Jeg kan ikke gennemskue, om det i dit tilfælde er en fordel.
Men det er ikke usandsynligt, at det er en god idé.
Hvis du f.eks. har en høj frekvens, der ændrer sig relativ langsomt, så kan du ikke sample denne ved lav
frekvens, da du bare får en tilfældig frekvens ud, der afhænger af differensfrekvensen, og du ved intet om dens
absolutte størrelse. Du kan nu sample med højere frekvens nogen gange, og så kendes frekvensen.
Forestiller du dig, at du har en sensor, der detekterer prikker på dit bord, og du får en puls, hvergang sådan
en prik passeres, så svarer det til ovenstående. Og nok samme med billeder.
Det, at ikke måle med fast frekvens, kan også modvirke, at interferrens gør sig gældende, og over lang tid,
medføre en bedre måling. Ellers vil du måske måle samme sted hver gang, hvis noget er periodisk. Nogen lægger
konsekvent støj på. Det kan være en fordel i mange tilfælde, hvor du sampler.
Når du skal lave noget strømbesparende, kan du ofte slukke for elektronikken, en lysdiode, eller andet, end del
af tiden. Her kan ske, at det bruger strøm at tænde/slukke på grund af kapaciteter, og det at tage flere
målinger, gøres næsten "gratis". Du får måske en fordel, i at ikke skulle tænde/slukke så tit, og alligevel få
nok målinger at bruge. Har du mulighed for at lægge nogen "bits" tæt, kan det ofte være en fordel.
Det kunne være en lampe, du tænder, og tager en sample og så slukker lampen igen. Lampen er kraftig lysdiode,
og det er kun nødvendig den er tændt, i måletiden. Gøres måletiden kort, er den uafhængig af omgivende lys, i
forhold til hvis det er lang måletid og det derved opsamples mere omkringliggende lys på den længere tid (som
ved lukker på kamera). I kort tid, er der næsten ingen - og lysdioden er kraftigere. Blinkende kan dog også
være mere skadelige.
Samme kender vi fra mobiltelefoner, der fungerer på samme måde, når de sendes digitalt. Du sender med lav
middeleffekt, som alle så skal tro er sendeeffekten. Reelt sendes kun få "blitz" lys ud, per sekund, der kommer
i kraftige bursts. Den tid, der sendes i, er kun procentdele, af tiden, og det betyder, at sendeeffekten er
mange gange større, end midelsendeeffekten. Det giver ondt i hoved. Måske er den kraftigere end flere
mikrobølgeovne..
Men fordelen er lang rækkevide, og mindre følsomhed overfor omgivelserne. Og du har samme fordel i, at
elektronikken kan sende flere bits samlet, og derfor ikke skal bruge så meget energi, til op og afladning, af
kondensatorer, når der tændes/slukkes. Mellem hver pulstog, går elektronikken i stå, og er uden strøm. Her
aflades så eventuelle kapaciteter, af lækstrømme. Hvornår der skal lyttes igen, "bestilles" på et skema. Der
lyttes så få mikrosekunder omkring tidspunktet. F.eks. kunne det være en ringetone.
I princippet, er det problemet ved samplingen, der ikke giver den sande viden, der oftest er årsag til, at det
du omtaler er en stor fordel, og sampling med ens frekvens giver fejl. Men det kan også være andre forhold, der
gør man vælger at gøre noget i bursts. F.eks. at spare strøm. Måske opnås det i dit tilfælde.
Sat, 26 Nov 2005 23:04:57 +0100, "Jakob Nielsen" <a@b.es> skrev:
> Jeg kunne ikke finde en fornuftig overskrift til emnet, men jeg håber da den
> gjorde dig nysgerrig.
>
> I forbindelse med udviklingen af lavpris motion capture har jeg fundet en
> del tricks der kan øge samplefrekvensen til det tredobbelte for markørene på
> det der skal måles.
>
> Jeg kom så pludselig i tvivl om hvad der egentlig er bedst af følgende to
> muligheder.
> a : spred alle samples (en sample er en 3d position på dette niveau) jævnt
> over det tidsrum der optages,
> b : anbring samples tre og tre og spred så disse grupper over tidsrummet.
>
> Ved at sprede samples til en indbyrdes afstand på ca. 10ms opnår man 100
> samples pr. sekund nøjagtighed for positionen af det målte, men beregning af
> hastighed og acceleration i punktet er mindre sikker.
> Ved at grupere samples tre og tre med en indbyrdes afstand på ca. 2ms og en
> afstand på 33ms mellem grupperne, vil man opnå at man kan beregne en ret
> nøjagtig position, hastighed og acceleration med en opløsning på 33 samples
> pr. sekund. Positionen er altså mindre nøjagtig, men med kendskab til første
> og anden afledte burde man kunne lave en pæn interpolation.
>
> Det er mine tanker om metoderne, men resultatet er egentlig at jeg stadig
> ike kan beslutte mig. Har nogen her nogle tanker om emnet, så hører jeg
> gerne nærmere.
>
>