet
herover (skal sikkert være "-290px").


--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Jakob Munck (25-01-2006)
Kommentar
Fra : Jakob Munck


Dato : 25-01-06 15:37

mange tak.

v.h.
Jakob



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408941
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste