I dagens Kristeligt Dagblad kan man på:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/artikel:aid=264970
læse følgende læserbrev:
==
Religiøs frihed forudsætter ordets frihed
-----------------------------------------
FRIHED Hvis vi skal leve sammen i et fælles Europa er det nødvendigt at
blive enige om, at ordet er frit, også selvom det rettes mod religioner
Af Anders Blichfeldt
Afgørelsen fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol, der vægter
beskyttelse mod blasfemi frem for ytringsfriheden, er dybt
foruroligende. En tyrkisk dom fra 1993 over en forlægger, der har
offentliggjort novellen "De forbudte sætninger", er blevet stadfæstet,
fordi novellen angiveligt fornærmer profeten Muhammed og bespotter
Koranen.
Lige så foruroligende er Kristeligt Dagblads overskrift torsdag den 15.
september: "Religionsfrihed overtrumfer ytringsfrihed". Den formidler
nemlig en fatal misforståelse. Det er ikke "religionsfriheden", der har
triumferet med denne dom. Religionsfrihed kan nemlig ikke leve, hvor der
ikke er ytringsfrihed.
Et eksempel: Hvis ikke den kristne frit kan sige til jøden: Du tager
fejl, når du afviser Jesus som Messias, og det vil jeg gerne vise dig i
dine egne hellige tekster – og hvis ikke jøden frit kan svare: Jeg tror,
det er dig, der tager fejl. Og det vil jeg også gerne vise dig ...
Både jøden og den kristne "fornærmer" jo hinandens tro med disse udsagn.
Hvad den kristne siger, er blasfemi i jødens ører – og omvendt. Men hvis
de ikke kan gøre det uden frygt for repressalier, kan de ikke diskutere
indbyrdes. Og er henvist til fortielser og uudtalt modvilje. Et andet
eksempel: Ethvert krucifiks er blasfemisk over for islam. Det
fremstiller nemlig, hvad Koranen siger er løgn – at profeten Jesus blev
korsfæstet.
Hvad der har triumferet med Menneskeretsdomstolens kendelse, er ikke
friheden, men obskurantisme, forklædt som respekt for minoriteter.
Retten til ikke at blive strøget mod hårene. Retten til ikke at blive
udfordret for alvor.
Kristeligt Dagblad citerer også en Willy Foutré, der er formand for
noget, der hedder "Menneskeret uden Grænser" – et navn, der bør vække
til eftertanke. Har mennesket virkelig grænseløst ret? Det mener Foutré
åbenbart ikke, for han siger: "Det er positivt, at der sættes grænser
(!) for ytringsfriheden ... Der har i visse vesteuropæiske lande
udviklet sig en kedelig tendens til, at det er tilladt at sige hvad som
helst, bare genstanden er en mindretalsreligion."
Foutré har misforstået sagen om "De forbudte sætninger". Lederen af
Berfin Forlag blev dømt i 1993 for at have fornærmet islam i Tyrkiet,
hvor islam er flertallets religion. Dommen lød på to års fængsel for
"fornærmelser mod Gud, religionen, profeten og den hellige skrift".
Og den "kedelige tendens" til at "sige hvad som helst" har sandelig
hersket længe i Europa. Takket være den har vi haft et rebelsk og
levende kulturliv i generationer. Men den gælder bestemt ikke bare over
for mindretalsreligioner. Kirke og kristendom har længe været hængt ud
til kritik og spot og spe – i Buñuels film og hos Monty Python eller
Dave Allens tv-show, for nu bare at nævne nogle få.
John Lennon vakte stor harme i konservative kristne kredse, da han kom
for skade at sige, at "Beatles er større end Jesus". I USA brændte
kristne fundamentalister Beatles' plader offentligt og blev grundigt
kritiseret af de kulturradikale. Men ingen truede med at slå Lennon
ihjel, og han blev ikke retsforfulgt.
Nu er dommen over den tyrkiske forlægger stadfæstet, omend straffen er
nedsat til en symbolsk bøde. Det er nu tid til at reagere mod
udviklingen. Hvis vi skal leve sammen i et fælles Europa – folk af
forskellig etnisk og religiøs baggrund – er det nødvendigt at blive
enige om, at ordet er frit, også selvom det rettes mod religioner, såvel
flertallets som mindretallets.
Er der ingen, der vil oversætte "De forbudte sætninger", så vi selv kan
se, hvad det er, vi ikke må læse?
Anders Blichfeldt,
sognepræst,
Gl Holebyvej 4,
Holeby
==
- Og det kan man vel kun give ham ret i.
FUT dk.politik {kan naturligvis overrules}
--
Per Erik Rønne