Livsafslutningen, som religion gør sig klog på
Livet er interessant - døden er ikke. Statsmagten skal helt overlade til
folk selv, hvad skal ske, når sygdom betyder nul håb.
Det er religiøst sentimentalitet at se selvmord som uværdigt -
livstestamente bør adlydes af læger, ligesom læger ikke kan sige nej til at
udføre aborter, hvis de har taget job på gynækologisk afdeling.
Præster fremmer hallucination og anden sindsyge, når de påstår at hellige
bøger giver indsigt i efterliv. Islam blev magtfuld alene ved at love
paradis til helligkrigere (og derved skabe soldater-dødsforagt), og
kristendommen gjorde engang det samme, men er nu civiliseret på lagt højere
niveau. Det bør vi tage konsekvensen af.
One should die proudly when it is no longer possible to live
proudly. Nietzsche
"En smule gift af og til, det giver behagelige drømme. Og tilsidst al for
meget gift til en behagelig død.Nietzsche
For at undgå sin fjende har Fannius dræbt sig selv. Hvilken
galskab at dø af frygt for døden. Martial
Man skal aldrig tilgive kristendommen, at den har misbrugt den døendes
svaghed til samvittigheds-voldtægt, at den har misbrugt selve
måden at dø på til værdidomme over menneske og fortid! - Her drejer det sig
om på trods af alle fordommes fejheder at fremstille den rigtige, det vil
sige den fysiologiske værdsættelse af den såkaldte naturlige : der til
syvende og sidst også kun er en "unaturlig" død, et selvmord.
Den skønneste sjælevandring er den, at man oplever at se sig selv genopstå i
en anden. Goethe
dø skal også du.
... Spurgt, hvad der er det saligste for mennesker, sagde
(Antisthenes): "At dø lykkelig".
Alle er delvis glade, når nogen de stod nær dør". Albert Camus
There is no man so blessed, that some who stand by his deathbed, won't hail
the occasion with delight Marcus Aurelius
At græde for meget over de døde er en krænkelse mod de levende.
Gammelt ordsprog
One should die proudly when it is no longer possible to live
proudly. Nietzsche
|