---

Hejsa

Jeg er lige ved at hjælpe en veninde med at finde lidt litteratur omkring
kø-teori. Konteksten er som følger: Hun er arkitektstuderende, og skal lave
et projekt om noget overdækning/læhegn halløj, som skal bruges i Sierra
Leone (i Afrika). Det er i forbindelse med hospitals-besøg (eller hvad man
nu kalder et midlertidigt læge-hjælps-sted), hvor masser af folk kommer og
kan risikere at stå i kø i dagevis. Der skal hun undersøge, om det er bedst
at lade folk stå på samme position, så de får et "tilhørs-sted", og så på en
eller anden måde har et nummer, som i bedste posthus-stil i DK, eller om de
hele tiden skal bevæge sig mod målet - og der er også et element der handler
om hvorvidt de skal kunne se enden af køen, eller om det er bedst
(psykologisk set) at de ikke kan se helt til målet, før de er meget tæt på.

Hun skal lave lidt analyse på det, med henblik på at designe den
overdæknik/læhegn så den ikke kun giver læ, men også gør selve det at stå i
kø til en mindre uudholdelig ting.

Når man søger efter kø-teori, finder man masser af litteratur omkring
matematiske kø-modeller, men jeg ved ikke hvor meget de kan bruges i dette
tilfælde - det er vist mere det psykologiske aspekt af at stå i kø hun skal
bruge.
Kender nogen af Jer noget til undersøgelser der er lavet omkring det at stå
i kø, om hvordan man har det, hvilke forskelle der kan være fra kø til kø
(der er jo nok forskel på at stå i kø i supermarkedet i DK, og så stå i kø
for at komme til læge i Afrika)??

På forhånd tak

/Sjang

---

Da jeg læste mit indlæg igennem 2. gang, kom jeg til at tænke på, at det nok
ikke så meget er en analyse af selve kø-teorien og så'n hun skal lave. Men
hun skal finde ud af hvad der i den lidt ekstreme situation er bedst for de
syge, så hun kan designe læ-halløjet bedst.

Så hvis der er lavet undersøgelser eller analyser i forvejen, vil det være
alle tiders.

/Sjang

---

"Henrik Davidsen" <none@sjang.dk> wrote in message
news:437b24b2$0$41149$14726298@news.sunsite.dk...
> Jeg er lige ved at hjælpe en veninde med at finde lidt litteratur
> omkring kø-teori. Konteksten er som følger: Hun er
> arkitektstuderende, og skal lave et projekt om noget
> overdækning/læhegn halløj, som skal bruges i Sierra Leone (i
> Afrika). Det er i forbindelse med hospitals-besøg (eller hvad man nu
> kalder et midlertidigt læge-hjælps-sted), hvor masser af folk kommer
> og kan risikere at stå i kø i dagevis. Der skal hun undersøge, om
> det er bedst at lade folk stå på samme position, så de får et
> "tilhørs-sted", og så på en eller anden måde har et nummer, som i
> bedste posthus-stil i DK, eller om de hele tiden skal bevæge sig mod
> målet - og der er også et element der handler om hvorvidt de skal
> kunne se enden af køen, eller om det er bedst (psykologisk set) at
> de ikke kan se helt til målet, før de er meget tæt på.

I 1988 læste jeg påbiblioteket en relevant og god artikel i
"Psychology today" om at kø og ventetid er et
undertrykkelsesmiddel.Skal man i audiens hos en konge, er der 3 timers
ventetid i Marokko, for at øge respekten for kongen, og før
jerntæppets fald stod østeuropæerne i lang kø, når der endelig var sko
at købe i byen osv.
Danske lægers ventelister har til formål at få folk til at tro, at den
tilbudte behandling er vigtig og gavnlig, så ikke de ser sagligt på
det spørgsmål, men blot tænker at når andre venter, så er det nok værd
at vente på. I USA er det betaling, der booster placeboeffekten som
læger jo er ret så afhængige af - når det er dyrt, må det være godt.

Det lyder som ligegyldig smags-spørgsmål om køer i ulande skal have
bevægelse eller synligt mål for at virke og behage (og undertrykke)
bedst . Jeg tror det fri marked og opfordring til selvhjælp er bedst ,
og vi ser ned på og ydmyger ulandsfolk og bliver forhadte på sigt, ved
at søge at styre deres forbrug af og forgudelse af vestlig lægekunst.
Vi gør det for selv at føle os gode. Medicinmandens urter er ofte så
gode som vor diagnostik for diagnostikkens skyld.
Frækt at spilde arkitekturstuderendes tid med sådant pjat. De skal
lære bygningsingeniørkunst old school.
Hvorfor spilder man vor tid med rulletekster efter film - for at vi
skal se op til filmkunstnere, hvis navne, der bør ventes på , at man
ser.
De kan søges på nettet, men kunstnerfagforeningerne insisterer på
denne rituelle ventetid, der svarer til at kaste sig 5 gange dagligt
mod Mekka i bøn.
Når rotter og bavianer har klaret det livsfornødne fødeindsamling,
går de op i at kæmpe om rang, der afgør, hvem skal få afkom. Vor
ventetid strukturerer vort liv og handler om at skabe rangforskelle -
som bør skabes kun af, HVEM KAN LEVERE GOD KVALITET OG LAV PRIS

---

> news:437b24b2$0$41149$14726298@news.sunsite.dk...
>> Jeg er lige ved at hjælpe en veninde med at finde lidt litteratur
>> omkring kø-teori. Konteksten er som følger: Hun er
>> arkitektstuderende, og skal lave et projekt om noget
>> overdækning/læhegn halløj, som skal bruges i Sierra Leone (i
>> Afrika). Det er i forbindelse med hospitals-besøg (eller hvad man
>> nu kalder et midlertidigt læge-hjælps-sted), hvor masser af folk
>> kommer og kan risikere at stå i kø i dagevis. Der skal hun
>> undersøge, om det er bedst at lade folk stå på samme position, så
>> de får et "tilhørs-sted", og så på en eller anden måde har et
>> nummer, som i bedste posthus-stil i DK, eller om de hele tiden skal
>> bevæge sig mod målet - og der er også et element der handler om
>> hvorvidt de skal kunne se enden af køen, eller om det er bedst
>> (psykologisk set) at de ikke kan se helt til målet, før de er meget
>> tæt på.

> Danske lægers ventelister har til formål at få folk til at tro, at
> den tilbudte behandling er vigtig og gavnlig, så ikke de ser sagligt
> på det spørgsmål, men blot tænker at når andre venter, så er det nok
> værd at vente på.

" Hvilken velgerning og hvilken nødvendighed for
menneskeheden løgnen er - det ved kun lægerne og kvinderne"
Anatole France



At lægebehandling og at kvinden spreder ben er værd at vente på, er et
vigtigt budskab=løgn for at stabilisere the establishment.

Derfor gør kvinder sig kostbare og derfor sender læger ikke medicin
ned over ulandes katastrofeområder pr helikopter - receptforsinkelser
giver respekt for medicinen, der næsten intet koster at fremstille, så
det "billige skidt" ville ringeagtes (fortjent) hvis ikke
kedsomheds-tid kælede for hvad Kierkegaard kalder "angsten for intet"

At pornofilm ikke går hurtigere til sagen, er også del af
kvindemagtens selviscenesættelse altså opreklamering. Fik vi hvad vi
vil ha straks, ville udbud og efterspørgsel naturlovene ændre vor
værdiprioritering og fjerne udfordringer, og det kan de-stabilisere og
det frygtes af magthavere - matriarkat, departementschefer,
toppolitikere, chefredaktører mm.



Følgende vedr køkultur er ikke om læ-hegn-design men når arkitektur
idag er om psykologi, så kan lærd citering nok imponere en venindes
dumme lære



Forelskelse udspringer af depression - af desperatiion
over hverdagens kedsomhed Anderledes bæredygtig er venskab
Alberto Alberoni





The day's length. If a man has a great
deal to put in them, a day will have a hundred pockets. Nietzsche

keA `Most of the evils of life arise from man's being unable
to sit still in a room. Blaise Pascal

kea Dårlig samvittighed er en sygdom som mennesket
uvægerligt får, når det er låst inde i et samfund og fred - alle
instinkter, der ikke kan finde en ventil udad, vender sig indad.
Nietzsche Moralens oprindelse 1887

kea En mand der er travlt optaget hele tiden, bliver ikke
forlegen. Nietzsche Den muntre videnskab 1882 (også her parafraserer
Freud få år senere sin læremester - ligesom han har mange , lange
direkte Schopenhauer-plagiater).

kea En seksårs pige, der altid var i godt humør, fik ofte
skældud af moderen,hun var sandelig ikke fornuftig.Pludselig sidder
barnet rogligt og eftertænktsomt, og man spørger hende, hvad der er i
vejen .Hun svarer:Jeg tror, FORNUFTEN ER PÅ VEJ, JEG KEDER MIG
..Goethe.

kea Er livet ikke 1000 gange for kort til kedsomhed?
Nietzsche

KEaadd The thoughts of a prisoner . they're not free either. They
keep returning to the same things.
Alexander Solzhenistsyn

keahyp Det er de aktives ulykke at der altid er lidt meningsløshed
i deres aktivitet. Nietzsche

keahyp Ubetinget virksomhed, af hvad art den end måtte være,
spiller tilsidst fallit. Goethe

keakhyp Flid er roden til alt ondt. Oscar Wilde

Keav A man can stand almost anything except a succession of
ordinary days. Johann von Goethe 1749 - 1832

Keb For at kunne leve frit og lykkeligt må man ofre
kedsomheden. Det er ikke altid et nemt offer. Kung Fu Tse , kinesisk
moralist og konservativ, beundret af samuraier som Zen-vis

keb Jeg elsker kedelige ting. Jeg kan godt lide, at ting er
på den samme måde igen og igen. Andy Warhol

kec I fredstid vil det krigeriske menneske angribe sig selv.
Nietzsche Hinsides godt og ondt 1886 (altså fortrængninger sublimeres
og skaber selvhad)

ked Mennesket vil hellere have intet som formål, end have
intet formål.Nietzsche

ked Onde kvinder piner os, gode kvinder keder os. Det er den
eneste forskel. Oscar Wilde

keg A considerable number of persons are able to protect
themselves against the outbreak of serious neurotic phenomena only
through intense work Karl Abraham

KEg Boredom is rage spread thin. PAUL TILLICH

keg Den der befæster sit sind mod kedsomhed, befæster sig
imod sig selv. Nietzsche

kegPOTENT Menneskets potentiale bør udnyttes mere
fuldstændigt(Haymann's fortætning af Nietzsche bl.a. "Er livet ikke
100 gange for kort til at kede sig")





Ventetidens kedsomhed skaber angst



Der værste er ikke ulykken selv, men den vage, ubestemte fornemmelse
af kommende ulykke, den eksistentielle, irrationelle , fobiske ANGST =
frygt for intetheden.

Vi holder hinanden nede ved at påtvinge ventetid, husmoren kalder til
bordet før maden er færdig og stat kræver lang uddannelse før man må
gøre professionel gavn. Det forjager kedsomhed at tænde en smøg, og
anden overspringsbevægelse - og at Kvickly har længere køer end Aldi
er fordi socialdemokratiske købere er så dumme, at de nyder
tidskrævende indkøbsoplevelse. Depression er om angst og kedsomhed
spredt ud over tid, via fortrængning af nederlag under smilemaske.

Det kan være rationelt at højtuddannede lader folk vente, så de kan gå
fra højdepunkts-udfordring til højdepunkts-udfordring og have er rigt
liv, og få meget fra hånden, men ofte kan knap så højtuddannede klare
det. Glistrup lod aldrig folk vente unødigt.

---

Citat: Det lyder som ligegyldig smags-spørgsmål om køer i ulande
skal have bevægelse eller synligt mål for at virke og behage (og
undertrykke) bedst.

Jeg synes ikke det lyder som et ligegyldigt smagsspørgsmål. Der er
lavet undersøgelser som viser, at vi har en oplevelse af, at køen ved
siden af os i supermarkedet bevæger sig hurtigere end den vi selv
står i. M.a.o. så er der psykologiske mekanismer i gang
(selvfølgelig) når vi står i en kø. Derfor er det vel også
væsentligt, at gøre sig overvejelser omkring udformningen af et
'køsted'; Især når, som der står i HD's indlæg, er risiko for,
at folk kommer til at vente i dage.

Køkultur er meget forskellig fra kultur til kultur og et aspekt jeg
ville kigge på var om der i forvejen var en bestemt køkultur i Sierra
Leone. Så undgår man i hvert fald en åbenlys faldgrube.

Citat: Jeg tror det fri marked og opfordring til selvhjælp er bedst ,
og vi ser ned på og ydmyger ulandsfolk og bliver forhadte på sigt,
ved at søge at styre deres forbrug af og forgudelse af vestlig
lægekunst. Vi gør det for selv at føle os gode. Medicinmandens urter
er ofte så gode som vor diagnostik for diagnostikkens skyld. Frækt at
spilde arkitekturstuderendes tid med sådant pjat. De skal lære
bygningsingeniørkunst old school.

Såvidt jeg kan se står der i HD's indlæg ikke noget om hvilken
type behandling der vil foregå på det kommende hospital i Sierra
Leone, så det kan undre mig, at BW overhovedet kommer med sådan en
bandbulle. Og så kunne det i øvrigt være interessant, at høre
BW's uddybning af hvad han mere præcist mener med, at
arkitekturstuderende skal lære bygningsingeniørkunst old school. Skal
de studerende ikke beskæftige sig med forholdet mellem menneskers
psykologi og udformning af bygninger, etc?

Måske er det også en idé, at gøre sig overvejelser omkring
tidsopfattelse og -begreb i Sierra Leone? For mig hænger det at stå
i kø sammen med brug af tid.

---

"Henrik J" <henrikjohnsen@spymac.com> wrote in message
news:1132232812.090375.9200@g44g2000cwa.googlegroups.com...
Citat: Det lyder som ligegyldig smags-spørgsmål om køer i ulande
skal have bevægelse eller synligt mål for at virke og behage (og
undertrykke) bedst.

Jeg synes ikke det lyder som et ligegyldigt smagsspørgsmål. Der er
lavet undersøgelser som viser, at vi har en oplevelse af, at køen ved
siden af os i supermarkedet bevæger sig hurtigere end den vi selv
står i. M.a.o. så er der psykologiske mekanismer i gang
(selvfølgelig) når vi står i en kø. Derfor er det vel også
væsentligt, at gøre sig overvejelser omkring udformningen af et
'køsted'; Især når, som der står i HD's indlæg, er risiko for,
at folk kommer til at vente i dage.

Køkultur er meget forskellig fra kultur til kultur og et aspekt jeg
ville kigge på var om der i forvejen var en bestemt køkultur i Sierra
Leone. Så undgår man i hvert fald en åbenlys faldgrube.

Citat: Jeg tror det fri marked og opfordring til selvhjælp er bedst ,
og vi ser ned på og ydmyger ulandsfolk og bliver forhadte på sigt,
ved at søge at styre deres forbrug af og forgudelse af vestlig
lægekunst. Vi gør det for selv at føle os gode. Medicinmandens urter
er ofte så gode som vor diagnostik for diagnostikkens skyld. Frækt at
spilde arkitekturstuderendes tid med sådant pjat. De skal lære
bygningsingeniørkunst old school.

Såvidt jeg kan se står der i HD's indlæg ikke noget om hvilken
type behandling der vil foregå på det kommende hospital i Sierra
Leone, så det kan undre mig, at BW overhovedet kommer med sådan en
bandbulle. Og så kunne det i øvrigt være interessant, at høre
BW's uddybning af hvad han mere præcist mener med, at
arkitekturstuderende skal lære bygningsingeniørkunst old school. Skal
de studerende ikke beskæftige sig med forholdet mellem menneskers
psykologi og udformning af bygninger, etc?

Måske er det også en idé, at gøre sig overvejelser omkring
tidsopfattelse og -begreb i Sierra Leone? For mig hænger det at stå
i kø sammen med brug af tid.

BW: _Ingen tid spares_ ved at der kæles for psykologiske selvbedrag om
OPLEVELSE af tidsforbrug og optimisme mht at komme igennem køens
spildtid

Staten bør aldrig spilde uddannelsesresourcer på ulandshjælp og
psykologi men på TEKNIK DER GAVNER MEDBORGERE

Lad afrikanerne selv afgøre psykologi som kun de forstår - og om
danske supermarkeder har gavnet nogen ved at undersøge vor køkultur
tvivler jeg på.
Det der øger omsætningen, lærer man af ved næste valg af design.