/ Forside / Teknologi / Multimedie & design / Andet multimedie / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet multimedie
#NavnPoint
refi 19159
Klaudi 13515
severino 5400
pallebhan.. 4553
molokyle 4203
o.v.n. 3762
tedd 3707
bentjuul 3670
transor 2817
10  miritdk 2644
Farveprofil.
Fra : Jørgen Nielsen


Dato : 20-12-05 17:24

Hej.

Når jeg åbner et billede i min browser, så er det meget fladt i farverne,
selv om farverummet er sRGB. Skal det ikke være det til hjemmesider? I
Photoshop er det fint.

--
Mvh. Jørgen Nielsen.
Fjern "NOMORESPAM" ved svar på email.
http://www.jbsn.frac.dk/index.php



 
 
Thomas G. Madsen (20-12-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 20-12-05 17:43

Jørgen Nielsen skrev:

> Når jeg åbner et billede i min browser, så er det meget fladt i
> farverne, selv om farverummet er sRGB.

Din browser snakker sikkert ikke sRGB så, eller rettere så er
din skærm ikke en ægte sRGB-enhed.

> Skal det ikke være det til hjemmesider?

Ikke nødvendigvis, men det tilrådes, da sRGB kommer tættest på
gennemsnitsskærmen, men det betyder ikke, at alle skærme er
ægte sRGB-enheder. Nogle kommer tæt på og andre er langt fra.
Hvis alle skærme gengav sRGBs farveskala helt nøjagtigt, så
behøvede vi ikke at købe dyrt måleudstyr for at kalibrere og
profilere dem.

> I Photoshop er det fint.

Ja for Photoshop kender din skærms farveskala og den kender
sRGBs farveskala, så den kan finde ud af at korrigere de farve-
numre, som sendes afsted til skærmen, så du ser dem så korrekt
som muligt(¹), så længe du befinder dig inde i Photoshop vel
at mærke.

Din browser kan derimod ikke finde ud af at korrigere noget
som helst(²), så den sender bare farvenumrene direkte til
skærmen. Hvis din skærms farveskala ikke matcher sRGB til
punkt og prikke, vil du se en ændring i browseren sammenlignet
med det du ser i Photoshop.

(¹) Hvor korrekt det billede er, kommer jo så stærkt an på
hvor nøjagtig din skærmprofil er.

(²) Hvis vi snakker om browsere på Windows-platformen.

--
Hilsen
Madsen

Jørgen Nielsen (21-12-2005)
Kommentar
Fra : Jørgen Nielsen


Dato : 21-12-05 16:59


"Thomas G. Madsen" <nospam@madsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:do9frf.17o.1@tgm.dyndns.dk...
[KLIP]
>
> Ja for Photoshop kender din skærms farveskala og den kender
> sRGBs farveskala, så den kan finde ud af at korrigere de farve-
> numre, som sendes afsted til skærmen, så du ser dem så korrekt
> som muligt(¹), så længe du befinder dig inde i Photoshop vel
> at mærke.
>
> (¹) Hvor korrekt det billede er, kommer jo så stærkt an på
> hvor nøjagtig din skærmprofil er.
> --
> Hilsen
> Madsen

Hej.

Nu er jeg blevet i tvivl, tror det er adobe RGB (1998) jeg bruger. Hvor ser
jeg hvilken profil jeg bruger i Photoshop, og hvilken profil billedet har?

--
Mvh. Jørgen Nielsen.
Fjern "NOMORESPAM" ved svar på email.
http://www.jbsn.frac.dk/index.php



Thomas G. Madsen (21-12-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 21-12-05 18:23

Jørgen Nielsen skrev:

> Hvor ser jeg hvilken profil jeg bruger i Photoshop,

I Photoshop trykker du Ctrl + Shift + K, som gerne skulle åbne
for farveindstillingerne. Klik så på pilen ud for RGB i afsnittet
Arbejdsrum (Working Spaces) og led efter linjen 'Monitor-RGB'.
I den linje, står navnet på den profil, som beskriver din skærm.
Jeg siger ikke, at du skal vælge den som RGB-arbejdsrum. Det er
blot det eneste sted du kan se, hvilken monitor-profil, Photoshop
bruger.

> og hvilken profil billedet har?

Det nemmeste er at klikke på den lille sorte pil nede i venstre
side af dokumentvinduet. Dernede kan du bla. stille Photoshop til
at vise Dokumentprofil (Document Profile). Hvis du har CS2, kan
du i øvrigt også få info-paletten til at vise det.

--
Hilsen
Madsen

Jørgen Nielsen (23-12-2005)
Kommentar
Fra : Jørgen Nielsen


Dato : 23-12-05 16:49


"Thomas G. Madsen" <nospam@madsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:doc6i3.2j4.1@tgm.dyndns.dk...
>
> I Photoshop trykker du Ctrl + Shift + K, som gerne skulle åbne
> for farveindstillingerne. Klik så på pilen ud for RGB i afsnittet
> Arbejdsrum (Working Spaces) og led efter linjen 'Monitor-RGB'.
> I den linje, står navnet på den profil, som beskriver din skærm.
> Jeg siger ikke, at du skal vælge den som RGB-arbejdsrum. Det er
> blot det eneste sted du kan se, hvilken monitor-profil, Photoshop
> bruger.

Der står Monitor RGB - sRGB IEC61966-2.1. Men jeg har sat den til Adobe RGB
(1998) har læst og hørt at det skulle være den bedste, men ved det ikke med
sikkerhed. Jeg er lidt i tvivl hvad du mener med "beskriver din skærm".

> Det nemmeste er at klikke på den lille sorte pil nede i venstre
> side af dokumentvinduet. Dernede kan du bla. stille Photoshop til
> at vise Dokumentprofil (Document Profile). Hvis du har CS2, kan
> du i øvrigt også få info-paletten til at vise det.

Ja, det var jo smart men man kan jo nok ikke få vist flere ting der
nede vil?


--
Mvh. Jørgen Nielsen.
Fjern "NOMORESPAM" ved svar på email.
http://www.jbsn.frac.dk/index.php



emj (23-12-2005)
Kommentar
Fra : emj


Dato : 23-12-05 17:32

Jørgen Nielsen skrev:

>Der står Monitor RGB - sRGB IEC61966-2.1. Men jeg har sat den til Adobe RGB
>(1998) har læst og hørt at det skulle være den bedste

jamen til hva?

Hilsen emj

Jørgen Nielsen (26-12-2005)
Kommentar
Fra : Jørgen Nielsen


Dato : 26-12-05 12:27


"emj" <emj@> skrev i en meddelelse
news:gj9oq1hgcofc9sj33cs241tog2kdtr3ntv@4ax.com...
>
> jamen til hva?
>
> Hilsen emj
+++++++++++++++

Sorry. Til print.

--
Mvh. Jørgen Nielsen.
Fjern "NOMORESPAM" ved svar på e-mail.
http://www.jbsn.frac.dk/index.php



Thomas G. Madsen (23-12-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 23-12-05 18:50

Jørgen Nielsen skrev:

> Der står Monitor RGB - sRGB IEC61966-2.1. Men jeg har sat den
> til Adobe RGB (1998) har læst og hørt at det skulle være den
> bedste, men ved det ikke med sikkerhed.

Det kommer an på, hvad du klargør grafik til. Altså, hvor det
skal bruges (web, tryk eller print).

> Jeg er lidt i tvivl hvad du mener med "beskriver din skærm".

Den profil, som du har lavet med Adobe Gamma i kontrolpanelet,
eller hvad du nu end bruger til at kalibrere og profilere din
skærm med.

>> Det nemmeste er at klikke på den lille sorte pil nede i venstre
>> side af dokumentvinduet. Dernede kan du bla. stille Photoshop
>> til at vise Dokumentprofil (Document Profile). Hvis du har CS2,
>> kan du i øvrigt også få info-paletten til at vise det.

> Ja, det var jo smart men man kan jo nok ikke få vist flere
> ting der nede vil?

Nede i dokumenthjørnet, kan du vælge imellem følgende:
<http://home18.inet.tele.dk/madsen/photoshop/cs2/dokument_hjoerne.png>.

Hvis du mener info-paletten, så har CS2 følgende:
<http://home18.inet.tele.dk/madsen/photoshop/cs2/info_palette.png>.

--
Hilsen
Madsen

Jørgen Nielsen (26-12-2005)
Kommentar
Fra : Jørgen Nielsen


Dato : 26-12-05 12:34


"Thomas G. Madsen" <nospam@madsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:dohgs0.2f0.1@tgm.dyndns.dk...
>
> Det kommer an på, hvad du klargør grafik til. Altså, hvor det
> skal bruges (web, tryk eller print).

Det er til print.

> Den profil, som du har lavet med Adobe Gamma i kontrolpanelet,
> eller hvad du nu end bruger til at kalibrere og profilere din
> skærm med.

Jeg har godt lavet en profil med Adobe Gamma, men skal den loades i
Photoshop, eller hvor? Jeg tror jeg roder lidt rundt i det.

> Nede i dokumenthjørnet, kan du vælge imellem følgende:
> <http://home18.inet.tele.dk/madsen/photoshop/cs2/dokument_hjoerne.png>.

Ja, med der kan jeg kun vælge én af gangen,men jeg kan se på dit næste svar,
at jeg kan vælge at få vist flere info af gangen på info paletten. Det var
lige det jeg søgte. Takker

> Hvis du mener info-paletten, så har CS2 følgende:
> <http://home18.inet.tele.dk/madsen/photoshop/cs2/info_palette.png>.


--
Mvh. Jørgen Nielsen.
Fjern "NOMORESPAM" ved svar på e-mail.
http://www.jbsn.frac.dk/index.php



Thomas G. Madsen (26-12-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 26-12-05 13:56

Jørgen Nielsen skrev:

> Det er til print.

Ok. Så er Adobe RGB i de fleste tilfælde bedre at benytte som
arbejdsrum end sRGB, men det kommer så igen an på printeren.
Flere fotohandlere har f.eks. printere, som kommer meget tæt på
sRGB, og hvis man klargør billeder til print på sådan en, ville
det være smartest at arbejde i sRGB.

> Jeg har godt lavet en profil med Adobe Gamma, men skal den
> loades i Photoshop, eller hvor?

Den profil, du laver med Adobe Gamma, er den profil, som beskriver
din skærms farveskala. Det er den profil, som Photoshop kalder for
Monitor-RGB, som jeg skrev i <news:doc6i3.2j4.1@tgm.dyndns.dk>.

> Jeg tror jeg roder lidt rundt i det.

Så prøv, om dette indlæg kan hjælpe lidt på forståelsen:
<http://groups.google.com/group/dk.edb.grafik/msg/ce9b7f98ae78786c>.

[Dokumenthjørnet]
> Ja, med der kan jeg kun vælge én af gangen,

Jeps.

> men jeg kan se på dit næste svar, at jeg kan vælge at få vist
> flere info af gangen på info paletten.

Ja, det kan du nemlig (fra og med Photoshop CS2).

> Det var lige det jeg søgte. Takker

Velbekomme.

--
Hilsen
Madsen

Jørgen Nielsen (27-12-2005)
Kommentar
Fra : Jørgen Nielsen


Dato : 27-12-05 20:23


"Thomas G. Madsen" <nospam@madsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:doospe.250.1@tgm.dyndns.dk...
>
> Den profil, du laver med Adobe Gamma, er den profil, som beskriver
> din skærms farveskala. Det er den profil, som Photoshop kalder for
> Monitor-RGB, som jeg skrev i <news:doc6i3.2j4.1@tgm.dyndns.dk>.

Den profil jeg lavede med Adobe Gamma, den kan jeg ikke se under color
settings, men under RGB i color settings står der "Monitor RGB - sRGB
IEC61966-2.1" og ikke Adobe RGB (1998). Det vil sig at jeg skal vælge
Monitor-RGB for at få fat på den profil jeg lavede med Adobe Gamma? (tiøren
er lang tid om at falde

Adobe Gamme, loader en eller anden profil når windows starter, jeg troede at
det var den jeg lavede med Adobe Gamma, men det kan det jo ikke være når
windows ikke er farvestyret, men det er måske den Photoshop går ud fra, kan
jeg næsten forstå på det link du skrev.

--
Mvh. Jørgen Nielsen.
Fjern "NOMORESPAM" ved svar på e-mail.
http://www.jbsn.frac.dk/index.php



Thomas G. Madsen (28-12-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 28-12-05 00:06

Jørgen Nielsen skrev:

> Den profil jeg lavede med Adobe Gamma, den kan jeg ikke se under
> color settings, men under RGB i color settings står der "Monitor
> RGB - sRGB IEC61966-2.1" og ikke Adobe RGB (1998).

Hvis der står sRGB IEC61966-2.1 ud for Monitor RGB derinde, så
er det måske fordi, at du har kaldt din monitorprofil for sRGB
IEC61966-2.1 inde i Adobe Gamma. Det kan samtidig også betyde,
at du er kommet til at overskrive sRGB IEC61966-2.1-profilen,
som følger med til Photoshop, da du lukkede Adobe Gamma og det
er knapt så smart at gøre.

Det er i orden, at man bruger sRGB IEC61966-2.1 som udgangspunkt,
når man starter Adobe Gamma, men man skal huske at give profilen
et unikt navn, når man er færdig med Adobe Gamma og bliver bedt
om at gemme. Det kunne f.eks. være 'Min_monitorprofil', eller
hvad man nu end ønsker.

Skriv det unikke navn i feltet ved navn 'Description' i Adobe
Gamma. Så kommer profilen også til at hedde det navn, så vidt
jeg husker.

> Det vil sig at jeg skal vælge Monitor-RGB for at få fat på den
> profil jeg lavede med Adobe Gamma? (tiøren er lang tid om at
> falde

:)
Prøv lige engang at højreklikke på skrivebordet i Windows og
vælg Egenskaber -> Indstillinger -> Avanceret -> Farvestyring.
Hvad er navnet på den profil, som er valgt som standard derinde?

> Adobe Gamme, loader en eller anden profil når windows starter,
> jeg troede at det var den jeg lavede med Adobe Gamma, men det
> kan det jo ikke være når windows ikke er farvestyret, men det er
> måske den Photoshop går ud fra, kan jeg næsten forstå på det
> link du skrev.

Adobe Gamma Loader smider noget info omkring gamma (f.eks. 2.2,
hvis du har valgt det, da du brugte Adobe Gamma) ned i en tabel
i grafikkortet under opstarten af Windows. Det er stort set det
eneste, Adobe Gamma Loader gør under opstarten af Windows.
Man vil typisk opleve, at skærmbilledet bliver lidt mørkere eller
lysere, når ændringen i tabellen finder sted.

Når du bruger Adobe Gamma i kontrolpanelet, laver du en profil,
som beskriver farveskalaen for din monitor, og den profil sørger
Adobe Gamma for at smide ind som standardprofil i Windows under
Egenskaber for skærm -> Indstillinger -> Avanceret -> Farvestyring.
Windows kan ikke bruge den profil til noget, men farvestyrede
programmer (som f.eks. Photoshop) kan, og derfor er den der.

Navnet på profilen i Adobe Gamma, navnet på profilen i Egenskaber
for skærm -> Indstillinger -> Avanceret -> Farvestyring i Windows
og navnet på profilen i linjen Monitor RGB i feltet RGB inde i
Photoshops farveindstillinger, skal altså være det samme.

--
Hilsen
Madsen

Jørgen Nielsen (28-12-2005)
Kommentar
Fra : Jørgen Nielsen


Dato : 28-12-05 19:38


"Thomas G. Madsen" <nospam@madsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:dosksd.19c.1@tgm.dyndns.dk...
>
> Hvis der står sRGB IEC61966-2.1 ud for Monitor RGB derinde, så
> er det måske fordi, at du har kaldt din monitorprofil for sRGB
> IEC61966-2.1 inde i Adobe Gamma. Det kan samtidig også betyde,
> at du er kommet til at overskrive sRGB IEC61966-2.1-profilen,
> som følger med til Photoshop, da du lukkede Adobe Gamma og det
> er knapt så smart at gøre.

Nej, jeg har ikke overskrevet den, jeg gav den et nyt navn mener det var "ny
profil"

> Det er i orden, at man bruger sRGB IEC61966-2.1 som udgangspunkt,
> når man starter Adobe Gamma, men man skal huske at give profilen
> et unikt navn, når man er færdig med Adobe Gamma og bliver bedt
> om at gemme. Det kunne f.eks. være 'Min_monitorprofil', eller
> hvad man nu end ønsker.

Jeg har ikke overskrevet den.

> Skriv det unikke navn i feltet ved navn 'Description' i Adobe
> Gamma. Så kommer profilen også til at hedde det navn, så vidt
> jeg husker.

Jep.

> :)
> Prøv lige engang at højreklikke på skrivebordet i Windows og
> vælg Egenskaber -> Indstillinger -> Avanceret -> Farvestyring.
> Hvad er navnet på den profil, som er valgt som standard derinde?

Hmm, det var mærkeligt, der er ikke valgt nogen, mener det var der jeg
tilføjede den profil jeg lavede med Adobe Gamma, måske fordi jeg har
opdateret driveren til grafikkortet, kan det passe?

> Adobe Gamma Loader smider noget info omkring gamma (f.eks. 2.2,
> hvis du har valgt det, da du brugte Adobe Gamma) ned i en tabel
> i grafikkortet under opstarten af Windows. Det er stort set det
> eneste, Adobe Gamma Loader gør under opstarten af Windows.
> Man vil typisk opleve, at skærmbilledet bliver lidt mørkere eller
> lysere, når ændringen i tabellen finder sted.

Ja min skærm blev lidt mørkere, lidt efter opstarten af Windows.

> Når du bruger Adobe Gamma i kontrolpanelet, laver du en profil,
> som beskriver farveskalaen for din monitor, og den profil sørger
> Adobe Gamma for at smide ind som standardprofil i Windows under
> Egenskaber for skærm -> Indstillinger -> Avanceret -> Farvestyring.
> Windows kan ikke bruge den profil til noget, men farvestyrede
> programmer (som f.eks. Photoshop) kan, og derfor er den der.

Ok, så er jeg med.

> Navnet på profilen i Adobe Gamma, navnet på profilen i Egenskaber
> for skærm -> Indstillinger -> Avanceret -> Farvestyring i Windows
> og navnet på profilen i linjen Monitor RGB i feltet RGB inde i
> Photoshops farveindstillinger, skal altså være det samme.

Men det er den så ikke, da der ikke er valgt nogen i Egenskaber for skærm ->
Indstillinger -> Avanceret -> Farvestyring.

--
Mvh. Jørgen Nielsen.
Fjern "NOMORESPAM" ved svar på e-mail.
http://www.jbsn.frac.dk/index.php



Thomas G. Madsen (28-12-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 28-12-05 19:53

Jørgen Nielsen skrev:

> Hmm, det var mærkeligt, der er ikke valgt nogen, mener det var
> der jeg tilføjede den profil jeg lavede med Adobe Gamma, måske
> fordi jeg har opdateret driveren til grafikkortet, kan det
> passe?

Ja, det kan sagtens passe. Man skal altid køre Adobe Gamma, eller
hvad man nu end bruger, efter en driveropdatering af grafikkortet.

> Men det er den så ikke, da der ikke er valgt nogen i Egenskaber
> for skærm -> Indstillinger -> Avanceret -> Farvestyring.

Så kør Adobe Gamma igen og opret en ny profil, som så gerne skal
smutte derind automatisk. Genstart derefter Windows og tjek så om
Photoshop stadig skriver sRGB IEC61966-2.1 ud for Monitor RGB inde
i farveindstillingerne.

--
Hilsen
Madsen

Jørgen Nielsen (30-12-2005)
Kommentar
Fra : Jørgen Nielsen


Dato : 30-12-05 13:23


"Thomas G. Madsen" <nospam@madsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:douqeq.280.1@tgm.dyndns.dk...
>
> Ja, det kan sagtens passe. Man skal altid køre Adobe Gamma, eller
> hvad man nu end bruger, efter en driveropdatering af grafikkortet.

Ok.

> Så kør Adobe Gamma igen og opret en ny profil, som så gerne skal
> smutte derind automatisk. Genstart derefter Windows og tjek så om
> Photoshop stadig skriver sRGB IEC61966-2.1 ud for Monitor RGB inde
> i farveindstillingerne.

Jeg fandt min gamle profil, og så fik loadet den. Den hedder
"AdobeRGB1998_ny", går jeg ind i Photoshop under color settings> så under
RGB står der "Monitor RGB - Adobe RGB (1998)" skulle der ikke have stået
"Monitor RGB - AdobeRGB1998_ny" ? Da det er det som den hedder inde i
Windows.

--
Mvh. Jørgen Nielsen.
Fjern "NOMORESPAM" ved svar på e-mail.
http://www.jbsn.frac.dk/index.php



Thomas G. Madsen (30-12-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 30-12-05 13:38

Jørgen Nielsen skrev:

> Jeg fandt min gamle profil, og så fik loadet den. Den hedder
> "AdobeRGB1998_ny", går jeg ind i Photoshop under color settings>
> så under RGB står der "Monitor RGB - Adobe RGB (1998)" skulle
> der ikke have stået "Monitor RGB - AdobeRGB1998_ny" ? Da det er
> det som den hedder inde i Windows.

Muligvis fordi, at du ikke har ændret navnet i 'Description'-feltet
inde i Adobe Gamma, da du lavede profilen. Photoshop ser så vidt
jeg husker ikke på filnavnet på profilen, men i stedet på profilens
interne navn eller beskrivelse.

Prøv at gå ind i C:\WINDOWS\system32\spool\drivers\color og find
AdobeRGB1998_ny-profilen. Højreklik på den og vælg Egenskaber.
Hvad står der under fanebladet 'Profilinformation'? Hvis der øverst
i afsnittet 'Beskrivelse af farveprofil' blot står Adobe RGB (1998),
så har du kun ændret filnavnet, men ikke beskrivelsen (description
på engelsk).

--
Hilsen
Madsen

Jørgen Nielsen (30-12-2005)
Kommentar
Fra : Jørgen Nielsen


Dato : 30-12-05 19:56


"Thomas G. Madsen" <nospam@madsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:dp3d8d.3f8.1@tgm.dyndns.dk...
>
> Muligvis fordi, at du ikke har ændret navnet i 'Description'-feltet
> inde i Adobe Gamma, da du lavede profilen. Photoshop ser så vidt
> jeg husker ikke på filnavnet på profilen, men i stedet på profilens
> interne navn eller beskrivelse.

Nej jeg har ikke ændret i 'Description'-feltet, troede det var nok bare at
ændre filnavn, eller det er det vil også , men så kan jeg bare ikke se
forskel inde i Photoshop, ikke? Men så ved jeg det til næste gang.
Så tror jeg ,at jeg er ved at få styr på det.

> Prøv at gå ind i C:\WINDOWS\system32\spool\drivers\color og find
> AdobeRGB1998_ny-profilen. Højreklik på den og vælg Egenskaber.
> Hvad står der under fanebladet 'Profilinformation'? Hvis der øverst
> i afsnittet 'Beskrivelse af farveprofil' blot står Adobe RGB (1998),
> så har du kun ændret filnavnet, men ikke beskrivelsen (description
> på engelsk).

Der står Adobe RGB (1998).

--
Mvh. Jørgen Nielsen.
Fjern "NOMORESPAM" ved svar på e-mail.
http://www.jbsn.frac.dk/index.php



Thomas G. Madsen (30-12-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 30-12-05 20:38

Jørgen Nielsen skrev:

> Nej jeg har ikke ændret i 'Description'-feltet, troede det var
> nok bare at ændre filnavn, eller det er det vil også , men så
> kan jeg bare ikke se forskel inde i Photoshop, ikke?

Præcis. 'Description'-feltet skal også ændres, og så vidt jeg
husker, så vil Adobe Gamma automatisk vælge det du har skrevet
i det felt som filnavn, når du lukker Adobe Gamma.

[Beskrivelse af farveprofil]
> Der står Adobe RGB (1998).

Tænkte det nok.

--
Hilsen
Madsen

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408925
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste