On Tue, 20 Dec 2005 22:17:21 +0100, John Drage Thomsen
<sir_john@REMOVEvip.cybercity.dk> wrote:
>>Er det rigtig at man i "meget" gamle dage kommunikerede via bål på baunehøj?
>>Findes der mon noget litteratur om dette? Jeg har søgt på google men har
>>ikke fundet noget.
Her er der noget om bavner:
http://da.wikipedia.org/wiki/Bavne
Den norske konge Håkon Adelstenfostre anlagde omkring år 950 et
kystforsvar med et tilhørende varslingssystem af bavner.
Første gang ordet optræder på skrift i Danmark er i en forordning
udstedt på Sjællands Landsting i 1428. Heri står:
"At nar fyendæ kommæ fore landet og bagn brænder oc widie brand gingæ,
hwilken i then stædt hiemæ sadhæ, oc til lagh aller komen waare,
oc foor man hanwm, bør at hengæ weth syn egen byelkæ."
På frit nutidsdansk: "Den, der bliver hjemme og ikke møder op, når
fjenden er i landet og bavnen brænder, skal hænges fra sin egen
bjælke".
I 1444 nævner kong Erik af Pommern i et brev i Esrombogen ordet bavn i
forbindelsen "bavnevagt", hvorfor det kan udledes, at der eksisterede
en organiseret brug af bavnerne.
Under svenskekrigene blev der gjort megen brug af bavner. Christian 4.
bestemmer i forbindelse med krigen i 1627, at
"hvert herred skal have sin alarmplads, hvor folkene skal møde.
Desuden skal der holdes standvagt og landbål med den allerstørste
flid, hvortil der skal forordnes godt og skikkeligt folk. Påkommes
fare, skal en af vagterne ved bavnene straks meddele det til
lensmanden og kaptajnen, hvorefter bønderne skal søge deres alarmplads
eller hvorhen de kommanderes. For at vagten ikke skal forsømmes, skal
lensmanden selv, kaptajnen og fogderne i lenet have opsyn med bavnen.
Hvor der oprettes bål, skal der foruden strandvagten holde to duelige
karle til hest, som straks skal advare lensmanden og officererne, om
der sker indfald eller landgang under deres fæsters (fortabelse?)"
Et kongeligt brev fra 1633 præciserer ligeledes, at bønderne skal møde
på de forordnede vagt- og alarmpladser, når de får bud eller bålene
brændes.
Signalering ved hjælp af bavner blev brugt sidste gang i Sønderjylland
under krigen i 1864. Herefter blev andre signalmidler benyttet, i
første omgang telegrafen.