/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
stereo matching
Fra : Jakob NIelsen


Dato : 03-08-05 20:17

Jeg er i gang med (får leget med en del hen ad vejen) at opbygge en
ekstruderet 3d-model ud fra to billeder med kameraet sideforskudt relativt
til hinanden.
For at opbygge modellen skal man matche pixels i det ene billede med den
pixel der repræsenterer samme position på objektet i det andet billede. Det
kændes på engelsk som "stereo matching". Det er en kunst i sig selv med
mange mulige algoritmer. Jeg genopfandt en af dem og tester nu på
hjemmelavede billeder med en vis succes, men i praksis har jeg svært ved at
optage brugbare billeder. Dels skal billedernes vandrette plan være
samfaldende og dels skal belysningen være ens. Mit kamera er en bilig model
med lidt tilfældig eksponeringstid, så...

jeg vil høre om nogen her kender allerede-optagede gode billeder til
stereomatching. Jeg kan ikke finde nogle brugbare eksempler online. Ofte er,
i lille udgave med dårlig kvalitet, billederne gengivet i rapporterne, men
jeg søger nogle der er brugbare i deres nuværende form.



 
 
Ulrik Smed (03-08-2005)
Kommentar
Fra : Ulrik Smed


Dato : 03-08-05 22:55

Jakob NIelsen wrote:
> jeg vil høre om nogen her kender allerede-optagede gode
> billeder til stereomatching. Jeg kan ikke finde nogle brugbare
> eksempler online. Ofte er, i lille udgave med dårlig kvalitet,
> billederne gengivet i rapporterne, men jeg søger nogle der er
> brugbare i deres nuværende form.

Jeg tog engang et af min boa:
http://home19.inet.tele.dk/ulsm/Zara/3D/3d-zara.jpg
Ok, det går nok også ind under "lille og dårlig", men virker fint for mig.
Mit kamera er heller ikke for godt. Det er forresten vigtigt ikke at bruge
blitz hvis den er indbygget, for så flytter skyggerne sig fra det ene
billede til det andet. Det her er bare et "stereogram", det med stereo
matching ved jeg ikke om har noget direkte med stereogrammer at gøre.

--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark



Jakob Nielsen (04-08-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 04-08-05 12:59

> Jeg tog engang et af min boa:
> http://home19.inet.tele.dk/ulsm/Zara/3D/3d-zara.jpg
> Ok, det går nok også ind under "lille og dårlig",

Nopes! Det går ind under godt og med rigtig fint motiv!
Det er snuppet og med tak.
Eneste "problem" er at det er jpg, som jo piller lidt i billedet. Jeg har
oplevet nogle firkantede blokke med forskudt dybde i mine (også)
jpg-billeder. Du har vel ikke en rå udgave?

>men virker fint for mig.
> Mit kamera er heller ikke for godt. Det er forresten vigtigt ikke at bruge
> blitz hvis den er indbygget, for så flytter skyggerne sig fra det ene
> billede til det andet. Det her er bare et "stereogram", det med stereo
> matching ved jeg ikke om har noget direkte med stereogrammer at gøre.

Matching har noget med stereogrammer at gøre. Koden, der matcher, fungerer
som vores eget synscenter men hensyn til at finde dybden i billedet udfra
forskydningen. Så kan man opbygge en 3d-model af den synlige overflade.

Hvordan bar du dig ad med at optage billedet? Jeg bemærker at du _kun_ har
en sideværts forskydning af pixels.




Ulrik Smed (05-08-2005)
Kommentar
Fra : Ulrik Smed


Dato : 05-08-05 00:37

Jakob Nielsen wrote:
>> Jeg tog engang et af min boa:
>> http://home19.inet.tele.dk/ulsm/Zara/3D/3d-zara.jpg
>> Ok, det går nok også ind under "lille og dårlig",
>
> Nopes! Det går ind under godt og med rigtig fint motiv!
> Det er snuppet og med tak.
> Eneste "problem" er at det er jpg, som jo piller lidt i
> billedet. Jeg har oplevet nogle firkantede blokke med forskudt
> dybde i mine (også) jpg-billeder. Du har vel ikke en rå udgave?

Jo, jeg har faktisk en BMP her, som er lidt større.
http://home19.inet.tele.dk/ulsm/Zara/3D/3d-zara.bmp

Men den er sat sammen af disse to orignalbilleder som er i JPG, da kameraet
levere i det format. De er dog i det mindste ikke gen-komprimeret til JPG,
som det første, mindre JPG er.
http://home19.inet.tele.dk/ulsm/Zara/3D/DSC0001.jpg
http://home19.inet.tele.dk/ulsm/Zara/3D/DSC0002.jpg

> Matching har noget med stereogrammer at gøre. Koden, der
> matcher, fungerer som vores eget synscenter men hensyn til at
> finde dybden i billedet udfra forskydningen. Så kan man
> opbygge en 3d-model af den synlige overflade.

Ok, det lyder rimelig langhåret. Men RET spændende!

> Hvordan bar du dig ad med at optage billedet? Jeg bemærker at
> du _kun_ har en sideværts forskydning af pixels.

Jeg har nok været lidt heldig, både med at min kære slange pænt blev
liggende meget stille, og med at få flyttet kameraet lige tilpas. Jeg
tog simpelthen et billede på ca. 20 cm's afstand, og derefter flyttede jeg
mig en små 10 cm til højre og vinklede kameraet ind igen, og tog et til. Jeg
tænkte på at man kunne lave en spejl-anordning til at sætte foran kamearet,
udformet som to små periskoper der stak ud til hver side, og som kunne
justeres i vinkel alt efter afstanden til motivet. Så kunne man ret let tage
disse billeder, også med blitz, og uden at skulle dekomprimere og klippe
sammen og komprimere igen.

Har du prøvet at søge på googles billedsøger, efter stereogram? Jeg fandt et
rimeligt et her:
http://www.calresco.org/pic5/4dwire.gif
De fleste er godt nok af den type med et random-mønster hvori billedet er
indkodet. De er også meget sjove.

--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark



Jakob Nielsen (05-08-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 05-08-05 12:01

> Ok, det lyder rimelig langhåret. Men RET spændende!

I grundformen er det ikke spor langhåret.
Hvis dine kameraer kun er forskudt langs "x-aksen" i billedeplanet, så vil
en pixel også kun være forskudt vandret fra det ene billede til det andet.
Du skal altså bare for alle pixels i det ene billede søge den tilsvarende
pixel i det andet. Det kan gøre ret pålideligt og let med mindre sum af
kvadratet på fejlene. Du matcher ikke pixels med pixels men blokke af pixels
hvor den relevante pixel er i centrum. Se hvor godt en blok matcher alle
blokke med centrum på linien og tag den bedste.
Forskydningen giver en ide om afstanden. For at beregne den præcise afstand
i 3d skal man tage hensyn til kameraet, men man kan stadig lave en rimelig
model hvor man bare bruger forskydningen uden videre behandling.
Der er mere komplekse metoder, men denne virker faktisk ok.

> Jeg har nok været lidt heldig, både med at min kære slange pænt blev
> liggende meget stille, og med at få flyttet kameraet lige tilpas.
> Jeg
> tog simpelthen et billede på ca. 20 cm's afstand, og derefter flyttede jeg
> mig en små 10 cm til højre og vinklede kameraet ind igen, og tog et til.

Ja, det er lykkedes ret godt for dig.

>Jeg tænkte på at man kunne lave en spejl-anordning til at sætte foran
>kamearet,
> udformet som to små periskoper der stak ud til hver side, og som kunne
> justeres i vinkel alt efter afstanden til motivet. Så kunne man ret let
> tage
> disse billeder, også med blitz, og uden at skulle dekomprimere og klippe
> sammen og komprimere igen.

Det lyder faktisk som en god ide. Mener du noget ala det her (kopier evt.
til notepad)
^ ^
| |
| |
| |
| |
\ | \ / | /
\|_____\ /_____|/
\ |\/| /
| |
| |
| |
KAMERA

Det virker som den helt rigtige løsning. Gad vide hvorfor jeg ikke har læst
om den nogen steder. Så skal kanten af de midterste spejle bare stå lodret
relativt til kameraet og alt burde være vel.

> Har du prøvet at søge på googles billedsøger, efter stereogram? Jeg fandt
> et
> rimeligt et her:
> http://www.calresco.org/pic5/4dwire.gif
> De fleste er godt nok af den type med et random-mønster hvori billedet er
> indkodet. De er også meget sjove.

teksturen er næsten det vigtigste når der skal matches. Kunstige billeder
som det der er lidt svært at bruge. Det er derfor din slange var så
velegnet.



Ulrik Smed (05-08-2005)
Kommentar
Fra : Ulrik Smed


Dato : 05-08-05 17:26

Jakob Nielsen wrote:

> I grundformen er det ikke spor langhåret.
> Hvis dine kameraer kun er forskudt langs "x-aksen" i
> billedeplanet, så vil en pixel også kun være forskudt vandret
> fra det ene billede til det andet. Du skal altså bare for alle
> pixels i det ene billede søge den tilsvarende pixel i det
> andet. Det kan gøre ret pålideligt og let med mindre sum af
> kvadratet på fejlene. Du matcher ikke pixels med pixels men
> blokke af pixels hvor den relevante pixel er i centrum. Se
> hvor godt en blok matcher alle blokke med centrum på linien og
> tag den bedste.
> Forskydningen giver en ide om afstanden. For at beregne den
> præcise afstand i 3d skal man tage hensyn til kameraet, men
> man kan stadig lave en rimelig model hvor man bare bruger
> forskydningen uden videre behandling.
> Der er mere komplekse metoder, men denne virker faktisk ok.

Ok, det forstår jeg egentlig godt. Ta'r nok lidt regnekraft at scanne de to
billeder igennem på den måde, men det klarer en moderne computer vel pænt
hurtigt.

> Det lyder faktisk som en god ide. Mener du noget ala det her
> (kopier evt. til notepad)
> ^ ^
> | |
> | |
> | |
> | |
> \ | \ / | /
> \|_____\ /_____|/
> \ |\/| /
> | |
> | |
> | |
> KAMERA
>
> Det virker som den helt rigtige løsning. Gad vide hvorfor jeg
> ikke har læst om den nogen steder. Så skal kanten af de
> midterste spejle bare stå lodret relativt til kameraet og alt
> burde være vel.

Heh, jeg lavede for noget tid siden den her tegning:
http://home19.inet.tele.dk/ulsm/temp/stereoforsats.bmp
Fuldstændig identisk!

> teksturen er næsten det vigtigste når der skal matches.
> Kunstige billeder som det der er lidt svært at bruge. Det er
> derfor din slange var så velegnet.

Ja, det kan der være noget om. Med sådan en 'stereoforsats' ville man jo
forresten også let kunne have taget billedet selvom den havde bevæget sig.
Ku' være sjovt at lave en.

--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark



Jakob Nielsen (05-08-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 05-08-05 19:50

> Heh, jeg lavede for noget tid siden den her tegning:
> http://home19.inet.tele.dk/ulsm/temp/stereoforsats.bmp
> Fuldstændig identisk!

Jeg tør væde på at du har fundet Sten (og stoffers) tidsmaskine og direkte
har hugget mi idé!

> Ja, det kan der være noget om. Med sådan en 'stereoforsats' ville man jo
> forresten også let kunne have taget billedet selvom den havde bevæget sig.
> Ku' være sjovt at lave en.

Jeg vil prøve at finde mig nogle spejlstumper og lege med ideen. Det burde
jo nok kunne skaffes. Takker for at du fik skruet mig ind på den tankebane.



Uffe Ravn (05-08-2005)
Kommentar
Fra : Uffe Ravn


Dato : 05-08-05 00:02


"Ulrik Smed" <ulsm@post1.tele.dk> skrev

> Jeg tog engang et af min boa:
> http://home19.inet.tele.dk/ulsm/Zara/3D/3d-zara.jpg

Nice!

Mvh. Uffe Ravn



pm (05-08-2005)
Kommentar
Fra : pm


Dato : 05-08-05 07:29

Hvordan betrages stereobilledet korrekt ?
Jeg havde en faster, som ejede et apparat, hvor man betragtede et
dobbeltbillede gennem to glasruder. Billedet blev sat umiddelbart foran
"kassen" på en klemme, der kunne skydes frem og tilbage. Vi taler 1950

Apparater var lavet i træ, bortset fra ruderne...forståes, og billederne var
i postkortstørrelse med motiver fra Ægypten.... dem jeg husker bedst

PM



Martin Larsen (05-08-2005)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 05-08-05 11:53

"pm" <ps98@tzeliamail.dk> skrev i en meddelelse news:42f30753$0$75101$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Hvordan betrages stereobilledet korrekt ?
> Jeg havde en faster, som ejede et apparat, hvor man betragtede et dobbeltbillede gennem to glasruder. Billedet blev sat
> umiddelbart foran "kassen" på en klemme, der kunne skydes frem og tilbage. Vi taler 1950
>
Nej,- jeg har set er fra begyndelsen af 1900.
Og det var ikke kun kommercielle billeder - private havde
også mulighed for at anskaffe sig et kamera med 2 linser.

Senere kom farvediasudgaven i plastic som en overgang
var populær i DK i slutningen af 50'erne. Her kunne man
også selv anskaffe sig et apparat som kunne optage på disse
små hjul (dia ca 10cm) med film. Billedhjulene solgtes
ofte fra souvenirkiosker ol.

Jeg spår en en renæssance for 3D med digitalteknik

Mvh
Martin



Ulrik Smed (05-08-2005)
Kommentar
Fra : Ulrik Smed


Dato : 05-08-05 17:36

pm wrote:
> Hvordan betrages stereobilledet korrekt ?
> Jeg havde en faster, som ejede et apparat, hvor man betragtede
> et dobbeltbillede gennem to glasruder. Billedet blev sat
> umiddelbart foran "kassen" på en klemme, der kunne skydes frem
> og tilbage. Vi taler 1950
>
> Apparater var lavet i træ, bortset fra ruderne...forståes, og
> billederne var i postkortstørrelse med motiver fra Ægypten....
> dem jeg husker bedst

De to glas har nok været to prismer der kunne 'flytte' billederne sammen i
synsfeltet. Man kan godt se mit billede uden apparatet, men det kræver at
man kan gøre sig bælgøjet, så det højre øje peger mod det højre billede, og
det venstre mod det venstre billede. Andre billeder er omvendte, så man skal
gøre sig skeløjet i stedet for, så man krydser blikket over til modsatte
side. Ved den første type kan det hjælpe at holde et stykke pap op imellem
billederne, for at få det til at virke.

En virtual reality hjelm ville gøre det let.

--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408928
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste