/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
hjælp....!
Fra : AMN


Dato : 26-08-05 11:53

Kære Gruppe

Jeg skriver nu til denne gruppe i håb om at kunne få lidt opmuntring og
gode
råd.

Jeg er lige blevet mor for anden gang og har nu to dejlige små drenge. Ud
over disse drenge har jeg en dejlig mand og to dejlige misser på 11 og 5
år.

Vi bor i storbyen i en lejlighed og vores katte er derfor indekatte.

Mit problem er at tiden er gået for hurtigt og tingene ikke gået helt som
vi
havde troet. Da vi hentede vores ønske-katte for snat mange år siden var
det
med en forventning om at der ikke ville gå så forfærdelig mange år før vi
havde hus, have mm.
Men flere ting gjorde at mit studie trak ud og efterhånden begyndte
trangen
til at stifte familie at melde sig. Vi fik en søn og det var sådan set
også
fint med kattene og det hele. Der var mange der spurgte mig om jeg ikke
ville skille mig af med dyrene når der nu var kommet et barn i familien -
med tanke på allergier mm. Men jeg har altid været af den holdning at har
man taget ansvaret for et dyr, så har man ansvaret for det i lyst og nød.
Aflivning ville aldrig kunne komme på tale.
Desuden ville der jo ikke gå så lang tid før vores misser og os ville få
mere plads - troede jeg.

Nu tre år efter vi fik vores søn har vi fået endnu en lille dreng. Vi
sidder
stadig i vores lille lejlighed og sådan som udviklingen har været bliver
der
ikke noget hus og have til os de næste mange år. Boligpriserne er løbet
fra
os og vi har simpelthen ikke råd.

Jeg er begyndt at blive meget stresset og kan ikke længere overskue den
manglende plads, rengøring efter katte, børn mm. Med hænderne fuldt
optaget
af børn er der desværre ikke længere tid og overskud til at give kattene
den
omsorg de behøver. Dette har så givet vores yngste kat nogle
adfærdsproblemer. Han er begyndt at tisse på ting han finder på gulvet.
Det gør det bestemt ikke bedre for mig. Der går ikke en dag nu, hvor jeg
ikke græder og er deprimeret over hele situationen. Jeg er klar over at vi
selv er skyld i alt, men mellem bleskift, natlige amninger hver 3. time,
en
3-årig i trodsalderen som giver mig kamp til stregen, så kan jeg
simpelthen
ikke magte mere. Jeg føler mig så magtesløs og utilstrækkelig som mor og
husmor. Jeg er ved at gå til i kampen for at holde babytingene fri for
kattehår og gulvet rent og velduftende trods tis!

Jeg havde aldrig troet at jeg skulle sige dette her, men jeg kan ikke
magte
at holde husdyr som situationen er lige nu. Det er synd for dem og for os.
De er her, men får kun et minimum af opmærksomhed, ikke hvad de fortjener.
Vi har snakket med nogle, der tidligere har tilbudt at gve kattene et hjem
hos dem, men de har ikke længere mulighed (har nu 3 andre katte).
Aflivning
kan aldrig komme på tale.
Jeg ville meget gerne finde mine katte et bedre hjem end jeg kan give dem,
men jeg har svært ved at tro at nogle vil have dem. Den lille har udover
sit
tisse-problem også et problem med opkastninger. Hans spiserør er
forsnævret
(siger dyrlægen - hvilket er normalt for den race, siger han også) så hvis
han spiser for meget og for hurtigt - hvilket han altid gør, så kaster han
op igen.

Alt dette er for meget for mig, lige nu i en lille lejlighed. Hele tiden
at
skulle passe på at der ikke er tis eller bræk nogen steder, som ungerne
kan
komme til.

Hvad skal jeg gøre? Jeg er klar over at jeg sikkert vil få en del negative
svar, men tro mig, jeg ved at jeg burde have overvejet dette før vi
anskaffede os kattene, men på det tidspunkt var vores arbejdssituation og
økonomi anderledes. Nu er situationen imidlertid som den er, og ingen
bebrejder mig dette mere end mig selv.
Jeg har haft kat de sidste 29 år af mit liv og havde aldrig troet at det
skulle blive en belastning for mig, men det er det nu.
Håber nogen derude kan sætte sig ind i situationen og give mig et godt
råd.

Anne




--
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 116 spam-mails.
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent gratis SPAMfighter her: www.spamfighter.dk



 
 
Ukendt (26-08-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 26-08-05 13:39

"AMN" <amn@nospam2anmeni.dk> skrev i en meddelelse news:430ef492$0

> Hvad skal jeg gøre? Jeg er klar over at jeg sikkert vil få en del negative
> svar, men tro mig, jeg ved at jeg burde have overvejet dette før vi
> anskaffede os kattene, men på det tidspunkt var vores arbejdssituation og
> økonomi anderledes. Nu er situationen imidlertid som den er, og ingen
> bebrejder mig dette mere end mig selv.

Du skal ikke bebrejde dig selv. Nogengange kan tingene godt tage overhånd,
og to børn i blealderen, kan være ganske hårdt i sig selv. Det husker jeg i
hvert fald tydeligt.

Du kan evt. prøve og skrive til Dorthe her fra gruppen på www.vildkat.dk .
Jeg tror dog at kattene skal være neutraliseret for, at komme på siden, men
det kan Dorthe, eller andre sikkert svare mere præcist på.

Du kan også annoncere kattene på www.dyrenettet.dk , www.dba.dk ,
+ www.guloggratis.dk + det lokale supermarked / købmand.

Den ældste kat kan måske blive svær, at omplacere pga. dens alder, men mon
ikke, at der sidder mennesker rundt om i DK, der gerne vil have sådan en kat
også.

Jeg ønsker dig i hvert fald held og lykke med, at finde et nyt hjem til dem
til dem. Kattene kan sikkert også mærke, hvis du er stresset og dermed
sikkert også bliver nemmere irriteret.
Det vil nok give mere ro på for både kattene og jer, hvis de bliver
omplaceret, og det må jo være det bedste i længden for begge parter...


--
Mvh. www.tjekmig.dk
Nyt:
http://tjekmig.dk/forum/




Leyna (26-08-2005)
Kommentar
Fra : Leyna


Dato : 26-08-05 15:14

On Fri, 26 Aug 2005 12:53:06 +0200, "AMN" <amn@nospam2anmeni.dk>
wrote:


>Hvad skal jeg gøre? Jeg er klar over at jeg sikkert vil få en del negative
>svar, men tro mig, jeg ved at jeg burde have overvejet dette før vi
>anskaffede os kattene, men på det tidspunkt var vores arbejdssituation og
>økonomi anderledes. Nu er situationen imidlertid som den er, og ingen
>bebrejder mig dette mere end mig selv.

Det er svært at spå, især om fremtiden...

Jeg kan ikke se nogen grund til at skulle blive negativ over for din
situation. Den er vist rigeligt belastet i forvejen.

Men som der osse bliver foreslået andetsteds, så er vildkat.dk et
udemærket sted at starte. Det er ingen skam at omplacere, når det er
til kattens bedste. Jeg har skam selv en omplaceringskat, som nu
stortrives. Det gjorde den ikke i sit tidligere hjem. At se sådan et
dyr blive glad og tilfreds med tilværelsen og begynde at opføre sig på
en måde som man aldrig havde kunnet forestille sig, er altså ren lykke
- osse for de tidligere ejere.Vores Popsie er gået fra at være asocial
og smågnaven til at være en rigtig kælemis, som gnider sig op ad alt
og alle og så forsvarer hun hjemmet som en rigtig vagtkat.

Nu ved jeg ikke hvor du bor, men der er en del relativt billige huse
her i Jylland, så fat mod. Det skal nok gå alt sammen!
--
Leyna
http://www.tungogsmuk.dk
En forening for den brede del af befolkningen
Vi holder åbningsfest d. 3. september 2005
Skal du med?

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408926
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste