/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
gør rugbrød spændende?
Fra : Nette


Dato : 30-10-05 23:55

Hej gruppe....

Jeg har en gåde.

I skal til en 30 års fødselsdag. Af private årsager, helbred, økonomi mv.
skal det foregå en søndag i lejede lokaler. Det vil blive stille og roligt,
der kommer ca. 30 mennesker, den yngste 4 mdr., den ældste 67. De fleste er
omkring de 30.
Menuen skal stå på tag-selv-bord - "temaet" er rugbrød, og altså ikke 117
små lune retter. Derefter kaffe og kage.

Sidstnævnte er det helt styr på, men hvad det for noget spændende noget, der
står på tag-selv-bordet?

Nette



 
 
Gainsbourg (31-10-2005)
Kommentar
Fra : Gainsbourg


Dato : 31-10-05 00:22

Jeg er ikke sikker på at jeg har forstået dit spørgsmål rigtigt. Hvis det
ikke skal være 117 små lune retter - og temaet er rugbrød - så er det vel
smørrebrød du er ude efter, eller...?

Med venlig hilsen
Gainsbourg



Nette (31-10-2005)
Kommentar
Fra : Nette


Dato : 31-10-05 20:36


"Gainsbourg" skrev

> Jeg er ikke sikker på at jeg har forstået dit spørgsmål rigtigt. Hvis det
> ikke skal være 117 små lune retter - og temaet er rugbrød - så er det vel
> smørrebrød du er ude efter, eller...?

Mjaaa... Ikke noget færdiglavet. Folk skal selv kunne lave det. - Men jeg
synes det er lidt svært at få det til at se spændende ud.
Jeg har selv foreslået lidt lune småretter, som man kan spise til rugbrød,
og måske får jeg det igennem, men det lader til at rugbrød med leverpostej
og spegepølse er det mest nærliggende. Og DET synes jeg er svært at få gjort
bare lidt indbydende og spændende.

Nette



Gainsbourg (31-10-2005)
Kommentar
Fra : Gainsbourg


Dato : 31-10-05 21:20

>> Jeg er ikke sikker på at jeg har forstået dit spørgsmål rigtigt. Hvis det
>> ikke skal være 117 små lune retter - og temaet er rugbrød - så er det vel
>> smørrebrød du er ude efter, eller...?
>
> Mjaaa... Ikke noget færdiglavet. Folk skal selv kunne lave det. - Men jeg
> synes det er lidt svært at få det til at se spændende ud.
> Jeg har selv foreslået lidt lune småretter, som man kan spise til rugbrød,
> og måske får jeg det igennem, men det lader til at rugbrød med leverpostej
> og spegepølse er det mest nærliggende. Og DET synes jeg er svært at få
> gjort
> bare lidt indbydende og spændende.

Det kan du ikke mene! Der er da ikke noget mere indbydende end et veldækket
frokostbord. Det kræver selvfølgelig at man kræser lidt for de enkelte
retter og dækker bordet smukt og pynter fadene - men så er det da også noget
af det lækreste...både for øje og gane. Og man behøver jo ikke lave 30
forskellige ting - en håndfuld varierede temaer fra det milde til det
kraftige og så sluttet af med lidt ost.

For at slippe for at gentage mig selv, så tillader jeg mig lige at
copy/paste min post fra en tidligere tråd om samme emne:

------------------

Der er jo en verden af muligheder - off the top of my head....

Kogte skivede kartofler med purløg, mayonaise, salt og peber.

Solmodne tomater med hakkede urter, salt og peber.

"Tartar" af finthakket agurk, persille og rødløg.

Hårdkogte æg med rejer, purløg, mayonaise, salt og peber.

Moden gorgonzola med rå æggeblomme.

Røget fisk (sild eller makrel) med en smule røræg og knuste urter på.

Marineret sild af forskellig slags.

Stegt kyllinge eller ande-bryst i skiver.

Diverse oste - en tør, schweitzisk Gryere, en finsk Emmenthaler, en svensk
Grevé, en fransk Camanbert eller dansk Roque Fort eller en engelsk
Stilton - med druer, pære, radiser....

Kogt rødbede i små tern vendt i creme fraiche eller kvark med lidt salt,
peber og citronsaft.

Makrel i tomat med en skive ost over og grillet i ovnen.

Grillet gedeosterulle.

Mozzerella i tynde skiver med friske basilikumblade og en enkelt dråbe
citron.

Tyndtskåret spege eller parma-skinke med grøn pesto.

Hjemmelavet leverpostej med cornishon'er, sky eller frisk agurk.

En lille rødspætte eller silde-filet vendt i mel og stegt i smør med
citronsaft og persille.

En god dansk, økologisk spegepølse - eller en af de tusind spanske,
italienske eller schweitziske pølser lavet på okse, lam eller hjort som
varierer fra det helt milde til det meget krydrede.

Hjemmelavet tunmousse med capers.

Toskelever fra dåse, med sydesalt, citron og frisk timian.

Tørret ren-filét med hakkede urter.

Carpaccio med basilikumblade og et par dråber olivenolie.

Røget laks med frisk peberrod.

Og så er der alle de andre traditionelle pålægstyper - rullepølse, filét,
paté, postej, salt kød, sprængt oksebryst, diverse typer skinke, dyrlægens
natmad, salater af forskellige slags, sildepostej, etc....

Med venlig hilsen
Gainsbourg



Frank Løkkegaard (31-10-2005)
Kommentar
Fra : Frank Løkkegaard


Dato : 31-10-05 22:15

"Gainsbourg" <isl41688@THORSTENimage.dk> on mandag 31. oktober 2005 at
21:19 +0100 wrote:
>For at slippe for at gentage mig selv, så tillader jeg mig lige at
>copy/paste min post fra en tidligere tråd om samme emne:

Snip en hel masse!

Jamen det er jo nærmest poetisk - en frokost er simplethen noget af de
smukeste!

--
Den grundlæggende årsag til verdens problemer er, at tåberne er skråsikre,
mens de forstandige er fulde af tvivl. Bertrand Russel
Frank Løkkegaard * Mobil 2624 7311





Kaptajn Morgan (31-10-2005)
Kommentar
Fra : Kaptajn Morgan


Dato : 31-10-05 22:39

Nette wrote:
> Sidstnævnte er det helt styr på, men hvad det for noget spændende noget, der
> står på tag-selv-bordet?

Hvad med skidenæg? God dansk ret. Serveret med rugbrød, SENNEP,
rødbeder og øl og SNAPS.


Ronni Heuckendorff H~ (02-11-2005)
Kommentar
Fra : Ronni Heuckendorff H~


Dato : 02-11-05 14:40

On Sun, 30 Oct 2005 23:54:46 +0100, "Nette"
<nettesnetpostfjerndette@hotmail.com> wrote:

>Menuen skal stå på tag-selv-bord - "temaet" er rugbrød, og altså ikke 117
>små lune retter. Derefter kaffe og kage.

Hvad med champignonpate?

Vi plejer at lave en der minder om denne her: (sakset fra
http://www.sol.dk/opskrifter/samlingen/o0510434.html)
men vi laver det aldrig med nødder og timian. Til gengæld bruger vi
nogle gange forårsløg....
Smager fantastisk som pålæg - lun eller kold - og bruges iøvrigt som
juleaftensmad her hos os.

----
80 g løse ris
1/2 kg grofthakket champignon
3 mellemstore zittauerløg
1 fed hakket hvidløg
50 g hakkede hasselnøddekerner
1 stk tørret timian
50 g smør
2 æg
1/4 l piskefløde
2 tsk groft salt
peber

Kog risene efter anvisning på emballagen. Lad dem køle lidt af. Blad
champignoner, løg hvidløg hasselnøddekerner og timian. Brun
champignonblandingen i gyldent smør i en stor pande. Hæld blandingen i
en røreskål. Tilsæt ris, æg, fløde, salt og peber, og rør "farsen"
godt sammen.
Fyld den i en smurt patéform, og bag den uden låg midt i ovnen.
Bagetid : ca. 60 min. ved 175 grader.

R.
--
"I never found a companion that was so companionable as solitude"
- Henry David Thoreau

Nette (03-11-2005)
Kommentar
Fra : Nette


Dato : 03-11-05 22:04


"Nette" skrev

> Sidstnævnte er det helt styr på, men hvad det for noget spændende noget,
der
> står på tag-selv-bordet?

Tak for ideerne, jeg vil bringe dem videre.

Er der flere forslag, er de meget velkomne.

Nette



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste