Kære Kristus
Tak for din jordiske gerning.
Undskyld at jeg ikke altid har har holdt Faderens navn så helligt, som
jeg bør.
Jeg tillader mig desværre nok at tro på Riget i en for "intellektuel" og
abstraheret forstand.
Jeg kan kun gøre mit bedste, som du alene er Den, der kender og kan vurdere.
Jeg spiser for meget og jeg har tendens til at blive for hård og rigid i
konflikter med folk som jeg elsker og som ellers tilgiver mig MINE
fejltagelser.
Inspirér mig til stadighed og lad mig ikke gøre noget, du ikke ville
kunne stå inde for.
Netop fordi jeg tror det er op til dig.
Ærligt talt!
(Jeg har i ovenstående åbenlyst forsøgt at reflektere over "Fadervor" og
genfortolke en nutidig kristens oprigtige "svar" på Kristendommens mest
fromme og oprigtige Jesus-dikterede bøn i lyset af min egen forkælede,
trekvarthedenske "kristen"-tilværelse.
I forhold til hvad denne smukke og ganske "minimalistiske" bøn
_egentlig_ handler om, er det eet eller andet sted måske godt at se lidt
ned ad sig selv og rundt omkring og erkende, hvilken velstillet
livssituation, man faktisk selv befinder sig i, når man beder den...)
Bare lige for at være sig nogenlunde bevidst!
--
Mvh
Anders Peter Johnsen