Det er ikke nødvendigt at geninstallere hele Windows.
Du har gjort det nu, men det kunne jo være andre fik problemet også - det
havde jeg i hvert fald.
Det er denne fil der gør det:
c:\windows\system32\idemlog.exe
Jeg fik den fjernet ved at lukke programmet ned under processer i windows
jobliste.
Det bliver startet op hver gang Windows starter, men det kan fjernes ved at
starte programmet msconfig (start-kør og skriv msconfig).
Vælg herunder fanebladet start og fjern fluebenet ud for idemlog.exe
Tryk OK og vælg nej til genstart.
NU SKAL DU PASSE LIDT PÅ VED DET NÆSTE........
Kør programmet regedit (start-kør og skriv regedit)
Find stien:
hkey_current_user\software\microsoft\windows\CurrentVersion\run
under denne skal du igen finde et sted hvor der står idemlog.exe
marker den og tryk delete.
Luk regedit ned.
Nu skal du slette filen i biblioteket c:\windows\system32\
Når du har gjort dette kan du genstarte maskinen og så starter den ikke.
Jeg har nu gjort dette og har ikke oplevet nogen problemer siden.
Det er bare lidt ærgeligt du har nået at formatere, men vi håber det evt.
kan hjælpe andre med samme problem.
Ole
"Søren Nielsen" <kampfordeler_gbFJERNDETTE@hotmail.com> skrev i en
meddelelse news:43930772$0$200$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej
>
> Jeg har fået et eller andet lort ind på min computer. Pludselig er der
> dukket disse "ikoner" eller billeder op på mit skrivebord og jeg kan ikke
> på nogen måde forhindre at de kommer igen:
>
http://sbndk.users.whitehat.dk/spyware.JPG
> Jeg har forsøgt mig med EasyCleaner, Ad-Aware, SpyBot, HiJackThis og AVG
> Antivirus, men de dukker op igen lige så snart jeg genstarter computeren.
> De er i højre side af skærmen og forsvinder umiddelbart når jeg klikker på
> CLOSE, men jeg vil have dem til at forsvinde permanent. Jeg har overvejet
> at formattere og installere helt forfra, men der må findes en løsning på
> det.
> Desuden er der et andet problem også. En gang imellem når jeg søger på
> Google og klikker på et link, så kommer jeg et helt forkert sted hen -
> oftest til en eller anden suspekt søgeside. Det kan jeg heller ikke lige
> umiddelbart få rettet.
>
> Søren
>