/ Forside / Teknologi / Hardware / Mac / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Mac
#NavnPoint
UlrikB 4810
kipros 1675
Klaudi 1010
myg 920
pifo 907
Stouenberg 838
molokyle 830
Bille1948 815
rotw 760
10  EXTERMINA.. 750
Identisk opsætning på flere computere
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 31-07-05 19:48

Ja hej igen :)

Kom lige til at spekulere på, at det egentlig ville være rart, hvis
man på en eller anden måde kunne lave en specialopsætning af OS X
med alle de programmer, drivere osv., som man har brug for og så
derefter gemme den på en DVD eller ekstern FW-disk, så den opsætning
blot kan installeres på flere computere.

Kan man egentlig det?
Det eneste problem, jeg umiddelbart kan få øje på er kaldenavnet,
som home-mappen jo tager navn efter. Det skal være forskelligt på
hver enkelt installation og det samme gælder for mailindstillingerne.

Mailindstillingerne kunne man selvfølgelig også bare rette bagefter,
for det tager jo ikke lang tid, men navnet på home-mappen er efter
sigende lidt "langhåret" at rette efterfølgende.

--
Hilsen
Madsen

 
 
Thomas Tvegaard (31-07-2005)
Kommentar
Fra : Thomas Tvegaard


Dato : 31-07-05 22:36

Thomas G. Madsen <nospam@madsen.tdcadsl.dk> wrote:

> Ja hej igen :)
>
> Kom lige til at spekulere på, at det egentlig ville være rart, hvis
> man på en eller anden måde kunne lave en specialopsætning af OS X
> med alle de programmer, drivere osv., som man har brug for og så
> derefter gemme den på en DVD eller ekstern FW-disk, så den opsætning
> blot kan installeres på flere computere.
>
> Kan man egentlig det?
> Det eneste problem, jeg umiddelbart kan få øje på er kaldenavnet,
> som home-mappen jo tager navn efter. Det skal være forskelligt på
> hver enkelt installation og det samme gælder for mailindstillingerne.
>
> Mailindstillingerne kunne man selvfølgelig også bare rette bagefter,
> for det tager jo ikke lang tid, men navnet på home-mappen er efter
> sigende lidt "langhåret" at rette efterfølgende.

Hvis du vil rulle den samme installation ud på flere computere, så er
der ét sted at starte:

<http://bombich.com/>

Her er softwaren (NetRestore) og beskrivelserne. Bemærk, at der snakkes
en del om NetBoot, som kræver en server, men firewire-disk fungerer
absolut fremragende og NetRestore kan både sættes til manuel eller
automatisk navngivning af klienter.

Mht. til brugermapper ville min anbefaling være kun at inkludere en
admin-bruger og så oprette øvrige brugere efterfølgende.

Er udrulningen for at opdatere eksisterende installationer, er det lidt
mere komplekst, men så sandelig muligt. Her er det mere et spørgsmål om
principper for den ønskede standardinstallation fx placering af lokale
brugermapper på samme eller en anden partition end OS.

På samme måde kan du forberede det template, som bestemmer indhold,
indstillinger og udseende af nye lokale brugere home-mappe.

Mulighederne er rigtigt mange, så det er mest et spørgsmål om at finde
den mest effektive løsning i forhold til antal computere og de
principper du vil anvende.


--
Venlig hilsen
Thomas Tvegaard
iChat/AOL: ttvegaard

Thomas G. Madsen (01-08-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 01-08-05 09:48

Thomas Tvegaard skrev:

> <http://bombich.com/>

Tak for det link.

> Bemærk, at der snakkes en del om NetBoot, som kræver en server,
> men firewire-disk fungerer absolut fremragende og NetRestore kan
> både sættes til manuel eller automatisk navngivning af
> klienter.

Det lyder lovende. Der er godt nok en server, men jeg tror at
FW-disken ville passe bedre til mit behov.

> Mht. til brugermapper ville min anbefaling være kun at inkludere
> en admin-bruger og så oprette øvrige brugere efterfølgende.

Men det vil vel så også betyde, at jeg efterfølgende skal til at
installere programmer på den brugerkonto. Et andet problem er
nok også, at der skal ligge Adobes Creative Suite på hver enkelt
computer, som hver især kræver et unikt serienummer, så det kan
nok også give problemer.

> Mulighederne er rigtigt mange, så det er mest et spørgsmål om at
> finde den mest effektive løsning i forhold til antal computere
> og de principper du vil anvende.

Jeg savner nogle hjemmesider, hvor de forskellige muligheder er
gennemgået, så hvis nogen har kendskab til sådan nogle, må I meget
gerne sige til.

--
Hilsen
Madsen

Bjarne D Mathiesen (02-08-2005)
Kommentar
Fra : Bjarne D Mathiesen


Dato : 02-08-05 07:36

Jeg har gjort det følgende:
1) min HD er partitioneret i 5 dele
a) swap-partition
b) Mac OS X
c) programmer fra andre end Apple
d) brugernes hjemme-mapper
e) diverse
2) jeg oprettede engang en 'tom' bruger med de indstillinger der skulle
være fælles (dock, serienumre der skal installeres bruger for bruger,
etc) og bruger denne som skabelon

ad 1a) det er simpelt at flytte swap til en separat partition. Grunden
til, at jeg gør det, er, at hvis swap bliver så stort, at der begynder
at blive for lidt plads på Mac OS X partitionen, så kan der virkeligt gå
kage i selve OS. Bombich har en udmærket vejledning i hvordan man
flytter swap - men kort og godt, så indsætter man en linje i /etc/fstab
og retter i /etc/rc

ad 1d) jeg opretter brugere som sædvanligt i kontrol-panelet, men går
derefter ind i Netinfo og retter hjemme-mappen. Derefter kopierer jeg
skabelonen over ved hjælp af ditto i Terminalen og retter så bruger og
gruppe til ved hjælp af chown

ad 1c) dette burde fikse dit problem med Adobe Creative Suite alt efter
hvor den gemmer sit serienummer.

ad 1b) Jeg har lige opdateret fra Panter til Tiger med en total
re-installation. Dette kunne jeg gøre uden de helt store problemer da
Mac OS X jo har sin egen partition. Det eneste problem er så
indstillingerne for brugerne. Ved hjælp af nidump og niload er de så
tilbageført - det eneste problem er så at alle passwords er røget sig en
tur, men det fikses nemt ved hjælp af installations CDen. For at
genoprette brugerne skal man muligvis - alt afhængig af ens opsætninger
- lige logge ind som root for at benytte niload.

--
Bjarne D Mathiesen
København N ; Danmark ; Europa
----------------------------------------------------------------------
denne besked er skrevet i et totalt M$/Intel-frit miljø
MacOS X 10.4.2 Tiger ; Mozilla 1.8b1 ; PowerPC G4 800MHz
http://mozilla.mathiesen.info/
http://webadmin.mathiesen.info/

Thomas G. Madsen (02-08-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 02-08-05 11:38

Bjarne D Mathiesen skrev:

> Jeg har gjort det følgende:

[Snip]

Tak for vejledningen, Bjarne.

--
Hilsen
Madsen

Morten Reippuert Knu~ (01-08-2005)
Kommentar
Fra : Morten Reippuert Knu~


Dato : 01-08-05 10:18

Thomas G. Madsen <nospam@madsen.tdcadsl.dk> wrote:

> Kom lige til at spekulere på, at det egentlig ville være rart, hvis
> man på en eller anden måde kunne lave en specialopsætning af OS X
> med alle de programmer, drivere osv., som man har brug for og så
> derefter gemme den på en DVD eller ekstern FW-disk, så den opsætning
> blot kan installeres på flere computere.

> Kan man egentlig det?

Ja. asr som findes på enhver Mac OS X installation kan håndtere den
opgave osse over netværket. Læs "man asr", i 10.4 kan asr broadcaste
et image. Der er flere fronends til asr, herunder Diskværktøj,
CarbonCopyCloner, Netrestore osv.

Det smarteste er dog at gøre det via en central netboot/netinstall
server (kræver Mac OS X Server), da den første løsning kræver at du
boot dine klienter fra disk eller DVD/CD.

> Det eneste problem, jeg umiddelbart kan få øje på er kaldenavnet,
> som home-mappen jo tager navn efter. Det skal være forskelligt på
> hver enkelt installation og det samme gælder for mailindstillingerne.

Et asr image kan sagtens sættes op, så maskinen ikke er konfigureret
mht bruger konti - dvs at første gang maskinen bootes vil indstilings
assistenten komme op. Mht. globale indstillinger kan du osse inkludere
dem i dit asr image ved at customize den skabelon som bruges til at
konstruere de nye home mapper. skabelonerne ligger:

/System/Library/User\ Templates

Det rigtigt smarte er dog at sætte en Open Directory server op hvor du
styrer dine brugere. Så behøver du ikke at køre indstillings assistent
på hver maskine. Du binder blot dit asr image til OD serveren. Dine
brugere kan sagtens bruge en lokal home mappe selv om brugeren hentes
(og valideres fra OD serveren)

> Mailindstillingerne kunne man selvfølgelig også bare rette bagefter,
> for det tager jo ikke lang tid, men navnet på home-mappen er efter
> sigende lidt "langhåret" at rette efterfølgende.

dem kan OD serveren osse sende ud, men lidt dimseri

på <http://www.bombich.com/mactips/index.html> er der en række let
tilgængelige artikler der kan hjælpe dig igang.

--
Morten Reippuert Knudsen <http://blog.reippuert.dk>

PowerMac G5: 1.6GHz, 1.25GB RAM, 300+300GB SATA, 8xDVD+/-RW, Bluetooth
mus + tastatur, R9600PRO, iSight, eyeTV200 & LaCie Photon18Vision TFT

Thomas G. Madsen (01-08-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 01-08-05 10:50

Morten Reippuert Knudsen skrev:

> på <http://www.bombich.com/mactips/index.html> er der en række let
> tilgængelige artikler der kan hjælpe dig igang.

Mange tak. Jeg vil straks gå i gang med at studere det nærmere.

--
Hilsen
Madsen

Thomas G. Madsen (21-08-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 21-08-05 16:59

Thomas G. Madsen skrev:

> Det eneste problem, jeg umiddelbart kan få øje på er kaldenavnet,
> som home-mappen jo tager navn efter. Det skal være forskelligt på
> hver enkelt installation [..]

Og behøver det så egentlig det?
Jeg mener, hvis nu man laver en installation på en enkelt Mac,
hvor man giver home-mappen navnet på virksomheden f.eks. og
installerer alle de programmer, man ønsker at brugerne skal
have adgang til, hvorefter man kloner den installation til en
Firewire-disk med et program som CCC, og så hælder man ellers
den installation på de andre klienter.

Ville det konflikte, hvis home-mappen på alle klienterne hedder
det samme? Når de skal logge på filserveren, kan man vel bare
give hver enkelt et unikt brugernavn og adgangskode, som de
skal bruge til at komme på med, hvis de da ellers skal have
forskellige rettigheder på serveren, hvilket faktisk ikke
engang er tilfældet her.

Opsætningen af mailprogrammerne på hver enkelt klient, skal jo
så bare være individuel fra den ene maskine til den anden, men
det er jo hurtigt at sætte op.

Jeg er dog i tvivl om Adobe-programmerne, for jeg er ikke sikker
på, om de på en eller anden måde kontrollerer, om der køres med
samme serienumre på flere klienter i et netværk. Adobe påstår,
at de ikke gør, men jeg har hørt andre påstå, at det er tilfældet.

Hvis bare man har sørget for at købe licenser til alle klienterne,
så kan jeg ikke se, at det skulle være et problem, hvis det samme
serienummer bliver brugt på et vist antal klienter, medmindre de
ligefrem vil konflikte med hinanden som f.eks. Quark gør.

--
Hilsen
Madsen

René Frej Nielsen (21-08-2005)
Kommentar
Fra : René Frej Nielsen


Dato : 21-08-05 21:04

Thomas G. Madsen <nospam@madsen.tdcadsl.dk> wrote:

> Jeg er dog i tvivl om Adobe-programmerne, for jeg er ikke sikker
> på, om de på en eller anden måde kontrollerer, om der køres med
> samme serienumre på flere klienter i et netværk. Adobe påstår,
> at de ikke gør, men jeg har hørt andre påstå, at det er tilfældet.
>
> Hvis bare man har sørget for at købe licenser til alle klienterne,
> så kan jeg ikke se, at det skulle være et problem, hvis det samme
> serienummer bliver brugt på et vist antal klienter, medmindre de
> ligefrem vil konflikte med hinanden som f.eks. Quark gør.

Mht. Adobe-programmerne, så bør I skifte til en licensaftale istedet
for forskellige licenser til hver computer. Det bruger vi på mit
arbejdet, og så kan man uden problemer bruge samme serienummer på alle
maskinerne. Hvis I ikke har den type licens vil jeg sagtens kunne
forestille mig, at I får problemer. Skal I ikke aktivere programmerne,
med den licens I har nu? Hvis du har en licensaftale skal programmerne
ikke aktiveres, da man får et andet CD-kit.

Quark er stadig et problem hos os, og jeg skal til at undersøge hvad
det koster at få en Quark Licens server, så programmet ikke skal
aktiveres på hver eneste maskine. Det spærrer nemlig for ideen om
samme image til alle maskiner.

--
Mvh.
René Frej Nielsen

Thomas G. Madsen (21-08-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 21-08-05 23:39

René Frej Nielsen skrev:

> Mht. Adobe-programmerne, så bør I skifte til en licensaftale
> istedet for forskellige licenser til hver computer.

Det har jeg også lige fået at vide i en af Adobes grupper, men
jeg har så blot fået at vide et andet sted, at vi ikke er brugere
nok til at kunne få sådan en licens. Vi er 10 lige pt. og bliver
snart 11. Grænsen går ved 10 ifølge gutten i Adobes gruppe, men
han var ikke sikker (han kaldte det for en multi-seat license).

> Det bruger vi på mit arbejdet, og så kan man uden problemer
> bruge samme serienummer på alle maskinerne. Hvis I ikke har den
> type licens vil jeg sagtens kunne forestille mig, at I får
> problemer.

Må jeg tillade mig at spørge, hvordan I gør mht. opsætning af
de forskellige computere? Bliver det gjort fra en netinstall
server, eller?

> Skal I ikke aktivere programmerne, med den licens I har nu?

Nej. CS1 til Mac og tidligere skal ikke aktiveres (CS1 var den
første version, som skulle aktiveres på Windows), men jeg har
i fredags fået en af vores CS1 Mac-pakker opgraderet til CS2
gratis fordi den var købt efter d. 4/4-05 og den skal aktiveres
inden 30 dage efter installationen.

> Hvis du har en licensaftale skal programmerne ikke aktiveres, da
> man får et andet CD-kit.

Får man så bare et enkelt CD-kit, som gælder til et vist antal
brugere?

Er det det, Adobe kalder for en TLP-licens? Altså:
<http://www.adobe.dk/aboutadobe/openoptions/transactional.html> ?

> Quark er stadig et problem hos os, og jeg skal til at undersøge
> hvad det koster at få en Quark Licens server, så programmet ikke
> skal aktiveres på hver eneste maskine. Det spærrer nemlig for
> ideen om samme image til alle maskiner.

Mit håb er, at vi kan skippe Quark totalt indenfor den nærmeste
fremtid. Det er så sjældent, at vi modtager Quark-dokumenter, at
det ikke er bøvlet værd efterhånden og dem vi modtager, har vi
ofte held med at åbne i InDesign.

Et andet problem, som forhindrer mig i at komme videre med "image-
tanken", er Office-pakken, som nægter at køre, hvis der kører en
anden version med samme serienummer på netværket, men man kan måske
også få en flerbrugerlicens til den. Det har jeg ikke undersøgt
nærmere.

--
Hilsen
Madsen

René Frej Nielsen (22-08-2005)
Kommentar
Fra : René Frej Nielsen


Dato : 22-08-05 13:23

Thomas G. Madsen <nospam@madsen.tdcadsl.dk> wrote:

>> Mht. Adobe-programmerne, så bør I skifte til en licensaftale
>> istedet for forskellige licenser til hver computer.
>
> Det har jeg også lige fået at vide i en af Adobes grupper, men
> jeg har så blot fået at vide et andet sted, at vi ikke er brugere
> nok til at kunne få sådan en licens. Vi er 10 lige pt. og bliver
> snart 11. Grænsen går ved 10 ifølge gutten i Adobes gruppe, men
> han var ikke sikker (han kaldte det for en multi-seat license).

Det kommer an på, hvilke programmer du køber. Hvis bare du køber to
CS-pakker har du points nok til sådan en aftale.

Det er en TLP-licens.

>> Det bruger vi på mit arbejdet, og så kan man uden problemer
>> bruge samme serienummer på alle maskinerne. Hvis I ikke har den
>> type licens vil jeg sagtens kunne forestille mig, at I får
>> problemer.
>
> Må jeg tillade mig at spørge, hvordan I gør mht. opsætning af
> de forskellige computere? Bliver det gjort fra en netinstall
> server, eller?

Da vi skiftede til Mac OS X købte vi ens G5'ere til alle. Jeg brugte
så én af dem til at lave et image, hvor alt var sat op med en
administrator-bruger. Dette image lagde jeg så ned på alle maskinerne
med NetRestore og det tog kun 12 minutter pr. maskine. Herefter
startede jeg hver enkelt maskine og oprettede en ny bruger, hvor jeg
så foretog de sidste justeringer.

Jeg havde rettet i templaten for Dansk i systemet, så de fleste
indstillinger automatisk blev kopieret ind i brugermappen når man
oprettede en ny bruger.

Dette var en rimelig nem arbejdsgang dengang, men nu hvor jeg skal
opdatere til 10.4 og CS2 er det noget bøvl. Vi har derfor købt en OS X
Server licens og der vil jeg netop bruge Netinstall.

>> Skal I ikke aktivere programmerne, med den licens I har nu?
>
> Nej. CS1 til Mac og tidligere skal ikke aktiveres (CS1 var den
> første version, som skulle aktiveres på Windows), men jeg har
> i fredags fået en af vores CS1 Mac-pakker opgraderet til CS2
> gratis fordi den var købt efter d. 4/4-05 og den skal aktiveres
> inden 30 dage efter installationen.

Det var også CS2'eren jeg hentydede til. Du skal lige have styr på den
der TLP-licens inden du får købt mere. Vi har købt hos Computerstore,
og de har styr på det.

>> Hvis du har en licensaftale skal programmerne ikke aktiveres, da
>> man får et andet CD-kit.
>
> Får man så bare et enkelt CD-kit, som gælder til et vist antal
> brugere?
>
> Er det det, Adobe kalder for en TLP-licens? Altså:
> <http://www.adobe.dk/aboutadobe/openoptions/transactional.html> ?

Ja. Du får et kit til hver platform, og så ret til at installere dem
på de antal maskiner du har købt licens til.

>> Quark er stadig et problem hos os, og jeg skal til at undersøge
>> hvad det koster at få en Quark Licens server, så programmet ikke
>> skal aktiveres på hver eneste maskine. Det spærrer nemlig for
>> ideen om samme image til alle maskiner.
>
> Mit håb er, at vi kan skippe Quark totalt indenfor den nærmeste
> fremtid. Det er så sjældent, at vi modtager Quark-dokumenter, at
> det ikke er bøvlet værd efterhånden og dem vi modtager, har vi
> ofte held med at åbne i InDesign.

Vi vil også skifte til InDesign for egenproduktioner, men vi har arkiv
for flere år, hvor det er Quark-job, og nogen af vores kunder bruger
også Quark, så det er vist svært at slippe af med.

> Et andet problem, som forhindrer mig i at komme videre med "image-
> tanken", er Office-pakken, som nægter at køre, hvis der kører en
> anden version med samme serienummer på netværket, men man kan måske
> også få en flerbrugerlicens til den. Det har jeg ikke undersøgt
> nærmere.

Det kan vist godt lade sig gøre at få flerbruger-licens til den, men
jeg har "hørt" at man bare kan slå firewall'en på Mac OS X til

--
Mvh.
René Frej Nielsen

Thomas G. Madsen (22-08-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 22-08-05 22:17

René Frej Nielsen skrev:

> Hvis bare du køber to CS-pakker har du points nok til sådan en
> aftale.

Jeg har købt mere end to CS-pakker på de ca. 10 måneder, hvor
jeg har været ansat deroppe, så det skal jeg lige have undersøgt
nærmere.

> Det er en TLP-licens.

Ok.

> Dette image lagde jeg så ned på alle maskinerne med NetRestore
> og det tog kun 12 minutter pr. maskine.

Jeg ville så hellere gå via en Firewire-disk i første omgang og
det vil heller ikke tage ret lang tid at smide et system med de
tilhørende programmer over på en anden computer via sådan en.
Det passer lidt bedre til vores nuværende behov, synes jeg frem
for at begynde at rode med NetRestore osv.

> Herefter startede jeg hver enkelt maskine og oprettede en ny
> bruger, hvor jeg så foretog de sidste justeringer.

Og det er så her, jeg foretiller mig, at det måske slet ikke er
nødvendigt at oprette en ny bruger på hver enkelt maskine, hvis
brugerkontoen på samtlige maskiner kan hedde det samme. Så kan
den brugerkonto vel allerede være oprettet på den Firewire-disk,
som man cloner fra ud på de forskellige maskiner og der er så
kun tilbage at sætte mailprogrammerne op på hver enkelt maskine.

> Dette var en rimelig nem arbejdsgang dengang, men nu hvor jeg
> skal opdatere til 10.4 og CS2 er det noget bøvl.

Hvorfor er det mere bøvlet med 10.4 og CS2?

> Vi vil også skifte til InDesign for egenproduktioner, men vi har
> arkiv for flere år, hvor det er Quark-job, og nogen af vores
> kunder bruger også Quark, så det er vist svært at slippe af med.

Vi har godt nok også Quark-dokumenter liggende, som er nogle år
gamle, men de kan som regel åbnes i InDesign. Vi har dog stadig
en ældre maskine med OS 9 og Quark stående, så vi har den at
falde tilbage på, hvis InDesign nægter at åbne et Quark-dokument.

> Det kan vist godt lade sig gøre at få flerbruger-licens til den,
> men jeg har "hørt" at man bare kan slå firewall'en på Mac OS X
> til

Aha! :)

--
Hilsen
Madsen

René Frej Nielsen (23-08-2005)
Kommentar
Fra : René Frej Nielsen


Dato : 23-08-05 06:57

Thomas G. Madsen <nospam@madsen.tdcadsl.dk> wrote:

>> Hvis bare du køber to CS-pakker har du points nok til sådan en
>> aftale.
>
> Jeg har købt mere end to CS-pakker på de ca. 10 måneder, hvor
> jeg har været ansat deroppe, så det skal jeg lige have undersøgt
> nærmere.

Ja, det burde så være muligt at få en TLP-licens. Om man kan
konvertere eksisterende licenser ved jeg og ikke.

>> Dette image lagde jeg så ned på alle maskinerne med NetRestore
>> og det tog kun 12 minutter pr. maskine.
>
> Jeg ville så hellere gå via en Firewire-disk i første omgang og
> det vil heller ikke tage ret lang tid at smide et system med de
> tilhørende programmer over på en anden computer via sådan en.
> Det passer lidt bedre til vores nuværende behov, synes jeg frem
> for at begynde at rode med NetRestore osv.

Det var også via en Firewire-disk. NetRestore er et lille program er
Bombich software, som gør det meget nemt at lægge et diskbillede på en
harddisk. Det var bare at starte den ny maskine direkte fra
Firewire-disken, starte NetRestore, og 12 minutter efter var maskinen
klar og kunne lukkes ned.

>> Herefter startede jeg hver enkelt maskine og oprettede en ny
>> bruger, hvor jeg så foretog de sidste justeringer.
>
> Og det er så her, jeg foretiller mig, at det måske slet ikke er
> nødvendigt at oprette en ny bruger på hver enkelt maskine, hvis
> brugerkontoen på samtlige maskiner kan hedde det samme. Så kan
> den brugerkonto vel allerede være oprettet på den Firewire-disk,
> som man cloner fra ud på de forskellige maskiner og der er så
> kun tilbage at sætte mailprogrammerne op på hver enkelt maskine.

Det kan man selvfølgelig godt gøre. Det er bare ikke den "rigtige"
måde, men det er selvfølgelig noget nemmere. De nye brugere jeg
oprettede var dog stort set klar til brug, da jeg jo havde rettet i
brugertemplaten og lagt de indstillings-filer ind, som der skulle
bruges.

>> Dette var en rimelig nem arbejdsgang dengang, men nu hvor jeg
>> skal opdatere til 10.4 og CS2 er det noget bøvl.
>
> Hvorfor er det mere bøvlet med 10.4 og CS2?

Fordi med diskbilleder overskriver jeg jo harddisken, og så kommer jeg
til at slette brugernes filer. Det kan jeg ikke bare gøre.

Jeg vil derfor fremover partitionere harddisken i to, og have system
og programmer på den ene partition, og brugernes filer på en anden. Så
kan jeg erstatte systempartitionen når jeg har lyst, uden at det går
ud over brugeren.

Jeg havde planlagt at bruge Mac OS X Server til det, men Quark spænder
ben. Jeg har lige undersøgte, hvad det vil koste at skifte til en
flerbruger-licens, og det koster 2000 SEK pr. Quark-licens!! Det er
for meget, så jeg må se hvad jeg kan finde ud af.

>> Vi vil også skifte til InDesign for egenproduktioner, men vi har
>> arkiv for flere år, hvor det er Quark-job, og nogen af vores
>> kunder bruger også Quark, så det er vist svært at slippe af med.
>
> Vi har godt nok også Quark-dokumenter liggende, som er nogle år
> gamle, men de kan som regel åbnes i InDesign. Vi har dog stadig
> en ældre maskine med OS 9 og Quark stående, så vi har den at
> falde tilbage på, hvis InDesign nægter at åbne et Quark-dokument.

Alle DTP'ere skal desværre kunne arbejde med dokumenterne, så vi er
nødt til at have Quark på alle maskinerne...

--
Mvh.
René Frej Nielsen

Morten Reippuert Knu~ (28-08-2005)
Kommentar
Fra : Morten Reippuert Knu~


Dato : 28-08-05 14:29

René Frej Nielsen <spam@rfn.dk> wrote:

> Jeg havde planlagt at bruge Mac OS X Server til det, men Quark spænder
> ben. Jeg har lige undersøgte, hvad det vil koste at skifte til en
> flerbruger-licens, og det koster 2000 SEK pr. Quark-licens!! Det er
> for meget, så jeg må se hvad jeg kan finde ud af.

føj... for en pris. Har du tjekket op ikke den lader Quark ligge hvis
du bruger optionen i netrestore der /ikke/ sletter bootdisken - Jeg
vil umidelbart gætte på at det er tilstrækkeligt til at du kan slippe
for at reaktivere Quark, når du genetablerer eller opdaterer en
arbejdsstation men et nyt image.

--
Morten Reippuert Knudsen <http://blog.reippuert.dk>

PowerMac G5: 1.6GHz, 1.25GB RAM, 300+300GB SATA, 8xDVD+/-RW, Bluetooth
mus + tastatur, R9600PRO, iSight, eyeTV200 & LaCie Photon18Vision TFT

Morten Reippuert Knu~ (28-08-2005)
Kommentar
Fra : Morten Reippuert Knu~


Dato : 28-08-05 14:46

Morten Reippuert Knudsen <spam@reippuert.dk> wrote:
> René Frej Nielsen <spam@rfn.dk> wrote:

> > Jeg havde planlagt at bruge Mac OS X Server til det, men Quark spænder
> > ben. Jeg har lige undersøgte, hvad det vil koste at skifte til en
> > flerbruger-licens, og det koster 2000 SEK pr. Quark-licens!! Det er
> > for meget, så jeg må se hvad jeg kan finde ud af.

> føj... for en pris. Har du tjekket op ikke den lader Quark ligge hvis
^^
             der skulle have stået "om"
            
> du bruger optionen i netrestore der /ikke/ sletter bootdisken - Jeg
^^^^^^^^^^
       netinstall selvfølgelig...
      
> vil umidelbart gætte på at det er tilstrækkeligt til at du kan slippe
> for at reaktivere Quark, når du genetablerer eller opdaterer en
> arbejdsstation men et nyt image.


--
Morten Reippuert Knudsen <http://blog.reippuert.dk>

PowerMac G5: 1.6GHz, 1.25GB RAM, 300+300GB SATA, 8xDVD+/-RW, Bluetooth
mus + tastatur, R9600PRO, iSight, eyeTV200 & LaCie Photon18Vision TFT

René Frej Nielsen (28-08-2005)
Kommentar
Fra : René Frej Nielsen


Dato : 28-08-05 17:26

Morten Reippuert Knudsen <spam@reippuert.dk> wrote:

>> > Jeg havde planlagt at bruge Mac OS X Server til det, men Quark spænder
>> > ben. Jeg har lige undersøgte, hvad det vil koste at skifte til en
>> > flerbruger-licens, og det koster 2000 SEK pr. Quark-licens!! Det er
>> > for meget, så jeg må se hvad jeg kan finde ud af.
>
>> føj... for en pris. Har du tjekket op ikke den lader Quark ligge hvis
> ^^
> der skulle have stået "om"
>
>> du bruger optionen i netrestore der /ikke/ sletter bootdisken - Jeg
> ^^^^^^^^^^
> netinstall selvfølgelig...
>
>> vil umidelbart gætte på at det er tilstrækkeligt til at du kan slippe
>> for at reaktivere Quark, når du genetablerer eller opdaterer en
>> arbejdsstation men et nyt image.

Hård nat

--
Mvh.
René Frej Nielsen

Morten Reippuert Knu~ (29-08-2005)
Kommentar
Fra : Morten Reippuert Knu~


Dato : 29-08-05 19:59

René Frej Nielsen <spam@rfn.dk> wrote:

> Hård nat

hård uge

--
Morten Reippuert Knudsen <http://blog.reippuert.dk>

PowerMac G5: 1.6GHz, 1.25GB RAM, 300+300GB SATA, 8xDVD+/-RW, Bluetooth
mus + tastatur, R9600PRO, iSight, eyeTV200 & LaCie Photon18Vision TFT

René Frej Nielsen (28-08-2005)
Kommentar
Fra : René Frej Nielsen


Dato : 28-08-05 17:25

Morten Reippuert Knudsen <spam@reippuert.dk> wrote:

>> Jeg havde planlagt at bruge Mac OS X Server til det, men Quark spænder
>> ben. Jeg har lige undersøgte, hvad det vil koste at skifte til en
>> flerbruger-licens, og det koster 2000 SEK pr. Quark-licens!! Det er
>> for meget, så jeg må se hvad jeg kan finde ud af.
>
> føj... for en pris. Har du tjekket op ikke den lader Quark ligge hvis
> du bruger optionen i netrestore der /ikke/ sletter bootdisken - Jeg
> vil umidelbart gætte på at det er tilstrækkeligt til at du kan slippe
> for at reaktivere Quark, når du genetablerer eller opdaterer en
> arbejdsstation men et nyt image.

Nej, jeg har ikke haft tid her på det seneste.

Jeg havde dog 10.3 arbejdsstation, som gik agurk for et par uger
siden. Den ville ikke starte op og der var fejl på flere filer ifølge
Diskværktøj og Diskwarrier, så den fik hele turen. Det fik den dog
ikke i gang igen, så jeg installere 10.3 ovenpå den eksisterende
installation og kørte alle opdateringerne igen.

Tilsyneladende virker alt, _bortset_ fra Quark, som melder at
aktiverings-delen er beskadiget og at jeg skal reinstallere programmet
= opkald til supporten, hvor man får en schweizer med gebrokkent
engelsk i røret, som man skal udveksle en 28 cifret aktiveringskode
med. 2 gange...

--
Mvh.
René Frej Nielsen

Thomas G. Madsen (23-08-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 23-08-05 17:23

René Frej Nielsen skrev:

> Det var også via en Firewire-disk. NetRestore er et lille
> program er Bombich software, som gør det meget nemt at lægge et
> diskbillede på en harddisk.

Jeg har desværre ikke fået kigget nærmere på NetRestore endnu,
men jeg var ret sikker på, at den havde noget med udrulning af
et image fra en server via et netværk at gøre, men det har jeg
så altså fået forkert fat i.

> Det var bare at starte den ny maskine direkte fra
> Firewire-disken, starte NetRestore, og 12 minutter efter var
> maskinen klar og kunne lukkes ned.

Jeg har tænkt på at bruge CCC. Den har virket perfekt de gange,
hvor jeg har prøvet at flytte en OS X-installation over på andre
computere, men man har måske bare været heldig.

>> Hvorfor er det mere bøvlet med 10.4 og CS2?
>
> Fordi med diskbilleder overskriver jeg jo harddisken, og så
> kommer jeg til at slette brugernes filer. Det kan jeg ikke bare
> gøre.

Nå på den måde. Stort set alt hvad brugerne laver hos os, blive
gemt på de delte harddiske, som er koblet til serveren, så der
bliver sådan set kun gemt mails lokalt på hver enkelt maskine.

> Jeg vil derfor fremover partitionere harddisken i to, og have
> system og programmer på den ene partition, og brugernes filer på
> en anden. Så kan jeg erstatte systempartitionen når jeg har
> lyst, uden at det går ud over brugeren.

Det lyder som en god idé.

> Jeg havde planlagt at bruge Mac OS X Server til det, men Quark
> spænder ben. Jeg har lige undersøgte, hvad det vil koste at
> skifte til en flerbruger-licens, og det koster 2000 SEK pr.
> Quark-licens!! Det er for meget, så jeg må se hvad jeg kan finde
> ud af.

Vildt! Jeg læste ellers forleden, at Quark vil til at skrue ned
for prisen, så den kommer ned i niveau med InDesign.

--
Hilsen
Madsen

René Frej Nielsen (23-08-2005)
Kommentar
Fra : René Frej Nielsen


Dato : 23-08-05 22:07

Thomas G. Madsen <nospam@madsen.tdcadsl.dk> wrote:

>> Det var også via en Firewire-disk. NetRestore er et lille
>> program er Bombich software, som gør det meget nemt at lægge et
>> diskbillede på en harddisk.
>
> Jeg har desværre ikke fået kigget nærmere på NetRestore endnu,
> men jeg var ret sikker på, at den havde noget med udrulning af
> et image fra en server via et netværk at gøre, men det har jeg
> så altså fået forkert fat i.

Yep.

>> Det var bare at starte den ny maskine direkte fra
>> Firewire-disken, starte NetRestore, og 12 minutter efter var
>> maskinen klar og kunne lukkes ned.
>
> Jeg har tænkt på at bruge CCC. Den har virket perfekt de gange,
> hvor jeg har prøvet at flytte en OS X-installation over på andre
> computere, men man har måske bare været heldig.

Nej CCC vil sikkert også virke fint. NetRestore er bare mere simpelt
at gå til, for med CCC var jeg ikke helt sikker på hvilke ting der
skulle slås til og fra.

>>> Hvorfor er det mere bøvlet med 10.4 og CS2?
>>
>> Fordi med diskbilleder overskriver jeg jo harddisken, og så
>> kommer jeg til at slette brugernes filer. Det kan jeg ikke bare
>> gøre.
>
> Nå på den måde. Stort set alt hvad brugerne laver hos os, blive
> gemt på de delte harddiske, som er koblet til serveren, så der
> bliver sådan set kun gemt mails lokalt på hver enkelt maskine.

Alle jobs ligger kun på server, for ellers bliver der jo ikke lavet
backup. Men ting som font-sæt, indstillinger i programmer og brugerens
filer i home-mappen og på skrivebordet vil gå tabt, og det vil jeg nok
ikke blive populær for.

>> Jeg havde planlagt at bruge Mac OS X Server til det, men Quark
>> spænder ben. Jeg har lige undersøgte, hvad det vil koste at
>> skifte til en flerbruger-licens, og det koster 2000 SEK pr.
>> Quark-licens!! Det er for meget, så jeg må se hvad jeg kan finde
>> ud af.
>
> Vildt! Jeg læste ellers forleden, at Quark vil til at skrue ned
> for prisen, så den kommer ned i niveau med InDesign.

Opgraderingspriserne er faldet meget, så nu er det ikke så bekosteligt
at gå fra Quark 4/5 til 6.5. Der kommer jo også "snart" en 7'er, og så
er det jo med at få så mange brugere på 6.5 nu, så de skal betale
endnu engang når 7'eren kommer :-/

--
Mvh.
René Frej Nielsen

Morten Reippuert Knu~ (28-08-2005)
Kommentar
Fra : Morten Reippuert Knu~


Dato : 28-08-05 14:26

Thomas G. Madsen <nospam@madsen.tdcadsl.dk> wrote:

> > Det var bare at starte den ny maskine direkte fra
> > Firewire-disken, starte NetRestore, og 12 minutter efter var
> > maskinen klar og kunne lukkes ned.

> Jeg har tænkt på at bruge CCC. Den har virket perfekt de gange,
> hvor jeg har prøvet at flytte en OS X-installation over på andre
> computere, men man har måske bare været heldig.

CCC er en frontend til samme værktøjer som Netrestore. Forskellien er
hvordan man kan styre sin kloningsproccess og hvilke predefinerede
optioner man har adgang til.

--
Morten Reippuert Knudsen <http://blog.reippuert.dk>

PowerMac G5: 1.6GHz, 1.25GB RAM, 300+300GB SATA, 8xDVD+/-RW, Bluetooth
mus + tastatur, R9600PRO, iSight, eyeTV200 & LaCie Photon18Vision TFT

Thomas G. Madsen (23-08-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 23-08-05 22:58

René Frej Nielsen skrev:

> Nej CCC vil sikkert også virke fint. NetRestore er bare mere
> simpelt at gå til, for med CCC var jeg ikke helt sikker på
> hvilke ting der skulle slås til og fra.

Ok. Jeg skal dæleme have kigget på det NetRestore.

> Alle jobs ligger kun på server, for ellers bliver der jo ikke
> lavet backup.

Nej, det er jo det. :)

> Men ting som font-sæt, indstillinger i programmer og brugerens
> filer i home-mappen og på skrivebordet vil gå tabt, og det vil
> jeg nok ikke blive populær for.

Hos os er der faktisk omvendt. Jeg får på puklen for, at der er
for stor forskel på de forskellige computere og folk ønsker sig
tilsyneladende så ens computere og opsætning som overhovedet
mulig, lige bortset fra mailkonti selvfølgelig. Det et derfor jeg
pt. går med tanken om man mon kunne kunne kalde hele skidtet det
samme. Altså samme navn på home-mappen hele vejen rundt.

> Opgraderingspriserne er faldet meget, så nu er det ikke så
> bekosteligt at gå fra Quark 4/5 til 6.5. Der kommer jo også
> "snart" en 7'er, og så er det jo med at få så mange brugere på
> 6.5 nu, så de skal betale endnu engang når 7'eren kommer :-/

Tsk. De er vist lige lovlig snu.

--
Hilsen
Madsen

René Frej Nielsen (24-08-2005)
Kommentar
Fra : René Frej Nielsen


Dato : 24-08-05 06:40

Thomas G. Madsen <nospam@madsen.tdcadsl.dk> wrote:

>> Men ting som font-sæt, indstillinger i programmer og brugerens
>> filer i home-mappen og på skrivebordet vil gå tabt, og det vil
>> jeg nok ikke blive populær for.
>
> Hos os er der faktisk omvendt. Jeg får på puklen for, at der er
> for stor forskel på de forskellige computere og folk ønsker sig
> tilsyneladende så ens computere og opsætning som overhovedet
> mulig, lige bortset fra mailkonti selvfølgelig. Det et derfor jeg
> pt. går med tanken om man mon kunne kunne kalde hele skidtet det
> samme. Altså samme navn på home-mappen hele vejen rundt.

Det er jo også ret små forskelle, og vores maskiner er meget ens sat
op. Det er trods alt samme udgangspunkt. Men hver m/k arbejder jo
forskelligt og har sat programmerne lidt forskelligt op. Det skal de
have lov til.

Såvidt jeg kan se, vil der ikke ske noget ved at bruge samme navn på
homemappen overalt.

--
Mvh.
René Frej Nielsen

Thomas G. Madsen (24-08-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 24-08-05 18:47

René Frej Nielsen skrev:

> Det er jo også ret små forskelle, og vores maskiner er meget ens
> sat op. Det er trods alt samme udgangspunkt.

Og det er også det, jeg gerne vil frem til.

> Men hver m/k arbejder jo forskelligt og har sat programmerne
> lidt forskelligt op. Det skal de have lov til.

Selvfølgelig.

> Såvidt jeg kan se, vil der ikke ske noget ved at bruge samme
> navn på homemappen overalt.

Det lyder godt.

--
Hilsen
Madsen

Thomas G. Madsen (28-08-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 28-08-05 14:46

Morten Reippuert Knudsen skrev:

> CCC er en frontend til samme værktøjer som Netrestore.

Okay.

--
Hilsen
Madsen

Thomas G. Madsen (22-08-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 22-08-05 10:53

Thomas G. Madsen skrev:

> Når de skal logge på filserveren, kan man vel bare give hver
> enkelt et unikt brugernavn og adgangskode, som de skal bruge
> til at komme på med, hvis de da ellers skal have forskellige
> rettigheder på serveren, hvilket faktisk ikke engang er
> tilfældet her.

Det ville unægtelig være det nemmeste, hvis alle brugerne havde
det samme brugernavn og adgangskode til at komme på fildelings-
serveren med, nu når de skal have de samme rettigheder.

Spørgsmålet er så bare, om OS X Server tillader, at flere brugere
med det samme brugernavn og adgangskode logger sig ind på samme
tid. Det er jeg ikke lige klar over.

--
Hilsen
Madsen

René Frej Nielsen (22-08-2005)
Kommentar
Fra : René Frej Nielsen


Dato : 22-08-05 13:25

Thomas G. Madsen <nospam@madsen.tdcadsl.dk> wrote:

>> Når de skal logge på filserveren, kan man vel bare give hver
>> enkelt et unikt brugernavn og adgangskode, som de skal bruge
>> til at komme på med, hvis de da ellers skal have forskellige
>> rettigheder på serveren, hvilket faktisk ikke engang er
>> tilfældet her.
>
> Det ville unægtelig være det nemmeste, hvis alle brugerne havde
> det samme brugernavn og adgangskode til at komme på fildelings-
> serveren med, nu når de skal have de samme rettigheder.

På mit arbejde bruger vi et Applescript som automatisk mounter alle de
shares brugeren skal have adgang til. Scriptet indeholder brugernavn
og password, så der bliver ikke spurgt om noget. Ikke det mest sikre,
men det fungerer.

> Spørgsmålet er så bare, om OS X Server tillader, at flere brugere
> med det samme brugernavn og adgangskode logger sig ind på samme
> tid. Det er jeg ikke lige klar over.

Det er vist ikke noget problem. Det kan slås til i WorkGroup Manager.

--
Mvh.
René Frej Nielsen

Thomas G. Madsen (22-08-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 22-08-05 22:17

René Frej Nielsen skrev:

>> Spørgsmålet er så bare, om OS X Server tillader, at flere
>> brugere med det samme brugernavn og adgangskode logger sig ind
>> på samme tid. Det er jeg ikke lige klar over.

> Det er vist ikke noget problem. Det kan slås til i WorkGroup
> Manager.

Har det mon noget at gøre med indstillingen 'Allow Simultaneous
Login' ?

--
Hilsen
Madsen

René Frej Nielsen (23-08-2005)
Kommentar
Fra : René Frej Nielsen


Dato : 23-08-05 06:58

Thomas G. Madsen <nospam@madsen.tdcadsl.dk> wrote:

>>> Spørgsmålet er så bare, om OS X Server tillader, at flere
>>> brugere med det samme brugernavn og adgangskode logger sig ind
>>> på samme tid. Det er jeg ikke lige klar over.
>
>> Det er vist ikke noget problem. Det kan slås til i WorkGroup
>> Manager.
>
> Har det mon noget at gøre med indstillingen 'Allow Simultaneous
> Login' ?

Såvidt jeg huske gør den lige præcis det.

--
Mvh.
René Frej Nielsen

Thomas G. Madsen (23-08-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 23-08-05 17:23

René Frej Nielsen skrev:

>> Har det mon noget at gøre med indstillingen 'Allow Simultaneous
>> Login' ?

> Såvidt jeg huske gør den lige præcis det.

Jeg fik lige mulighed for at afprøve det i dag og jeg kan godt komme
på serveren med det samme brugernavn og adgangskode fra to maskiner
på samme tid, så det virker sikkert også fra flere.

I dag fik jeg den første Mac med Tiger på netværket og den kæmper
jeg godt nok en del med hvad angår log in-emner. På Panther kunne
man bare oprette forbindelse til de delte diske med Æble + K og så
derefter trække drevene fra skrivebordet ind i log in-emner under
Systemindstillinger > Konti for at indlæse de delte drev ved hver
boot, men gør man det samme med Tiger, får man at vide, at der
ikke kunne skabes forbindelse til serveren.

Lige umiddelbart efter den fejlmeddelelse, kan man så trykke Æble
+ K og kan så sagtens få adgang til serveren, så det ser mystisk
ud. Det ser ud som om, at den forsøger at gå på de delte drev inden
den har fået oprettet netværksforbindelsen. Hvordan hulen mon man
undgår det?

--
Hilsen
Madsen

René Frej Nielsen (23-08-2005)
Kommentar
Fra : René Frej Nielsen


Dato : 23-08-05 22:10

Thomas G. Madsen <nospam@madsen.tdcadsl.dk> wrote:

> Jeg fik lige mulighed for at afprøve det i dag og jeg kan godt komme
> på serveren med det samme brugernavn og adgangskode fra to maskiner
> på samme tid, så det virker sikkert også fra flere.
>
> I dag fik jeg den første Mac med Tiger på netværket og den kæmper
> jeg godt nok en del med hvad angår log in-emner. På Panther kunne
> man bare oprette forbindelse til de delte diske med Æble + K og så
> derefter trække drevene fra skrivebordet ind i log in-emner under
> Systemindstillinger > Konti for at indlæse de delte drev ved hver
> boot, men gør man det samme med Tiger, får man at vide, at der
> ikke kunne skabes forbindelse til serveren.
>
> Lige umiddelbart efter den fejlmeddelelse, kan man så trykke Æble
> + K og kan så sagtens få adgang til serveren, så det ser mystisk
> ud. Det ser ud som om, at den forsøger at gå på de delte drev inden
> den har fået oprettet netværksforbindelsen. Hvordan hulen mon man
> undgår det?

Hmm... måske du skulle prøve at oprette henvisninger og så trække dem
over i Startemner. Bare et gæt. Det burde ikke være nødvendigt dog.

Vi bruger et Applescript, og det virker helt perfekt på 10.3, men
scriptet fejler på 10.4. Da der kun er to maskiner med 10.4 indtil
videre har jeg ikke brugt så mange kræfter på at løse problemet, men
det kommer jeg vist til snart.

Ulempen ved at trække diskene over i Startemner er at vinduerne åbner
når brugeren logger på. Er I sluppet udenom det? Det slipper man for
med Applescriptet.

--
Mvh.
René Frej Nielsen

Thomas G. Madsen (23-08-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 23-08-05 22:58

René Frej Nielsen skrev:

> Hmm... måske du skulle prøve at oprette henvisninger og så
> trække dem over i Startemner. Bare et gæt. Det burde ikke være
> nødvendigt dog.

Det har jeg ikke prøvet, så det skal lige prøves af i morgen.

> Vi bruger et Applescript, og det virker helt perfekt på 10.3,
> men scriptet fejler på 10.4. Da der kun er to maskiner med 10.4
> indtil videre har jeg ikke brugt så mange kræfter på at løse
> problemet, men det kommer jeg vist til snart.

Ærgerligt, at det ikke virker på 10.4.

> Ulempen ved at trække diskene over i Startemner er at vinduerne
> åbner når brugeren logger på. Er I sluppet udenom det?

Nej desværre og det irriterer også mig grænseløst og ditto her i
privaten, hvor min delte mappe på Windows-computeren også er smidt
ind i log in-emner på min Mac og dermed åbner op, hver gang jeg
starter Mac'en.

Forleden forsøgte jeg at følge:
<http://www.bombich.com/mactips/automount.html> som umiddelbart
ser brugbar ud, men jeg kan ikke få det til at virke og det tyder
i øvrigt heller ikke på, at det får de delte drev synlige direkte
på skrivebordet.

--
Hilsen
Madsen

René Frej Nielsen (24-08-2005)
Kommentar
Fra : René Frej Nielsen


Dato : 24-08-05 06:42

Thomas G. Madsen <nospam@madsen.tdcadsl.dk> wrote:

> Nej desværre og det irriterer også mig grænseløst og ditto her i
> privaten, hvor min delte mappe på Windows-computeren også er smidt
> ind i log in-emner på min Mac og dermed åbner op, hver gang jeg
> starter Mac'en.

Netop, og det har irriteret rigtigt mange mennesker, at Apple har
lavet en så dum løsning. Derfor var der nogen der kom på at bruge
Applescript, og det tog jeg til mig og rettede til.

--
Mvh.
René Frej Nielsen

Thomas G. Madsen (24-08-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 24-08-05 18:46

René Frej Nielsen skrev:

> Netop, og det har irriteret rigtigt mange mennesker, at Apple har
> lavet en så dum løsning. Derfor var der nogen der kom på at bruge
> Applescript, og det tog jeg til mig og rettede til.

Det undrer mig så bare, at det script ikke virker i Tiger.

--
Hilsen
Madsen

René Frej Nielsen (24-08-2005)
Kommentar
Fra : René Frej Nielsen


Dato : 24-08-05 21:20

Thomas G. Madsen <nospam@madsen.tdcadsl.dk> wrote:

>> Netop, og det har irriteret rigtigt mange mennesker, at Apple har
>> lavet en så dum løsning. Derfor var der nogen der kom på at bruge
>> Applescript, og det tog jeg til mig og rettede til.
>
> Det undrer mig så bare, at det script ikke virker i Tiger.

I sin mest simple form, som jeg viste i mit indlæg, virker det fint.
Det er hele mit script med flere diske og start af Suitcase, der
fejler.

Det kan være, at der skal indføjes nogle pauser et sted eller
lignende, men du kan sagtens lave et script som jeg viste, og få det
til at virke i 10.4.

--
Mvh.
René Frej Nielsen

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408878
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste