---

Hvordan kan man gøre politik mere videnskabelig?

Ofte støder man på tåblige påstande om at skattelættelser ikke koster
staten penge og at privatersering af monopoler betyder at borgere spare
penge.

Er det ikke muligt at skabe et større faglig/videnskabeligt grundlag for
den politiske debat?

Det er helt klart at vejene i Roskilde er nedslidte og ikke
vedligeholdes på en øknomisk optimal måde.

Hvordan kan man lave op på det?

Det nytter ikke at stemme på den ene eller den anden, da partierne er
ligeslemme på dette område.

Måske jeg kunne nævne andre områder, men det må være muligt at starte
med det, og skabe en model udfra løsningen af dette problem til at løse
alle de andre tilsvarende problemer.

---

On Sun, 04 Dec 2005 11:13:18 +0100, Peter Ole Kvint
<haabet2003@yahoo.dk> wrote:

>Det er helt klart at vejene i Roskilde er nedslidte og ikke
>vedligeholdes på en øknomisk optimal måde.

Hvis de små veje endelig bliver lavet er det lapper på lapper så de
efterhånden er ligeså slem at køre på som Lars tyndskids mark, at der
så er lavet alle disse vejbump nogle steder med snart kun 100 meters
mellemrum gør ikke situationen bedre.

---

"Peter Ole Kvint" skrev

> Hvordan kan man gøre politik mere videnskabelig?
> Ofte støder man på tåblige påstande

Her er et godt sted at starte,
undlade at kalde andre meninger end ens egen for tåbelig.

Politik er at forsøge at bevæge samfundet i en eller anden retning, det har
intet med videnskab at gøre, og skal heller ikke have det.

FUT dk.politik

mvh
Alex Christensen

---

alexbo skrev:
> "Peter Ole Kvint" skrev
>
>
>>Hvordan kan man gøre politik mere videnskabelig?
>>Ofte støder man på tåblige påstande
>
>
> Her er et godt sted at starte,
> undlade at kalde andre meninger end ens egen for tåbelig.
>
> Politik er at forsøge at bevæge samfundet i en eller anden retning, det har
> intet med videnskab at gøre, og skal heller ikke have det.

Du bliver nødtil at forstå at alt grundforskning betales via politik.

Det er altså en politisk beslutning om man skal forske eller ej.

Det er altså sådan at politik bygger på viden om hvor man er og viden om
hvordan man opnår det man vil.

Det er rigtigt at det politisk beslutning om hvor man vil hen. Men
ofte mangler man iden om hvor man er og viden om hvordan man opnår det
man vil. Det vil sige at den politiske diskution bygger på gæt på hvor
man er og på vilken ret målet ligger fra der hvor man tror at man er.

Meget ofte, men ikke altid vil der være en enighed om målet. Men når der
opstår en enighed så er det ikke så godt at alle har deres ejen kurs.

---

"Peter Ole Kvint" <haabet2003@yahoo.dk> wrote in message
news:1a384$439368be$55dab8ab$12034@news.galnet.dk...
> alexbo skrev:
>> "Peter Ole Kvint" skrev
>>
>>
>>>Hvordan kan man gøre politik mere videnskabelig?
>>>Ofte støder man på tåblige påstande
>>
>>
>> Her er et godt sted at starte,
>> undlade at kalde andre meninger end ens egen for tåbelig.
>>
>> Politik er at forsøge at bevæge samfundet i en eller anden retning, det
>> har intet med videnskab at gøre, og skal heller ikke have det.
>
> Du bliver nødtil at forstå at alt grundforskning betales via politik.
>

Det tror jeg ikke IBM, ATT og et væld af andre store virksomheder er enige
i, men det er da rigtigt at meget store projekter kræver vi griber ned i
fælleskassen.

> Det er altså en politisk beslutning om man skal forske eller ej.
>

Det er noget gement vrøvl. Jeg har rejst en del i USA og besøgt private
videnskabslaboratorier der udelukkende grundforskede med henblik på senere
profit. Hvis du vil skal jeg gerne komme med eksempler.

Men foreløbigt tror jeg det er klogt af dig at trække tilbage.

> Det er altså sådan at politik bygger på viden om hvor man er og viden om
> hvordan man opnår det man vil.
>
> Det er rigtigt at det politisk beslutning om hvor man vil hen. Men
> ofte mangler man iden om hvor man er og viden om hvordan man opnår det man
> vil. Det vil sige at den politiske diskution bygger på gæt på hvor man er
> og på vilken ret målet ligger fra der hvor man tror at man er.
>

Da de hvide kom til de vilde, ville de vilde vide hvad de hvide ville. Så
sagde de hvide hvad de hvide ville og så vidste de vilde hvad de hvide
vilde.

> Meget ofte, men ikke altid vil der være en enighed om målet. Men når der
> opstår en enighed så er det ikke så godt at alle har deres ejen kurs.

Heller ikke forstået.

Thorkild

---

"Peter Ole Kvint" <haabet2003@yahoo.dk> skrev i
news:6c8aa$4392c142$55dab8ab$16341@news.galnet.dk...

> Ofte støder man på tåblige påstande om at skattelættelser ikke koster
> staten penge og at privatersering af monopoler betyder at borgere
> spare penge.

Vedrørende første påstand: Det kan da også godt være korrekt. Eksempelvis
kunne skattelettelser betyde mere aktivitet i samfundet, der gør at der i
kroner og øre kommer det samme (eller mere) ind i skatter, selv om
skatteprocenten er nedsat.

/michael

---

Michael C. Nielsen skrev:
> "Peter Ole Kvint" <haabet2003@yahoo.dk> skrev i
> news:6c8aa$4392c142$55dab8ab$16341@news.galnet.dk...
>
>
>>Ofte støder man på tåblige påstande om at skattelættelser ikke koster
>>staten penge og at privatersering af monopoler betyder at borgere
>>spare penge.
>
>
> Vedrørende første påstand: Det kan da også godt være korrekt. Eksempelvis
> kunne skattelettelser betyde mere aktivitet i samfundet, der gør at der i
> kroner og øre kommer det samme (eller mere) ind i skatter, selv om
> skatteprocenten er nedsat.

Ekstra aktivitet i samfundet skabes af staten. Men på langt sigt så
skal pengene betales tilbage. Og så vil det normalt være bedre at holde
en svager, men mere jævn vægst.

---

"Peter Ole Kvint" <haabet2003@yahoo.dk> wrote in message
news:e1162$4393642d$55dab8ab$7008@news.galnet.dk...
> Michael C. Nielsen skrev:
>> "Peter Ole Kvint" <haabet2003@yahoo.dk> skrev i
>> news:6c8aa$4392c142$55dab8ab$16341@news.galnet.dk...
>>
>>
>>>Ofte støder man på tåblige påstande om at skattelættelser ikke koster
>>>staten penge og at privatersering af monopoler betyder at borgere
>>>spare penge.
>>
>>
>> Vedrørende første påstand: Det kan da også godt være korrekt. Eksempelvis
>> kunne skattelettelser betyde mere aktivitet i samfundet, der gør at der i
>> kroner og øre kommer det samme (eller mere) ind i skatter, selv om
>> skatteprocenten er nedsat.
>
> Ekstra aktivitet i samfundet skabes af staten. Men på langt sigt så
> skal pengene betales tilbage. Og så vil det normalt være bedre at holde en
> svager, men mere jævn vægst.

Vækst er da netop en langsigtet investering. Skaber man vækst og øger
skatteprovenuet, kan man hurtigt betale skattelettelsen, men den større
vækst er der stadig. Det må da være positivt i længden.

Thorkild

---

"Peter Ole Kvint" <haabet2003@yahoo.dk> wrote in message
news:6c8aa$4392c142$55dab8ab$16341@news.galnet.dk...
> Hvordan kan man gøre politik mere videnskabelig?
>
> Ofte støder man på tåblige påstande om at skattelættelser ikke koster
> staten penge og at privatersering af monopoler betyder at borgere spare
> penge.
>

Med det udgangspunkt tror jeg ikke der er meget hjælp for dig. Det er bevist
at Reagans skattelettelerser gav mere i kassen, og TDC er et godt eksempel
på prisreduktion ved privatisering.

Vi er nogle stykker der bakker påstandene op med rapporter.

Thorkild

---

Thorkild Poulsen skrev:
>
> "Peter Ole Kvint" <haabet2003@yahoo.dk> wrote in message
> news:6c8aa$4392c142$55dab8ab$16341@news.galnet.dk...
>
>> Hvordan kan man gøre politik mere videnskabelig?
>>
>> Ofte støder man på tåblige påstande om at skattelættelser ikke koster
>> staten penge og at privatersering af monopoler betyder at borgere
>> spare penge.
>>
>
> Med det udgangspunkt tror jeg ikke der er meget hjælp for dig. Det er
> bevist at Reagans skattelettelerser gav mere i kassen, og TDC er et godt
> eksempel på prisreduktion ved privatisering.
>
> Vi er nogle stykker der bakker påstandene op med rapporter.

Nu er TDCs priser langt højere end de svenske priser, så TDC er stadig
for dyr. og før gik alt overskudet i statskassen.

For at Reagans skattelettelerser skal give mening skal man have en høj
øknomisk vækst så at man sener kan betale af på gælden.

Ok, skattelættelser kan være gode så længe at man kan låne penge til at
betale dem med. Og ikke mindst betale dem tilbage. Men kan man altid det?

---

Peter Ole Kvint wrote:
>>> Ofte støder man på tåblige påstande om at skattelættelser ikke
>>> koster staten penge og at privatersering af monopoler betyder at
>>> borgere spare penge.

>> Med det udgangspunkt tror jeg ikke der er meget hjælp for dig. Det er
>> bevist at Reagans skattelettelerser gav mere i kassen, og TDC er et
>> godt eksempel på prisreduktion ved privatisering.

> Nu er TDCs priser langt højere end de svenske priser, så TDC er stadig
> for dyr. og før gik alt overskudet i statskassen.

Er de virkelig det ? Umiddelbart ser forskellen da meget beskeden ud.
Kan du give nogle gode eksempler ?
En stor del af overskudet går stadig i statskassen, eftersom aktionærene
betaler skat af deres indtægt og TDC betaler selskabsskat. Desuden skal
mange små aktionære sikkert ud og bruge deres gevinst på et eller andet
tidspunkt, og så kommer staten igen og napper sin del. Endelig er
aktionærene for en stor del diverse pensionskasser mv, og deres
indtjening gavner en stor del af den danske befolkning.

> For at Reagans skattelettelerser skal give mening skal man have en høj
> øknomisk vækst så at man sener kan betale af på gælden.

Ja - men man kan vel diskutere hvad der er årsag og hvad der er virkning
?

> Ok, skattelættelser kan være gode så længe at man kan låne penge til
> at betale dem med. Og ikke mindst betale dem tilbage. Men kan man
> altid det?

Hvis en forretning kan 3-doble omsætningen ved at halvere netto-avancen,
så vil denne forretning med fordel kunne sætte priserne med den halve
avance.
Hvis man antager at en skattenedsættelse vil forøge omsætningen i det
danske samfund, om derved øge indtægter fra f.eks moms, så kan en
skattelettelse vel også være en god ide. Det afhænger vel af de nærmere
omstændigheder.
Hver gang en (hvid) krone skifter hænder i det danske samfund, så får
staten jo en andel. Sker det oftere, får staten flere indtægter. Hvis
man politisk beslutter at sænke skatterne, er det vel fordi man har en
forventning om at størstedelen af pengene kommer ind igen fra nye i
arbejde eller folk der arbejder mere. Desuden vil mange bruge de ekstra
penge, hvilket igen kan forstærke effekten. Hvis politikerne har
forregnet sig, så kan det istedet gældsætte staten eller få andre
konsekvenser.
/Klaus

---

"Peter Ole Kvint" <haabet2003@yahoo.dk> wrote in message
news:20b81$4393630b$55dab8ab$5951@news.galnet.dk...

>> Med det udgangspunkt tror jeg ikke der er meget hjælp for dig. Det er
>> bevist at Reagans skattelettelerser gav mere i kassen, og TDC er et godt
>> eksempel på prisreduktion ved privatisering.
>>
>> Vi er nogle stykker der bakker påstandene op med rapporter.
>
> Nu er TDCs priser langt højere end de svenske priser, så TDC er stadig for
> dyr. og før gik alt overskudet i statskassen.

Bortset fra ADSL er der vist ikke den store forskel på de priser du kan opnå
i Danmark og Sverige. Og ADSL går tilbage til det rå kobber, som stadig er
en reminicens fra statsmonopolet.

>
> For at Reagans skattelettelerser skal give mening skal man have en høj
> øknomisk vækst så at man sener kan betale af på gælden.
>

Man skal blot have en minimal ekstra vækst og man får også ekstra
skattekroner ind af andre grunde, det kan du læse om her:

http://www.house.gov/jec/fiscal/tx-grwth/reagtxct/reagtxct.htm

> Ok, skattelættelser kan være gode så længe at man kan låne penge til at
> betale dem med. Og ikke mindst betale dem tilbage. Men kan man altid det?

Hvad er det for noget vrøvl, rigtig nok var Ankers lånemuligheder under
pres, men ikke desto mindre baserede han hele sin politik på lån og
overforbrug.

Man skal kun øge væksten minimalt for at få pengene hjem over tid, hvilket
du passende kan finde ud af ved at læse OECD's anbefalinger.

I øvrigt kan du med fordel sætte dig ind i hvad arbejdsudbudselasticitet er
for en størrelse, du kan danne en fornemmelse af finanser der står
ubeskattede på udenlandske konti, effekten af sort arbejde, fakturering fra
et udenlands firma, konkurrenceevne, videnflugt og vel et par andre ting vi
andre har sat os ind i, der er skrevet adskillige videnskabelige rapporter
om disse emner.

Dit problem er nok mest at du klamrer dig til en falleret ideologi.

Thorkild

---

"Peter Ole Kvint" <haabet2003@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:6c8aa$4392c142$55dab8ab$16341@news.galnet.dk...
> Hvordan kan man gøre politik mere videnskabelig?
[...]

> Er det ikke muligt at skabe et større faglig/videnskabeligt
> grundlag for den politiske debat?
>
[..]

'det er en tit gentaget påstand at man bør kunne gøre politik mere
videnskabelig, men for det første er politik ikke kun noget, der
sker i folketinget, men noget der sker på alle niveauer i
samfundet - også i de små hjem - og desuden kan fx en
nationaløkonom godt mene at der skal være tilskud til rugbrødet,
men han kan ikke tage stilling til hvem det skal gavne - det er der
kun en politisk løsning på.

Politik kan siges at være den autoritative fordeling af de
materielle og immaterielle goder, der har betydning for et samfund.
Derved bliver politik noget, der har at gøre med fordeling af
samfundsgoderne - og herunder hvem denne fordeling skal gavne.

Man kan ikke ud fra en videnskabelig side sige at tingene skal
gavne de svage eller de stærke - det er nemlig et spørgsmål om
holdninger og derved et spørgsmål om værdier og deres fordeling i
et samfund. Det er
et spørgsmål om menneske- og samfundssyn - og det kan man lige så
lidt afgøre videnskabeligt som man kan afgøre videnskabeligt
hvorvidt man skal tro på en gud eller ej.


--
Wilstrup

>

---

Arne H. Wilstrup skrev:

> Politik kan siges at være den autoritative fordeling af de
> materielle og immaterielle goder, der har betydning for et samfund.
> Derved bliver politik noget, der har at gøre med fordeling af
> samfundsgoderne - og herunder hvem denne fordeling skal gavne.

Dette er ikke rigtig. Politik handler om magt og retten til at misbruge
denne magt for at få sex.


>
> Man kan ikke ud fra en videnskabelig side sige at tingene skal
> gavne de svage eller de stærke - det er nemlig et spørgsmål om
> holdninger og derved et spørgsmål om værdier og deres fordeling i
> et samfund. Det er
> et spørgsmål om menneske- og samfundssyn - og det kan man lige så
> lidt afgøre videnskabeligt som man kan afgøre videnskabeligt
> hvorvidt man skal tro på en gud eller ej.
>

Langt det vigtigste samfunds problemer er at dem som kan forstå
hvad man skal gøre, ikke er dem som har magt til at gøre noget.

Det er visionerne og mulighederne for at gennemføre dem som
hemmer eller skaber et samfunds udvikling og rigdom.

Derfor burte der være enighed om at øge alles visioner og muligheder men
dette er der ingen som støtter.

---

"Peter Ole Kvint" <haabet2003@yahoo.dk> wrote in message
news:227d1$43935f2d$55dab8ab$2045@news.galnet.dk...
> Arne H. Wilstrup skrev:
>
>> Politik kan siges at være den autoritative fordeling af de materielle og
>> immaterielle goder, der har betydning for et samfund. Derved bliver
>> politik noget, der har at gøre med fordeling af samfundsgoderne - og
>> herunder hvem denne fordeling skal gavne.
>
> Dette er ikke rigtig. Politik handler om magt og retten til at misbruge
> denne magt for at få sex.
>

Ja OK, når man ser på politikere som Villy Søvndal, Marianne Jelved og ikke
mindst Jette Gottlieb, så kan det være sidste udvej for at opnå sex.

Thorkild

---

"Peter Ole Kvint" <haabet2003@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:227d1$43935f2d$55dab8ab$2045@news.galnet.dk...
> Arne H. Wilstrup skrev:
>
>> Politik kan siges at være den autoritative fordeling af de
>> materielle og immaterielle goder, der har betydning for et
>> samfund. Derved bliver politik noget, der har at gøre med
>> fordeling af samfundsgoderne - og herunder hvem denne fordeling
>> skal gavne.
>
> Dette er ikke rigtig. Politik handler om magt og retten til at
> misbruge denne magt for at få sex.

Selvfølgelig er det, jeg skriver da rigtigt - den autoritative
fordeling er et magtbegreb - og der ligger ikke i ordet politik, at
det skulle indbefatte magtmisbrug.
>
>
>>
>> Man kan ikke ud fra en videnskabelig side sige at tingene skal
>> gavne de svage eller de stærke - det er nemlig et spørgsmål om
>> holdninger og derved et spørgsmål om værdier og deres fordeling
>> i et samfund. Det er
>> et spørgsmål om menneske- og samfundssyn - og det kan man lige
>> så lidt afgøre videnskabeligt som man kan afgøre videnskabeligt
>> hvorvidt man skal tro på en gud eller ej.
>>
>
> Langt det vigtigste samfunds problemer er at dem som kan forstå
> hvad man skal gøre, ikke er dem som har magt til at gøre noget.


Du vrøvler - du spørger hvorfor man ikke kan have en videnskabelig
politik, og du får et svar. Derefter væver du rundt omkring med
ting, der intet har med det oprindelige spørgsmål at gøre -
>
> Det er visionerne og mulighederne for at gennemføre dem som
> hemmer eller skaber et samfunds udvikling og rigdom.
>
> Derfor burte der være enighed om at øge alles visioner og
> muligheder men dette er der ingen som støtter.

Jeg kan kun gentage: du vrøvler.

--
Wilstrup

---

Peter Ole Kvint <haabet2003@yahoo.dk> writes:

> Ofte støder man på tåblige påstande om at skattelættelser ikke koster
> staten penge og at privatersering af monopoler betyder at borgere spare
> penge.
>
> Er det ikke muligt at skabe et større faglig/videnskabeligt grundlag for
> den politiske debat?

Begge dine eksempler falder indenfor den økonomiske videnskab (og de
er ikke nødvendigvis tåbelige, det afhænger af de nærmere
omstændigheder). De økonomiske vismænd er et eksempel på en
organisation der er skabt med det formål at bringe den økonomiske
videnskab ind i den politiske debat.

---

"Per Abrahamsen" <abraham@dina.kvl.dk> skrev i en meddelelse
news:rjr78spuqo.fsf@sheridan.dina.kvl.dk...
> Peter Ole Kvint <haabet2003@yahoo.dk> writes:
>
> > Ofte støder man på tåblige påstande om at skattelættelser ikke koster
> > staten penge og at privatersering af monopoler betyder at borgere spare
> > penge.
> >
> > Er det ikke muligt at skabe et større faglig/videnskabeligt grundlag for
> > den politiske debat?
>
> Begge dine eksempler falder indenfor den økonomiske videnskab (og de
> er ikke nødvendigvis tåbelige, det afhænger af de nærmere
> omstændigheder). De økonomiske vismænd er et eksempel på en
> organisation der er skabt med det formål at bringe den økonomiske
> videnskab ind i den politiske debat.


Det er jo desværre nok sådan, at man ikke kan tale om "økonomisk videnskab".
Der er jo alene tale om teorier, med udgangspunkt i politiske præferencer,
og ikke om noget videnskabeligt.
Økonomer vil opfatte tingene forskelligt, alt efter hvilket politisk system
de hylder, og det gør det lidt skørt, at tale om "videnskab".
Hvad der er fornuftigt og godt, udfra et socialistisk synspunkt, er jo det
nærmest modsatte set fra et liberal - kapitalistisk.
Så økonomi, og også de såkaldte "vismænd", har nok mest med politiske
holdninger at gøre.
Det bør man altid huske.

MVH
Egon

---

"Per Abrahamsen" <abraham@dina.kvl.dk> wrote in message
news:rjr78spuqo.fsf@sheridan.dina.kvl.dk...
> Peter Ole Kvint <haabet2003@yahoo.dk> writes:
>
> > Ofte støder man på tåblige påstande om at skattelættelser ikke koster
> > staten penge og at privatersering af monopoler betyder at borgere spare
> > penge.
> >
> > Er det ikke muligt at skabe et større faglig/videnskabeligt grundlag for
> > den politiske debat?
>
> Begge dine eksempler falder indenfor den økonomiske videnskab (og de
> er ikke nødvendigvis tåbelige, det afhænger af de nærmere
> omstændigheder). De økonomiske vismænd er et eksempel på en
> organisation der er skabt med det formål at bringe den økonomiske
> videnskab ind i den politiske debat.

Økonomi er ikke en videnskab - det er læren om hvordan verden burde opføre
sig for at man kunne skrive rigtige videnskabelige artikler og forudsigelser
der passer. Økonomi er lige så videnskabeligt som f.x. Frenologi og
Eugenetik - forskellen er at økonomi (endnu) ikke har fået slået nok ihjel
til at falde i unåde.

Til gengæld er produktionen af papir og prognoser så rigelig at man altid,
eet eller andet sted, kan finde teoretisk opbakning for enhver forestilling
man på forhånd går rundt med. Det er vel det der er attraktionen ved
Økonomi.


Det *politiske* formål med at bringe økonomer ind i debatten er at gøre
*enhver* politisk debat til en nørd-diskussion om beregningsmetoder og
modeller så man som politiker helt kan undgå at komme til at mene noget som
helst selv!!!

- Og - Det må jo sige at være lykkedes til fulde.

---

"Frithiof Andreas Jensen" <frithiof.jensen@die_spammer_die.ericsson.com>
wrote in message news:dn1b4n$ppv$1@news.al.sw.ericsson.se...
>
> "Per Abrahamsen" <abraham@dina.kvl.dk> wrote in message
> news:rjr78spuqo.fsf@sheridan.dina.kvl.dk...
>> Peter Ole Kvint <haabet2003@yahoo.dk> writes:
>>
>> > Ofte støder man på tåblige påstande om at skattelættelser ikke koster
>> > staten penge og at privatersering af monopoler betyder at borgere spare
>> > penge.
>> >
>> > Er det ikke muligt at skabe et større faglig/videnskabeligt grundlag
>> > for
>> > den politiske debat?
>>
>> Begge dine eksempler falder indenfor den økonomiske videnskab (og de
>> er ikke nødvendigvis tåbelige, det afhænger af de nærmere
>> omstændigheder). De økonomiske vismænd er et eksempel på en
>> organisation der er skabt med det formål at bringe den økonomiske
>> videnskab ind i den politiske debat.
>
> Økonomi er ikke en videnskab - det er læren om hvordan verden burde opføre
> sig for at man kunne skrive rigtige videnskabelige artikler og
> forudsigelser
> der passer. Økonomi er lige så videnskabeligt som f.x. Frenologi og
> Eugenetik - forskellen er at økonomi (endnu) ikke har fået slået nok ihjel
> til at falde i unåde.
>
> Til gengæld er produktionen af papir og prognoser så rigelig at man altid,
> eet eller andet sted, kan finde teoretisk opbakning for enhver
> forestilling
> man på forhånd går rundt med. Det er vel det der er attraktionen ved
> Økonomi.
>
>
> Det *politiske* formål med at bringe økonomer ind i debatten er at gøre
> *enhver* politisk debat til en nørd-diskussion om beregningsmetoder og
> modeller så man som politiker helt kan undgå at komme til at mene noget
> som
> helst selv!!!
>
> - Og - Det må jo sige at være lykkedes til fulde.
>
>

Simpel er loven for antipati.......

---

Frithiof Andreas Jensen skrev:

>
> Det *politiske* formål med at bringe økonomer ind i debatten er at gøre
> *enhver* politisk debat til en nørd-diskussion om beregningsmetoder og
> modeller så man som politiker helt kan undgå at komme til at mene noget som
> helst selv!!!
>
> - Og - Det må jo sige at være lykkedes til fulde.
>
>

Nu forudsætter en hver model at kun en parameter ændres adgangen.

derfor er den overordnetede model at ingen model kan passe.

---

Peter Ole Kvint wrote:
> Hvordan kan man gøre politik mere videnskabelig?
>
> Ofte støder man på tåblige påstande om at skattelættelser ikke koster
> staten penge og at privatersering af monopoler betyder at borgere spare
> penge.

Der er tilfælde hvor skattelettelser forøger statens indtægter og
tilfælde hvor skattestigninger resulterer i faldende indtægter.
Skattelettelser/stigninger påvirker efterspørgelsen på varer,
efterspørgelsen på arbejde, udbudet af arbejde, inflationen (på kort og
lang sigt) m.m.

Mvh

Tim