|
|
 | DSF's IK-2005?
Fra : anders |
Dato : 29-11-05 16:59 |
|
Hej,
Nogen der ved om der skete noget spændende på DSF's netop afholdte
instruktørkonference, som gør at jeg bør side og bide i bordkanten
af bar ærgelse over ikke at have været til stede?
mvh
anders
| |
 Ukendt (29-11-2005)
| Kommentar
Fra : Ukendt |
Dato : 29-11-05 19:30 |
|
Hej Anders,
anders wrote:
> Nogen der ved om der skete noget spændende på DSF's netop afholdte
> instruktørkonference, som gør at jeg bør side og bide i bordkanten
> af bar ærgelse over ikke at have været til stede?
nej det er sku alle os der var med der bør side og bide i bordkanten, det
var det største flop jeg har været med til, det var ikke noget at komme
efter.
når man tænker på at vi havede 4 instruktøre af sted, med bro og bil og det
hele kostede det lige klubben små 6.000,- for dem kunne vi have fået en
projector, så vi kunne bruge pover poindt i vores undervisning og det ville
have været 100 gange bedre end at være der over i lørddags.
mvh Morten Dall
| |
Søren Arnvig (29-11-2005)
| Kommentar
Fra : Søren Arnvig |
Dato : 29-11-05 19:49 |
|
>"anders" <anbope@ruc.dk> wrote in message
>news:1133279968.861735.216650@g49g2000cwa.googlegroups.com...
>Hej,
>Nogen der ved om der skete noget spændende på DSF's netop afholdte
>instruktørkonference, som gør at jeg bør side og bide i bordkanten
>af bar ærgelse over ikke at have været til stede?
Du gik ikke glip af noget.
Interessant oplysning:
Gennemsnittet for kammerbehandlinger
ligger normalt på ca 25 pr. år. I år har der været 9 !
Tankevækkende hvis det fortsætter .
Søren Arnvig
| |
Henrik Manley (29-11-2005)
| Kommentar
Fra : Henrik Manley |
Dato : 29-11-05 21:45 |
|
> Interessant oplysning:
> Gennemsnittet for kammerbehandlinger
> ligger normalt på ca 25 pr. år. I år har der været 9 !
> Tankevækkende hvis det fortsætter .
>
Der er vel flere og flere der dykker efter computer. Men det er jo en anden
snak.
--
Henrik Manley
email m@nley.dk http://bends.dk
| |
 Jonas Lüttichau (29-11-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Lüttichau |
Dato : 29-11-05 22:10 |
|
"Henrik Manley" <m@nley.dk> skrev i en meddelelse
news:Fev$zWS9FHA.1140@gud.bends.dk...
> Der er vel flere og flere der dykker efter computer. Men det er jo en
anden
> snak.
Du bliver nok nødt til at uddybe det lidt?
mvh
Jonas
| |
Henrik Manley (30-11-2005)
| Kommentar
Fra : Henrik Manley |
Dato : 30-11-05 09:43 |
|
> Du bliver nok nødt til at uddybe det lidt?
>
Computeren giver bedre overblik, mindre taskload, rimelig deko og kontrol af
opstignings tiden for den ikke så rutineret dykkere på almindelige dyk.
Derfor kommer der ikke så mange hovsaer med følgende hurtige opstigninger.
Og husk at skeln imellem almindelig sportsdykning og den dykning du håber på
at komme til at dykke.
--
Henrik Manley
email m@nley.dk http://bends.dk
| |
Jonas Lüttichau (30-11-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Lüttichau |
Dato : 30-11-05 18:12 |
|
"Henrik Manley" <m@nley.dk> skrev i en meddelelse
news:3EF3%23nY9FHA.1124@gud.bends.dk...
> Computeren giver bedre overblik, mindre taskload, rimelig deko og kontrol
af
> opstignings tiden for den ikke så rutineret dykkere på almindelige dyk.
Vi er jo grundlæggende uenige.. så det behøver vi vel ikke diskuttere..
> Derfor kommer der ikke så mange hovsaer med følgende hurtige opstigninger.
Kan du uddybe hvad du mener med en hovsa?
> Og husk at skeln imellem almindelig sportsdykning og den dykning du håber
på
> at komme til at dykke.
Hvad er det for noget dykning jeg håber på at komme til at dykke? og hvordan
adskiller det sig fra almindelig sportsdykning?
Grundlæggende er jeg enig med anders i at vores antagelser om hvad der er
skidt og godt er i virkeligheden uinteressant hvis man kunne finde
statistisk materiale der viser hvordan landet ligger. Men hvad jeg synes
folk glemmer er at det ikke er den urutinerede dykker der kommer til skade
men tit den erfarne der presser grænserne for hvad vedkommende er i stand
til.
mvh
Jonas
| |
Søren Arnvig (30-11-2005)
| Kommentar
Fra : Søren Arnvig |
Dato : 30-11-05 19:16 |
|
"Jonas Lüttichau" <jluttichau@gmail.com> wrote in message
news:438ddd70$0$15792$14726298@news.sunsite.dk...
> Men hvad jeg synes folk glemmer er at det ikke er den
> urutinerede dykker der kommer til skade men tit den erfarne
> der presser grænserne for hvad vedkommende er i stand til.
>
Det er der vist heller ikke statistisk underbygget ...
Søren Arnvig
| |
Jonas Lüttichau (30-11-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Lüttichau |
Dato : 30-11-05 21:10 |
|
"Søren Arnvig" <sarnvig@FJERNget2net.dk> skrev i en meddelelse
news:438dec63$0$131$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Det er der vist heller ikke statistisk underbygget ...
Det er det faktisk, du kan læse det ud fra BSACs statestikker..
mvh
| |
Jonas Lüttichau (30-11-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Lüttichau |
Dato : 30-11-05 21:30 |
|
"Søren Arnvig" <sarnvig@FJERNget2net.dk> skrev i en meddelelse
news:438dec63$0$131$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Det er der vist heller ikke statistisk underbygget ...
Jeg må nok give dig halvt ret, nu hvor jeg sidder og kigger igen.
http://www.bsac.org/techserv/increp03/pics/image5.jpg
Jeg kan se at de ikke har korrigeret for antallet af medlemmer som har
pågældende certifikater, muligvis fordi de ikke ved det?
Men alt andet lige må man antage at der er færre der tager de højere grader
af uddannelse men størstedelen af "incidents" ligger i den nederste del af
grafen, hvorfor jeg synes det er rimeligt at antage at det fortrinsvist er
erfarne dykkere der kommer til skade. Det skal selvfølgelig holdes op imod
at det også er de "højt uddannede" og erfarne dykkere som dykker meget.
mvh
Jonas
| |
Henrik Manley (30-11-2005)
| Kommentar
Fra : Henrik Manley |
Dato : 30-11-05 19:51 |
|
> Kan du uddybe hvad du mener med en hovsa?
>
En episode (uforudset) der føre til at man kommer for hurtigt op eller
overskrider bundtid/dekotid.
> statistisk materiale der viser hvordan landet ligger. Men hvad jeg synes
> folk glemmer er at det ikke er den urutinerede dykker der kommer til skade
> men tit den erfarne der presser grænserne for hvad vedkommende er i stand
> til.
>
Jeg har ikke skrevet urutineret men jeg skrev "ikke så rutineret". Ifølge
den statestik jeg har læst er der ikke den store forskel på de forskellige
grupper, men der en over vægt af de alvorlige skader hos de urutineret.
--
Henrik Manley
http://bends.dk email: m@nley.dk
| |
Jonas Lüttichau (30-11-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Lüttichau |
Dato : 30-11-05 21:11 |
|
"Henrik Manley" <m@nley.dk> skrev i en meddelelse
news:tlGX27d9FHA.4068@gud.bends.dk...
>Ifølge
> den statestik jeg har læst er der ikke den store forskel på de forskellige
> grupper, men der en over vægt af de alvorlige skader hos de urutineret.
Hvilken statistik er det?
mvh
Jonas
| |
Henrik Manley (01-12-2005)
| Kommentar
Fra : Henrik Manley |
Dato : 01-12-05 16:54 |
|
> Hvilken statistik er det?
>
Ja OK statistik er nok så meget sagt, det er de oplysninger du kan få fra
holmen/rigshospitalet om de behandlinger de laver. De har udleveret et
spørgerskema til "brugerne" og ud fra de oplysninger er der lavet en
uofficiel rapport på vist nok frivillig basis. Ud fra det ser man ikke
forskel på de forskellige grupper dog synes jeg at den erfarne gruppe kommer
i tanken pga. alm. dykkersyge og de mindre erfarne kommer derind med emboli
og den slags.
--
Henrik Manley
http://bends.dk email: m@nley.dk
Klub: http://havbasserne.dk
| |
Søren Arnvig (30-11-2005)
| Kommentar
Fra : Søren Arnvig |
Dato : 30-11-05 18:53 |
|
"Søren Arnvig" <sarnvig@FJERNget2net.dk> wrote in message
news:438ca288$0$160$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
>>"anders" <anbope@ruc.dk> wrote in message
>>news:1133279968.861735.216650@g49g2000cwa.googlegroups.com...
>>Hej,
>
>>Nogen der ved om der skete noget spændende på DSF's netop afholdte
>>instruktørkonference, som gør at jeg bør side og bide i bordkanten
>>af bar ærgelse over ikke at have været til stede?
>
> Du gik ikke glip af noget.
>
> Interessant oplysning:
> Gennemsnittet for kammerbehandlinger
> ligger normalt på ca 25 pr. år. I år har der været 9 !
> Tankevækkende hvis det fortsætter .
Inden i nu kommer op at slås:
Jeg snakkede lidt med Michael Bering , som præsenterede emnet,
og han var meget forsigtig med at konkludere noget
specifikt. Han mente dog, at en af årsagerne til faldet i antallet af
kammerbehandlinger var bedre udstyr, specielt computere.
Der er ikke statistisk materiale til at udlede noget
om uddannelse, erfaring, alder eller køn.
Vi snakkede også om hvilke behandlinger/årsager de _ikke_
havde set i år, i forhold til tidligere og heller ikke der var
der noget specielt at bemærke.
Måske er det bare en tilfældighed og vi skal nok se det
flere år i træk inden vi kan sige, at der er sket noget.
Min personlige holdning er at det er en kombination af faktorer
- gennemsnitsdykkeren er blevet mere opmærksom
på en langsom opstignng og dybe stop
- Nitrox har flyttet nogen på den rigtige side af kurven
- Bedre computere og kendskab til anvendelsen
har hjulpet både erfarne og begyndere.
Søren Arnvig
| |
Jonas Lüttichau (30-11-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Lüttichau |
Dato : 30-11-05 19:10 |
|
"Søren Arnvig" <sarnvig@FJERNget2net.dk> skrev i en meddelelse
news:438de708$0$117$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Måske er det bare en tilfældighed og vi skal nok se det
> flere år i træk inden vi kan sige, at der er sket noget.
BSAC har et lidt større grundlag for deres statistik end vi har i danmark,
og jeg har ikke umiddelbart set at de har bemærket nogen nedgang i
kammerbehandlinger så jeg vil tro det er en anomali.
mvh
Jonas
| |
Henrik Manley (30-11-2005)
| Kommentar
Fra : Henrik Manley |
Dato : 30-11-05 19:46 |
|
> BSAC har et lidt større grundlag for deres statistik end vi har i danmark,
> og jeg har ikke umiddelbart set at de har bemærket nogen nedgang i
> kammerbehandlinger så jeg vil tro det er en anomali.
>
Jeg læste den nyest for et par månder siden. Deko bøjen var absolut den ting
der gik galt for de flaste, også med flere døds fald til følge.
--
Henrik Manley
http://bends.dk email: m@nley.dk
Klub: http://havbasserne.dk
| |
Jan Birk (30-11-2005)
| Kommentar
Fra : Jan Birk |
Dato : 30-11-05 22:30 |
|
> Jeg læste den nyest for et par månder siden. Deko bøjen var absolut den ting
> der gik galt for de flaste, også med flere døds fald til følge.
Står der noget om hvordan/hvorfor deko-bøjen slår folk ihjel?
/Jan
| |
Henrik Manley (30-11-2005)
| Kommentar
Fra : Henrik Manley |
Dato : 30-11-05 22:42 |
|
> Står der noget om hvordan/hvorfor deko-bøjen slår folk ihjel?
>
Det står der ikke noget om, det er min opfattelse efter at have læst den.
Jeg kan desværre ikke finde en link til den men jeg har den som PDF.
--
Henrik Manley
email m@nley.dk http://bends.dk
| |
Poul Olesen (30-11-2005)
| Kommentar
Fra : Poul Olesen |
Dato : 30-11-05 11:21 |
|
Du gik ikke glip af meget.
Info fra TU var rimelig. Jeg husker ikke alt, men følgende var af nyere
dato:
- Brug ikke makkerånding. Alle skal have octopus, så lær dykkere at
bruge den. Erfaring fra udlandet siger at makkerånding er for farlig.
- DSF anbefaler "lav for luft alarm". Det røde felt på et manometer er
også en "lav for luft alarm".
- Dydbegrænsen for CMAS ** blev på repræsentantskabet sat til 39 meter.
TU er af den opfattelse at der så skal være en dybdeprøve til 36 meter
på CMAS ** kurset.
Det sidste er jer ikke enig i.
TU siger at CMAS * må dykke til 18 meter, CMAS ** må dykke til 39 meter
og CMAS *** må dykke til 45 meter. TU siger derefter at når de må dykke
til denne dybde skal kurset indeholde dyk til dybden og dykkerne må
efterfølgende ikke dykke dybere.
Jeg mener at man godt kan uddanne dykkere til et niveau der kan dykke
til en dybde uden at man behøver at dykke til dybden under kurset. Jeg
er også af den opfattelse at kvalifikationer for at gennemføre et given
dyk til en given dybde afhænger af mange andre ting end et bevis. Man
skal aldrig dykke et dyk hvor man ikke er klar både uddannelses mæssigt,
ens erfaring inden for den sidste periode, ens psykiske form på dagen,
har det korrekte udstyr til dykket og i det hele taget er motiveret og
klar til dykket.
I vores klub uddanner vi CMAS * om foråret, de dykker i løbet af
sommeren sammen når forholdende er beskyttede til max 18 meter og sammen
med erfarne på dyk til dybder indtil ca. 30 meter. Vi kører så CMAS **
om efteråret hvor der i princippet ikke røres ved nogen dybdegrænser,
men en del andre ting, en prøve er at de nu selvstændigt kan gennemføre
en dykkerplan (vragdyk til 25-30 meter).
Man bør dykke efter ens erfaringsniveau ikke hvilket bevis man har.
Med venlig hilsen
Poul
anders skrev den 29-11-2005 16:59:
> Hej,
>
> Nogen der ved om der skete noget spændende på DSF's netop afholdte
> instruktørkonference, som gør at jeg bør side og bide i bordkanten
> af bar ærgelse over ikke at have været til stede?
>
> mvh
> anders
>
| |
anders (30-11-2005)
| Kommentar
Fra : anders |
Dato : 30-11-05 13:18 |
|
Henrik Manley wrote:
> Computeren giver bedre overblik, mindre taskload, rimelig deko og kontrol af
> opstignings tiden for den ikke så rutineret dykkere på almindelige dyk.
> Derfor kommer der ikke så mange hovsaer med følgende hurtige opstigninger.
Det er _muligvis_ rigtigt - husk bare at den korrelation du opstiller
mellem computerdykning og DCI-tilfælde er _ren_ spekulation fra din
side, og dermed temmelig uinteressant.
Statistisk materiale på hhv. trykkammerbehandlinger og computerdykning
over en årrække kunne derimod være interessant. Det helt store
materiale finder vi jo nok ikke i Danmark, men måske trykkamre i UK
eller på nogle af de store turistdestinationer ligger inde med den
slags?
mvh
Anders
| |
anders (30-11-2005)
| Kommentar
Fra : anders |
Dato : 30-11-05 13:21 |
|
Henrik Manley wrote:
> Computeren giver bedre overblik, mindre taskload, rimelig deko og kontrol af
> opstignings tiden for den ikke så rutineret dykkere på almindelige dyk.
> Derfor kommer der ikke så mange hovsaer med følgende hurtige opstigninger.
Det er _muligvis_ rigtigt - husk bare at den korrelation du opstiller
mellem computerdykning og DCI-tilfælde er _ren_ spekulation fra din
side, og dermed temmelig uinteressant.
Statistisk materiale på hhv. trykkammerbehandlinger og computerdykning
over en årrække kunne derimod være interessant. Det helt store
materiale finder vi jo nok ikke i Danmark, men måske trykkamre i UK
eller på nogle af de store turistdestinationer ligger inde med den
slags?
mvh
Anders
| |
Henrik Manley (30-11-2005)
| Kommentar
Fra : Henrik Manley |
Dato : 30-11-05 14:58 |
|
>Det er _muligvis_ rigtigt - husk bare at den korrelation du opstiller
>mellem computerdykning og DCI-tilfælde er _ren_ spekulation fra din
>side, og dermed temmelig uinteressant.
>
>Statistisk materiale på hhv. trykkammerbehandlinger og computerdykning
>over en årrække kunne derimod være interessant. Det helt store
>materiale finder vi jo nok ikke i Danmark, men måske trykkamre i UK
>eller på nogle af de store turistdestinationer ligger inde med den
>slags?
Det er helt klart min egen (c) private mening, men min mening er lige så god
som alle andres. Der findes ikke statetik der kan bruges blandt andet fordi
man ikke rapportere alle de dyk hvor det går godt og så hjælper det jo ikke
at kende til de tilfælde der går skidt.
--
Henrik Manley, dyk til det klør, deko til det holder op....
http://bends.dk email: m@nley.dk
Klub: http://havbasserne.dk
| |
anders (30-11-2005)
| Kommentar
Fra : anders |
Dato : 30-11-05 13:23 |
|
Poul Olesen wrote:
> Jeg mener at man godt kan uddanne dykkere til et niveau der kan dykke
> til en dybde uden at man behøver at dykke til dybden under kurset.
Hvis du aldrig har været på den pågældende dybde, hvordan kan du
så alligevel været uddannet til at gå derned?
Når vi snakker uddannelse i forbindelse med dykning, snakker vi vel
både en teoretisk og en praktisk del? Ellers kunne man vel bare lære
at dykke på internettet?
mvh
anders
| |
Poul Olesen (30-11-2005)
| Kommentar
Fra : Poul Olesen |
Dato : 30-11-05 14:30 |
|
anders skrev den 30-11-2005 13:23:
>
> Hvis du aldrig har været på den pågældende dybde, hvordan kan du
> så alligevel været uddannet til at gå derned?
Jeg mener ikke at man behøver at have dykket til en dybde for at være
klar til at gøre det når man får muligheden. Man kan sagtens lære
dykkerteknik uden at dykke dybt. Jeg siger absolut ikke at man ikke
behøver praktisk erfaring, men erfaring til dybe dyk får man ved at
dykke lavere dyk med samme udstyr og måske simulering (f.eks.
sikkerhedstop i stedet for dekostop). Når vi begynder at tale dykning
over 30 meter, så er det ikke noget man bare gør. Der skal trænes med
udstyret der dykkes med på lavere dybde og så kan man gradvis øge
dybden. Man kan ikke træne sig op til at modstå dybderus, men hvis alt
kører på rygraden på lavere dyk vil det også fungere når man dykker
dybere og får lidt dybderus. At dykke dybere kræver ikke anderledes
dykkerteknik end at dykke på lavere dybde med samme udstyr.
Ovenstående er måske klares når trimix dykkere træner til et bestemt
dybt dyk, her trænes der mange timer på nogle få meter vand med udstyret
inden der laves nogle test dyk til moderat dybde inden de foretager det
endelige dyk. Jeg har jo heller ikke dykket til 100 meter under
uddannelsen til TDI Advanced trimix dykker selv om der står på beviset
at jeg er certificeret til at foretage dyk med trimix indtil 100 meter.
Med venlig hilsen
Poul
| |
Thomas Rasmussen (30-11-2005)
| Kommentar
Fra : Thomas Rasmussen |
Dato : 30-11-05 15:38 |
|
"anders" <anbope@ruc.dk> wrote in news:1133353394.788580.265420
@g14g2000cwa.googlegroups.com:
>
> Poul Olesen wrote:
>
>> Jeg mener at man godt kan uddanne dykkere til et niveau der kan dykke
>> til en dybde uden at man behøver at dykke til dybden under kurset.
>
> Hvis du aldrig har været på den pågældende dybde, hvordan kan du
> så alligevel været uddannet til at gå derned?
>
> Når vi snakker uddannelse i forbindelse med dykning, snakker vi vel
> både en teoretisk og en praktisk del? Ellers kunne man vel bare lære
> at dykke på internettet?
Kan godt se din pointe, men det er jo ikke nødvendigvis så voldsomt nemt
at arrangere i forbindelse med kurser at der lige er mulighed for at
komme på 39 meter. Et dyk til 30m giver elever et rimelig indtryk af hvad
det vil sige at dykke dybt, forhåbentlig med oplevelsen af at man på
dybden ikke tænker så hurtigt som på overfladen.
2 dyk på 39 meter giver ikke samme erfaring som 10 dyk på 30-32 meter,
men jeg tror godt jeg ved hvem der har mest styr på et dyk til fx. 36
meter.
Vil også erkende at det der står på mit certifikat ikke stemmer overens
med det der står som max dybde på min computer. Men med et tilpas antal
dyk på mange forskellige dybder blev jeg mere erfaren til at dykke dybere
(udstyrskendskab, ændring i opsætning, indførelsen af en ponyflaske).
Og ja, en dykkeruddannelse er både teori og praksis, men efter endt
uddannelse holder man jo ikke op med at lære (og samle erfaring).
Thomas
| |
kahan01@student.sdu.~ (30-11-2005)
| Kommentar
Fra : kahan01@student.sdu.~ |
Dato : 30-11-05 15:50 |
| | |
Søren Arnvig (30-11-2005)
| Kommentar
Fra : Søren Arnvig |
Dato : 30-11-05 23:34 |
|
<kahan01@student.sdu.dk> wrote in message
news:1133362209.665349.119740@z14g2000cwz.googlegroups.com...
>Til Henrik, Jonas og Anders
>Jo, der findes rent faktisk dansk forskning på området. Læs evt.
>rapporten på nedenstående link. Den kunne være interessant i ft.
>jeres diskussion:
> http://www.poseidon-als.dk/sider/Referater/pdf_doc/Gamle%20Sager/Gamle%20sager/pdf_doc_1/dykkerprojekt.pdf
Det er en fin rapport du har lavet og den giver et fingerpeg om
hvilke problemer der hyppigst forekommer ved dykning.
Overordnet kan jeg tælle ca 14 kammerbehandlinger
i materiallet ud af 66400 dyk. ca 1 behandling pr 5000 dyk.
Dog er det svært at uddrage noget konkret om DCI
af undersøgelsen, fordi den kun fortæller om folk
har oplevet symptomer, men ikke i relation til antallet af
dyk de har lavet. Det hele er smasket sammen i en stor gruppe.
Det er også synd at folk under 30 dyk ikke er kommet med.
Det havde været sjovt, hvis man havde en statistik,
som fordelte folk i grupper efter antal dyk eller uddannelse,
og så på antallet af DCI synptomer type I og type II i hver gruppe.
Hvis du stadig har baggrundsdata, så kunne man prøve
at lægge det i et excelark og lege lidt med noget intervaller
og se om man kunne finde nogen sammenhænge.
Jeg ved godt at det er uvidenskabeligt, at prøve at finde
nye sammenhænge på må og få i et eksisterende materiale,
men alligevel kunne man måske finde noget, som var værd
at checke nærmere.
Søren Arnvig
| |
anders (30-11-2005)
| Kommentar
Fra : anders |
Dato : 30-11-05 16:09 |
|
Poul Olesen wrote:
> anders skrev den 30-11-2005 13:23:
> >
> > Hvis du aldrig har været på den pågældende dybde, hvordan kan du
> > så alligevel været uddannet til at gå derned?
>
> Jeg mener ikke at man behøver at have dykket til en dybde for at være
> klar til at gøre det når man får muligheden. Man kan sagtens lære
> dykkerteknik uden at dykke dybt. Jeg siger absolut ikke at man ikke
> behøver praktisk erfaring, men erfaring til dybe dyk får man ved at
> dykke lavere dyk med samme udstyr og måske simulering (f.eks.
> sikkerhedstop i stedet for dekostop). Når vi begynder at tale dykning
> over 30 meter, så er det ikke noget man bare gør. Der skal trænes med
> udstyret der dykkes med på lavere dybde og så kan man gradvis øge
> dybden. Man kan ikke træne sig op til at modstå dybderus, men hvis alt
> kører på rygraden på lavere dyk vil det også fungere når man dykker
> dybere og får lidt dybderus. At dykke dybere kræver ikke anderledes
> dykkerteknik end at dykke på lavere dybde med samme udstyr.
> Ovenstående er måske klares når trimix dykkere træner til et bestemt
> dybt dyk, her trænes der mange timer på nogle få meter vand med udstyret
> inden der laves nogle test dyk til moderat dybde inden de foretager det
> endelige dyk. Jeg har jo heller ikke dykket til 100 meter under
> uddannelsen til TDI Advanced trimix dykker selv om der står på beviset
> at jeg er certificeret til at foretage dyk med trimix indtil 100 meter.
Enig langt hen ad vejen - jeg mener bare at f.eks. et adv.nitrox hvor
man kun _simulerer_ og ikke laver et rigtigt deko dyk eller et "full
trimix"-kursus hvor man ikke når dybere end 40m, er at tage pis på
folk! Er det ikke meget naturligt at de første par dyk på et nyt
niveau, sker under tilstedeværelsen af en instruktør?
Er det en fuldstændig forkvaklet idé jeg har med at man må træne
som man spiller kamp?
Hvorfor har uddannelsesorganisationerne fået den idé at det behøver
man ikke?
Har vi mon at gøre med et tilfælde af
"hoppen-over-hvor-gærdet-er-lavest" at gøre?
mvh
anders
| |
Poul Olesen (30-11-2005)
| Kommentar
Fra : Poul Olesen |
Dato : 30-11-05 16:51 |
|
anders skrev den 30-11-2005 16:09:
> Enig langt hen ad vejen - jeg mener bare at f.eks. et adv.nitrox hvor
> man kun _simulerer_ og ikke laver et rigtigt deko dyk eller et "full
> trimix"-kursus hvor man ikke når dybere end 40m, er at tage pis på
> folk!
Selvfølgelig skal man træne realistisk. Der skal selvfølgelig trænes og
laves dekompressionsdyk på et adv.nitrox kursus og et trimix kursus. Om
trimix kursister dykker til 45 eller 65 meter det har efter min mening
mindre betydning.
Er det ikke meget naturligt at de første par dyk på et nyt
> niveau, sker under tilstedeværelsen af en instruktør?
Jo, indtil et vist niveau af dykkererfaring. Det jeg mener er at lave et
dyk til et nyt niveau ikke nødvendigvis er det samme som at dykke til en
bestemt dybde.
> Er det en fuldstændig forkvaklet idé jeg har med at man må træne
> som man spiller kamp?
Nej, jeg kan heller ikke se vi er uenige. Måske er vi ikke helt enig om
hvad der skal til for at træne. CMAS ** stiller ikke krav til andet end
at de skal have lavet nogle forskellige dyk og pt. siger de 1 dyk mellem
25 og 30 meter. Det jeg ikke kan lide er at de siger at fordi CMAS **
dykkere skal have lov til at dykke til 39 meter uden dekompression, så
skal de partu have prøvet at være på 36-39 meter. Jeg kan da sagtens
tage kursisterne på den dybde i en mellemline, men de kan nemt få mindre
ud af det end at skulle lede et dyk til 30 meter. Det er ikke svært at
dykke dybt, det er svært at dykke godt.
> Hvorfor har uddannelsesorganisationerne fået den idé at det behøver
> man ikke?
Nu ved jeg ikke helt hvad du tænker på.
> Har vi mon at gøre med et tilfælde af
> "hoppen-over-hvor-gærdet-er-lavest" at gøre?
Nej det mener jeg ikke.
Hvis det er CMAS ** du mener hopper-over-hvor-gærdet-er-lavest når de
ikke dykker til 36-39 meter, så mener jeg at det er bedre at kræve at de
kan lede et dyk til 25-30 meter end at de har været med en erfaren til
39 meter.
| |
anders (30-11-2005)
| Kommentar
Fra : anders |
Dato : 30-11-05 16:14 |
|
Henrik Manley wrote:
> Det er helt klart min egen (c) private mening, men min mening er lige så god
> som alle andres. Der findes ikke statetik der kan bruges blandt andet fordi
> man ikke rapportere alle de dyk hvor det går godt og så hjælper det jo ikke
> at kende til de tilfælde der går skidt.
Om folk rapporterer ulykker eller ej er vel den samme problematik
uanset om de bruger computer eller ej, så kan vi ikke blive enige om
at et trykkammers statistik over behandlinger og deres korrelation med
dykkeres brug af computer _alt andet lige_ er bedre end din og min
private holdning om "hvordan det nok hænger sammen"?
Min pointe er at trykkammer nok har en anelse mere substans bag deres
udtalelser end du og jeg har gennem de røverhistorier vi hører til
klubbens julefrokoster :)
mvh
anders
| |
Henrik Manley (30-11-2005)
| Kommentar
Fra : Henrik Manley |
Dato : 30-11-05 19:40 |
|
>Om folk rapporterer ulykker eller ej er vel den samme problematik
>uanset om de bruger computer eller ej, så kan vi ikke blive enige om
>at et trykkammers statistik over behandlinger og deres korrelation med
>dykkeres brug af computer _alt andet lige_ er bedre end din og min
>private holdning om "hvordan det nok hænger sammen"?
>
>Min pointe er at trykkammer nok har en anelse mere substans bag deres
>udtalelser end du og jeg har gennem de røverhistorier vi hører til
>klubbens julefrokoster :)
Var du med til vores julefrokost? problemet med statestik er at man ikke kan
bruge det til noget hvis man ikke kender grundlaget. Hvis f. eks. at 60% af
de dykkere der kommer i tanken har brugt computer betyder det jo ikke
nødvendigvis at det er usikkert at bruge computer. Det kan jo være at 80% af
de dyk der bliver lavet herhjemme bliver gjort efter computer, så ville
computere være sikre sådan rent statistisk. Derfor er det meget svært at
bruge de ulykkedes statetiskker til noget. Læs f. eks. BSAC, min konklusion
på den er at det farligste udstyr er en deko bøje.
--
Henrik Manley
http://bends.dk email: m@nley.dk
Klub: http://havbasserne.dk
| |
Jonas Lüttichau (30-11-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Lüttichau |
Dato : 30-11-05 21:34 |
|
"Henrik Manley" <m@nley.dk> skrev i en meddelelse
news:qjoj71d9FHA.5384@gud.bends.dk...
>Derfor er det meget svært at
> bruge de ulykkedes statetiskker til noget. Læs f. eks. BSAC, min
konklusion
> på den er at det farligste udstyr er en deko bøje.
Jah og det virker som om det er pænt farligt at dykke til en "unknown" dybde
:)
mvh
Jonas
| |
Jan Birk (30-11-2005)
| Kommentar
Fra : Jan Birk |
Dato : 30-11-05 22:20 |
|
>> Det er helt klart min egen (c) private mening, men min mening er lige så god
>> som alle andres. Der findes ikke statetik der kan bruges blandt andet fordi
>> man ikke rapportere alle de dyk hvor det går godt og så hjælper det jo ikke
>> at kende til de tilfælde der går skidt.
Som Winston Churchill sagde: den eneste statistik man kan stole på, er
den man selv har forfalsket 
/Jan
| |
anders (30-11-2005)
| Kommentar
Fra : anders |
Dato : 30-11-05 16:23 |
|
kahan01@student.sdu.dk wrote:
> Til Henrik, Jonas og Anders
>
> Jo, der findes rent faktisk dansk forskning på området. Læs evt.
> rapporten på nedenstående link. Den kunne være interessant i ft.
> jeres diskussion:
> http://www.poseidon-als.dk/sider/Referater/pdf_doc/Gamle%20Sager/Gamle%20sager/pdf_doc_1/dykkerprojekt.pdf
Det jeg mente var bare med så få behandlinger som vi har i Danmark,
så kunne det godt være at man skulle finde et lidt større materiale
(læs behandlinger) at drage sine konklusioner ud fra.
Men jeg vil da lige genlæse de undersøgelse der...
mvh
anders
| |
anders (30-11-2005)
| Kommentar
Fra : anders |
Dato : 30-11-05 19:25 |
|
Poul Olesen skrev:
> Selvfølgelig skal man træne realistisk. Der skal selvfølgelig trænes og
> laves dekompressionsdyk på et adv.nitrox kursus og et trimix kursus. Om
> trimix kursister dykker til 45 eller 65 meter det har efter min mening
> mindre betydning.
Mja, der hvor jeg måske synes den halter er hvis der står 100m på
pappet, men man kun har været på den halve dybde. Det kan så både
være pga standarder eller instruktøren.
> Jo, indtil et vist niveau af dykkererfaring. Det jeg mener er at lave et
> dyk til et nyt niveau ikke nødvendigvis er det samme som at dykke til en
> bestemt dybde.
Selvfølgelig ikke - niveauforskel kunne også være f.eks. deko/ikke
deko. Ordet "niveau" er måske også lidt forvirrende når vi nu
snakker dybde :)
> Det jeg ikke kan lide er at de siger at fordi CMAS **
> dykkere skal have lov til at dykke til 39 meter uden dekompression, så
> skal de partu have prøvet at være på 36-39 meter. Jeg kan da sagtens
> tage kursisterne på den dybde i en mellemline, men de kan nemt få mindre
> ud af det end at skulle lede et dyk til 30 meter. Det er ikke svært at
> dykke dybt, det er svært at dykke godt.
Yes.
> Hvis det er CMAS ** du mener hopper-over-hvor-gærdet-er-lavest når de
> ikke dykker til 36-39 meter, så mener jeg at det er bedre at kræve at de
> kan lede et dyk til 25-30 meter end at de har været med en erfaren til
> 39 meter.
Ja, indtil trimix bliver en del af pensum synes jeg det er en glimrende
praksis :)))
Mvh
anders
| |
anders (30-11-2005)
| Kommentar
Fra : anders |
Dato : 30-11-05 19:29 |
|
Søren Arnvig skrev:
> Min personlige holdning er at det er en kombination af faktorer
Selvfølgelig - der kan være 1 mia faktorer der spiller ind!
Det var måske bare ikke gået op for Henrik ;)
mvh
anders
| |
Henrik Manley (30-11-2005)
| Kommentar
Fra : Henrik Manley |
Dato : 30-11-05 19:45 |
|
>Selvfølgelig - der kan være 1 mia faktorer der spiller ind!
>Det var måske bare ikke gået op for Henrik ;)
Jeg var dog åbentbart nået til samme konklusion som Michael Bering
--
Henrik Manley
http://bends.dk email: m@nley.dk
Klub: http://havbasserne.dk
| |
kahan01@student.sdu.~ (30-11-2005)
| Kommentar
Fra : kahan01@student.sdu.~ |
Dato : 30-11-05 22:51 |
|
Lidt statistiske facts om danske dykkere til dem der måtte være
interesseret:
- Dykkere der regelmæssigt udfører dekompressionsdykning, har den
højeste hyppighed af behandlingskrævende symptomer.
- Dykkernes uddannelsesniveau har ikke betydning for hyppigheden af
symptomer.
- Dykkernes uddannelsessystem har ikke betydning for hyppigheden af
symptomer.
- 75% af danske dykkere anvender computer i fbm. deres dykning.
- 40% anvender udelukkende computer i fbm. deres dykning. Denne gruppe
har tendens til at opleve flere symptomer.
mh
Karsten
| |
Henrik Manley (30-11-2005)
| Kommentar
Fra : Henrik Manley |
Dato : 30-11-05 22:57 |
|
100000 aktive dykkere i danmark! Jeg kender godt den rapport og giver ikke
meget for den.
--
Henrik Manley
email m@nley.dk http://bends.dk
| |
Johnny Christensen (01-12-2005)
| Kommentar
Fra : Johnny Christensen |
Dato : 01-12-05 04:16 |
|
"Henrik Manley" <m@nley.dk> skrev i en meddelelse
news:mYAj2jf9FHA.3192@gud.bends.dk...
> 100000 aktive dykkere i danmark! Jeg kender godt den rapport og giver ikke
> meget for den.
Muhahahaha... Realistisk set så er der vel 5-6000 aktive og resten er
certifikat og udstyrs ejere. Definitionen på aktiv dykker skal vel
omvurderes lidt.
JZC
| |
kahan01@student.sdu.~ (01-12-2005)
| Kommentar
Fra : kahan01@student.sdu.~ |
Dato : 01-12-05 00:29 |
|
Hej Søren.
Du har helt ret i dit synspunkt omkring DCI. Årsagen er netop at
rapporten ikke bygger på kliniske diagnoser, men på symptomer
rapporteret fra dykkerne selv. Formålet var netop at vurderer en
symptomhyppighed og ikke hyppigheden af f.eks. DCI.
Jeg er ikke helt sikker på hvordan du er kommet frem til de 14
trykkammerbehandlinger. Husk på at de enkelte symptomer i rapporten
kun kan ses selvstændigt (en person kan jo godt have oplevet
forskellige symptomer på samme dyk). Det duer derfor ikke helt at
tælle hvor mange gange trykkammerbehandlingen er omtalt i teksten
Den reelle hyppighed lå på omkring 1 behandling pr. 10.000 dyk,
hvilket stemmer meget godt overens med hvad der er fundet i andre
undersøgelser.
At symptomerne ikke er sat i relation til hvor mange dyk den enkelte
har, er for at undgå fejlkilden med at jo flere dyk man har - jo flere
gange vil man sandsynligvis have oplevet symptomer. En hyppighed
udregnet på total antal dyk i gruppen er derfor mere nøjagtig.
Det blev testet om der var forskel på symptomhyppigheden (også DCI
symptomer) blandt uddannelsesniveauer og organisationer. Der var ingen
forskel.
Data blev slæbt igennem programmer som STATA, SPSS og EpiData. Vendt
og drejet 100 gange og kun de tydeligste konklusioner er med i
rapporten.
Og du har ret i at det er meget nemt at manipulere med data og derfor
tog vi også kun de mest entydige konklusioner med. En del andre
tendenser kunne observeres men grundlaget var for tyndt til at de kom
med i den endelige rapport.
Du har helt ret i at det er en fejlkilde at dykkere med mindre end 30
dyk er udeladt, men det var en nødvendig beslutning for at opnå et
realistisk omfang af projektet (sådan er det altid med statistiske
undersøgelser).
Mange hilsner
Karsten
| |
Nicolai Hanssing (01-12-2005)
| Kommentar
Fra : Nicolai Hanssing |
Dato : 01-12-05 08:19 |
|
<kahan01@student.sdu.dk> skrev i en meddelelse
news:1133393346.170523.229120@g49g2000cwa.googlegroups.com...
> Det blev testet om der var forskel på symptomhyppigheden (også DCI
> symptomer) blandt uddannelsesniveauer og organisationer. Der var ingen
> forskel.
Nu skriver du testet, men jeg mangler at vide på hvilket significans neveau
du tester?
Samtidig er det mange steder uklart om du forkaster teser så som:
Hyp(a) < Hyp(b)
eller godkender
Hyp(b) = Hyp(b),
igen med hvilket significans niveau (95%)?
Den statistiske bearbejdning er ufuldstændigt beskrevet i rapporten. Men jeg
kunne finde dette om testmetoden:
Fisher's Exact Test has no formal test statistic and no critical value.
Also, Fisher's Exact Test does not produce a confidence interval. [Actually,
someone pointed out that you can get a confidence interval from Fisher's
Exact Test, but it turns out that most software programs do not include this
confidence interval....]
Du skulle vel ikke til fældigvis have bilag til rapporten indeholdende
confidensintervallet, og test hypoteserne?
Venligst
Nicolai Hanssing
| |
Allan Norsk (01-12-2005)
| Kommentar
Fra : Allan Norsk |
Dato : 01-12-05 19:25 |
|
<<kahan01@student.sdu.dk> skrev i en meddelelse
<news:1133393346.170523.229120@g49g2000cwa.googlegroups.com...
<Hej Søren.
<At symptomerne ikke er sat i relation til hvor mange dyk den enkelte
<har, er for at undgå fejlkilden med at jo flere dyk man har - jo flere
<gange vil man sandsynligvis have oplevet symptomer. En hyppighed
<udregnet på total antal dyk i gruppen er derfor mere nøjagtig.
<Det blev testet om der var forskel på symptomhyppigheden (også DCI
<symptomer) blandt uddannelsesniveauer og organisationer. Der var ingen
<forskel.
Hvad med at gruppere dykkerne efter antallet af dyk og beregne
middelfrekvensen af symptomer for hver gruppe, hvor frekvensen for den
enkelte dykker vægtes med det reciprokke af deres dykantal?
Der er muligvis endnu en vægtning der skal foretages for at de enkelte
grupper kan sammenlignes.
På tilsvarende måde kan man opstille andre grupper.
Mvh. Allan
| |
anders (01-12-2005)
| Kommentar
Fra : anders |
Dato : 01-12-05 11:43 |
|
Henrik Manley wrote:
> >Selvfølgelig - der kan være 1 mia faktorer der spiller ind!
> >Det var måske bare ikke gået op for Henrik ;)
>
> Jeg var dog åbentbart nået til samme konklusion som Michael Bering
Som jeg forstår det refereret var det ikke Michael Berings
_konklusion_, han så det blot som en _mulighed_? Men jeg var som sagt
ikke til stede, så jeg skal ikke lægge ham ord i munden...
mvh
anders
| |
Henrik Manley (01-12-2005)
| Kommentar
Fra : Henrik Manley |
Dato : 01-12-05 23:24 |
|
>Som jeg forstår det refereret var det ikke Michael Berings
>_konklusion_, han så det blot som en _mulighed_? Men jeg var som sagt
>ikke til stede, så jeg skal ikke lægge ham ord i munden...
Jeg var heller ikke til stede jeg tog oplysningen fra Sørens indlæg:
>Jeg snakkede lidt med Michael Bering , som præsenterede emnet,
>og han var meget forsigtig med at konkludere noget
>specifikt. Han mente dog, at en af årsagerne til faldet i antallet af
>kammerbehandlinger var bedre udstyr, specielt computere.
Det kan man jo så udlægge som man vil.
--
Henrik Manley
email m@nley.dk http://bends.dk
"anders" <anbope@ruc.dk> skrev i en meddelelse
news:1133433796.531715.36090@g14g2000cwa.googlegroups.com...
Henrik Manley wrote:
> >Selvfølgelig - der kan være 1 mia faktorer der spiller ind!
> >Det var måske bare ikke gået op for Henrik ;)
>
> Jeg var dog åbentbart nået til samme konklusion som Michael Bering
Som jeg forstår det refereret var det ikke Michael Berings
_konklusion_, han så det blot som en _mulighed_? Men jeg var som sagt
ikke til stede, så jeg skal ikke lægge ham ord i munden...
mvh
anders
| |
anders (01-12-2005)
| Kommentar
Fra : anders |
Dato : 01-12-05 11:47 |
|
Henrik Manley wrote:
> 100000 aktive dykkere i danmark! Jeg kender godt den rapport og giver ikke
> meget for den.
Nej selvfølgelig ikke - den modsiger jo din meget sagligt baserede
konklusion :)
mvh
anders
| |
Henrik Manley (01-12-2005)
| Kommentar
Fra : Henrik Manley |
Dato : 01-12-05 17:03 |
|
>Nej selvfølgelig ikke - den modsiger jo din meget sagligt baserede
>konklusion :)
Det er jo en rapport om hvilken typer skader man får som dykker og hvor ofte
man får dem. Den siger jo ikke noget om hvorfor man får dem som man kan
bruge til noget.
--
Henrik Manley
http://bends.dk email: m@nley.dk
Klub: http://havbasserne.dk
| |
kahan01@student.sdu.~ (01-12-2005)
| Kommentar
Fra : kahan01@student.sdu.~ |
Dato : 01-12-05 15:25 |
|
Hej Nicolai.
Hermed lidt mere statistik-nørderi
I sundhedsvidenskabelige artikler er det "golden standard" at benytte
95% som signifikant niveau. Men du har ret i at man godt kunne have
nævnt det for at have formalia i orden. Altså der er hele vejen
igennem benyttet et signifikansniveau på 95%.
Det er ligeledes heller ikke normalt at alle testede hypoteser er
oplistet skematisk i sundhedsvidenskablige artikler. Det er ikke så
læsevenligt .
Hypoteserne i undersøgelsen er sat op som 0-hypoteser og herefter
godkendt eller forkastet i henhold til den udregnede p-værdi. Et
eksempel fra undersøgelsen kunne være:
0-hypotese: "Dekompressionsdykkere og ikke-dekompressionsdykkere har
lige mange behandlingskrævende symptomer" ved statistisk udregning
giver denne hypotese en p-værdi på 0,032. P-værdien er under 0,05 og
0-hypotesen må derfor forkastes. Sagt på dansk: Der altså forskel
på de 2 grupper.
De steder hvor vi blot har skrevet at der ikke fandtes en forskel på 2
grupper, er der altså opstillet en 0-hypotese, der havde en p-værdi
på mere end 0,05 som dermed ikke var signifikant ved et
signifikansniveau på 95%.
Håber det giver lidt klarhed.
Mange hilsner
Karsten
| |
Nicolai Hanssing (01-12-2005)
| Kommentar
Fra : Nicolai Hanssing |
Dato : 01-12-05 21:54 |
|
<kahan01@student.sdu.dk> skrev i en meddelelse
news:1133447112.369926.290780@o13g2000cwo.googlegroups.com...
>Hej Nicolai.
>
>Hermed lidt mere statistik-nørderi
Ja, nu skla vi jo ikke komme for langt væk fra dykningen her i de kolde
måneder.
> Altså der er hele vejen
>igennem benyttet et signifikansniveau på 95%.
Det var også forventet.
>0-hypotese: "Dekompressionsdykkere og ikke-dekompressionsdykkere har
>lige mange behandlingskrævende symptomer" ved statistisk udregning
>giver denne hypotese en p-værdi på 0,032. P-værdien er under 0,05 og
>0-hypotesen må derfor forkastes. Sagt på dansk: Der altså forskel
>på de 2 grupper.
Nej det kan du ikke skrive!!!
Sagt på Dansk: Man kan ikke statisktisk konkludere at de to grupper er ens.
Dette er IKKE ensbetydende med at disse er forskellige.
At du forkaster din 0-hypotese gør ikke den logisk omvendte hypotese sand.
>De steder hvor vi blot har skrevet at der ikke fandtes en forskel på 2
>grupper, er der altså opstillet en 0-hypotese, der havde en p-værdi
>på mere end 0,05 som dermed ikke var signifikant ved et
>signifikansniveau på 95%.
>Håber det giver lidt klarhed.
Mnjaee, jeg kender dog ikke den specifikke testmetode 'Fischers Exact Test'
ligesom jeg ikke finder artiklen specielt videnskabeligt underbygget på
dette område (ie. en alm. rapport m. bilag for data, filtrering og
beregninger).
Derfor kunne jeg godt tænke mig at vide om artiklen og databehandlingen
betragtes som afsluttet?
Eller arbejder du/andre videre med emnet?
Venligst
Nicolai
Mange hilsner
Karsten
| |
kahan01@student.sdu.~ (02-12-2005)
| Kommentar
Fra : kahan01@student.sdu.~ |
Dato : 02-12-05 17:05 |
|
Hej Allan.
Godt forslag. Men igen må man passe på og virkelig se på hvilken
informationer de indsamlede data indeholder. For at opstille de
grupperingen som du foreslår, må man have meget præcise oplysninger
om hvornår dykkeren har oplevet de enkelte symptomer. Dykkeren skal
altså præcist kunne huske at på f.eks dyk nummer 98 oplevede han
øresmerter. Derved kan man opstille de grupperinger du foreslår.
I pilot-fasen af undersøgelsen forsøgte vi at indsamle data der var
så nøjagtige, men det viste sig at være praktisk umuligt, da langt
de fleste dykkere ikke kunne huske præcist hvornår de havde oplevet
de enkelte symptomer.
Det ville derfor give upræcise estimater, hvis vi grupperede vores
data på den måde.
Mange hilsner
Karsten
| |
kahan01@student.sdu.~ (02-12-2005)
| Kommentar
Fra : kahan01@student.sdu.~ |
Dato : 02-12-05 20:17 |
|
Til Nicolai
>Ja, nu skla vi jo ikke komme for langt væk fra dykningen her i de kolde
måneder.<
Nej lige præcis! Derfor vil jeg i morgen hoppe i vandet og afprøve
min nye tørdragt
>Nej det kan du ikke skrive!!!
Sagt på Dansk: Man kan ikke statisktisk konkludere at de to grupper er
ens.
Dette er IKKE ensbetydende med at disse er forskellige.
At du forkaster din 0-hypotese gør ikke den logisk omvendte hypotese
sand.<
Jo, det kan jeg godt!!!
0-hypotesen er opsat ud fra en simpel 2x2 tabel. Derefter spørger man
sig selv: Hvad er sandsynligheden for at observere tabellen, eller en
der er endnu mere kritisk for hypotesen, når hypotesen antages? Hertil
bruges P-værdien udregnet vha. Fishers eksakte test (evt. to-sidet).
Hvis P-værdien er mindre end 0,05 (95% signifikansniveau), så er der
signifikant forskel på observerede og forventede værdier i tabellen.
Hypotesen kan altså ikke accepteres. Derved kan det statistisk godt
konkluderes at det ikke er en tilfældighed at dekompressionsdykkere
har flere behandlingskrævende symptomer end ikke-dekompresionsdykkere.
>Mnjaee, jeg kender dog ikke den specifikke testmetode 'Fischers Exact Test'
ligesom jeg ikke finder artiklen specielt videnskabeligt underbygget
på
dette område (ie. en alm. rapport m. bilag for data, filtrering og
beregninger).
Derfor kunne jeg godt tænke mig at vide om artiklen og
databehandlingen
betragtes som afsluttet?
Eller arbejder du/andre videre med emnet? <
At du ikke kender Fishers eksakte test må stå for egen regning
Jeg ved ikke hvad din baggrund er men hvis du læser eller beskæftiger
dig med sundhedsvidenskabelige artikler, vil du opdage at vores
undersøgelse er opbygget fuldstændig efter internationale krav fra
medicinske tidsskrifter. Forskellige fagområder har meget forskellig
tradition for hvordan statistiske undersøgelser præsenteres.
Artiklen er afsluttet og der bliver ikke yderligere analyseret på data
i denne omgang.
Mange hilsner
Karsten
| |
|
|