On Thu, 8 Sep 2005 10:35:00 +0200, "Lisbeth Jacobsen"
<lisbeth_jacobsenFJERNDETTE@hotmail.com> wrote:
>Er der nogen herinde, der har en fornemmelse af, hvad det vil betyde for en
>lejligheds værdi, om man hæver loftet? Og hvad et sådant arbejde vil koste.
Mht ejendomsvurderingen vil det umiddelbart ikke betyde noget, da man
endnu ikke er begyndt at indregne kubikmeterpriser - jeres lejlighed
vil fortsat blive vurderet ud fra den kvadratmeterpris, der bliver sat
for området.
Værdien af lejligheden ved et salg vil dog formentlig stige - her i
Kbh er det i hvert fald sådan, at lejligheder med stor loftshøjde
(udpræget herskabslejligheder) er mere eftertragtede og dermed også
højere prissat pr. kvm. end lejligheder med alm. loftshøjde i samme
kvarter.
Hvis I laver det lidt tjekket med f.eks. ovenlysvinduer, så trækker
det næppe nedad.
Men om det vil stige tilltrækkeligt til at dække udgiften er ikke lige
til at sige, det skal der nok en lokal ejendomsmægler til for at
afgøre.
>Hvis lejligheden nedenunder hæver loftet (til kip) vil det altså ikke
>indebære en ekstra etage på lejligheden, men måske 1-1½ meter højere til
>loftet. En brugbar hems vil der formodentlig ikke engang kunne laves.
Mht. hems - hvis I alligevel skulle finde på at etablere en, f.eks. i
et børneværelse, så tæller arealet først med i lejlighedens areal, når
den del af hemsen, hvor frihøjden er over 100 cm, fylder mere end 4,5
kvm.
Er den større skal der (vist nok) søges byggetilladelse.
>Hvad vil det mon betyde for lejlighedens værdi at hæve loftet? På den ene
>side vil lejligheden uden tvivl blive pænere, da der p.t. er lavt til
>loftet - men det vil sandsynligvis også koste en del ekstra i varme. Og det
>vil ikke mindst koste en fandens masse at gennemføre ændringen.
Hvis der - som allerede nævnt er fint med isolering i taget, så vil
jeres rumareal stige med 50-75 kubikmeter brutto (hvis ellers det er
et tag med en hældning på 45 grader. Jo mindre hældning, jo større
rumareal, hvis jeg ellers har regnet rigtigt
.
Har I f.eks. 2,4 meter til loftet i forvejen skal I altså regne med at
skulle opvarme yderligere omkring 20-30 % rumareal.
Lars