"3140 Bjørgheim" <pialykke@SLETget2net.dk> skrev i en meddelelse
news:439796b8$0$8831
> "En nyudvikling teknik består i at 'beklæde' dragten med et tyndt lag glat
> og 'smørende' metal, dette eliminerer fuldstændig problemet med neoprenen
> der ikke kan glide og forbedrer ydermere isoleringsevnen," står der. Hvad
> er det for et metal? Jeg havde overvejet at anskaffe mig sådan en
> oliesprøjte som slankefanatikere anbefaler til køkkenbrug . . . og nu
> sender du mig på svejsekursus!?
Hej.
Metal belægningen er ofte titanium ( i en eller anden form) og det er noget
du køber dragten med. Det er IKKE noget man kan købe og selv svejse på.
Men din open-cell dragt kan altså sagtens komme på uden helt så store
problemer som du beskriver.
Lav 1½ liter ret kraftig sæbevand i en colaflaske hjemmefra. Brug meget
gerne pH neutral shampoo, f.eks. sådan noget til babyer. Lunken/varmt vand i
først, derefter en god sjat (måske ½ dl.) shampoo.
Når du så skal i dragten, hælder du sæbevand ind i den og skvulper det
rundt, så al rå-neoprenen er "fedtet ind". Derefter kan du evt. hælde resten
ud i dit hår, så det osse glider nemt.
Du vil opdage at det nu går væsentligt nemmere med at få dragten på.
Såvidt jeg husker, er Dark thermic med nylon på ydersiden? I så fald er
dragten væsentlig mindre skrøbelig end en smoothskin, der er ganske glat -
og ubeskyttet - på ydersiden. Bukserne tager du på som normalt. Overdelen
skal du lige folde, således at den nederste ½-del bliver vendt med vrangen
ud. Så stikker du armene i ærmerne, derefter trækker du den over hovedet.
Tilsidst folder du den vrangvendte del ned over bukserne og vupti!
Bemærk at hvis der er tale om en smoothskin, skal en anden metode måske
benyttes, da den er ekstremt skrøbelig. jeg kender folk der har stukket
hånden gennem ærmet ved albuen i sådan en... rigtig surt på en ny dragt.
Alt efter hvor koldt vandet er, og hvor masochistisk du er, kan du nu vælge
at skylle sæbevandet ud af dragten, når du er kommet i vandet. Dette gøres
ved at du hiver ud i ærmerne, ved anklerne og i overdelens nederste kant og
på den måde pumper frisk (koldt) vand ind i dragten. Det får sæben ud og
dragten kommer måske også til at sidde lidt mere stabilt på huden.
Personligt har jeg gjort det én gang; den første! Siden har jeg bare ladet
sæben være i dragten og har aldrig været generet af det.
MVH Mikael.