/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Hvornår har et barn rådert over egne penge~
Fra : Michael Jensen


Dato : 16-08-05 14:13

Efter en debat andensteds på nettet, vil jeg godt have svar på et spørgsmål.

Hvornår har et barn råderet over penge, som barnet selv tjener? Først når
det fylder 18 år, eller hvad. Kom gerne med nogle paragraffer.

På forhånd tak!



 
 
Kevin Edelvang (16-08-2005)
Kommentar
Fra : Kevin Edelvang


Dato : 16-08-05 14:30

Michael Jensen wrote:

> Hvornår har et barn råderet over penge, som barnet selv tjener? Først
> når det fylder 18 år, eller hvad. Kom gerne med nogle paragraffer.

Et barn har altid råderet over egne penge, det må være det klare juridiske
udgangspunkt. I forældremyndighedslovens § 2, stk. 3 hedder det dog:

"Forældrene kan anvende barnets indtægter til dets underhold i passende
omfang og under hensyntagen til deres og barnets stilling."

Forældrene (her ensbetyndede "indehaveren/indehaverne af
forældremyndigheden) kan altså "bruge" af barnets penge på barnets vegne,
f.eks. til indkøb af tøj og lignende. Det skal dog understreges, at
forældrene selv har pligt til at forsørge sine børn, og derfor ikke kan
kræve, at barnet selv arbejder for at tjene til opfyldelse af basale behov.

Uden at være decideret ekspert på området (selvom familieret er et af mine
største interesseområder) vil jeg vurdere, at ovenstående paragraf er en
undtagelse fra det almengyldige udgangspunkt, at enhver selv har råderet
over egen formue. Jeg har ikke undersøgt retspraksis på området, men kunne
forestille mig, der ikke var meget at komme efter på den front.

Mvh
Kevin Edelvang



Søren G (16-08-2005)
Kommentar
Fra : Søren G


Dato : 16-08-05 14:34


"Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid> wrote in message
news:4301ea6a$0$18637$14726298@news.sunsite.dk...
> Michael Jensen wrote:
>
> > Hvornår har et barn råderet over penge, som barnet selv tjener? Først
> > når det fylder 18 år, eller hvad. Kom gerne med nogle paragraffer.
>
> Et barn har altid råderet over egne penge, det må være det klare juridiske
> udgangspunkt. I forældremyndighedslovens § 2, stk. 3 hedder det dog:

Nej først fra det blive 15 år. Dog har barnet råderet over penge det har
fået i gave.

--
Søren



Henning Makholm (16-08-2005)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 16-08-05 14:42

Scripsit "Kevin Edelvang" <virker@ikke.invalid>
> Michael Jensen wrote:

>> Hvornår har et barn råderet over penge, som barnet selv tjener? Først
>> når det fylder 18 år, eller hvad. Kom gerne med nogle paragraffer.

> Et barn har altid råderet over egne penge, det må være det klare juridiske
> udgangspunkt.

Nej. Udgangspunktet, fastslået i værgemålslovens §1 stk 2, er at
mindreårige *ikke* kan råde over deres formue:

§1. Børn og unge under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, er
mindreårige og dermed umyndige. Unge under 18 år, der har indgået
ægteskab, er dog mindreårige og dermed umyndige, hvis statsamtet
ved tilladelsen til ægteskabet har fastsat vilkår herom.

Stk. 2. Mindreårige kan ikke selv forpligte sig ved retshandler eller
råde over deres formue, medmindre andet er bestemt.

Stk. 3. For så vidt ikke andet særlig er bestemt, handler værgerne på
den mindreåriges vegne i økonomiske anliggender.

Dette udgangspunkt fraviges i §42 som bl.a. *udtager* penge som børn
over 15 selv har tjent, fra hovedreglen:

§42. Umyndige råder selv over,

1) hvad de har erhvervet ved eget arbejde, efter at de er fyldt
15 år, eller efter at de er frataget den retlige handleevne,
2) hvad de har fået til fri rådighed som gave eller
som friarv ved testamente, og
3) hvad værgen har overladt dem efter § 25, stk. 3.

Stk. 2. Rådigheden omfatter også indtægter af det erhvervede, og hvad
der træder i stedet herfor. Den medfører ikke adgang til at påtage
sig gældsforpligtelser.

Hermed burde Michaels spørgsmål også være besvaret:

> Hvornår har et barn råderet over penge, som barnet selv tjener?

Hvis pengene er tjent efter barnet er fyldt 15 år: straks.
Hvis pengene er tjent inden barnet er fyldt 15 år: når han/hun fylder
18 eller forældrene giver lov til det.

--
Henning Makholm "I ... I have to return some videos."

Kevin Edelvang (16-08-2005)
Kommentar
Fra : Kevin Edelvang


Dato : 16-08-05 16:11

Henning Makholm wrote:

> Nej. Udgangspunktet, fastslået i værgemålslovens §1 stk 2, er at
> mindreårige *ikke* kan råde over deres formue:

Dumme mig. Min hjerne er åbenbart stadig på sommerferie. Det er det vist
snart på tide at få gjort noget ved.

Mvh
Kevin Edelvang



Søren G (16-08-2005)
Kommentar
Fra : Søren G


Dato : 16-08-05 14:32


"Michael Jensen" <mcje84spam@fjerngmail.com> wrote in message
news:4301e65b$0$42225$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hvornår har et barn råderet over penge, som barnet selv tjener? Først når
> det fylder 18 år, eller hvad. Kom gerne med nogle paragraffer.

Jeg kan ikke lige give dig linket til en specifik §, men jeg kan give dig
linket her http://www.familieadvokaten.dk/Emner/352.html

> På forhånd tak!

Velbekommen

--
Søren



Michael Jensen (16-08-2005)
Kommentar
Fra : Michael Jensen


Dato : 16-08-05 19:02

Jeg takker for alle de gode svar



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408952
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste