-----BEGIN PGP SIGNED MESSAGE-----
Hash: SHA1
Peter Brodersen <usenet2006@ter.dk> writes:
> Hvad angår dokumentation, finder jeg MySQL acceptabel. Jeg ser ikke
> den store forskel på strukturen i fx MySQLs og PostgreSQLs
> dokumentation.
Jeg siger heller ikke, at MySQL's dokumentation er utilstrækkelig. Jeg
er blot urolig for, at gammel praksis går for meget igen i
dokumentationen og dermed fremhæver hvad man _plejer_ at gøre frem for
hvad man _bør_ gøre. Det bedste eksempel på dette er nok PHP, hvor
sproget måske nok gør det muligt at holde en forholdsvist pæn
programmeringsstil, men hvor hverken dokumentationen eller de fleste
biblioteker, som jeg er bekendt med, fordrer en sådan god stil. Jeg
har kun brugt MySQL's dokumentation på opslagsbasis de sidste åringer,
men jeg kunne frygte, at den direkte eller indirekte opfordrer
programmøren til tåbeligheder som manuelt integritetscheck, flere
forespørgsler frem for subqueries osv., som man ikke har kunnet komme
uden om i tidligere versioner.
> Angående community er der selvfølgelig risiko for at det netop er
> folk, der blot bruger databasen som "et sted at gemme data", der
> kommer med forslag. Jeg har dog ikke oplevet problemer ved at spørge
> om mere komplekse spørgsmål eller poste bugreports i officielle
> fora.
Nu er du jo heller ikke begynder længere. Som begynder er man jo
tilbøjelig til at gøre, som alle andre gør, og min erfaring med
MySQL-tilhængere (og altså ikke folk der primært er databasenørder,
der tilfældigvis bruger MySQL) er, at de har et temmeligt anderledes
syn på, hvad der er godt og skidt, end andre databasefolk har. Ideelt
set skal nybegyndere jo lære at bruge relationelle databaser generelt,
og ikke en bestemt relationel database.
> Hvad angår teknikken omhandler det jo snarere database-engine. Du
> snakker blot om "MySQL", men ikke om du tænker på InnoDB eller
> MyISAM. Det kan rigtigt nok betragtes som noget gøgl, hvis man
> blander engines *og* går efter ACID-compliance. Men InnoDB virker
> fint på egen hånd og har gjort det i lang tid.
Jeg havde indtryk af, at forskellen mellem InnoDB og MyISAM blot var
forskellige typer fysiske tabeller. At de er forskellige engines, se,
det forklarer jo en del!
> Den oprindelige spørger fortæller, at han arbejder i ASP med
> Access-databaser (hvilket blot indikerer simpel webbrug), og at han
> vil i gang med MySQL. Her mener jeg, at når det er indgangsvinklen,
> så er der en lettere pædagogisk indgangsvinkel ved MySQL. Resten
> kommer nok alligevel naturligt.
Jeg er skeptisk over for de fleste didaktiske værktøjer, som ikke er
'den ægte vare', men som alligevel kommer tæt nok på til at ligne.
Hvis en DBMS - eller hvilket som helst andet system i bred forstand -
er funktionel men begrænset, er det for nærliggende at tro, at den er
repræsentativ. For lige at slå min pointe helt fast, behøver denne
begrænsning ikke at være teknologisk, men kan lige så godt være
'kulturel', som jeg har været inde på.
Martin
-----BEGIN PGP SIGNATURE-----
Version: GnuPG v1.4.1 (GNU/Linux)
Comment: Using Mailcrypt+GnuPG <
http://www.gnupg.org>
iEYEARECAAYFAkPWwwcACgkQYu1fMmOQldU5cQCgsVSoiIPL3y6t8QvE4s5hBPML
k/oAoLBBlgg5IU4jA5m6LQx+1vxVwluC
=7bF3
-----END PGP SIGNATURE-----