|
| Vandet løber altid den samme vej rundt, nå~ Fra : Torben R. Soerensen |
Dato : 06-10-05 10:58 |
|
Hvorfor er det nu lige at vandet altid løber den samme vej rundt, når det
skal i afløbet. Har hørt det forklaret med jorden rotation, og at det løber
den modsate vej rundt på den sydlige halvkugle.
Kan I ikke lige genopfriske for mig, hvordan det hænger sammen?
Torben
| |
Bertel Lund Hansen (06-10-2005)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 06-10-05 11:37 |
|
Torben R. Soerensen skrev:
> Hvorfor er det nu lige at vandet altid løber den samme vej
> rundt, når det skal i afløbet.
Det gør det heller ikke.
> Har hørt det forklaret med jorden rotation, og at det løber den
> modsate vej rundt på den sydlige halvkugle.
Det er en myte som forstærkes af at der er nogle ækvatorboere der
lever af at 'demonstrere' det - ved hjælp af en simpel fidus: Når
de vender sig om med baljen, får vandet samme rotation som dem
selv. På en hjemmeside læste jeg en beretning af en der havde set
det selv - og vandet løb den gale vej.
> Kan I ikke lige genopfriske for mig, hvordan det hænger sammen?
Myten baserer sig på et rigtigt forhold: Jordens rotation
påvirker vand (og luft) med en kraft (corioliskraften) som
forsøger at give det en bestemt rotation, og den rotation er
modsat på de to halvkugler. Kraften på vandet er imidlertid så
ringe at man skal have et garanteret rystefrit underlag og lade
vandet falde til ro i en uge før man kan se en lillebitte tendens
til at det følger coriolisrotationen når det bliver lukket ud af
et lille hul i bunden.
Luften er ikke så tung som vand, så man kan godt se rotationen på
skyformationer og storme og orkaner. Jeg har glemt hvad vej de
drejer, men prøv at se den næste vejrudsigt.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
Jens Bruun (06-10-2005)
| Kommentar Fra : Jens Bruun |
Dato : 06-10-05 11:47 |
|
"Bertel Lund Hansen" <nospamfilius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:ho37ytr3nhwp$.ybrq8tljz4rd.dlg@40tude.net
> Luften er ikke så tung som vand, så man kan godt se rotationen på
> skyformationer og storme og orkaner. Jeg har glemt hvad vej de
> drejer, men prøv at se den næste vejrudsigt.
Lavtryk roterer mod uret - højtryk med uret. Og jeg er ikke enig i, at
corioliskrafen ikke også påvirker eksempelvis vand, der løber ud af et hul i
en spand.
--
-Jens B.
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 9/25/05)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery
| |
Peter Makholm (06-10-2005)
| Kommentar Fra : Peter Makholm |
Dato : 06-10-05 11:56 |
|
"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> writes:
> Lavtryk roterer mod uret - højtryk med uret. Og jeg er ikke enig i, at
> corioliskrafen ikke også påvirker eksempelvis vand, der løber ud af et hul i
> en spand.
Hverken Bertel eller Torben afviste at corioliskraften også virkede på
vand i en balje. De påstod bare at den var negligerbar.
--
Peter Makholm | Why does the entertainment industry wants us to
peter@makholm.net | believe that a society base on full surveillance
http://hacking.dk | is bad?
| Do they have something to hide?
| |
Jens Bruun (06-10-2005)
| Kommentar Fra : Jens Bruun |
Dato : 06-10-05 12:04 |
|
"Peter Makholm" <peter@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87psqi29t3.fsf@xyzzy.adsl.dk
> Hverken Bertel eller Torben afviste at corioliskraften også virkede på
> vand i en balje. De påstod bare at den var negligerbar.
Korrekt. Der var jeg for hurtig på aftrækkeren.
--
-Jens B.
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 9/25/05)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery
| |
Brian Elmegaard (06-10-2005)
| Kommentar Fra : Brian Elmegaard |
Dato : 06-10-05 12:10 |
| | |
Peter Makholm (06-10-2005)
| Kommentar Fra : Peter Makholm |
Dato : 06-10-05 12:30 |
|
Brian Elmegaard <brian@rkspeed-rugby.dk> writes:
> Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:
>
>> Hverken Bertel eller Torben afviste at corioliskraften også virkede på
>> vand i en balje. De påstod bare at den var negligerbar.
>
> Her er der noget andet end påstande.
> http://www.ems.psu.edu/~fraser/Bad/BadCoriolis.html
Hvad mener du er der er på den side der ikke bare er påstande?
Med den præsentation ville jeg mindst forvente at der var en beregning
af hvor stor corioliskraften var. (Har vi ikke haft det her i gruppen
før?)
--
Peter Makholm | I congratulate you. Happy goldfish bowl to you, to
peter@makholm.net | me, to everyone, and may each of you fry in hell
http://hacking.dk | forever
| -- The Dead Past
| |
Brian Elmegaard (06-10-2005)
| Kommentar Fra : Brian Elmegaard |
Dato : 06-10-05 22:20 |
| | |
Bertel Lund Hansen (06-10-2005)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 06-10-05 23:16 |
|
Brian Elmegaard skrev:
> Billedet af håndvasken.
Hos mig kan du bestille et billede af en håndvask hvor vandet
løber ud, og du kan selv på forhånd sige hvilken vej du vil have
det til at løbe rundt.
Det er ganske gratis.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
Brian Elmegaard (08-10-2005)
| Kommentar Fra : Brian Elmegaard |
Dato : 08-10-05 07:46 |
| | |
Bertel Lund Hansen (10-10-2005)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 10-10-05 00:15 |
|
Brian Elmegaard skrev:
> Var det ikke også det der var pointen? Også på den side?
Måske, men det gør ikke billedet til andet end en påstand. Man
kan ikke se om det er ægte eller manipuleret (hverken
begivenheden eller fotoet).
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
Peter Makholm (07-10-2005)
| Kommentar Fra : Peter Makholm |
Dato : 07-10-05 05:57 |
|
Brian Elmegaard <brian@rkspeed-rugby.dk> writes:
> Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:
>
>> Hvad mener du er der er på den side der ikke bare er påstande?
>
> Billedet af håndvasken.
Men der er ogsa et billede af en balje med vand og en person der går
hen over ækvator. Altså må historien om at vandet drejer hver sin vej
nord og syd for ækvator være sand?
Mon ikke sådan en forholdsvis glat balje er et bedre
troværdighedsvidne end en håndvask med underlige bølger i kanten?
--
Peter Makholm | We constantly have to keep in mind why natural
peter@makholm.net | languages are good at what they're good at. And to
http://hacking.dk | never forget that Perl is a human language first,
| and a computer language second
| |
Torben Ægidius Mogen~ (06-10-2005)
| Kommentar Fra : Torben Ægidius Mogen~ |
Dato : 06-10-05 11:48 |
|
"Torben R. Soerensen" <torben.soerensen.slet.@tele2adsl.dk> writes:
> Hvorfor er det nu lige at vandet altid løber den samme vej rundt, når det
> skal i afløbet. Har hørt det forklaret med jorden rotation, og at det løber
> den modsate vej rundt på den sydlige halvkugle.
> Kan I ikke lige genopfriske for mig, hvordan det hænger sammen?
Det er faktisk en skrøne, omend ret sejlivet. På meget stor skala vil
jordens rotation ganske rigtigt bevirke, at der er en foretrukken
omdrejningsretning for strømhvirvler (som det kan ses i
satellitbilleder af orkaner), men i størrelsesordenen badekar/håndvask
er der ikke nogen målelig forskel, idet effekten er så lille, at den
langt overskygges af små bevægelser i væsken inden proppen tages ud.
En årsag til mytens sejlivethed er, at den hyppigt gentages og at
turguider ved ækvator ofte "demonstrerer" effekten ved at vise at
vandet i en spand med hul i løber forskelligt rundt afhængig af om man
står to skridt på den ene eller anden side af ækvator. Dette
arrangerer de dog selv ved at dreje spanden lidt inden de tager
proppen ud.
Torben
| |
Peter Knutsen (usene~ (06-10-2005)
| Kommentar Fra : Peter Knutsen (usene~ |
Dato : 06-10-05 17:54 |
|
Torben Ægidius Mogensen wrote:
[...]
> En årsag til mytens sejlivethed er, at den hyppigt gentages og at
> turguider ved ækvator ofte "demonstrerer" effekten ved at vise at
> vandet i en spand med hul i løber forskelligt rundt afhængig af om man
> står to skridt på den ene eller anden side af ækvator. Dette
> arrangerer de dog selv ved at dreje spanden lidt inden de tager
> proppen ud.
Mon de er klar over at de snyder?
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
| |
Aage Andersen (06-10-2005)
| Kommentar Fra : Aage Andersen |
Dato : 06-10-05 12:05 |
|
"Torben R. Soerensen"
> Hvorfor er det nu lige at vandet altid løber den samme vej rundt, når det
> skal i afløbet.
Der er tale om en vandrehistorie. Du kan selv afprøve det, ved at røre rundt
i vandet inden du lukker det ud. Selv en halv time efter du rørte rundt, kan
vandet "huske", hvad vej du rørte.
Aage
| |
Pettersen;Roald (06-10-2005)
| Kommentar Fra : Pettersen;Roald |
Dato : 06-10-05 20:24 |
|
Aage Andersen:
> Torben R. Soerensen:
>> Hvorfor er det nu lige at vandet altid løber den samme vej rundt,
>> når det skal i afløbet.
>
> Der er tale om en vandrehistorie. Du kan selv afprøve det,
> ved at røre rundt i vandet inden du lukker det ud.
> Selv en halv time efter du rørte rundt,
> kan vandet "huske", hvad vej du rørte.
Ja, bevægelser der svarer til 1 rotation i døgnet
vil overgå corioliseffekten (CE).
Hvis baljen er en meter i omkreds,
vil bevægelser på 1 m/døgn eller ca 0,00004 km/t drukne CE.
Snegle kan krybe over 100 m/døgn.
| |
Torben R. Soerensen (06-10-2005)
| Kommentar Fra : Torben R. Soerensen |
Dato : 06-10-05 13:25 |
|
"Torben R. Soerensen" <torben.soerensen.slet.@tele2adsl.dk> skrev i en
meddelelse news:2z61f.324$Gi.168@news.get2net.dk...
> Hvorfor er det nu lige at vandet altid løber den samme vej rundt, når det
> skal i afløbet. Har hørt det forklaret med jorden rotation, og at det
> løber den modsate vej rundt på den sydlige halvkugle.
> Kan I ikke lige genopfriske for mig, hvordan det hænger sammen?
>
> Torben
>
>
Ok, forstået at det er en god historie...
Men med hensyn til vinden, er det så fordi afstanden er længere rundt om
jorden på sydligere breddegrader end på nordlige, og derfor er
rotationshastigheden højere.. (selvfølgelig kun gældende på vores nordlige
halvkugle - Modsat down under)
Hvordan hænger det så sammen med at vinden (højtryk/lavtryk) afbøjes i den
retning som den gør (højtryk med uret/lavtryk mod uret)?
Torben
| |
Henning Makholm (06-10-2005)
| Kommentar Fra : Henning Makholm |
Dato : 06-10-05 14:36 |
|
Scripsit "Torben R. Soerensen" <torben.soerensen.slet.@tele2adsl.dk>
> Men med hensyn til vinden, er det så fordi afstanden er længere rundt om
> jorden på sydligere breddegrader end på nordlige, og derfor er
> rotationshastigheden højere..
Sådan kan man godt beskrive forholdet, men jeg er ikke sikker på om
det bliver lettere at udlede fænomenet ved at starte der.
> Hvordan hænger det så sammen med at vinden (højtryk/lavtryk) afbøjes i den
> retning som den gør (højtryk med uret/lavtryk mod uret)?
Jeg mener ikke der plejer at være meget vind forbundet med højtryk.
Det er lavtryk der giver hvirvlerne.
Som en grov intuitiv tilnærmelse kan man godt bruge din observation
om at breddegraderne har forskellig længde. Hvis vi pludselig fjerner
noget luft et sted på den nordlige halvkugle, så der opstår et
lavtryk, vil luftmasserne rundt om lavtrykket forsøge at strømme til.
Den luft der starter syd for lavtrykket, var til at begynde med i
hvile i forhold til jorden, så den har en hurtigere bevægelse østpå
end jorden under lavtrykket har. Eftersom trykforskellen ikke påfører
luftmassen nogen kraft i øst-vestlig retning, vil den ramme øst for
lavtrykket, dvs til højre for centrum af lavtrykket.
Omvendt vil den luft der starter nord for lavtrykket, have for lille
hastighed østpå til at følge med jorden under det. Så den rammer et
stykke øst for, hvilket *også* vil sige til højre når vi ser i den
retning luften bevæger sig.
Men det er også det længdste vi kan komme blot ved at se på længden af
breddecirklerne. For at komme nærmere en forståelse, bliver man nødt
til at give sig til at regne på sagen, og man vil da finde at *alle*
de luftmasser der strømmer mod lavtrykket, vil afbøjes lige meget mod
højre, også dem der kommer østfra og vestfra. Tilsammen skaber de en
hvirvel.
Det generelle princip siger at et legeme der bevæger sig i et
roterende koordinatsystem opfører sig som om det blev påvirket af en
virtuel kraft (corioliskraften) som er vinkelret på både legemets
hastighed og koordinatsystemets rotationsakse - i almindelighed peger
den ret til højre for legemets hastighed, når man ser det hele fra
koordinatsystemets nordpol.
(Alle legemer i systemet oplever også en centrifugalkraft. Men den er
uafhængig af hastigheden og påvirker derfor ikke hvirvlernes retning;
i stedet bidrager den sammen med tyngdekraften til at definere lokalt
"vandret".)
Hvis man laver et lavtryk på ækvator, vil de luftmasser der strømmer
til fra nord og syd slet ikke blive afbøjet (fordi de bevæger sig
parallelt med rotationsaksen). Dem der kommer fra øst og vest _vil_
være påvirket af en corioliskraft, men den skal ifølge reglerne pege
lige nedad hhv opad. Så den hvirvel lavtrykket forsøger at lave vil
"ligge ned", og i den position bliver den bremset af mange andre
effekter før den overhovedet når at komme i gang,
--
Henning Makholm "That's okay. I'm hoping to convince the
millions of open-minded people like Hrunkner Unnerby."
| |
Thor (10-10-2005)
| Kommentar Fra : Thor |
Dato : 10-10-05 20:47 |
|
> Hvis man laver et lavtryk på ækvator, vil de luftmasser der strømmer
> til fra nord og syd slet ikke blive afbøjet (fordi de bevæger sig
> parallelt med rotationsaksen). Dem der kommer fra øst og vest _vil_
> være påvirket af en corioliskraft, men den skal ifølge reglerne pege
> lige nedad hhv opad. Så den hvirvel lavtrykket forsøger at lave vil
> "ligge ned", og i den position bliver den bremset af mange andre
> effekter før den overhovedet når at komme i gang,
Corioliskraften er forsvindende nær ækvator,
http://en.wikipedia.org/wiki/Coriolis_force
da jordkloden ikke 'skråner' helt dernede ( ala sin(v)=v for v -> 0 ).
Derfor vil forsøget med en spand lige nord og syd for ækvator aldrig vise
nogen signifikans. Men på vores breddegrader kræver det ikke noget ret stor
spand med afløb i, for at se en tydelig signifikans. Jeg har da også selv
lavet forsøget mange gange med en almindelig håndvask, og set at vandet
oftest løber mod uret som det "skal".
Floders løb er også meget præget af coriolis kraft, -
det er den, der får åerne til at bugte sig.
Hilsen Thor
| |
Bertel Lund Hansen (10-10-2005)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 10-10-05 23:01 |
|
Thor skrev:
> Floders løb er også meget præget af coriolis kraft, -
> det er den, der får åerne til at bugte sig.
Virkelig? Og jeg som troede at det var tilfældige strømninger i
vandet forårsaget af sten og andre klumper der fik åen til at
gnave forskelligt meget i de to sider.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
Martin Jørgensen (11-10-2005)
| Kommentar Fra : Martin Jørgensen |
Dato : 11-10-05 14:35 |
|
Bertel Lund Hansen wrote:
> Thor skrev:
>
>
>>Floders løb er også meget præget af coriolis kraft, -
>>det er den, der får åerne til at bugte sig.
>
>
> Virkelig? Og jeg som troede at det var tilfældige strømninger i
> vandet forårsaget af sten og andre klumper der fik åen til at
> gnave forskelligt meget i de to sider.
Jeg troede at det var fordi der var nogle mennesker der gravede volde,
huller og lignende der fik deres løb til at se ud som de gør.
Interessant med den kraft, så stærk den må være...
Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen
--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk
| |
Klaus Alexander Seis~ (11-10-2005)
| Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 11-10-05 15:29 |
|
Bertel Lund Hansen skrev:
>> Floders løb er også meget præget af coriolis kraft, -
>> det er den, der får åerne til at bugte sig.
>
> Virkelig? Og jeg som troede at det var tilfældige strømninger i
> vandet forårsaget af sten og andre klumper der fik åen til at
> gnave forskelligt meget i de to sider.
Hvis det virkelig var corioliskraften, skulle man tro at floderne endte
med at løbe i ring. Eller?
Mvh,
--
Klaus Alexander Seistrup
PNX · http://pnx.dk/
| |
Bertel Lund Hansen (11-10-2005)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 11-10-05 16:34 |
|
Klaus Alexander Seistrup skrev:
> Hvis det virkelig var corioliskraften, skulle man tro at floderne endte
> med at løbe i ring. Eller?
Som talt ud af min mund. Jeg valgte bare at droppe min bemærkning
derom - og jeg ville have foreslået en spiral.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
Klaus Alexander Seis~ (11-10-2005)
| Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 11-10-05 18:47 |
|
Bertel Lund Hansen skrev:
>> Hvis det virkelig var corioliskraften, skulle man tro at floderne
>> endte med at løbe i ring. Eller?
>
> Som talt ud af min mund. Jeg valgte bare at droppe min bemærkning
> derom - og jeg ville have foreslået en spiral.
Man ser det for sig.
Måske er det ikke så enkelt igen. Hvis nu en flod på den nordlige halv-
kugle løber fra ækvator og nordpå, vil den vel teoretisk set afbøjes mod
øst. Men lisså snart retningen er stik øst, er der vel ingen coriolis-
kraft længere, og så vil jeg forvente at floden fortsætter mod øst. Nu
vil vandet ved den nordlige bred løbe en anelse hurtigere end vandet ved
den sydlige bred, og måske derfor bevirke større erosion, der igen får
floden til at dreje en smule nordpå (hvormed den så igen vil påvirkes af
corioliskraften, etc. ad infinitum). Spørgsmålet er om corioliskraften
bidrager signifikant til flodens føring, eller om de øvrige faktorer er
bestemmende.
Hm...
--
Klaus Alexander Seistrup
Copenhagen, Denmark
http://streetkids.dk/
| |
Leif Neland (12-10-2005)
| Kommentar Fra : Leif Neland |
Dato : 12-10-05 09:06 |
|
Klaus Alexander Seistrup wrote:
> Måske er det ikke så enkelt igen. Hvis nu en flod på den nordlige
> halv- kugle løber fra ækvator og nordpå, vil den vel teoretisk set
> afbøjes mod øst. Men lisså snart retningen er stik øst, er der vel
> ingen coriolis- kraft længere, og så vil jeg forvente at floden
> fortsætter mod øst.
Nej, corioliskraften er uafhængig af retningen.
Se http://www.ems.psu.edu/~fraser/Bad/BadFAQ/BadCoriolisFAQ.html
Leif
| |
Peter Loumann (11-10-2005)
| Kommentar Fra : Peter Loumann |
Dato : 11-10-05 18:58 |
|
Bertel Lund Hansen skrev:
>> Floders løb er også meget præget af coriolis kraft, -
>> det er den, der får åerne til at bugte sig.
>Virkelig?
Næppe i nævneværdigt omfang. Vandet strømmer over laveste tærskler som
ikke specielt ligger på en ret linje. På bugtningers yderside bliver
vandhastigheden højere og der gnaves mest, på indesiden lavere og der
afsættes mest sediment. Desuden gnaver den mest i blødt materiale hvor
en bugtning opstår. På et tidspunkt kan en bugtning gennemskæres så at
der opstår en hesteskoformet sø eller lavning.
Jeg har ikke kunnet finde det rigtig velbeskrevet på nettet, men dog
lidt på
http://www.paleocurrents.com/castle_rock/docs/meandering_river.html
http://geology.wlu.edu/intro3d/meander/meander.html
http://en.wikipedia.org/wiki/River under Topography
Der står ikke noget om corioliskraft. Jeg har heller ikke set den
nævnt andrer steder i den sammenhæng.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk
| |
Klaus Alexander Seis~ (11-10-2005)
| Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 11-10-05 19:03 |
| | |
Bertel Lund Hansen (11-10-2005)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 11-10-05 20:14 |
| | |
Peter Loumann (11-10-2005)
| Kommentar Fra : Peter Loumann |
Dato : 11-10-05 21:19 |
|
Bertel Lund Hansen skrev:
>>>Virkelig?
>> Næppe i nævneværdigt omfang.
>Det var et retorisk spørgsmål, men det vidste du vel.
Ja
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk
| |
Henning Makholm (10-10-2005)
| Kommentar Fra : Henning Makholm |
Dato : 10-10-05 21:39 |
|
Scripsit "Thor" <thor@thor.thor>
>> Hvis man laver et lavtryk på ækvator, vil de luftmasser der strømmer
>> til fra nord og syd slet ikke blive afbøjet (fordi de bevæger sig
>> parallelt med rotationsaksen). Dem der kommer fra øst og vest _vil_
>> være påvirket af en corioliskraft, men den skal ifølge reglerne pege
>> lige nedad hhv opad. Så den hvirvel lavtrykket forsøger at lave vil
>> "ligge ned", og i den position bliver den bremset af mange andre
>> effekter før den overhovedet når at komme i gang,
> Corioliskraften er forsvindende nær ækvator,
Nej, men den ligger i lodret plan. Det er først når man projicerer den
ned på jordoverfladen den forsvinder.
--
Henning Makholm "Hele toget raslede imens Sjælland fór forbi."
| |
Henning Makholm (11-10-2005)
| Kommentar Fra : Henning Makholm |
Dato : 11-10-05 19:45 |
|
Scripsit Klaus Alexander Seistrup <klaus@seistrup.dk>
> Måske er det ikke så enkelt igen. Hvis nu en flod på den nordlige halv-
> kugle løber fra ækvator og nordpå, vil den vel teoretisk set afbøjes mod
> øst. Men lisså snart retningen er stik øst, er der vel ingen coriolis-
> kraft længere,
Jo der er. Størrelsen af corioliskraftens projektion ned i vandret
plan afhænger kun af breddegraden og bevægelsens (vandrette)
hastighed, ikke af bevægelsens retning i forhold til verdenshjørnerne.
Jeg kender ikke nogen god intuitiv forklaring på hvorfor det er sådan,
men det dukker op af matematikken hvis man regner på hvilke virtuelle
kræfter der bør findes i et roterende koordinatsystem.
> Nu vil vandet ved den nordlige bred løbe en anelse hurtigere end
> vandet ved den sydlige bred,
Øh, hvorfor? Under forudsætning ad at floden løber stik østpå (og
følger en breddecirkel rundt om nordpolen), vil den sydlige bred være
_længere_ end den nordlige. Men det er ikke givet at længden af breden
har nogen indflydelse på strømningens fart.
> Spørgsmålet er om corioliskraften bidrager signifikant til flodens
> føring,
Det tror jeg ikke.
--
Henning Makholm "Larry wants to replicate all the time ... ah, no,
all I meant was that he likes to have a bang everywhere."
| |
Klaus Alexander Seis~ (11-10-2005)
| Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 11-10-05 20:04 |
|
Henning Makholm skrev:
>> Men lisså snart retningen er stik øst, er der vel ingen coriolis-
>> kraft længere,
>
> Jo der er. Størrelsen af corioliskraftens projektion ned i vandret
> plan afhænger kun af breddegraden og bevægelsens (vandrette)
> hastighed, ikke af bevægelsens retning i forhold til verdenshjørnerne.
>
> Jeg kender ikke nogen god intuitiv forklaring på hvorfor det er sådan,
> men [...]
Min hjerne kan heller ikke lige gennemskue det.
Men måske skulle jeg omformulere det til "så snart retningen er stik øst
kan corioliskraften ikke bevirke en afbøjning mod nord eller syd". Det
var hvad jeg mente, men stemmer det så overens med virkeligheden?
>> Nu vil vandet ved den nordlige bred løbe en anelse hurtigere end
>> vandet ved den sydlige bred,
>
> Øh, hvorfor? Under forudsætning ad at floden løber stik østpå (og
> følger en breddecirkel rundt om nordpolen), vil den sydlige bred være
> _længere_ end den nordlige. Men det er ikke givet at længden af breden
> har nogen indflydelse på strømningens fart.
Igen har jeg nok formuleret mig forkert. Det jeg mente var at hvis
vandets hastighed ellers er ens tværs over floden (vi ser bort fra
gnidningsmodstand m.m.m.), vil fluxen være større langs den nordlige
bred. Er det ikke korrekt?
Mvh,
--
Klaus Alexander Seistrup
Copenhagen, Denmark
http://seistrup.dk/
| |
Bertel Lund Hansen (11-10-2005)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 11-10-05 20:37 |
|
Klaus Alexander Seistrup skrev:
> Men måske skulle jeg omformulere det til "så snart retningen er stik øst
> kan corioliskraften ikke bevirke en afbøjning mod nord eller syd". Det
> var hvad jeg mente, men stemmer det så overens med virkeligheden?
Nej. Tænk på satellitbilleder af skyformationer. De danner de
nydeligste spiraler.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
Klaus Alexander Seis~ (11-10-2005)
| Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 11-10-05 21:29 |
|
Bertel Lund Hansen skrev:
>> Men måske skulle jeg omformulere det til "så snart retningen er
>> stik øst kan corioliskraften ikke bevirke en afbøjning mod nord
>> eller syd". Det var hvad jeg mente, men stemmer det så overens
>> med virkeligheden?
>
> Nej. Tænk på satellitbilleder af skyformationer. De danner de
> nydeligste spiraler.
Hm..., det må jeg lige tænke over.
--
Klaus Alexander Seistrup
Magnetic Ink, Copenhagen, Denmark
http://magnetic-ink.dk/
| |
Jakob Nielsen (11-10-2005)
| Kommentar Fra : Jakob Nielsen |
Dato : 11-10-05 21:53 |
|
> Nej. Tænk på satellitbilleder af skyformationer. De danner de
> nydeligste spiraler.
Der er der jo også tale om høj- eller lavtryk, så alle skyerne bemæger sig
mod eller bort fra samme punkt.
Floden er kun een strøm.
| |
Martin Larsen (11-10-2005)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 11-10-05 21:10 |
|
Henning Makholm fortalte:
> Jo der er. Størrelsen af corioliskraftens projektion ned i vandret
> plan afhænger kun af breddegraden og bevægelsens (vandrette)
> hastighed, ikke af bevægelsens retning i forhold til verdenshjørnerne.
>
> Jeg kender ikke nogen god intuitiv forklaring på hvorfor det er sådan,
> men det dukker op af matematikken hvis man regner på hvilke virtuelle
> kræfter der bør findes i et roterende koordinatsystem.
>
Jeg har et forsøg: Lad Jordens akse/w være en enhedsvektor. Betragt en
bevægelse på nordlig halvkugle mod nord på bredden b og fart v. Den
resulterende coriolisaccelleration er stik øst og *vinkeret* på jordaksen
med størrelsen v*sin(b). Se nu på en bevægelse med samme fart stik vest.
Coriolis ligger nu i samme plan som den første bevægelse og jordaksen,
vinkelret på jordaksen (skråt ned og nordlig) og størrelsen v. Vi skal
gange med cos til jordplanet for at få resultanten, men det er jo sin(b).
Mvh
Martin
--
Entia non sunt multiplicanda praeter necessitatem
| |
Martin Larsen (11-10-2005)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 11-10-05 21:25 |
|
Jeg har set bort fra faktor 2 på corioliskraften
| |
Henning Makholm (11-10-2005)
| Kommentar Fra : Henning Makholm |
Dato : 11-10-05 20:38 |
|
Scripsit Klaus Alexander Seistrup <klaus@seistrup.dk>
> Men måske skulle jeg omformulere det til "så snart retningen er stik øst
> kan corioliskraften ikke bevirke en afbøjning mod nord eller syd". Det
> var hvad jeg mente, men stemmer det så overens med virkeligheden?
Nej, det stemmer ikke overens med virkeligheden.
Hvis en masse på 1 kg bevæger sig vandret og stik nordpå med 1 km/t
ved 56° nordlig bredde, vil den "blive påvirket" af en fiktiv kraft på
34 mikronewton rettet stik øst.
(Årsagen til denne kraft kan forstås som at massen for at følge med
jordens rotation ved lav breddegrad har større østlig hastighed end
den har brug for ved den høje breddegrad den er på vej imod).
Hvis en masse på 1 kg bevæger sig vandret og stik _østpå_ med 1 km/t
ved 56° nordlig bredde, vil den "blive påvirket" af en fiktiv kraft på
34 mikronewton rettet stik _syd_.
(Årsagen til denne kraft kan forstås som at massen ved at bevæge sig
stik østpå i virkeligheden er i gang med en cirkelbevægelse omkring
jordaksen som er en smule _hurtigere_ end jordoverfladens - et omløb
tager ca 90 sekunder mindre end et døgn. Det giver anledning til en
forøget centrifugalkraft, og de 34 mikronewton er så den vandrette
komposant af den ekstra centrifugalkraft).
Og så fremdeles.
Men at forstå hvorfor størrelsen på de 34 mikronewton er den samme for
begge retninger, og hvorfor den også gælder for retningerne _mellem_
nord og øst, kræver at man kaster sig ud i noget vektoranalyse.
(Med forbehold for de præcise talværdier. Jeg har forsøgt at sætte ind
i korrekte formler, men har ikke krydstjekket).
--
Henning Makholm "So you're nostalgic for a whole two-month period?"
| |
Klaus Alexander Seis~ (11-10-2005)
| Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 11-10-05 21:35 |
|
Henning Makholm skrev:
> Hvis en masse på 1 kg bevæger sig vandret og stik nordpå med 1 km/t
> ved 56° nordlig bredde, vil den "blive påvirket" af en fiktiv kraft
> på 34 mikronewton rettet stik øst.
>
> [snip lignende forklaring for bevægelse østpå]
Tak for forklaringerne - de hjalp på forståelsen.
Mvh,
--
Klaus Alexander Seistrup
Magnetic Ink, Copenhagen, Denmark
http://magnetic-ink.dk/
| |
Pettersen;Roald (15-10-2005)
| Kommentar Fra : Pettersen;Roald |
Dato : 15-10-05 12:42 |
|
Torben R. Soerensen:
....
> Hvordan hænger det så sammen med at vinden (højtryk/lavtryk) afbøjes i den
> retning som den gør (højtryk med uret/lavtryk mod uret)?
Det er fordi luften befinder sig på en karrusel (Jordens overflade).
Når luften trækkes ind (lavtryk) øges rotationen.
Lavtryk roterer samme vej som Jorden, men hurtigere.
(Tænk på en skøjteløber der trækker armene ind mod kroppen)
Ved højtryk skubbes luften væk og dens rotation sænkes,
men da jorden roterer som før, synes vindene at rotere modsat,
men de er aldrig særlig kraftige.
Ved en breddegrad (b) roterer jordoverfladen sin(b)/døgn højre om.
(Højre tommelfinger mod nord, rotation i fingrenes retning)
Hvor b er 90, 0, -90 grader ved hhv Nordpolen, ækvator og Sydpolen.
Så lokalt roterer jordoverfladen langsommere jo nærmere man er ækvator,
og venstre om på den sydlige halvkugle.
Lokalt kan man betragte jordoverflade som en helt flad karrusel.
Når man går frit på karrusellen svarer det til højtryk,
hvor man reelt bevæger sig i en ret linje,
men pga karrusellens rotation tilsyneladende afbøjes mod rotationen.
Hvis man derimod trækkes mod et punkt på karrusellen svarer det til lavtryk,
hvor rotation mellem punktet og en selv forstærkes ligsom ved skøjteløberen.
Hvis man betragter et lokalt område på Jorden,
så er det, at det drejer som en karrusel, der er væsentligt.
At det samtidigt tipper rundt, som ved ækvator, er uvæsentligt her.
Bare for at præcisere, så er det ikke jordrotationen der driver vejret,
det gør solvarmen. Jordrotationen initierer kun rotationsretningen.
| |
|
|