Jeg kan kun nikke genkendende til meget af det du skriver. Jeg har også
været voldsomt plaget af irriteret tyktarm og det kan virkelig være noget af
en prøvelse, kan jeg hilse at sige!! Hos mig er det afgjort også "stress og
småirritationer" der er den værste faktor. Jeg kan sammenligne mig lidt med
Maude fra Matador!!! De store slag er ikke de værste, måske fordi man kommer
af med følelserne med det samme, eller på en anden måde. Men småting, som
man går og grubler over, eller problemer med en kæreste, eller andre
mennesker, ja det er den rene gift for en irritabel tyktarm. Og så er der
mange fødevare jeg må holde mig fra. Specielt kaffe, krydrede ting, fede
ting, og der er faktisk også meget frugt og grønt jeg ikke tåler. Kål er
rigtig slemt, men også løg, æbler (sur frugt).
Jeg havde en gedigen nedtur for et par år siden, p.g.a. meget voldsomme
oplevelser i familien (bl.a et selvmord) og et par andre alvorlige ting, der
skete lige oven i hinanden. I knapt to år gik jeg med en så irriteret
tyktarm som var ved at knække mig endnu mere - men jeg vidste godt hvad der
udløste de. Nu nævner du at gåture er godt, det er også min erfaring, nu
hvor jeg har styr på maven igen, men dengang, der satte en gåtur eller anden
motion så meget skub i maven at jeg måtte styrte på toilettet eller havde
problemer med at få holdt mig til jeg kunne komme til et toilet. Det var et
stort problem, for det begrænsede min tilværelse fordi jeg ikke turde bevæge
mig langt væk fra tv. Alt jeg spiste gik lige igennem mig, og jeg tabte mig
6 kilo. Skal sige jeg i en lang periode havde fået jerntabletter, og dem
havde jeg nu også mistænkt for at ødelægge tarmen endnu mere. jeg var
desperat, men lægen sagde han ikke kunne hjælpe mig. Derfor gik jeg til en
anden læge (Carsten Vagn Hansen) og hans råd, det var altså min redning. Men
skrækken sidder stadig i mig - specielt den med når jeg føler jeg skal på
toilettet, og jeg ikke lige er i nærheden af et wc, men nu har jeg næsten
normale afføring og kan tåle meget mere alsidig kost, men dog er der stadig
visse ting jeg ikke spiser. og heller ikke jeg spiser op!!! Er jeg mæt er
jeg mæt, så er jeg ligeglad med hvad andre tænker. Min mave kan slet ikke
tåle jeg overspiser. Jeg kan slet ikke nøjes med to. tre måltider, men må
småspise ind imellem.
Lene
"Peter Knutsen (usenet)" <peter@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
news:432b64aa$0$67262$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
> Anne-Marie Keller wrote:
>> Hej.
>> Jeg har været plaget af irritabel tyktarm i nu 5 år, og er ved at være
>> desperat for at finde en måde at komme det til livs på. Jeg har prøvet
>> Duspatalin, som virkede i starten, men virkningen er aftaget. Jeg
>
> Jeg har haft tyktarmskatar (teknisk set har jeg det vel stadig), og fik
> derfor tilsidst ordineret duspatalin af min læge. Jeg tog det som
> anbefalet, tre gange om dagen (før hvert måltid) i nogle uger, og derefter
> gik jeg over til at tage det efter behov.
>
> Det er nu næsten to år siden jeg sidst havde brug for en pille. Det
> gælder, for mig, om at spise ordentligt (jeg har en tendens til at springe
> et måltid over en gang imellem. Det er dumt, generelt, men for mig er det
> ekstra dumt), drikke masser af vand, holde meget igen med cola, og
> lejlighedsvis undgå stærkt krydret mad. Og så naturligvis undgå stress. Da
> jeg fik pillerne havde jeg ikke egen bolig, men måtte tage til takke med
> hvad jeg kunne få af husly, og det var absolut ikke sundt. Nu har jeg egen
> lejlighed, og kan derfor vælge uciviliserede mennesker fra.
>
> Jeg er også blevet rigtig god til at stoppe med at spise når mit
> fordøjelsessystem har fået nok. Jeg har aldrig været typen der absolut
> skulle spise op, men her de seneste er jeg blevet ekstrem "følsom" over
> for de signaler jeg får dernedefra, og lige pludselig "ved" jeg bare at nu
> skal jeg stoppe med at spise.
>
> Højst sandsynligt så er jeg paranoid, i og med at det 80% til 95% af
> gangene bare er ren indbildning, uden at der er nogle fysiologiske
> signaler. Det er tit en overreaktion, fra min side. Men det er trods alt
> sådan, typisk, at jeg først "mærker" signalet (som altså nogle gange er
> der, er jeg sikker på) når jeg stort set er færdig med mit måltid. Det er
> ikke fordi jeg stopper efter to mundfulde.
>
> Jeg sørger også for at få strakt kroppen godt ud, især efter måltider.
> Dybest set er sidde-stillingen ikke naturlig for os som art. Vi har
> udviklet os til at stå, gå, ligge, løbe og kravle. De tre førstnævnte er
> gavnlige for fordøjelsessystemet, og de to sidstnævnte giver meget få
> problemer (når man anstrenger sig mindskes blodtilførslen til
> fordøjelsessystemet), eller slet ingen. At sidde, derimod, er noget
> forholdsvis nyt, som vi slet ikke har vænnet os til, rent genetisk.
>
> Sid op når du absolut skal, f.eks. på job, eller ved computeren, eller når
> du besøger folk eller selv har gæster. Men resten af tiden kan du med stor
> fordel flade ud, når du læser, eller ser TV, eller lytter til musik.
>
> Jeg har altid været glad for at ligge ned, men selv om det nok ikke er
> sådan for dig nu, så kan du vænne dig til det.
>
>> motionerer, spiser masser af fibre og driker masser af vand. Dette gør
>> dog
>
> Regelmæssig motion var også en af doktormandens anbefalinger. Jeg synes at
> gåture generelt virker godt for fordøjelsen, i forhold til andre
> motionsformer. Jeg gætter på at tarmsystemet nærmest bliver "masseret" når
> man trasker en halv-lang tur.
>
> Mælk føles også godt, og det behøver slet ikke være af de fede typer.
>
>> ingen forskel. På nettet fandt jeg en klinik der tilbyder hydroterapi
>
> Overhovedet ingen?
>
>> (tarmskylning), klinikken siger at de kan afhjælpe irritabel tyktarm.
>> Denne behandling er ret kostbar (2000 kr. for tre behandlinger), og jeg
>> søger derfor folk der har prøvet behandlingen, for at finde ud af om det
>> virker,
>
> Jeg har ikke prøvet det, men hvis du får dine gåture, og drikker to glas
> mælk om dagen, og følger din læges råd, og i øvrigt husker alle dine
> måltider (evt. også tager mellemmåltider), og sørger for at flade ud
> hyppigt, uden at det eliminerer dit problem, så bliver du jo nødt til at
> prøve noget nyt.
>
> Og en tarmskylning *er* en reel påvirkning af din fysiologi, hvorimod
> krystalhealing, håndspålæggelse og andet er uden målbar fysisk påvirkning.
> Så jeg synes du skal være åben over for det.
>
>> før jeg investerer så mange penge.
>> Hvis der er nogen der har erfaring, så skriv venligst.
>
> En anden ting: Hvis du ikke har kontrol over dit liv, så gør noget ved
> det. Hvis du bor sammen med en kæreste, så forsøg at bo alene i et stykke
> tid (uden nødvendigvis at droppe ham. Man behøver jo ikke bo sammen), hvis
> der er den mindste smule problemer mellem dig og ham. Hvis dit job
> stresser sig, så sig op. Selv hvis du dermed risikerer at ryge på
> dagpenge, eller kontanthjælp, så er dit velbefindende vigtigere end din
> økonomi.
>
> Hvis der er en person du ser hyppigt, som stresser dig, så skær kraftigt
> ned på kontakten.
>
> Find ud af hvad der stresser dig. Mærk efter (husk på at du er en kvinde.
> Det var meget sværere for mig at hitte ud af den slags), identificér
> problemerne, og fjern dem med hård hånd.
>
> Og hvis det ikke hjælper, så tager du den dér tarmskylning.
>
> --
> Peter Knutsen
> sagatafl.org