---

Hejsa

Case:

Mand dør og efterlader en biologisk søn. Denne søn er den eneste familie
afdøde har. Men den biologiske søn er blevet adopteret af en stedfar i
slutningen 90'erne (som voksen altså). Hvorledes forholder det
arvemæssige sig så?

Han er af politiet blevet oplyst at han ikke arver. Dette vil i givet
fald give et problem fordi der er en række effekter af personlig
karakter som sønnen gerne ville have fra dødsboet. Det handler således
ikke om penge men netop fx billeder fra barndommen etc.

Vh

Klaus

---

Scripsit Klaus Larsen <kla@dfuni.dk>

> Mand dør og efterlader en biologisk søn. Denne søn er den eneste
> familie afdøde har. Men den biologiske søn er blevet adopteret af en
> stedfar i slutningen 90'erne (som voksen altså). Hvorledes forholder
> det arvemæssige sig så?

Så arver han ikke længere den sin oprindelige familie. Det fremgår af
adoptionslovens §16 stk 1, sidste sætning:

§16. Ved adoption indtræder samme retsforhold mellem adoptant og
adoptivbarn som mellem forældre og deres barn, og adoptivbarnet og
dets livsarvinger arver og arves af adoptanten og dennes slægt,
som om adoptivbarnet var adoptantens eget barn. Samtidig
bortfalder retsforholdet mellem adoptivbarnet og dets oprindelige
slægt.

> Han er af politiet blevet oplyst at han ikke arver. Dette vil i givet
> fald give et problem fordi der er en række effekter af personlig
> karakter som sønnen gerne ville have fra dødsboet.

Han må så tilbyde at købe disse effekter af dødsboet. Hvis de virkelig
kun har affektionsværdi, bør det være i boets interesse at give dem
fra sig for en forholdsvis lav pris.

--
Henning Makholm "Monsieur, vous êtes fou."

---

Henning Makholm wrote:

> Han må så tilbyde at købe disse effekter af dødsboet. Hvis de virkelig
> kun har affektionsværdi, bør det være i boets interesse at give dem
> fra sig for en forholdsvis lav pris.

Hvis der ikke er andre arvinger, kan staten vælge at lade arven gå til
slægtninge. Om den vil gøre det i dette tilfælde, har jeg ikke erfaring
til at kunne vurdere.

Mvh
Kevin Edelvang

---

Kevin Edelvang wrote:
> Henning Makholm wrote:
>
>> Han må så tilbyde at købe disse effekter af dødsboet. Hvis de virkelig
>> kun har affektionsværdi, bør det være i boets interesse at give dem
>> fra sig for en forholdsvis lav pris.
>
>
> Hvis der ikke er andre arvinger, kan staten vælge at lade arven gå til
> slægtninge. Om den vil gøre det i dette tilfælde, har jeg ikke erfaring
> til at kunne vurdere.
>

Det lyder jo ret interessant. Nogle der har konkret viden om hvorvidt
staten kan gøre det?

Hans største bekymring lige nu er vist at de simpelthen smider tingene ud.

Takker for svar

Klaus

---

Klaus Larsen wrote:

> Det lyder jo ret interessant. Nogle der har konkret viden om hvorvidt
> staten kan gøre det?

Måske du kan bruge noget af dette (er dog som sagt ikke sikker oghar
ikke rigtig tid til at undersøge det):

Arveloven:

§ 71. Er der ingen arvinger efter loven eller testamente, tilfalder
afdødes ejendele staten.

Stk. 2. Justitsministeren kan bestemme, at der ikke skal rejses
indsigelse mod et testamente, der ville kunne anfægtes efter de herom
gældende regler, men må antages at være udtryk for afdødes sidste vilje.
Justitsministeren kan endvidere under særlige omstændigheder afstå arven
til afdødes slægtninge eller til andre, der har stået ham nær, navnlig
når han ikke har kunnet oprette testamente, eller formuen hidrører fra
en fælles slægtning.

Dødsboskifteloven:

§ 18. Overstiger værdien af boets aktiver efter fradrag af rimelige
udgifter ved begravelsen, boets behandling og af gæld, som er sikret ved
pant eller på anden tilsvarende måde, ikke 25.000 kr., udlægges boets
aktiver uden skiftebehandling efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Under ganske særlige omstændigheder kan boudlæg finde sted, selv
om værdigrænsen i stk. 1 overskrides.

Stk. 3. Skifteretten kan bestemme, at boet i stedet skal behandles efter
lovens øvrige regler, såfremt der er tvivl om, hvorvidt betingelserne i
stk. 1 er opfyldt, eller såfremt værdien af boets aktiver er betydelig.

§ 19. Boudlæg sker til den eller dem, som efter skifterettens skøn er
den afdødes nærmeste efterladte, eller eventuelt til en institution,
afdøde havde tilknytning til, til den, der har betalt eller erklærer at
ville betale begravelsen, til en kommune eller til statskassen.

Stk. 2. Udlægsmodtageren hæfter ikke for den afdødes gæld, men bliver
ved udlægget forpligtet til at dække udgifterne ved begravelsen og boets
behandling. Skifteretten kan betinge udlæg af et overskud af, at
udlægsmodtageren ryddeliggør afdødes bolig.

....

Som det ses, er der efter § 19 i ovenstående ikke krav om arveret.

> Hans største bekymring lige nu er vist at de simpelthen smider tingene ud.

Det tror jeg ikke, de gør. Opsøg evt. retshjælp.

Mvh
Kevin Edelvang