---

Hej

Ja så skal jeg til at flytte min båd til en ny og meget stor plads, og så
skal jeg bruger nogle nye fortøjninger, hvordan fonder jeg ud af hvor
kraftig de skal være ? båden er en sejlbåd på 21 fod. kan 14mm gøre det
eller skal det være 16 eller 18mm ? jo kraftigere, jo svære er det jo at
have med at arbejde med



Hilsen Kenneth

---

> Ja så skal jeg til at flytte min båd til en ny og meget stor plads, og så
> skal jeg bruger nogle nye fortøjninger, hvordan fonder jeg ud af hvor
> kraftig de skal være ? båden er en sejlbåd på 21 fod. kan 14mm gøre det
> eller skal det være 16 eller 18mm ? jo kraftigere, jo svære er det jo
at
> have med at arbejde med

Et 14mm 3-slået tov alt efter type skulle kunne holde ca. 3000kg, 16mm ca.
3700kg og 18 mm ca. 4700kg
Jeg har altid brugt 14mm på min båd (1100kg lav speedbåd) og haft "kødben"
eller fjeder på til at tag de ryk den nu må få i kraftig blæst/sø.

Som eksempel fandt jeg Præstø Sejlklub's fortøjnings regulativ:

1,0 tons 14 mm
2,0 tons 16 mm
3,0 tons 18 mm
5,0 tons 20 mm
8,0 tons 22 mm

Mvh
Leon

---

kenneth.g wrote:
> Hej
>
> Ja så skal jeg til at flytte min båd til en ny og meget stor plads, og så
> skal jeg bruger nogle nye fortøjninger, hvordan fonder jeg ud af hvor
> kraftig de skal være ? båden er en sejlbåd på 21 fod. kan 14mm gøre det
> eller skal det være 16 eller 18mm ? jo kraftigere, jo svære er det jo at
> have med at arbejde med
>
Kig i Teknisk Forskrifter for fritidsfartøjer

http://www.retsinfo.dk/_LINK_0/0&ACCN/B20040926505 kapitel VI regel 6
(krav for udlejningsfartøjer, men anbefalet for alle)


/carsten

---

"Carsten Holck" <
> Kig i Teknisk Forskrifter for fritidsfartøjer
>
> http://www.retsinfo.dk/_LINK_0/0&ACCN/B20040926505 kapitel VI regel 6
> (krav for udlejningsfartøjer, men anbefalet for alle)

Uha-da-da
Et kig på ankergrejets størrelse (vægt) - betyder vidst at mange - rigtig
mange - fritidssejlere ikke har den anbefalede minimumsvægt på ankergrej.

(Kunne det mon være, at bekendtgørelsen ikke tager højde for moderne
ankertyper)?

Mange hilsener / Peter

---

>>
>> http://www.retsinfo.dk/_LINK_0/0&A
>>CCN/B20040926505 kapitel VI regel 6
>> (krav for udlejningsfartøjer, men
>>anbefalet for alle)
>
>Uha-da-da
>Et kig på ankergrejets størrelse
>(vægt) - betyder vidst at mange - rigtig
>mange - fritidssejlere ikke har den
>anbefalede minimumsvægt på ankergrej.

Det er ikke et lovmæssigt krav, men en anbefaling, der svarer til
det, som er krævet af udlejningsfartøjer – og så skal du huske, at
forsikringen ikke dækker skader og ulykker, du kunne have undgået
med det rigtige ankergrej.

>
>(Kunne det mon være, at
>bekendtgørelsen ikke tager højde for moderne
>ankertyper)?

Jo det gør den, og det står der også i bekendtgørelsen:

Såfremt der anvendes specialankre, der er godkendt af og forsynet
med certifikat fra et anerkendt klassifikationsselskab, kan
ankervægten tillades reduceret med op til 25%.

En almen betragtning er nok mere at ikke ret mange lystsejlere
ligger for anker og af dem ligger endnu færre for anker natten
over.
Et godt alternativ hvis man ikke er tryg ved at anvende eget anker
er at benytte de mange DS mærkede bøjder som er udlagt. Her er det
også nødvendigt at anvende et tilstrækkeligt tykt tovværk som
angivet i tabellen og ikke fortøje med et stykke kinesertråd.

Mvh/Harding

---

"Harding E. Larsen (slet B33UX)" <

> Såfremt der anvendes specialankre, der er godkendt af og forsynet
> med certifikat fra et anerkendt klassifikationsselskab, kan
> ankervægten tillades reduceret med op til 25%.

- - - - - -

Hmmm, -jaee, jo, tja, bum bum.

- Det ser nu ikke ud til, at de har hørt om "Fortress"!

Hilsen / Peter

---

Peter <lappa@hotmail.com> skrev:
>
>"Harding E. Larsen (slet B33UX)" <
>
>> Såfremt der anvendes specialankre, der er godkendt af og
forsynet
>> med certifikat fra et anerkendt klassifikationsselskab, kan
>> ankervægten tillades reduceret med op til 25%.
>
>- - - - - -
>
>Hmmm, -jaee, jo, tja, bum bum.
>
>- Det ser nu ikke ud til, at de har hørt om "Fortress"!
>
>Hilsen / Peter

Jo det har de sikkert nok; men det ændrer ikke på reglerne.
Og så har vi lige forsikringsselskabernes bedømmelse ved en
skadesanmeldelse.
Du skal huske på at reglerne er lavet på baggrund at teknisk
viden/forsøg, blandet godt sammen med juristeri.

Mvh/Harding

---

Jo, men du skal jo stadig have vægt i ankeret. Det er kædens og ankerets
samlede vægt der skal være tilstrækkelig. Det som fortress ankeret er
lettere har/bør du til gengæld have i kædeforfanget.

Reglerne for udlejningsskibe er temmelig konservative, men man bør da
overholde søfartsstyrelsens generelle anbefalinger. Se:
http://www.maximalt.dk/Artikler/Ankerkaeder.htm

/Bjarke

"Peter" <lappa@hotmail.com> wrote in message
news:23397$4346729a$3e3d8433$23818@news.arrownet.dk...
>
snip
>
> Hmmm, -jaee, jo, tja, bum bum.
>
> - Det ser nu ikke ud til, at de har hørt om "Fortress"!
>
> Hilsen / Peter
>
>
>

---

"Bjarke Christensen"
> Jo, men du skal jo stadig have vægt i ankeret. Det er kædens og ankerets
> samlede vægt der skal være tilstrækkelig. Det som fortress ankeret er
> lettere har/bør du til gengæld have i kædeforfanget.
>
> Reglerne for udlejningsskibe er temmelig konservative, men man bør da
> overholde søfartsstyrelsens generelle anbefalinger. Se:
> http://www.maximalt.dk/Artikler/Ankerkaeder.htm

Ikke uden nogen beklagelse må jeg tilstå, at jeg ikke til fulde er i stand
til at afkode det anførte diagram.
Kunne du måske hjælpe?

Tillægsspørgsmål.
Hvor aflæser man forskellen på f.eks. en Ylva og en Grand Banks på sådan
ca.samme længde?

På forhånd tak / Peter

---

Print siden. Så sætter du en lodret streg op fra x-aksen, svarende til din
båd loa længde. Der hvor den skærer kurverne kan du på y-aksen aflæse
kapaciteten af det nødvendige grej.

Som Harding skriver, så er det en vejledning der skal udsættes for lidt
"fornuft". GreatBanks skal have lidt kraftigere udstyr, hvor ylva'en kan
klare sig med lidt mindre. Man skal dog ikke undervurdere hvor meget "piv"
vinden i masten kan give anledning til.

Bjarke


"Peter" <lappa@hotmail.com> wrote in message
news:814d0$4346f75c$3e3d8433$17864@news.arrownet.dk...
>
snip
>
> Ikke uden nogen beklagelse må jeg tilstå, at jeg ikke til fulde er i stand
> til at afkode det anførte diagram.
> Kunne du måske hjælpe?
>
> Tillægsspørgsmål.
> Hvor aflæser man forskellen på f.eks. en Ylva og en Grand Banks på sådan
> ca.samme længde?
>
> På forhånd tak / Peter
>
>
>
>

---

istensen" <
> Print siden. Så sætter du en lodret streg op fra x-aksen, svarende til din
> båd loa længde. Der hvor den skærer kurverne kan du på y-aksen aflæse
> kapaciteten af det nødvendige grej.
>
> Som Harding skriver, så er det en vejledning der skal udsættes for lidt
> "fornuft". GreatBanks skal have lidt kraftigere udstyr, hvor ylva'en kan
> klare sig med lidt mindre. Man skal dog ikke undervurdere hvor meget "piv"
> vinden i masten kan give anledning til.
>
> Bjarke

Tak for din indsats Bjarke. Dog, - selv med den, finder jeg ikke diagrammet
særligt "hjælpsomt" til valg af f.eks. ankergrej. (Men sådan er det måske
heller ikke tænkt).
Generelt finder jeg (de seriøse) fabrikanters hjemmesider bedre egnet til
dimensionering af det valgte anker.

På et enkelt punkt er diagrammet direkte forvrøvlet: Ved "længde af
ankertov".
Længden af ankertov (kæde), er nok mere knyttet til den dybde man vælger at
ankre på, end til bådens længde.

Mange hilsener / Peter

---

Ja, det har du da ret i. Som harding også skrev, så er der mange faktorer
der spiller ind (dybde, bund, ankertype/generation osv. osv.). Oversigten
dækker kun det mest basale og kan bruges, hvis man ikke ønsker at bruge
timevis på at sætte sig ind i mere uddybende materialer. Den kommer fra en
af søfartsstyrelsens "læse let" vejledninger.

Min pointe er bare, at hvis man overholder det som graferne viser, så er man
kommet godt igang. - men det kan selvfølgelig raffineres. Ingen tvivl om
det.

Bjarke


"Peter" <lappa@hotmail.com> wrote in message
news:10ce1$4348eca7$3e3d8433$1622@news.arrownet.dk...
> istensen" <
>> Print siden. Så sætter du en lodret streg op fra x-aksen, svarende til
>> din båd loa længde. Der hvor den skærer kurverne kan du på y-aksen aflæse
>> kapaciteten af det nødvendige grej.
>>
>> Som Harding skriver, så er det en vejledning der skal udsættes for lidt
>> "fornuft". GreatBanks skal have lidt kraftigere udstyr, hvor ylva'en kan
>> klare sig med lidt mindre. Man skal dog ikke undervurdere hvor meget
>> "piv" vinden i masten kan give anledning til.
>>
>> Bjarke
>
> Tak for din indsats Bjarke. Dog, - selv med den, finder jeg ikke
> diagrammet særligt "hjælpsomt" til valg af f.eks. ankergrej. (Men sådan er
> det måske heller ikke tænkt).
> Generelt finder jeg (de seriøse) fabrikanters hjemmesider bedre egnet til
> dimensionering af det valgte anker.
>
> På et enkelt punkt er diagrammet direkte forvrøvlet: Ved "længde af
> ankertov".
> Længden af ankertov (kæde), er nok mere knyttet til den dybde man vælger
> at ankre på, end til bådens længde.
>
> Mange hilsener / Peter
>

---

Hej Bjarke

Jeg købte for nylig 40 m. bly ankerline beregnet til ankret for, fik at vide
det ikke var nødvendigt med
kæde da blylinen erstattede kæden, mit anker agter er monteret med kæde så
det skulle være ok.
Efter jeg har læst tråden er jeg kommet i tvivl, så mit spørgsmål er, skal
man have kæde eller opvejer en blyline
en kædes funktion ? de 40 m vejer vel 12 - 14 kg. i det omtalte diagram står
der intet om blyline, og som
Harding rigtig skriver, forsikringsselskabernes bedømmelse ved en
skadesanmeldelse, det er jo en særdeles
vigtig ting hvis uheldet skulle være ude.

vh/Torben H.


"Bjarke Christensen" <BjarkeMC@grevestrand.de(nej, det skal selvfølgelig
være med K da jeg er dansker)> skrev i en meddelelse
news:4346d0be$0$67255$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Jo, men du skal jo stadig have vægt i ankeret. Det er kædens og ankerets
> samlede vægt der skal være tilstrækkelig. Det som fortress ankeret er
> lettere har/bør du til gengæld have i kædeforfanget.
>
> Reglerne for udlejningsskibe er temmelig konservative, men man bør da
> overholde søfartsstyrelsens generelle anbefalinger. Se:
> http://www.maximalt.dk/Artikler/Ankerkaeder.htm
>
> /Bjarke

---

Ja, jeg har også sådan en "blyline", men min erfaring er, at den ikke er nær
så god som et kædeforfang.

I sommer skulle jeg have min båd liggende for svaj i jævn til hård vind i et
par uger. Jeg har et (originalt) bruceanker med en blyline og et (kopi)
danforthanker med kædeforvang og en billig ankerline. Sidstnævnte var det
eneste der kunne holde båden. Jeg er ret sikker på det er kæde forfalget der
gør forskellen. Blylinen er simpelthen ikke tung og "død" nok.

Blylinen er til gengæld vidunderlig til frokostankeret, så man ikke skal stå
og kæmpe med den irriterende kæde.

/Bjarke



"Torben Henriksen" <torbh@mail.tele.dk> wrote in message
news:43470242$0$9164$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Hej Bjarke
>
> Jeg købte for nylig 40 m. bly ankerline beregnet til ankret for, fik at
> vide det ikke var nødvendigt med
> kæde da blylinen erstattede kæden, mit anker agter er monteret med kæde så
> det skulle være ok.
> Efter jeg har læst tråden er jeg kommet i tvivl, så mit spørgsmål er, skal
> man have kæde eller opvejer en blyline
> en kædes funktion ? de 40 m vejer vel 12 - 14 kg. i det omtalte diagram
> står der intet om blyline, og som
> Harding rigtig skriver, forsikringsselskabernes bedømmelse ved en
> skadesanmeldelse, det er jo en særdeles
> vigtig ting hvis uheldet skulle være ude.
>
> vh/Torben H.
>

---

"Bjarke Christensen" <BjarkeMC@grevestrand.de(nej, det skal
selvfølgelig være med K da jeg er dansker)> skrev i en
meddelelse
news:4346d0be$0$67255$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Jo, men du skal jo stadig have vægt i ankeret. Det er
> kædens og ankerets samlede vægt der skal være
> tilstrækkelig. Det som fortress ankeret er lettere har/bør
> du til gengæld have i kædeforfanget.
>
> /Bjarke
>
> "Peter" <lappa@hotmail.com> wrote in message
> news:23397$4346729a$3e3d8433$23818@news.arrownet.dk...
>>
> snip
>>
>> Hmmm, -jaee, jo, tja, bum bum.
>>
>> - Det ser nu ikke ud til, at de har hørt om "Fortress"!
>>
>> Hilsen / Peter
>>
>>
>>
>
Som bruger af et Fortress anker må jeg erklære mig uenig med
din kommentar om den samlede vægt - Bjarke. Det er min
erfaring at vores Fortress anker, selv med "bly" i den ene
ende af ankerlinen holder væsentligt bedre end vore andre og
langt tungere ankre, som dertil har ca. 10 m. kæde, der gør
ankerlinen væsentlig tungere end "blylinen". Det er min
opfattelse, at selve konstruktionen af Fortress ankeret
giver væsentligt bedre hold på mange bundtyper og selv
"griber fat", hvis vind eller strøm drejer bådens retning
fra ankerets position. Så jeg er tilbøjelig til at give
Peter ret i, at reglerne næppe har taget Fortress ankerets
særlige egenskaber (bl.a. alumininiumlegering af en art ...)
i betragtning ...

--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'

---

Helt generelt er formålet med ankeret at holde båden og ankeret
skal ikke flyttes. Betragt det som en stor tung klump som ligger
helt stille med et fortøjningsøje i. Fortøjningen til øjet kan
enten være kort og lodret eller lang og tillader hermed at båden
svinger i en stor radie fra omdrejningspunktet. Ændres vindens
retning drejer båden rundt derefter.
Er der sø vil båden med den lodrette fortøjning være meget
ubehagelig at opholde sig i og grejet vil konstant blive kraftigt
trækpåvirket.
Båden med den lange fortøjning vil være mere behagelig at opholde
sig i og trækket i fortøjningen vil være langt mindre.
Til gengæld vil fortøjningen blive påvirket af slid når
fortøjningen, der for en stor længdes vedkommende, trækkes
sideværs over bunden. overfladen af bunden har stor betydning fo
hvor længe fortøjningen kan påvirkes inden det er slidt over.
En båd med en lille flade bliver lidt påvikret af vinden en større
båd med højt fribord og/eller stor overbygning påvirkes meget mere.
De to både kan f.eks. være lige lange og deres vægt kan også være
meget forskellige.
Er ankeret ikke som den tunge helt fastliggende klump, og det er
det jo ikke, så vil det blive påvirket af de mange træk. Er
trækket konstant eller i ryk i samme retning vil ankeret i dets
konstruktion grave sig længere ned om bunden er sand, ler eller
mudder. Det giver god holdekraft. Der er dog en betingelse mere og
det er at ankerets træk skal være parallel med bunden.
Er bunden af sten eller klippe kan ankeret kun holde sig på
positionen såfremt ankerets spids(er) er blevet kilet fast i en
sprække. Er det stenbund så er chancen for at holde og hurtigt få
hold i en ny sten ved drejning af ankeret rimelig stor.
Er bunden klippe er der ofte ikke meget at få hold i.
Der er flere måder at løse de mange forskellige udfordringer på.
Valget afhænger meget af det område man ønsker at ankre på.
Er det bare et hækanker i en bestemt havn hvor bunden består af et
tykt lag mudder. Eller er det jævn ensartet sandbund som den der
er rundt om Anholt. Ankrer man kun op i den svenske vestvendte
skærgård o.s.v., o.s.v.
Til alle forskellige bundforhold kan man konstruere ankre som i
hvert enkelt tilfælde vil kunne give optimale holde forhold.
Den anden vej rundt vil det nok være en umulig opgave at lave èt
anker som kan rumme de mange specialankres fordele.

Derudover kommer så ankerfortøjningens beskaffenhed.
Ankerfortøjningen skal kunne tåle langvarigt slid, en stor del
skal ligge på havbunden for at befordre et vandret træk i ankeret
da ankeret ikke skal drejes opad og dermed miste grebet.
Fortøjningen skal have en vis tyngde for at opfylde dette og
slidstyrken skal være stor.
Anvender man kun hækanker i havn er anvendelsen af et tov med
blyforfang godt nok.
Et tov med blyforfang vil ikke have lang levetid på en stenet
bund. Her er kæde at foretrække.
Alle disse forskelligheder gør at vi må indgå kompromis på mange
leder og kanter.
I teknisk forskrift om fritidsfartøjer og udstyr m.v. er
sammenstillet en række regler som på en måde prøver at
standardisere.
Dette vil ikke 100% være muligt og derfor angives også afvigelser
hvor man under særlige forhold tillader en reduktion af
ankervægten og for andre afvigelser anbefaler en forøgelse.
Tabellen som Bjarke også gengiver er derfor ikke den endegyldige
sandhed; men den giver anbefalinger hvorfra der kan tillægges
eller fratrækkes efter forholdene.
Der er væsentlige faktorer: holdekraft, nedgravningsevne,
trækvinkel, længde på tov/kæde og slidstyrke og det har alle
baggrund i vægt.
Et andet sted står der at der skal være en vandtæt elektrisk lygte
indrettet til signalering ombord. En sådan regel kan også give
plads for tolkninger.
Det vigtige er at man skal udføre et godt sømandskab og forudse og
imødegå utilsigtede hændelser.
Sker der en hændelse og der skal træffes en
afgørelse/dom/forsikringsudbetaling ja så vil der skulle laves et
grundlag for denne bedømmelse.
Her vil man i udgangspunktet tage afsæt i den tekniske forskrift
og desuden foretage beregninger med grundlag i båden, dens udstyr
og stedet hvor hændelsen er sket.
Derfor skal man ikke skråsikkert anbefale/foretrække én type anker
og ankerfortøjning generelt, men give plads til de mange
forskellige forhold som danner grundlaget for det korrekte anker
grej ombord.

Jeg har selv flere forskellige ankre og ankerfortøjninger ombord
på min B-31. Hovedankeret er et CQR på 35 lbs og dertil 26 meter
10 mm kæde. Et lidt mindre CQR anker med 3 x 30 meter 25 mm tov.
Et paraplyanker på 12 kg med 40 meter tov med langt blyforfang.
Et 5 kg blylod med hatchblok som kan køre ned af hækankerets tov.
Endeligt et stort drivanker.
Jeg har tidligere haft et danforth ankerombord, det var jeg ikke
tilfreds med.
Vi ankrer meget også i dårligt vejr, ud med mest muligt kæde og et
påsjæklet gummikødben med tov op til den anden pullert i stævnen
og de sidste ryk i kæden udlignes.
Nårmalt når vi ligger foranker har vi også cockpit-cabriolet
teltet oppe det mindsker giringen sideværds.
Er der megen sø i en bugt som får båden til at rulle, så hænges en
trekantet plader ned i vandet, i en trebenet hanefod, fra
spilerstagen, den sættes vinkelret ud fra båden. Det dæmper
utroligt godt.

En båd skal vi være rimeligt godt udrustet, derfor er den tekniske
forskrift god at følge.

Mvh/Harding

---

"kenneth.g" <kenneth918@msn.com> skrev i en meddelelse
news:4342cdfb$0$78284$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> Hej
>
> Ja så skal jeg til at flytte min båd til en ny og meget stor plads, og så
> skal jeg bruger nogle nye fortøjninger, hvordan fonder jeg ud af hvor
> kraftig de skal være ? båden er en sejlbåd på 21 fod. kan 14mm gøre det
> eller skal det være 16 eller 18mm ? jo kraftigere, jo svære er det jo
> at have med at arbejde med

12-14 mm treslået tov lyder fornuftigt. Dobbelte fortøjninger om vinteren.
Dit forsikringsselskab har formentlig også nogle minimumskrav, du lige bør
tjekke

--
Mvh, Peter Ingsø Laursen

Bianca 28 sejlere mødes også på:
http://www.cafecrema.dk

---

>Ja så skal jeg til at flytte min båd
>til en ny og meget stor plads, og så
>skal jeg bruger nogle nye
>fortøjninger, hvordan fonder jeg ud af hvor
>kraftig de skal være ? båden er en
>sejlbåd på 21 fod. kan 14mm gøre det
>eller skal det være 16 eller 18mm ?
> jo kraftigere, jo svære er det jo at
>have med at arbejde med

Hej Kenneth,

Ud over at du skriver om dimmensioneringen af tovværket så hæfter
jeg mig ved din kommentar om at det er sværere at arbejde med.
Nu da du har fået en meget større plads, bør du lave faste
fortøjninger med splejsede øjer i alle enderne, således at du kan
slå de forreste fast til broen og de bagerste sættes så højt på
pælene som muligt.
Øjerne til pælefortøjningerne kan laves så store at du kan "vride"
dem til et dobbelthalvstik. Dobbelthalvstikkene kan holdes oppe af
endetamperne på indhalerlinen. Montering af indhalerline er i de
fleste havne et krav.
De fire øjesplejesede ender som skal fastgøres til de pullerter
som sidder på både skal så blot lægges over evt. gennem et hul og
så over de to ender.
Det vil lette tillægningen på pladsen betydeligt i stedet for at
man skal tilpasse længden hver gang man kommer i havn, hvis der
ikke er øjesplejsninger i enderne.

Mvh/Harding