"Leo" <fupkonto@hotmail.dk> skrev i en meddelelse
news:433133b9$0$888$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej Arne
> Jeg skal da beklage, at jeg ikke lige fangede det
> humoristiske indslæt, men
> jeg må tilstå, at jeg ved fornyet gennemlæsning stadig
> ville sætte pris på,
> at du havde drysset en stak smileyer ud over dine
> skriverier..
> Jeg vil da tilstå, at jeg var meget forundret over, at du
> gav udtryk for at
> sognene ikke eksisterede, men jeg havde ikke helt fanget,
> at jeg skulle læse
> mellem linjerne.
>
> Sidespring:
> Må jeg være så fri at spørge, hvorfor du vælger den type
> kor, hvis
> kirkelivet er dig så meget imod?
> Der må da være andre muligheder; umiddelbart skulle jeg da
> tro, at der - din
> politiske overbevisning taget i betragtning - skulle være
> muligheder inden
> for arbejderbevægelsen. Jeg har da et eller andet sted
> nogle bånd liggende,
> hvor de socialistiske slagsange/arbejdersangene mm. er
> indsunget af
> særdeles kompetente sangere. Der er vel også uafhængige
> mandskor.
Da jeg sang i kor var jeg ganske ung - og da vi både sang
verdslige og kirkelige sange, gjorde det ikke spor. Desuden
har du en noget stereotyp opfattelse af mig her. Jeg er
naturligvis imod det religiøse bavl, men det betyder jo ikke
at man skal kaste smuds på de mange udmærkede melodier, der
er sunget og synges i kirkerne. Jeg bliver ikke mere eller
mindre religiøs af at synge sange med musik af Mozart,
Beethoven, Händel, Haydn etc. Mange af disse koraler er
ganske godt lavet, velklingende og melodiøse og lyder godt i
et kirkerum. Jeg bliver heller ikke mere eller mindre
religiøs af at synge i en kirke, hvor sangene kommer til
deres ret, og jeg kender mange folk - også dirigenter - der
er socialister, men som med stor fornøjelse instruerer
kirkelige sange fordi musikken er fremragende.
>
>> At jeg nu bliver nødt til at forklare mig, er lidt
>> pinligt
>> for alle de humorforladte i denne gruppe, men jeg burde
>> vide
>> bedre.
>
> Det er altid træls at skulle forklare, hvorfor man er
> morsom, da det jo i
> sig selv er selvmodsigende.
> Men at du ligefrem mener, at det skulle være pinligt for
> "tilhørerne", at du
> misforståes, synes jeg er en lovlig flot udtalelse. Men
> her mangler måske
> også en smiley?
Nej, det er pinligt at jeg ikke tænkte mig om og erkendte at
der findes en hel del "mørkemænd" her i gruppen, der er
parate til at fordømme en til det sorteste Helvede fordi man
er en uforbederlig hedning.
Jeg burde vide bedre- og du
bekræfter det jo også ved at forlange et væld af smileys for
at forstå humoren i mine udsagn
> Og din kobling til at vi skulle være humorforladte, da vi
> ikke forstår din
> humor, synes jeg bliver personlig på en upæn måde, som
> egentlig er
> unødvendig.
Netop hvad jeg forudså: hvis man ikke er humoristisk og ikke
ejer sans for selvironi, så passer det, jeg skrev jo meget
godt, ikke sandt?
>
>>-men igen: det er lettere at sige tingene med det
>>tilhørende kropssprog
>
> Og det er jo en del af nyhedsgruppernes tyranni, at ordene
> tages for hvad de
> er - og hvis jeg må være så fri - i særlig grad når
> afsenderen sædvanligvis
> er kendt for ikke at pakke tingene ind.
Jeg vil finde det hyklerisk altid at pakke tingene ind, men
bemærk: jeg skriver under eget navn og gemmer mig ikke bag
anonymitet på en fej måde. Derfor tager jeg da også de
øretæver det giver.
>
>> Det var her hvor den vidende læser villé forstå det
>> humoristiske islæt -
>
> Igen en lidt upæn kommentar, der antyder, at hvis vi ikke
> forstår dine
> antydninger, er vi uvidende...
Jamen, er det ikke sandt? Du har jo slet ikke forstået mit
humoristiske islæt?
> I bund og grund kan vi jo ikke vide noget som helst om,
> hvad du i grunden
> går og ved noget om - men det er vel ikke det der ligger i
> uvidende, vel?
ork, nej -
>
>
>> -især i en selvhøjtidelig gruppe som denne:
>
> Igen, hvorfor dog disse små stikpiller, som er helt
> unødvendige? Der er da
> nogen i gruppen, der er selvhøjtidelige - det er der vel i
> alle grupper. Men
> det er jo en af den type generaliseringer, du selv
> harcelerer over, når
> fokus er et andet.
Jeg skrev en gang for et års tid siden eller så i denne
gruppe med et ærligt forsøg på at forstå skismaet mellem
kristendommens bud og så virkeligheden fx hvordan man kunne
som Bush gå ind for dødsstraf og krig, når man samtidig
bekendte sig som meget troende kristen og skulle ihukomme
budet om at man ikke måtte slå ihjel.
Nogle svarede fornuftigt, medens en hel del andre overfaldt
mig verbalt. Og sådan gik det da også da jeg tillod mig at
stille spørgsmål til validiteten i et par udsagn fra Cyril
Malka - m.a.o. jeg var persona non grata fordi jeg (dengang)
ærligt vedstod min ugudelighed samtidig med at jeg da gerne
ville vide noget mere om den tankegang kristne har. Så hån
og nedrakning var det , jeg mødte i denne gruppe af folk,
som jeg vil kalde for selvhøjtidelige kristne.
>
> Når det handler om tro får emnet ofte en stærk personlig
> betydning. Hvis en
> person har haft en personlig, religiøs oplevelse kan
> spørgsmålfå en karakter
> af angreb på personens egen integritet, og vi må
> naturligvis forvente en
> modreaktion. Det synes jeg ikke man skal forveksle med
> selvhøjtidelighed,
> som jeg mener nærmere grænser til hykleri.
jf. ovenstående svar.
>
> Da jeg i sin tid læste teologi, var der en anden
> studerende, som var meget
> stærkt troende. Han fortalte glad og gerne om sin tro, som
> han virkelig
> forsøgte at efterleve. Netop hans eget engagement gjorde,
> at han ikek
> virkede selvhøjtidelig.
> At han så befandt sig i en helt anden begrebsverden end
> jeg, er en ganske
> anden sag.
> Han berettde engang om, hvordan han havde oplevet det, da
> han var blevet
> kristen ellr faktisk kristnet. Han havde været ude at
> svømme, og han havde
> da mødt Jesus, som havde kaldet ham som kristen og til at
> tage teologisk
> uddannelse.
Tja - jf. et andet indlæg i denne gruppe: han ville jo netop
være blevet kaldt skizofren af den etablerede psykiatri.
> En flot historie, som dog ligger i en begrebsverden og en
> kristenopfattelse
> som er meget langt fra min.Men jeg synes ikke jeg vil
> kalde ham
> selvhøjtidelig. For ham var det virkelighed. Bevares, en
> for mig uforståelig
> virkelighed.
Men du mener ikke at en gudstro er overtro?
>
> Og ja, han virkede meget humorforladt, da jeg spurgte ham,
> hvor længe han
> havde været under vand, da han hørte Jesus tale til sig.`
Det tror jeg på.-
>
> Jeg ved ikke om han nogensinde blev præst, men jeg ville
> ikke have problemer
> med en præst som ham. For han ville være tro mod det han
> stod for.
> Når jeg beklager mig over kirken, så er det fordi jeg
> opfatter den som utro
> mod sit eget budskab.
> Man kan ikek have en præst, der ikke tror på en skabende
> og opretholdende
> gud.
Med andre ord: hvis man ikke bliver skizofren (og hører ting
som ikke eksisterer) eller hvis man ikke er overtroisk eller
hvis man ikke beder for kongehuset specielt, så kan man ikke
være præst i den danske folkekirke?
> Når nogen nu siger, at det er ok, at man er medlem af
> kirken, men tror på
> reinkarnation, så kan jeg godt følge dem - men i
> Riberssagen er der ikke
> tale om, at han har en anden opfattelse; der er tale om at
> han søger at
> udbrede en anden opfattelse, og det er en klar forskel.`
Og når man er kristen og medlem af folkekirken deponerer man
så sin ytringsfrihed i kirkens snævre rammer? og hvis man er
kirketjener gælder det samme? man må ikke som kirketjener gå
på prædikestolen og prædike en søndag for menigheden, men
man må gerne mene det, som kirken mener -og hvis ikke så er
det ud! begrundet i at man "udbreder en anden opfattelse"?
> Bortset fra det, så fatter jeg selt ikek at en verdslig
> myndighed har noget
> som helst at skulle have sagt over en kirkelig praksis.
> Her mener jeg
> virkelig, at man skal give Gud og kejser hver deres. Og
> det er en af
> grundene til, at jeg mener, kirke og stat skal skilles.
Så længe vi har en sammenblanding af kirke og stat, gælder
en verdslig myndighed naturligvis. Selv med en adskillelse
må der være grænser for hvad et religiøst samfund kan
tillade sig.
> Men en adskillelse af stat og kirke vil få andre
> konsekvenser. Fx kunne jeg
> forestille mig at fx begravlsesforanstaltninger skulle
> foretages på et rent
> sagligt videnskabeligt grundlag.
Det kunne jeg også nemt.
> Dvs. at alle på offentlige begravelsespladser skulle
> nedsættes i urne og
> sløjfes efter få år. Begravelse på religiøse pladser ville
> være staten
> uvedkommende, så længe evt. grundvandsforekomster eller
> andet ikke var
> truet.
enig.
> Religiøse hensyn måtter derfor også vige, hvis en
> begravelsesplads på et
> tidspunkt ligger i vejen for et byudviklingsprojekt - dvs.
> at såvel jødiske
> som muslimske kirkegårde i princippet kunne eksproprieres
> til offentligt
> byggeri eller ved vejgennemføringer.
Eller kristne?
> Der ville rejse sig et ramaskrig, hvis alle religiøst
> betonede beslutninger
> blev fjernet fra det offentlige rum.
ja, man vil både have i pose og i sæk.
--
ahw