---

Fruen og jeg er ved at gå hver til sit.
Vi er ikke gift, har boet sammen i 16 år og har en datter på seks år.

Vi er gode venner, men hele forholdet halter på alle fronter.
Jeg er den der nok flytter ud af huset.

Vores datter kommer nok til at bo hos os på skift.
Har talt om en uge hos hver ad gangen.

Selv om vi kommer til at dele alle udgifter til vores datter (tøj,
lommepenge, fornøjelser osv), så skal jeg jo nok alligevel betale
børnebidrag.

Kan man slippe for børnebidraget, hvis begge parter er eninge?

Hvis ikke...

Hvor meget betaler man i børnebidrag?
Er det efter indkomst eller fast beløb?

Findes der nogle gode side på nettet for sådan nogen som os/mig, der skal
til at være enlig mor/far.

Mvh.
Finn

---

Marianne wrote:
> Fruen og jeg er ved at gå hver til sit.
> Vi er ikke gift, har boet sammen i 16 år og har en datter på seks år.
>
> Vi er gode venner, men hele forholdet halter på alle fronter.
> Jeg er den der nok flytter ud af huset.
>
> Vores datter kommer nok til at bo hos os på skift.
> Har talt om en uge hos hver ad gangen.


Hejsa


Søreg lige for at i har det med 7/7 på skrift inden du flytter. Det er meget
tit set at mundtlige aftaler omkring samvær - pludslig ikke eksistere mår
farmand er flyttet og beskeden er "smut du i statsamtet" - og der er der
ikke meget hjælp at hente.

For at aftalen er bindende skal der fremgå denne tekst:

"denne aftale kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse efter
retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 3."



Uden den sætning er aftalen intet værd.



En aftale kan se sådan ud:





Aftale om samvær





Der er i dag d. ___ / ___ - ____ indgået følgende aftale om samvær med
fællesbarnet / børnene:





Navn.:______________________________ - Cpr.:_______________-________





Navn.:______________________________ - Cpr.:_______________-________





Således at _____________________________ har samvær i følgende omfang:





a.. Ulige uger fra: mandag til mandag, , afhentning og aflevering i
institution


a.. Jul i lige år fra den 23. december kl. 10.00 til den 25. december kl.
17.00


a.. Jul i ulige år fra den 25. december kl. 12.00 til den 27. december kl.
17.00


a.. Nytår i ulige år fra den 30. december kl. 10.00 til den 1. januar kl.
17.00


a.. Vinterferie i lige år fra fredag med afhentning i institution til
søndag kl. 17.00, i alt 9 dage.


a.. Påskeferie i ulige år fra fredag før Palmesøndag med afhentning i
institution til 2. Påskedag kl. 17.00.


a.. Sommerferie i 3 sammenhængende uger, i alt 21 dage. Ferien aftales
inden den 1. marts det pågældende år. Såfremt der ikke opnås enighed om
feriens placering inden 1. marts, fastsættes denne af Statsamtet.


a.. Efterårsferie i ulige år fra fredag efter institution til søndag kl.
17.00, i alt 9 dage.


For at sikre begge parter at denne aftale overholdes, påføres der at denne
aftale kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse efter retsplejelovens §
478, stk. 1, nr. 3.



Begge parter bekræfter ved sin underskrift gyldigheden af denne aftale:







___________ d. ___ / ___ - ____ ___________
d. ___ / ___ - ____









________________________________
________________________________

---

Brian k wrote:
>
>
> Søreg lige for at i har det med 7/7 på skrift inden du flytter. Det
> er meget tit set at mundtlige aftaler omkring samvær - pludslig ikke
> eksistere mår farmand er flyttet og beskeden er "smut du i
> statsamtet" - og der er der ikke meget hjælp at hente.
>

Hvis du vil have den fremsendt som word dokument kan du sende en mail til
mig:

spamXX@XXgrov.dk (fjern de 4 X)

mvh
brian

---

Marianne wrote:
> Fruen og jeg er ved at gå hver til sit.
> Vi er ikke gift, har boet sammen i 16 år og har en datter på seks år.
>
> Vi er gode venner, men hele forholdet halter på alle fronter.
> Jeg er den der nok flytter ud af huset.
>
> Vores datter kommer nok til at bo hos os på skift.
> Har talt om en uge hos hver ad gangen.
>

Her er lidt info omkring deleordninger:

Delebørn

Hvordan tilrettelægges en god ordning?

Det er altid svært for børn, når de helt eller delvis mister kontakten til
mor eller far. Selv hvis barnet bor lige meget hos begge forældre, vil det
opleve et tab, når forældrene går fra hinanden. Dét skal de voksne omkring
barnet lære at forholde sig til.

Af Charlotte West, Socialrådgiver

Hele familien påvirkes, når forældre går fra hinanden, og børnene skal til
at være delebørn. Overskriften for denne artikel er skrevet som om, der var
en enkel og rigtig løsning på, hvordan deleordninger skal tilrettelægges, så
det gør mindst muligt ondt på børnene. Men der findes ingen nemme løsninger.

Når det skal besluttes hvordan deleordningen af børnene skal være, er det
vigtigt, at det er børnenes behov der tages udgangspunkt i frem for de
voksnes. Det er samtidig noget af det sværeste, fordi det kan være
problematisk at se, hvad der reelt er børnenes behov, og hvilke
konsekvenser, de forskellige deleordninger kan have for barnet.

Det store spørgsmål for mange forældre til delebørn er ofte, om barnet skal
have en fast base, eller om det er bedre at bo lige meget hos begge
forældre. Men heller ikke dette kan der gives noget entydigt svar på. Der
findes ingen nemme løsninger - og først og fremmest ingen løsninger, der
altid er den bedste. Den "rigtige" løsning afhænger af mange forskellige
ting.

Som forældre må man blot gøre sit bedste for at forsøge at adskille sine
egne behov fra barnets behov. - Så ved man i det mindste, hvad det er man
handler ud fra, når man bestemmer sig for en deleordning. Barnets tarv er
nemlig altid de voksnes ansvar.

Hvis barnets behov ikke tilgodeses

Mange delebørn trives skidt med deres forældres valg. Det gør de, hvis de
gennem længere tid har affundet sig med den ordning, som forældrene enten
har kunne enes om eller har fundet bedst. Det kan sommetider se ud som om,
det er børnene, der tager hensyn til forældrene. Ofte ønsker begge forældre
brændende at have barnet boende hos sig. Men på den måde kommer barnet til
at føle sig splittet og fuld af dårlig samvittighed - for ingen er jo rigtig
glade.

Man hører sommetider børn sige at: "Det er jo synd for min mor og far, hvis
jeg ikke er lige meget hos dem begge to, for så bliver den ene af dem ked af
det". Et barn, der siger sådan, kan føle sig frygtelig tynget af
ansvarsfølelse over at skulle sørge for at holde begge sine forældre glade.
På trods af, at barnet jo aldrig kan blive ansvarlig for situationen som
helhed. Andre gange kan barnet føle sig som et stykke fragtgods, der skal
transporteres fra det ene sted til det andet.

Med til denne følelse hører fornemmelsen af ikke rigtig at høre til nogen
steder. Denne følelse kan blive endog blive meget stærk, hvis der er nye
partnere og evt. nye halv- eller "pap"-søskende inde i billedet. Barnets
behov i forhold til deleordninger er lang fra altid de samme som forældrenes
behov. Forældrene kan have helt forståelige og naturlige behov for
sommetider at have frihed til at prioritere nye parforhold, børn, karriere
osv. I disse tilfælde kan barnet af og til komme til at føle sig i vejen,
svigtet og udenfor. Men de siger det alt for sjældent. Børn forsøger næsten
altid at samarbejde med deres forældre - fx ved ikke at gøre forældrenes
bekymringer over deleordninger større, end de allerede er.

Hvad er vigtigt, hvis barnet skal trives som delebarn ?

Heldigvis er der også mange børn, der ser ud til at trives godt med de
deleordninger, som deres forældre har valgt. Samtaler med børn, der vokser
op som delebørn, tyder på, at der er nogle helt elementære faktorer, som er
væsentlige for, om børnene trives godt med deres nye livssituation.

Først og fremmest er det vigtigt for børnene, at deres forældre kan tale
sammen. Når barnet skal hentes og bringes af henholdsvis far og mor, er det
nødvendigt, at "overleveringen" ikke får karakter af en ekspeditionssag. Dét
skal helst ske med en blød overgang. På den måde undgås det, at barnet
kommer til at føle sig som et stykke fragtgods - og får endnu sværere med at
sige farvel til det ene hjem og goddag det andet.

Desuden er barnets alder en vigtig faktor for hvilke behov, der fylder mest.
Jo ældre barnet bliver, jo mere er det knyttet til venner, skole,
fritidsaktiviteter osv. Og jo sværere bliver det, hvis flytningen fra den
ene forældre til den anden er ensbetydende med et miljøskift. I dette ligger
altså også, at den fysiske afstand mellem forældrenes bopæl er afgørende
for, hvilke muligheder der er for at barnet kan have en kontinuerlig
hverdag.

For større børn gælder det, at jo mere det daglige liv med skole og venner
hænger sammen - uanset hvor barnet bor - jo nemmere sker skiftene. For
mindre børn, som endnu ikke er så tæt knyttet til venner, skole osv., kan en
tæt kontakt til begge forældre med en nogenlunde lige deling være godt. 10 -
14 dage er lang tid at vente på at se sin far, når man kun er 2½ år. Dette
afhænger igen af, hvordan barnet er knyttet til den ene forældre i forhold
til den anden. Og hvilke bolig- og arbejdsforhold den ene forældre har at
tilbyde barnet frem for den anden etc.. Generelt er det selvfølgelig sådan,
at jo mere forældrene kan planlægge deres hverdag, så det tilgodeser barnets
behov for ro, nærvær og omsorg - jo bedre er det.

Mine børn - dine børn

En anden betydningsfuld faktor for barnets trivsel i begge hjem, er
forholdet til forældrenes eventuelle nye partnere og deres børn. Men heller
ikke hér findes der nogen entydig vejledning. Nye partnere og nye søskende
kan for nogle børn være ensbetydende med glæde, overskud og omsorg fra de
voksnes side. Men det kan også betyde usikkerhed og følelsen af at være
tilovers.

Ofte kan det være svært for barnet, hvis den nye partner og dennes børn
flytter direkte ind i familiens bolig - måske endda samtidig med, at
skilsmissen finder sted. Som forældre bør man overveje, om det ikke er mest
skånsomt overfor barnet at lade et par måneder gå, før man flytter sammen
med en eventuel ny partner.

Forståelse og fleksibilitet

De ovennævnte faktorer kan være betydningsfulde for det enkelt barn på
forskellige måder. For alle børn, der skal finde ud af at fungere godt med
en deleordning, er det vigtigste dog, at forældrene udviser forståelse og
fleksibilitet. Jo mere villige forældrene er til at se, lytte og fornemme
hvordan barnet trives, jo større er chancen for, at barnet kan opleve
delordningen som noget overvejende positivt.

Som forældre til delebørn må man til stadighed forholde sig åbent til, hvad
barnet siger eller på anden måde giver udtryk for. Det er altid de voksne,
der må tage ansvaret for at tilrettelægge deleordningen. Men afhængig af
barnets alder og modenhed må forældrene også være indstillede på at lytte
til barnets egne ønsker. Deleforældrenes fornemmeste opgave er at forholde
sig åbent til, hvad der til enhver tid er barnets behov i den nye
livssituation, som det trods alt aldrig selv har sat sig i.





Og

---

"Marianne" skrev i en meddelelse

> Fruen og jeg er ved at gå hver til sit.
> Vi er ikke gift, har boet sammen i 16 år og har en datter på seks år.

Rigtig rigtig kedeligt

> Vi er gode venner, men hele forholdet halter på alle fronter.
> Jeg er den der nok flytter ud af huset.

Det er positivt at i er gode venner, men sørg for at jeres frivillig ordning
kommer på skrift med underskrifter og bliver lagt ind i "sagen" hos
statsamtet.

Selvom det er en svær tid vil det være en fordel at i får lavet et
"børnetestamente" hvor i skriver hvem i anser for bedst egnet til at
overtage rettighederne over barnet ved en af jeres død eller begge, men det
burde man allerede inden da have gjort, da det ene og alene er
statsamtet/domstolene der bestemmer dette ved forældremyndighedsindehaverens
død, men er der et børnetestamente vil statsamtet veje jeres ønske for,
selvfølgelig kun hvis det er i barnet tarv.
Er det kun den ene part der har forældremyndigheden, vil statsamtet
selvfølgelig tænke på den anden part først, medmindre der ligger andet til
grund.

(Men det var så bare en lille reminder til alle)

> Vores datter kommer nok til at bo hos os på skift.
> Har talt om en uge hos hver ad gangen.

Der er ikke nogen løsninger der er bedre end andre, nogen virker bedre et
"sted", frem for et andet "sted" hagen ved denne løsning i vælger her, er at
i ikke kan have et ugentlig voksenliv/ personlig fritidsinteresse og
samtidig skal i "holde/samarbejde" på endnu en ordning hvis barnet skal gå
til en fritidsaktivitet.

Personligt talte min eks og jeg også om denne ordning men valgte at sønnen
altid er hos mig mandag og tirsdag og hos mor onsdag og torsdag, weekenderne
deler vi, med denn ordning kunne vi have en fast dag hvor en af os kunne gå
med sønnen til en aktivitet. dvs. jeg var ikke afhængig af om hans mor f.eks
kunne gå med knægten til fodbold om tirsdagen.

Hvis knægten savnede en af forældrene, så var der ikke så længe til han
skulle se den savnet part.

> Selv om vi kommer til at dele alle udgifter til vores datter (tøj,
> lommepenge, fornøjelser osv), så skal jeg jo nok alligevel betale
> børnebidrag.

Nej, da i deler udgifterne og forsørgelsen, så behøver man ikke at betale
bidrag.

> Kan man slippe for børnebidraget, hvis begge parter er eninge?

Ja, sagtens... så længe en part ikke rejser en "sag" i statsamtet blander de
sig ikke.

> Hvor meget betaler man i børnebidrag?

Man betaler kr. 1018,- pr./md. hvor du kan fratrække de kr. 902,- på
selvangivelsen, ialt om året kr. 10824,-

> Er det efter indkomst eller fast beløb?

Ovenstående beløb er normalbidraget og hvis den bidragene part kun har dette
ene barn kan man komme til at betale 25% ekstra hvis indkomsten er kr.
325.000,- og 50% ekstra ved kr. 345.000,- og 100% ekstra ved kr. 380.000,-
og 200% ekstra ved kr. 5-600.000,- bidraget stiger videre, men der skal
søges fra den der har barnet boende om dette forhøjet bidrag, i særlige
tilfælde kan statsamtet bestemme at det skal betales. Statsamtet er kun
"mæglere" (tænker på barnet tarv) hvis i ikke kan finde ud af det selv. er
en af parterne uenige i statsamtets afgørelse, kan det afgøres ved
domstolene.

> Findes der nogle gode side på nettet for sådan nogen som os/mig, der skal
> til at være enlig mor/far.

http://www.familiestyrelsen.dk

www.statsamtet.dk

www.foreningenfar.dk

Pjecer:

http://www.familiestyrelsen.dk/fileadmin/Filer/PDF/Skilsmissefolder.pdf

http://www.familiestyrelsen.dk/foraeldremyndighed/publikationer/med-barnet-i-centrum-pjece-om-foraeldremyndighed-og-samvaer/



Hilsen

Bo

---

Hej!

Har I overvejet at dele sådan at jeres barn får fast bopæl hos én af jer, og
er hos den anden hver anden weekend, + en aften om ugen, hvis I bor så tæt
på hinanden at det er praktisk muligt?

Jeg / vi har selv været processen igennem, og min holdning er, at børn
bliver rodløse og utrygge af at bo hhv. en uge hvert sted. Jeg synes det er
vigtigt for barnet at have en tryg base som er barnets hjem. Vi har altid
delt sådan, at min dreng er hos mig hver anden weekend + en aften om ugen.
Han er snart 9 år nu, vi blev skilt da han var 3.

Mht. satsen for børnebidraget kan du læse om det her:

http://www.statsamt.dk/site.asp?p=699

Hilsen

Peter


"Marianne" <m_anne@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:4391efb7$0$8820$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> Fruen og jeg er ved at gå hver til sit.
> Vi er ikke gift, har boet sammen i 16 år og har en datter på seks år.
>
> Vi er gode venner, men hele forholdet halter på alle fronter.
> Jeg er den der nok flytter ud af huset.
>
> Vores datter kommer nok til at bo hos os på skift.
> Har talt om en uge hos hver ad gangen.
>
> Selv om vi kommer til at dele alle udgifter til vores datter (tøj,
> lommepenge, fornøjelser osv), så skal jeg jo nok alligevel betale
> børnebidrag.
>
> Kan man slippe for børnebidraget, hvis begge parter er eninge?
>
> Hvis ikke...
>
> Hvor meget betaler man i børnebidrag?
> Er det efter indkomst eller fast beløb?
>
> Findes der nogle gode side på nettet for sådan nogen som os/mig, der skal
> til at være enlig mor/far.
>
> Mvh.
> Finn
>

---

"Peter Løhde Svarre" <svarre69@mali.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:4392ab05$0$8858$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Hej!
>
> Har I overvejet at dele sådan at jeres barn får fast bopæl hos én af jer,
> og er hos den anden hver anden weekend, + en aften om ugen, hvis I bor så
> tæt på hinanden at det er praktisk muligt?
>
> Jeg / vi har selv været processen igennem, og min holdning er, at børn
> bliver rodløse og utrygge af at bo hhv. en uge hvert sted.

Lige nøjagtigt! Prøv at tænke på, hvis det var forældrene, der skulle flytte
hver fredag og mere eller mindre bo i en kuffert eller en
sportstaske........ Som dagplejer har jeg oplevet flere børn på den form for
delebasis, og de har det ikke godt. I min nærmeste familie er der ikke
mindre end 5 børn ( i samme forhold), der oplever dette hver uge. Den ene
dreng blev så forvirret, at det gik ud over skolen, han begyndte at lave
skarnsstreger sammen med et par stykker mere, og han gik konstant rundt og
lignede en stor undskyldning for sig selv. Til sidst havde lærerne fat i
forældrene, og det endte med,at han nu har fast base hos sin mor, og det har
kun være godt for ham. Det er tydeligt, at han er blevet glad og pisitiv
igen, det går atter godt i skolen, og skarnsstregerne er næsten helt
aftaget. Den ældste skyndte sig at flytte, så snart hun blev 18, næstyngst
er rykket fast hjem til far, og de sidste to pendler stadig mellem mor og
far hveranden uge med stor forvirring til følge.

Forældrene har bestemt, at de vil skilles, og selv om det er hårdt, må det
være dem, der må "lide" mest, hvis man kan kalde det dét. Børnene har ingen
del i den beslutning.

Lise

>

---

"Lise Hansen" skrev i en meddelelse

>Som dagplejer har jeg oplevet flere børn på den form for
> delebasis, og de har det ikke godt. I min nærmeste familie er der ikke
> mindre end 5 børn ( i samme forhold), der oplever dette hver uge. Den ene
> dreng blev så forvirret, at det gik ud over skolen, han begyndte at lave
> skarnsstreger sammen med et par stykker mere, og han gik konstant rundt og
> lignede en stor undskyldning for sig selv. Til sidst havde lærerne fat i
> forældrene, og det endte med,at han nu har fast base hos sin mor, og det
har
> kun være godt for ham. Det er tydeligt, at han er blevet glad og pisitiv
> igen, det går atter godt i skolen, og skarnsstregerne er næsten helt
> aftaget. Den ældste skyndte sig at flytte, så snart hun blev 18, næstyngst
> er rykket fast hjem til far, og de sidste to pendler stadig mellem mor og
> far hveranden uge med stor forvirring til følge.

Jeg mener ikke der er ikke nogen løsning der generelt er bedre end andre,
den løsning du skriver om her, har været godt for de børn, imens en anden
løsning måske kunne have været lige så god eller måske bedre.

Det kommer nok også an på hvordan forholdet "køre" imellem de 2 forældre
efter de er gået fra hinanden, er det "grundlæggende" hjemme ikke iorden
(tryghed, nærvær, struktureret hverdag osv.) så kan man ikke forlange at
børn skal være/opføre sig anderledes andre steder.

"Vi" oplevede f.eks. at det var institutionen der ikke var den korrekte for
vores søn, han var ked af det når han kom derned og isolerede sig
fuldstændig.
Institutionen "så et problem" og anbefalede os at søge børnepsykolog når
knægten var startet i den nye børnehave, vi tog det selvfølgelig meget
alvorligt og kontaktede den nye institution om at vi gerne vil have "ham"
overvåget af en psykolog pga. ovenstående.... vi kom til første samtale med
psykologen, pædagogen han var knyttet til, samt lederen fra institutionen,
men ALLE kunne se at det var den tidligere institution der så et problem,
uden at det egentlig var der.... han friskede fuldstændig op og har sidenhen
kommet endnu mere på toppen..... (psykologen var der kun til dette møde)

Så hvis pædagoger og lign der har "vores" børn i deres varetægt heller ikke
har orden i tingene og børnene oplever det samme her, men ikke hjemme... så
kan ordningerne være nok så gode.

Nogen børn er stille og rolige og har brug for en stille hverdag og der
nytter det ikke at sætte børnene på en skole/institution med meget
aktivitet, imens andre børn ikke bliver "aktiveret" hjemme og skal måske
have brændt krudten af i skolen/institutionen

Så løsningerne er forskellige fra barn til barn......

> Forældrene har bestemt, at de vil skilles, og selv om det er hårdt, må det
> være dem, der må "lide" mest, hvis man kan kalde det dét. Børnene har
ingen
> del i den beslutning.

Der er næsten altid en såret part i en skilsmisse, foruden børnene...... men
klart, det er den voksne der må omstrukturere sin hverdag under de nye
forhold, så børnene har det godt.



Hilsen

Bo