|
| Til BW: E=mc^2 Fra : Thorbjoern Ravn Ande~ |
Dato : 09-10-05 11:31 |
| | |
Bo Warming (09-10-2005)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 09-10-05 13:38 |
|
"Thorbjoern Ravn Andersen" <nospam0000@gmail.com> wrote in message
news:yu2br1znfrg.fsf@luhmann.netc.dk...
> Så på slashdot at PBS kører noget om Einsteins og hans E=mc^2
> ligning.
>
> I den sammenhæng har de snakket med 10 fysikere og spurgt dem
> hvordan
> man forklarer E=mc^2 og dens betydning for lægmænd:
> Tekst: http://www.pbs.org/wgbh/nova/einstein/expe-text.html
JEg forstår ikke at denne gang smalltalk er henvendt til mig.
Jeg har udtrykt nysgerrighed om hvad gavn proportionalitetsligningen
har haft for bombeudvikling.
Alle har altid vidst at dobbelt brændsel giver dobbelt energi
Jeg har efterspurgt et tal-eksempel, så jeg udfra målte tal med rette
enheder kunne se at proportionalitetskonstanten er netop c¨2 og ikke
skal finjusteres med en supplerende konstant.
Kan nogen i egne ord/tal levere svar på dette.?
| |
Regnar Simonsen (09-10-2005)
| Kommentar Fra : Regnar Simonsen |
Dato : 09-10-05 19:50 |
|
"Bo Warming"
> Jeg har udtrykt nysgerrighed om hvad gavn proportionalitetsligningen har
> haft for bombeudvikling.
Hvorfor så bombefikseret? (hvis man ønsker at udregne energifrigivelsen ved
en given kernereaktion fx i en bombe eller en vilkårlig anden reaktion må
man nødvendigvis kende Einsteins ligning. Input: atommasser af de givne
isotoper. Output: Den frigivne energi.
> Alle har altid vidst at dobbelt brændsel giver dobbelt energi
Ligningen gælder i alle sammenhænge, også hvis kun en brøkdel af massen
omdannes (eksempler er tidligere givet, men dem har du nok fortrængt)
> Jeg har efterspurgt et tal-eksempel, så jeg udfra målte tal med rette
> enheder kunne se at proportionalitetskonstanten er netop c¨2 og ikke skal
> finjusteres med en supplerende konstant. Kan nogen i egne ord/tal levere
> svar på dette.?
Dette er også givet flere gange. Men - ok - en sidste gang for prins Knud
(forudsætning: man kender til begreberne hastighed, impuls og
massemidtpunkt):
En simpel kasse indeholder en lysgiver og en lysmodtager i hver ende.
Forsøg: Lyset udsendes fra den ene ende og modtages i den anden ende.
Systemets startimpuls: p0 = 0
Når lyset er undervejs i kassen:
Lyset har flg. impuls: p = E/c (E = energi og c er lysets hastighed)
Kassen har flg impuls: p = M·v (M = kassens masse, v = kassens
hastighed)
Kassen får altså en rekylvirkning, når lyset udsendes.
Impulsbevarelse: 0 = p(lys) + p (kasse) <-> v = E/(M·c)
Lyset når enden efter flg. tid: t = L/c (L = kassens længde)
Kassen flytter sig flg. strækning: d = v·t = E·L/(M·c²)
Massemidtpunktet ligger fast - dette giver flg. udtryk:
M·d = m·L (m = den masse der er overført fra den ene ende til den
anden)
dvs.: m = M·d/L = E/c²
og dermede: E = m·c²
Note: Man kan ikke lave en sådan kasse i praksis, da lyset vil nå fra den
ene ende til den anden, inden kassen når at flytte sig (pga. endelig
signalhastighed mellem atomerne i kassens vægge), men forsøget kan
gennemføres som angivet blot med svævende start- og slutplatforme.
Hilsen Regnar Simonsen
| |
Bo Warming (10-10-2005)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 10-10-05 07:42 |
|
"Regnar Simonsen" <relisi@tiscali.dk> wrote in message
news:4349663d$0$49009$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Bo Warming"
>> Jeg har udtrykt nysgerrighed om hvad gavn
>> proportionalitetsligningen har haft for bombeudvikling.
> Hvorfor så bombefikseret? (hvis man ønsker at udregne
> energifrigivelsen ved en given kernereaktion fx i en bombe eller en
> vilkårlig anden reaktion må man nødvendigvis kende Einsteins
> ligning. Input: atommasser af de givne isotoper. Output: Den
> frigivne energi.
NEtop og det ved alle og at ratio masse-energi var bombefordelagtigt -
eller reaktorfordelaktigt - indså Becquerel og Rutherford udfra
EKSPERIMENTER og de og ikke relativity styrede udviklingen
>> Alle har altid vidst at dobbelt brændsel giver dobbelt energi
> Ligningen gælder i alle sammenhænge, også hvis kun en brøkdel af
> massen omdannes (eksempler er tidligere givet, men dem har du nok
> fortrængt)
Det banale fyrbøderaspekt ved ligningen gælder i helt samme grad for
kemisk og kerne omdannelse
>> Jeg har efterspurgt et tal-eksempel, så jeg udfra målte tal med
>> rette enheder kunne se at proportionalitetskonstanten er netop c¨2
>> og ikke skal finjusteres med en supplerende konstant. Kan nogen i
>> egne ord/tal levere svar på dette.?
>
> Dette er også givet flere gange. Men - ok - en sidste gang for prins
> Knud (forudsætning: man kender til begreberne hastighed, impuls og
> massemidtpunkt):
>
> En simpel kasse indeholder en lysgiver og en lysmodtager i hver
> ende.
> Forsøg: Lyset udsendes fra den ene ende og modtages i den anden
> ende.
>
> Systemets startimpuls: p0 = 0
>
> Når lyset er undervejs i kassen:
> Lyset har flg. impuls: p = E/c (E = energi og c er lysets
> hastighed)
> Kassen har flg impuls: p = M·v (M = kassens masse, v = kassens
> hastighed)
>
> Kassen får altså en rekylvirkning, når lyset udsendes.
>
> Impulsbevarelse: 0 = p(lys) + p (kasse) <-> v = E/(M·c)
>
> Lyset når enden efter flg. tid: t = L/c (L = kassens længde)
>
> Kassen flytter sig flg. strækning: d = v·t = E·L/(M·c²)
>
> Massemidtpunktet ligger fast - dette giver flg. udtryk:
> M·d = m·L (m = den masse der er overført fra den ene ende til
> den anden)
> dvs.: m = M·d/L = E/c²
> og dermede: E = m·c²
>
> Note: Man kan ikke lave en sådan kasse i praksis, da lyset vil nå
> fra den ene ende til den anden, inden kassen når at flytte sig (pga.
> endelig signalhastighed mellem atomerne i kassens vægge), men
> forsøget kan gennemføres som angivet blot med svævende start- og
> slutplatforme.
Stadig er intet meddelt der tyder på at Einstein var flaskehals for
ingeniørernes samfundsgavn.
| |
SBJ (10-10-2005)
| Kommentar Fra : SBJ |
Dato : 10-10-05 21:58 |
|
On Mon, 10 Oct 2005 08:41:53 +0200, "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> wrote:
>"Regnar Simonsen" <relisi@tiscali.dk> wrote in message
>news:4349663d$0$49009$14726298@news.sunsite.dk...
>>
>> "Bo Warming"
>>> Jeg har udtrykt nysgerrighed om hvad gavn
>>> proportionalitetsligningen har haft for bombeudvikling.
>> Hvorfor så bombefikseret? (hvis man ønsker at udregne
>> energifrigivelsen ved en given kernereaktion fx i en bombe eller en
>> vilkårlig anden reaktion må man nødvendigvis kende Einsteins
>> ligning. Input: atommasser af de givne isotoper. Output: Den
>> frigivne energi.
>
>NEtop og det ved alle og at ratio masse-energi var bombefordelagtigt -
>eller reaktorfordelaktigt - indså Becquerel og Rutherford udfra
>EKSPERIMENTER og de og ikke relativity styrede udviklingen
<snip>
Ja, og ?
Einstein byggede sine teorier på basis af eksperimental viden. Det der
er pointen, er vel at han netop har kunnet se en sammenhæng mellem
eksperimenterne og simple matematiske relationer.
De videnskabelige teorier der var på hans tid kunne netop ikke
forklare de fænomener der sås i de foretagede eksperimenter, Einsteins
teorier var en forklaring på eksperimentelt opnåede data.
At han får Nobelprisen for at forklare effekterne af Planck's forsøg
er da netop et eksempel på at han i højeste grad arbejder på baggrund
af eksperimenter.
At Einstein siden er den person der så har fået hele æren for
relativitetsteorien, berettiget eller uberettiget er vel en helt anden
diskussion - Nemlig om der var et plagiat af andres arbejde. Der er
meninger for og imod - Men der er meget få forskere der ikke står på
skuldrene af andre.
At sammenhængende der er fremsat i både den specielle og generelle
relativitetsteori så er eftervist siden - Tjaa, brok løs, men det
ændrer altså ikke på rette sammenhæng.
.....eller vent på Gravity Probe B. Et NASA forsøg der har til formål
at undersøge om relativitetsteorien forklarer målte fænomener.
<snip>
>
>>> Alle har altid vidst at dobbelt brændsel giver dobbelt energi
>> Ligningen gælder i alle sammenhænge, også hvis kun en brøkdel af
>> massen omdannes (eksempler er tidligere givet, men dem har du nok
>> fortrængt)
>
> Det banale fyrbøderaspekt ved ligningen gælder i helt samme grad for
>kemisk og kerne omdannelse
>
<snip>
.... men de processer der indgår er fundamentalt forskellige, og derfor
kan der ikke sammenlignes på denne måde
<snip>
>
>Stadig er intet meddelt der tyder på at Einstein var flaskehals for
>ingeniørernes samfundsgavn.
>
Han publicerede en relation der gjorde det muligt for forskere og
ingeniører, at forudset hvor meget eneri der frigøres ved
kernereaktioner - det er gavnligt.
En teori der kan arbejdes udfra, sparer en masse tid og penge
(...nyttigt...), og havde den ikke holdt vand, så var den jo kasseret
på nuværende tidspunkt. Reaktorer og partikelgeneratorer bygger alle
på denne proportionalitetsformel, og den eftervises konstant hver gang
man benytter disse.
med velig hilsen
| |
Bo Warming (11-10-2005)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 11-10-05 06:08 |
|
"SBJ" <sbjepsen@hotmail.com> wrote in message
news:m3klk1plifa518o2gjvck8o1o6fmrjge1p@4ax.com...
> On Mon, 10 Oct 2005 08:41:53 +0200, "Bo Warming" <bwng@bwng.dk>
> wrote:
>>"Regnar Simonsen" <relisi@tiscali.dk> wrote in message
>>news:4349663d$0$49009$14726298@news.sunsite.dk...
>>> "Bo Warming"
>>>> Jeg har udtrykt nysgerrighed om hvad gavn
>>>> proportionalitetsligningen har haft for bombeudvikling.
>>> Hvorfor så bombefikseret? (hvis man ønsker at udregne
>>> energifrigivelsen ved en given kernereaktion fx i en bombe eller
>>> en
>>> vilkårlig anden reaktion må man nødvendigvis kende Einsteins
>>> ligning. Input: atommasser af de givne isotoper. Output: Den
>>> frigivne energi.
>>
>>NEtop og det ved alle og at ratio masse-energi var
>>bombefordelagtigt -
>>eller reaktorfordelaktigt - indså Becquerel og Rutherford udfra
>>EKSPERIMENTER og de og ikke relativity styrede udviklingen
>
> Ja, og ?
Uddyb dit ja.
> Einstein byggede sine teorier på basis af eksperimental viden. Det
> der
> er pointen, er vel at han netop har kunnet se en sammenhæng mellem
> eksperimenterne og simple matematiske relationer.
Han og Bohr hægtede sig på genial praktik, der kunne stå alene, men de
pyntede sig med lånte fjer via smalltalk-teori (drejning af
Mendelejefs periodiske systen 90 grader - who cares? )
> De videnskabelige teorier der var på hans tid kunne netop ikke
> forklare de fænomener der sås i de foretagede eksperimenter,
> Einsteins
> teorier var en forklaring på eksperimentelt opnåede data.
Verden, militæret og kraftforsyningen havde ikke brug for
forklaringer. Der var brug for Rutherford og Hahn - praktik - og
dernæst ingeniørtyperne Fermi og Szilard og enorme industriresourcer.
> At han får Nobelprisen for at forklare effekterne af Planck's forsøg
> er da netop et eksempel på at han i højeste grad arbejder på
> baggrund
> af eksperimenter.
Han forklaring er værdiløs. Plancks forsøg forklarer sig selv -
ligesom Hahns valg af uran som fissions-isotop.
> At Einstein siden er den person der så har fået hele æren for
> relativitetsteorien, berettiget eller uberettiget er vel en helt
> anden
> diskussion - Nemlig om der var et plagiat af andres arbejde. Der er
> meninger for og imod - Men der er meget få forskere der ikke står på
> skuldrene af andre.
Ja, men hvad står på skuldrene af Einstein?
Du kan lave et netværk hvor hundred berømtheder har lagt skuldre til
akraft og gps. Stadig er relativity ikke i netværket.
>>Stadig er intet meddelt der tyder på at Einstein var flaskehals for
>>ingeniørernes samfundsgavn.
>>
>
> Han publicerede en relation der gjorde det muligt for forskere og
> ingeniører, at forudset hvor meget eneri der frigøres ved
> kernereaktioner - det er gavnligt.
Ingen behøvede vide om hvor meget - Siden Curie vidste man at det var
ENORMT og de inspirerede til trialanderror der skabte akraft
> En teori der kan arbejdes udfra, sparer en masse tid og penge
> (...nyttigt...), og havde den ikke holdt vand, så var den jo
> kasseret
> på nuværende tidspunkt. Reaktorer og partikelgeneratorer bygger alle
> på denne proportionalitetsformel, og den eftervises konstant hver
> gang
> man benytter disse.
Teori kan være gavnlig. Ingen har sandsynliggjort det vedr Einsteins.
Dine snip-indrammede citater bedes du forklare i egne ord - de
forekommer postulater/irrelevante
Intet bliver korrekt af at hundred kernefysikprofesorer siger det. Når
noget vinder på det fri marked, kan vi spore trailblazers i netværket
derunder
| |
SBJ (12-10-2005)
| Kommentar Fra : SBJ |
Dato : 12-10-05 18:16 |
|
On Tue, 11 Oct 2005 07:08:26 +0200, "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> wrote:
>"SBJ" <sbjepsen@hotmail.com> wrote in message
>news:m3klk1plifa518o2gjvck8o1o6fmrjge1p@4ax.com...
>> On Mon, 10 Oct 2005 08:41:53 +0200, "Bo Warming" <bwng@bwng.dk>
>> wrote:
>>>"Regnar Simonsen" <relisi@tiscali.dk> wrote in message
>>>news:4349663d$0$49009$14726298@news.sunsite.dk...
>>>> "Bo Warming"
>>>>> Jeg har udtrykt nysgerrighed om hvad gavn
>>>>> proportionalitetsligningen har haft for bombeudvikling.
>>>> Hvorfor så bombefikseret? (hvis man ønsker at udregne
>>>> energifrigivelsen ved en given kernereaktion fx i en bombe eller
>>>> en
>>>> vilkårlig anden reaktion må man nødvendigvis kende Einsteins
>>>> ligning. Input: atommasser af de givne isotoper. Output: Den
>>>> frigivne energi.
>>>
>>>NEtop og det ved alle og at ratio masse-energi var
>>>bombefordelagtigt -
>>>eller reaktorfordelaktigt - indså Becquerel og Rutherford udfra
>>>EKSPERIMENTER og de og ikke relativity styrede udviklingen
>>
>> Ja, og ?
>
>Uddyb dit ja.
>
Ja - Rutherford og andre, herunder Einstein selv så et energi
potentiale i det radioaktive henfald. Einstein formulerede så
relationen hvormed man kunne vise hvor enormt dette potentiale var.
Dette trækker da intet fra hverken Rutherford, Curie eller nogle af de
andre pionerer inden for dette område.
>> Einstein byggede sine teorier på basis af eksperimental viden. Det
>> der
>> er pointen, er vel at han netop har kunnet se en sammenhæng mellem
>> eksperimenterne og simple matematiske relationer.
>
>Han og Bohr hægtede sig på genial praktik, der kunne stå alene, men de
>pyntede sig med lånte fjer via smalltalk-teori (drejning af
>Mendelejefs periodiske systen 90 grader - who cares? )
>
Det er meget få forskere der kan sige sig fri fra andres påvirkning.
Bohrs atommodel var inspiration for mange, og ledte til videre
forskning inden for området. Hvad er det lige problemet er ved det ?
>
>> De videnskabelige teorier der var på hans tid kunne netop ikke
>> forklare de fænomener der sås i de foretagede eksperimenter,
>> Einsteins
>> teorier var en forklaring på eksperimentelt opnåede data.
>
>Verden, militæret og kraftforsyningen havde ikke brug for
>forklaringer. Der var brug for Rutherford og Hahn - praktik - og
>dernæst ingeniørtyperne Fermi og Szilard og enorme industriresourcer.
>
Vi er nok enige i, at militæret ikke har brug for de store
forklaringer, så længe deres dimser virker.
Men ingeniørvidenskab bygger på naturvidenskabelig forståelse, og
derfor er teoretikere som Einstein og andre vigtige for den
teknologiske udvikling.
Jeg er klar over dit synspunkt om trial and error, men er uenig.
>> At han får Nobelprisen for at forklare effekterne af Planck's forsøg
>> er da netop et eksempel på at han i højeste grad arbejder på
>> baggrund
>> af eksperimenter.
>
>Han forklaring er værdiløs. Plancks forsøg forklarer sig selv -
>ligesom Hahns valg af uran som fissions-isotop.
>
Ja - Hahn valgte bare ikke uran. Han arbejdede sig igennem
grundstofferne i sit forsøg på at undersøge effekterne at
neutronbestråling, og ved Uran fik han besynderlige resultater, som
han iøvrigt spurgte sin tidligere kollega Meitner om hjælp til at
tolke.
>> At Einstein siden er den person der så har fået hele æren for
>> relativitetsteorien, berettiget eller uberettiget er vel en helt
>> anden
>> diskussion - Nemlig om der var et plagiat af andres arbejde. Der er
>> meninger for og imod - Men der er meget få forskere der ikke står på
>> skuldrene af andre.
>
>Ja, men hvad står på skuldrene af Einstein?
>Du kan lave et netværk hvor hundred berømtheder har lagt skuldre til
>akraft og gps. Stadig er relativity ikke i netværket.
Det er jo din påstand - der er såvidt jeg kan se blevet argumenteret
ivrigt imod uden at dette dog har flyttet noget. Det er dog en fattig
forståelse af relativitet at den kun skulle have haft indflydelse på
a-kraft og gps.
>
>
>>>Stadig er intet meddelt der tyder på at Einstein var flaskehals for
>>>ingeniørernes samfundsgavn.
>>>
>>
>> Han publicerede en relation der gjorde det muligt for forskere og
>> ingeniører, at forudset hvor meget eneri der frigøres ved
>> kernereaktioner - det er gavnligt.
>
>Ingen behøvede vide om hvor meget - Siden Curie vidste man at det var
>ENORMT og de inspirerede til trialanderror der skabte akraft
>
>> En teori der kan arbejdes udfra, sparer en masse tid og penge
>> (...nyttigt...), og havde den ikke holdt vand, så var den jo
>> kasseret
>> på nuværende tidspunkt. Reaktorer og partikelgeneratorer bygger alle
>> på denne proportionalitetsformel, og den eftervises konstant hver
>> gang
>> man benytter disse.
>
>Teori kan være gavnlig. Ingen har sandsynliggjort det vedr Einsteins.
>
>Dine snip-indrammede citater bedes du forklare i egne ord - de
>forekommer postulater/irrelevante
Jeg mener ikke at det er nødvendigt at omformulere dine egne
udtalelser, og gøre dem til mine. Om de er irrelevante skal jeg ikke
gøre mig til dommer over
>
>Intet bliver korrekt af at hundred kernefysikprofesorer siger det. Når
>noget vinder på det fri marked, kan vi spore trailblazers i netværket
>derunder
>
Det er så dit synspunkt.
| |
Johnny Andersen (12-10-2005)
| Kommentar Fra : Johnny Andersen |
Dato : 12-10-05 23:20 |
|
"SBJ" <sbjepsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:pvfqk1pdfbs49826f8u9c2cn4f1qj49ojc@4ax.com...
> Ja - Rutherford og andre, herunder Einstein selv så et energi
> potentiale i det radioaktive henfald. Einstein formulerede så
> relationen hvormed man kunne vise hvor enormt dette potentiale var.
> Dette trækker da intet fra hverken Rutherford, Curie eller nogle af de
> andre pionerer inden for dette område.
BW hader kun Einstein fordi han var jøde. - BW har fået forklaret med links,
knive, gafler, og spisepinde, hvad Einstein har udrettet - men BW kommer
altid med mere eller mindre fantasifulde bortforklaringer.....
Især er BW's teori om GPS ganske undrholdende...
/Johnny
| |
LR (13-10-2005)
| Kommentar Fra : LR |
Dato : 13-10-05 13:38 |
|
> BW hader kun Einstein fordi han var jøde. - BW har fået forklaret med
> links,
> knive, gafler, og spisepinde, hvad Einstein har udrettet - men BW kommer
> altid med mere eller mindre fantasifulde bortforklaringer.....
>
> Især er BW's teori om GPS ganske undrholdende...
Et par citater fra ham:
"Tingene hænger sammen, og jeg er en grænsesøgende derfor
konfliktopsøgende person."
og
"I to år provokerede jeg Holte Gymnasieum ...."
Hvornår fatter folk, at det er en troll uden lige, som bare skal ignoreres?
Lasse
| |
Bo Warming (13-10-2005)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 13-10-05 18:30 |
|
"LR" <asda@das.dd> wrote in message
news:434e551c$0$9214$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>> BW hader kun Einstein fordi han var jøde. - BW har fået forklaret
>> med links,
>> knive, gafler, og spisepinde, hvad Einstein har udrettet - men BW
>> kommer
>> altid med mere eller mindre fantasifulde bortforklaringer.....
>>
>> Især er BW's teori om GPS ganske undrholdende...
>
> Et par citater fra ham:
>
> "Tingene hænger sammen, og jeg er en grænsesøgende derfor
> konfliktopsøgende person."
>
> og
>
> "I to år provokerede jeg Holte Gymnasieum ...."
>
> Hvornår fatter folk, at det er en troll uden lige, som bare skal
> ignoreres?
Intet er anført der tyder på at antisemitisme er medvirkende årsag til
min sagligt velbegrundede skepsis vedr Einstein.
Konflikt kan være konstruktuv, og på Holte Gymnasium hvor jeg
kritiserede oldtidskundskab for at være nytteløst, fik det læreren til
at stikke mig en lussing. Altså hævne sig voldeligt, fordi han ikke
evnede argumenter.
Væsentligt om Einstein er at i ti år har ingen kunne gennemføre logisk
ræsonnement, der peger mod praktisk gavn.Man gentager tom
autoritetstro, kun.
| |
Rado (11-10-2005)
| Kommentar Fra : Rado |
Dato : 11-10-05 11:22 |
|
On Sun, 9 Oct 2005 14:37:32 +0200, "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> wrote:
>Jeg har efterspurgt et tal-eksempel, så jeg udfra målte tal med rette
>enheder kunne se at proportionalitetskonstanten er netop c¨2 og ikke
>skal finjusteres med en supplerende konstant.
>
>Kan nogen i egne ord/tal levere svar på dette.?
Jeg tror du skal kigge lidt på geometrien (som jo dybest set er
fumdamentet for matematikken) her. Dvs. gå intuitivt i stedet for
matematisk til værks.
Verden er i sin 3D form geometrisk opbygget, matematik er blot en
efterrationalisering af geometriske forhold med henblik på lettere
beregning.
Man kan også sige det er to sider af samme sag, men rent
erkendelsesmæssigt er geometrien mere intuitivt indlysende.
--
Rado
....never mind reality. Reality is only a brief moment
in time that you keep repeating. - Abraham
| |
Bo Warming (12-10-2005)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 12-10-05 23:39 |
|
"Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> wrote in message
news:lf3nk1915khhhevch8mr5pgvg4gt7133bt@4ax.com...
> On Sun, 9 Oct 2005 14:37:32 +0200, "Bo Warming" <bwng@bwng.dk>
> wrote:
>>Jeg har efterspurgt et tal-eksempel, så jeg udfra målte tal med
>>rette
>>enheder kunne se at proportionalitetskonstanten er netop c¨2 og ikke
>>skal finjusteres med en supplerende konstant.
>>
>>Kan nogen i egne ord/tal levere svar på dette.?
>
> Jeg tror du skal kigge lidt på geometrien (som jo dybest set er
> fumdamentet for matematikken) her. Dvs. gå intuitivt i stedet for
> matematisk til værks.
> Verden er i sin 3D form geometrisk opbygget, matematik er blot en
> efterrationalisering af geometriske forhold med henblik på lettere
> beregning.
> Man kan også sige det er to sider af samme sag, men rent
> erkendelsesmæssigt er geometrien mere intuitivt indlysende.
Denne E-m proportionalitet er ikke om intuition eller geometri.
Hvis nogen har ordentlig forståelse af den, må de kunne indsætte
praktisk-eksperimentalt målte værdier i den og BRUGE DEN.
Da jeg blev cand.scient var det hvad man forstod ved videnskabelighed,
men nu er miljø og religion måske dominerende?
Hvis reaktor-processer aldrig kører til ende, er ligningen vil totalt
til grin - uinteressnt i enhver hendseende?
Trial- and error - empiri - det er hvad gir Japan og Frankrig billig
elektricitet. Teoretisk fysik har på intet stadium bidraget.. End ikke
Planck og Newton, der dog var større ånder end Einstein og Bohr.
Darwin har h eller ikke ydet noget for skatteyderne i form af bedre
eller billigere produkter. Hvis en promille indsats til at forbedre
DNA-indsigt var kanaliseret ind i ABO+- blodtype undersøgelser, havde
de tidligt overgået nuværende DNA-fingeraftryk - og intet arveligt
sygt menneske er blevet gavnet af kromosom-indsigten. Kan nogen
modsige - udover at lyskromosomal mongolisme-abortering er blevet
udvidet en promille med førfødsels diagnose for meget sjældne monogene
sygdomme.?
| |
John Larsson (10-10-2005)
| Kommentar Fra : John Larsson |
Dato : 10-10-05 07:34 |
|
"Regnar Simonsen" <relisi@tiscali.dk> writes:
>Hvorfor så bombefikseret? (hvis man ønsker at udregne energifrigivelsen
>ved
>en given kernereaktion fx i en bombe eller en vilkårlig anden reaktion må
>man nødvendigvis kende Einsteins ligning. Input: atommasser af de givne
>isotoper. Output: Den frigivne energi.
Nu var det jo ikke Einstein der først publicerede en afhandling med dette
indhold. Olinto de Pretto kom med sin afhandling i 1903. Mange mener jo at
Einstein havde set den og bare skrev en lidt mere "mundret" version, meget
støttet af sin matematisk begavede kone. Einstein var flydende i
italiensk; han voksede delvis op i Milano.
John
| |
Bo Warming (10-10-2005)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 10-10-05 08:07 |
|
"John Larsson" <john_larsson@net.dialog.dk> wrote in message
news:fc.0073fb6b072cceb03b9aca009d66ed1d.72ccf28@net.dialog.dk...
> "Regnar Simonsen" <relisi@tiscali.dk> writes:
>>Hvorfor så bombefikseret? (hvis man ønsker at udregne
>>energifrigivelsen
>>ved
>>en given kernereaktion fx i en bombe eller en vilkårlig anden
>>reaktion må
>>man nødvendigvis kende Einsteins ligning. Input: atommasser af de
>>givne
>>isotoper. Output: Den frigivne energi.
>
> Nu var det jo ikke Einstein der først publicerede en afhandling med
> dette
> indhold. Olinto de Pretto kom med sin afhandling i 1903. Mange mener
> jo at
> Einstein havde set den og bare skrev en lidt mere "mundret" version,
> meget
> støttet af sin matematisk begavede kone. Einstein var flydende i
> italiensk; han voksede delvis op i Milano.
Men flyttede matematik overhovedet noget.? Fx Olinto de Prettos som
også kom efter kerne-eksperimenterne?
Da Becquerel satte sin laborant Curie på udforskning af
kernereaktionerne og oprensning af ustabilt grundstof i 1800-tallet
var kursen lagt og alle fornemmede bombe-potential - og dermed
reaktor-potential.
Einstein var især til elektromagnetisk stråling, hvor Planck
egenhændigt skabte kvante-forståelsen, og det vedkom ikke
kernefysikken. Gavnede det som Einstein fik Nobelpris for noget
praktisk?
At proportionalitets-ligning - fyrbøder-banaliteten - skulle have
speeded Hahn eller efterfølgere en smule op, kan jeg ikke forestille
mig, og ingen kan begrunde det her - i ti år. Hvad Regnar Simonsen ,
Mikkel Foldmann m.fl. gentager er irrelevant og er vel egentlig en tom
persondyrkelse.
| |
John Larsson (10-10-2005)
| Kommentar Fra : John Larsson |
Dato : 10-10-05 22:48 |
|
sbjepsen@hotmail.com writes:
>Einstein byggede sine teorier på basis af eksperimental viden. Det der
>er pointen, er vel at han netop har kunnet se en sammenhæng mellem
>eksperimenterne og simple matematiske relationer.
>
>De videnskabelige teorier der var på hans tid kunne netop ikke
>forklare de fænomener der sås i de foretagede eksperimenter, Einsteins
>teorier var en forklaring på eksperimentelt opnåede data.
Det lyder sørme som du mener at han var eksperimentalfysiker! Har han
egentlig selv stået for et eneste betydningsfuldt eksperiment? Dét er jeg
sikker på at han selv ville benægte. Han var heller ikke matematiker, men
en meget visionær naturfilosof. Hans første kone hjalp ham med matematiken
i hans første arbejder. Senere sloges han med at finde matematiske
metoder for at beskrive sin gravitationsteori. Her fik han omsider hjælp
af vennen Grossmann. Egentlig kom jo også her en anden, David Hilbert, ham
i forkøbet med de holdbare ligninger. Hilbert var den virkelige
matematiker og da han havde diskuteret problemet med Einstein, gjorde han
aldrig krav på æren for gravitationsteorien. Einstein har selv sagt at
kunne være kommet frem med denne teori 7-8 år tidligere, hvis han havde
været mere indsat i tidligere matematikers arbejder, navlig Eulers.
Så, en visionær naturfilosof, en stor person og i nogen grad en stor
personlighed. Det er vel godt nok!
John
| |
LR (11-10-2005)
| Kommentar Fra : LR |
Dato : 11-10-05 00:32 |
|
> Det lyder sørme som du mener at han var eksperimentalfysiker!
Æææh, hvor antyder han det?! Han var teoretiker og tolkede
eksperimentalisternes resultater. Prøv lige at lær dine termer inden du
begynder på sådan noget:
> Egentlig kom jo også her en anden, David Hilbert, ham
> i forkøbet med de holdbare ligninger
Hvad er det hele for en gang (faktuelt forkert) vand ud af ørerne, der er
googlet frem på 15 mintter?
Mvh,
Lasse
| |
Bo Warming (11-10-2005)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 11-10-05 05:56 |
|
"John Larsson" <john_larsson@net.dialog.dk> wrote in message
news:fc.0073fb6b072d2be93b9aca009d66ed1d.72d2d66@net.dialog.dk...
> sbjepsen@hotmail.com writes:
>>Einstein byggede sine teorier på basis af eksperimental viden. Det
>>der
>>er pointen, er vel at han netop har kunnet se en sammenhæng mellem
>>eksperimenterne og simple matematiske relationer.
>>
>>De videnskabelige teorier der var på hans tid kunne netop ikke
>>forklare de fænomener der sås i de foretagede eksperimenter,
>>Einsteins
>>teorier var en forklaring på eksperimentelt opnåede data.
>
> Det lyder sørme som du mener at han var eksperimentalfysiker! Har
> han
> egentlig selv stået for et eneste betydningsfuldt eksperiment? Dét
> er jeg
> sikker på at han selv ville benægte. Han var heller ikke
> matematiker, men
> en meget visionær naturfilosof. Hans første kone hjalp ham med
> matematiken
> i hans første arbejder. Senere sloges han med at finde matematiske
> metoder for at beskrive sin gravitationsteori. Her fik han omsider
> hjælp
> af vennen Grossmann. Egentlig kom jo også her en anden, David
> Hilbert, ham
> i forkøbet med de holdbare ligninger. Hilbert var den virkelige
> matematiker og da han havde diskuteret problemet med Einstein,
> gjorde han
> aldrig krav på æren for gravitationsteorien. Einstein har selv sagt
> at
> kunne være kommet frem med denne teori 7-8 år tidligere, hvis han
> havde
> været mere indsat i tidligere matematikers arbejder, navlig Eulers.
>
> Så, en visionær naturfilosof, en stor person og i nogen grad en stor
> personlighed. Det er vel godt nok!
Filosof og showman. Men vær ontopic. Har matematisering af tyngdekraft
gavnet skatteyderne?
Indsigt i bigbang, kalder man noget af hans hjernespind. Men når det
ikke kan verificeres, har det ikke med science at gøre.
Oplysningstiden skabte fremskridt, bl.a. gps og akraft, plast, stål,
el, EDB, atommodeller, kemiske formler, periodisk system der gav
overblik osv osv..
Einstein er ikke væsentlig her.
Plancks kvanteopdagelse og Newtons bevægelove er om overblik, og har
måske heller ikke bidraget til forbrugergavnlig teknologi.
Jo, modeller inspirerer. Det gør en god kone og en god fiktionsbog
også.
At koble teoretisk fysik på laser og radar er nok unfair - det var
inspireret trial-and-error i forlængelse af Edison og Ørsted, men med
WW2-krigsresourcer
Transistorens opfinder, Schockley, som var vigtig trædesten frem mod
chips-computeren, var især inspireret af Darwin, og fik
Nobelpristager-sædbank op at stå, udfra overtro om
intelligens-arvelighed! Hans liberalisme var OK, men ligesom Linus
Pauling med C-vitaminet, så går Nobelpris visse inspirations-freaks
til hovedet og afslører, at de blot var rette mand på rette sted i
korpsåndens science-udvikling.
| |
SBJ (12-10-2005)
| Kommentar Fra : SBJ |
Dato : 12-10-05 18:18 |
|
On Mon, 10 Oct 2005 23:48:00 +0200, "John Larsson"
<john_larsson@net.dialog.dk> wrote:
>sbjepsen@hotmail.com writes:
>>Einstein byggede sine teorier på basis af eksperimental viden. Det der
>>er pointen, er vel at han netop har kunnet se en sammenhæng mellem
>>eksperimenterne og simple matematiske relationer.
>>
>>De videnskabelige teorier der var på hans tid kunne netop ikke
>>forklare de fænomener der sås i de foretagede eksperimenter, Einsteins
>>teorier var en forklaring på eksperimentelt opnåede data.
>
>Det lyder sørme som du mener at han var eksperimentalfysiker! Har han
>egentlig selv stået for et eneste betydningsfuldt eksperiment? Dét er jeg
>sikker på at han selv ville benægte. Han var heller ikke matematiker, men
>en meget visionær naturfilosof. Hans første kone hjalp ham med matematiken
>i hans første arbejder. Senere sloges han med at finde matematiske
>metoder for at beskrive sin gravitationsteori. Her fik han omsider hjælp
>af vennen Grossmann. Egentlig kom jo også her en anden, David Hilbert, ham
>i forkøbet med de holdbare ligninger. Hilbert var den virkelige
>matematiker og da han havde diskuteret problemet med Einstein, gjorde han
>aldrig krav på æren for gravitationsteorien. Einstein har selv sagt at
>kunne være kommet frem med denne teori 7-8 år tidligere, hvis han havde
>været mere indsat i tidligere matematikers arbejder, navlig Eulers.
>
>Så, en visionær naturfilosof, en stor person og i nogen grad en stor
>personlighed. Det er vel godt nok!
>
>John
Jeg beklager hvis min formulering var for vag. Jeg mener at Einstein
var teoretiker, men byggede sine teorier på forsøg der på den tid ikke
kunne forklares med de på den tid gældende teorier.
med venlig hilsen
| |
John Larsson (11-10-2005)
| Kommentar Fra : John Larsson |
Dato : 11-10-05 07:32 |
|
"LR" <asda@das.dd> writes:
>> Egentlig kom jo også her en anden, David Hilbert, ham
>> i forkøbet med de holdbare ligninger
>
>Hvad er det hele for en gang (faktuelt forkert) vand ud af ørerne, der er
>googlet frem på 15 mintter?
Lad nu Google eller mine reoler med Einstein-biografier ude af
diskussionen! Er det faktuelt forkert at Hilbert lavede den matematiske
beskrivelse af gravitationsteorien før Einstein (+ Grossmann)?
John Larsson
| |
John Larsson (12-10-2005)
| Kommentar Fra : John Larsson |
Dato : 12-10-05 22:14 |
|
sbjepsen@hotmail.com writes:
>Jeg beklager hvis min formulering var for vag.
OK!
> Jeg mener at Einstein
>var teoretiker, men byggede sine teorier på forsøg der på den tid ikke
>kunne forklares med de på den tid gældende teorier.
Også OK! Jeg kalder ham netop derfor "naturfilosof", men det behøver du jo
ikke være enig med mig om! "Fysikere" er der jo så mange af, så hvis
man skal beskrive mænd som Newton og Einstein, må man jo finde på noget
specielt!
John
| |
Bo Warming (12-10-2005)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 12-10-05 23:49 |
|
"John Larsson" <john_larsson@net.dialog.dk> wrote in message
news:fc.0073fb6b072e16593b9aca009d66ed1d.72e16a0@net.dialog.dk...
> sbjepsen@hotmail.com writes:
>>Jeg beklager hvis min formulering var for vag.
>
> OK!
>
>> Jeg mener at Einstein
>>var teoretiker, men byggede sine teorier på forsøg der på den tid
>>ikke
>>kunne forklares med de på den tid gældende teorier.
>
> Også OK! Jeg kalder ham netop derfor "naturfilosof", men det behøver
> du jo
> ikke være enig med mig om! "Fysikere" er der jo så mange af, så
> hvis
> man skal beskrive mænd som Newton og Einstein, må man jo finde på
> noget
> specielt!
Det er den forskel at Newton giver overblik og orden i sagerne. Han
har næppe gavnet ingeniørerne, men hans modeller var sund modsigelse
af kirken - ligesom Darwins.
Bohrs forenkling af oktet-regel og Mendelejef-periodisksystem var også
gavnlig i pædagogik-branchen.
Men relativity har ikke leveret noget afprøveligt eller
overblilk-givende - popaspekterne havde Heraklit, Ernst Mach og
buddhisterne forlængst udtænkt og formuleret perfekt.
Sjovt nok var Newton inspirator til de værst tænkelige
hekseprocesser - dem i Salem ved Boston. HAns kim til ateisme blev
ikke brugt til tolerance, tværtimod. Moderne science bliver også
spændt for godhedsindustriens onde vogn, når DR2 / Anja Philipsen
vildleder om global warming og CO2 og reelt reklamerer for højere
skattetryk dvs stalinisme uden gavn.
| |
|
|