Jeg kan godt se du har et problem der!
Det første, der støder mig er, at din kone flytter så langt væk! Når man
har børn må man IMO affinde sig med, at man bliver mere bundet end hvis man
ikke har børn. En af de ting, der binder er, at man har et ansvar over for
sine børn, der lydder at de skal ha' mulighed for at se begge sine forældre
ubegrænset.
Da Martin og jeg i sin tid gik fra hinanden, fandt jeg en lejlighed, der lå
så tæt på Martin at ungerne selv ville kunne gå frem og tilbage af
stisystemer. Jeg ville langt hellere flytte væk fra denne by, da der er
relativt meget med stoffer, alkohol osv. At det så viste sig at vi ganske
simpelt ikke kunne leve uden hinanden og nu har et dejligt forhold er jo så
en anden sag!
Alle de beslutninger man tager, skal tages ud fra, hvad der er bedst for
børnene!! Mener din kone at det er bedst for jeres søn at flytte 2 timers
kørsel væk fra hans far?
Mht. dit problem, så synes jeg helt ærligt at din kone burde tænke sig mere
om! Tænk på jeres fælles barn og find en lejlighed i nærheden af hinanden,
så hun fortsat kan se de to mennesker hun har aller mest kær!
HVis ikke det kan lade sig gøre, ja så må du "bide i det sure æble" og
indse at du enten skal køre meget langt for at se din datter eller du må
flytte efter dem!! Det kan jo være din kone har en MEGET god grund til at
flytte så langt væk... Hvad ved jeg?!
Det er fair nok at man går fra hinanden hvis det ikke fungerer... Det er
også det bedste for barnet, men jeg kan virkelig ikke se nogen point i at
flytte så langt fra hinanden. Jeres datter har ikke selv valgt at blive sat
i denne verden, men når nu det er gjort, så lad hende dog ha' de 2 mennesker
hun elsker aller mest i denne verden inden for rækkevidde af hinanden!
Jeg ved godt dette ikke var det svar du søgte og jeg ved det ikke er dig
der flytter. Kan du ikke snakke med din kone een gang til? Jeg ville ønske
jeg kunne hjælpe dig mere, men det kan jeg desværre ikke. Held og lykke med
at finde ud af noget.
Rinnie Ilsøe