/ Forside / Teknologi / Hardware / Mac / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Mac
#NavnPoint
UlrikB 4810
kipros 1675
Klaudi 1010
myg 920
pifo 907
Stouenberg 838
molokyle 830
Bille1948 815
rotw 760
10  EXTERMINA.. 750
Omdøbe filer i undermapper med Automator
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 31-07-05 18:49

Hej,

Jeg har en mappe, som vi kan kalde 'Henvisninger' med en hulens
masse undermapper og i hver enkelt undermappe ligger der mange
henvisninger, som f.eks. kan hedde 'Ferie 2005 -henvisning'.

Nu er jeg træt af at se på ordet '-henvisning', så det ønsker
jeg at fjerne, men er det virkelig rigtigt, at Automator ikke
kan finde ud af at medtage undermapper?

Det jeg forsøger med er handlingen 'Omdøb finderemner' og det
virker fint, hvis jeg går ind i hver enkelt undermapper og trækker
alle henvisningerne fra den mappe ind i Automator-vinduet, men så
er jeg jo pisket til at skulle alle undermapperne igennem, hvilket
ville være rart at slippe for.

Kan man egentlig få OS X til at lade være med at tilføje ordet
'-henvisning' til filnavnet, når man opretter en henvisning?
Det irriterer mig lige så meget som når WinXP tilføjer ordet
'Genvej til' til en genvej, for jeg er da godt klar over, at det
er en genvej. Det er jo i forvejen nemt at se på pilen ved ikonet
og jeg ønsker derfor ikke et forlænget filnavn.

Det er ret nemt at få WinXP til at holde op med det, men jeg har
endnu ikke fundet metoden i OS X.

--
Hilsen
Madsen

 
 
René Frej Nielsen (31-07-2005)
Kommentar
Fra : René Frej Nielsen


Dato : 31-07-05 18:55

On 2005-07-31 19:48:34 +0200, "Thomas G. Madsen"
<nospam@madsen.tdcadsl.dk> said:

> Kan man egentlig få OS X til at lade være med at tilføje ordet
> '-henvisning' til filnavnet, når man opretter en henvisning? Det
> irriterer mig lige så meget som når WinXP tilføjer ordet 'Genvej til'
> til en genvej, for jeg er da godt klar over, at det er en genvej. Det
> er jo i forvejen nemt at se på pilen ved ikonet
> og jeg ønsker derfor ikke et forlænget filnavn.
>
> Det er ret nemt at få WinXP til at holde op med det, men jeg har endnu
> ikke fundet metoden i OS X.

Hvis du opretter henvisninger ved at holde Æble+Alt nede, så bliver der
ikke tilføjet noget til filnavnet. Det gør jeg altid.

--
Mvh.
René Frej Nielsen
PowerMac G4 Dual 867 MHz Verax | iBook G4 12" 1 GHz Combo/AE/BT


Thomas G. Madsen (31-07-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 31-07-05 19:15

René Frej Nielsen skrev:

> Hvis du opretter henvisninger ved at holde Æble+Alt nede, så
> bliver der ikke tilføjet noget til filnavnet.

Tak for det tip. :)

> Det gør jeg altid.

Det vil jeg også gøre fremover.

--
Hilsen
Madsen

Morten Reippuert Knu~ (03-08-2005)
Kommentar
Fra : Morten Reippuert Knu~


Dato : 03-08-05 14:56

Thomas G. Madsen <nospam@madsen.tdcadsl.dk> wrote:
> René Frej Nielsen skrev:

> > Hvis du opretter henvisninger ved at holde Æble+Alt nede, så
> > bliver der ikke tilføjet noget til filnavnet.

> Tak for det tip. :)

> > Det gør jeg altid.

> Det vil jeg også gøre fremover.

Det giver osse mere mening, hvem vil dog ha' en henvisning til en
original samme sted som originalen (ud over Mich som tilsyneladende
kan bekymre sig om for /få/ emner på hans skrivebord)

--
Morten Reippuert Knudsen <http://blog.reippuert.dk>

PowerMac G5: 1.6GHz, 1.25GB RAM, 300+300GB SATA, 8xDVD+/-RW, Bluetooth
mus + tastatur, R9600PRO, iSight, eyeTV200 & LaCie Photon18Vision TFT

Thomas G. Madsen (31-07-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 31-07-05 19:17

Thomas G. Madsen skrev:

> Nu er jeg træt af at se på ordet '-henvisning', så det ønsker
> jeg at fjerne, men er det virkelig rigtigt, at Automator ikke
> kan finde ud af at medtage undermapper?

Og hvis Automator ikke kan klare det, er der så andre måder at
omdøbe mange filer i undermapper på én gang?

--
Hilsen
Madsen

René Frej Nielsen (31-07-2005)
Kommentar
Fra : René Frej Nielsen


Dato : 31-07-05 21:22

On 2005-07-31 20:17:01 +0200, "Thomas G. Madsen"
<nospam@madsen.tdcadsl.dk> said:

> Thomas G. Madsen skrev:
>
>> Nu er jeg træt af at se på ordet '-henvisning', så det ønsker jeg at
>> fjerne, men er det virkelig rigtigt, at Automator ikke kan finde ud af
>> at medtage undermapper?
>> Og hvis Automator ikke kan klare det, er der så andre måder at
> omdøbe mange filer i undermapper på én gang?
>
> Jeg har tidligere brugt "A Better Finder Rename", og jeg er helt sikker
> på at den kan klare opgaven. Det er dog shareware.

http://www.macupdate.com/info.php/id/6322

--
Mvh.
René Frej Nielsen
PowerMac G4 Dual 867 MHz Verax | iBook G4 12" 1 GHz Combo/AE/BT


Bo H. Thomasen (31-07-2005)
Kommentar
Fra : Bo H. Thomasen


Dato : 31-07-05 21:32

René Frej Nielsen skrev:
>> Thomas G. Madsen skrev:
>>> Nu er jeg træt af at se på ordet '-henvisning', så det ønsker jeg at
>>> fjerne, men er det virkelig rigtigt, at Automator ikke kan finde ud
>>> af at medtage undermapper?
>>> Og hvis Automator ikke kan klare det, er der så andre måder at
>> omdøbe mange filer i undermapper på én gang?
>>
>> Jeg har tidligere brugt "A Better Finder Rename", og jeg er helt
>> sikker på at den kan klare opgaven. Det er dog shareware.
>
> http://www.macupdate.com/info.php/id/6322

Ellers er FileWrangler måske en oplagt (gratis) mulighed – jeg har godt
nok aldrig selv testet programmet, men beskrivelsen af det fra MacUpdate
lyder temmelig lovende:

http://www.macupdate.com/info.php/id/16436

---- KLIP (uddrag) ----
Maintenance release to the the five-star rated OS X application for the
batch renaming of files returns FileWrangler's speed back to the gold
old days. 2.5 GB of data, composed of 11,000 files nested 8 subfolders
deep can be renamed in under 30 seconds on a PowerBook.

Select a folder, filter its contents, recurse its folder structure,
choose your naming scheme and click the "Rename Files" button. Dozens,
or hundreds or thousands of files are quickly renamed to meet your
criteria. Many thanks to the thousands of people who have downloaded and
used FileWrangler. It's your interest and feedback that have kept the
project going.
---- (uddrag) KLIP ----


- Bo

Thomas G. Madsen (31-07-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 31-07-05 22:01

René Frej Nielsen skrev:

> Jeg har tidligere brugt "A Better Finder Rename", og jeg er
> helt sikker på at den kan klare opgaven. Det er dog shareware.

Tak. Det vil jeg lige kigge på og ditto med FileWrangler, som Bo
nævner.

--
Hilsen
Madsen

Thomas G. Madsen (02-08-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 02-08-05 18:42

René Frej Nielsen skrev:

> Jeg har tidligere brugt "A Better Finder Rename", og jeg er
> helt sikker på at den kan klare opgaven. Det er dog shareware.

For dælen, hvor savner jeg altså bare en afinstallationsfunktion i
diverse programmer til OS X! Det er dybt frustrerende at man stort
set altid skal sidde og rode rundt i utallige mapper for f.eks. at
slippe af med punktet 'A Better Finder Rename' i højrekliksmenuen,
hvis man ikke længere ønsker at have programmet installeret.

Jeg har søgt disken igennem og har slettet alle filer, som så ud til
at have noget med programmet at gøre, men punktet i højrekliksmenuen
er ikke forsvundet.

--
Hilsen
Madsen

Morten Reippuert Knu~ (03-08-2005)
Kommentar
Fra : Morten Reippuert Knu~


Dato : 03-08-05 14:54

Thomas G. Madsen <nospam@madsen.tdcadsl.dk> wrote:

> For dælen, hvor savner jeg altså bare en afinstallationsfunktion i
> diverse programmer til OS X! Det er dybt frustrerende at man stort
> set altid skal sidde og rode rundt i utallige mapper for f.eks. at
> slippe af med punktet 'A Better Finder Rename' i højrekliksmenuen,
> hvis man ikke længere ønsker at have programmet installeret.

Man ved at den slags dimser altid ligger i én Contextual Menu Items
(under én af de tre-fire Library Mapper) - ikke i et bundløst hul af
DLL'er eller under /usr/libexe.

En Contextuel Menu Item er i lighed med eks en Wigdet, og et Codec at
betragte som selvunderstøttende program, hvorfor det giver mening at
sådanne afindstalleres ved at man trækker dem til papirkurven - lige
som med programmer.

Afinstalleringsprogrammer er usmarte hvis nu ét installationsprogram
havde installeret to emner, og man kun vil af med den ene.

Derudover ville jeg da værdsætte om diverse software producenter
afholdt sig fra at bruge tredieparts instalations programmer (Vise
osv.) og holdt sig til Apple's .pkg format. Det ville gøre
afindstallering meget nemmere, idet Apples installation framework
giver mulighed for at lægge et afindstallerings script i kvitteringen
under /Library/Recipts. Sådanne pakker kan afindstalleres når man
dobbelt klikker på kvitteringen. Det bliver desværre kun sjælden brugt.
Tredieparts (af)installations programmer kræver i 9 ud af 10 tilfælde, at
man hiter CD'en eller endnu værre det diskimage frem som man i sin
tid indtallerede fra. Gru og ve! hvis det skulle blive mere udbredt end
det allerede er. Næ nej: drag & drop eller Apples framework, tak.

> Jeg har søgt disken igennem og har slettet alle filer, som så ud til
> at have noget med programmet at gøre, men punktet i højrekliksmenuen
> er ikke forsvundet.

Du har ikke genstartet Finder... det vil hjælpe.

--
Morten Reippuert Knudsen <http://blog.reippuert.dk>

PowerMac G5: 1.6GHz, 1.25GB RAM, 300+300GB SATA, 8xDVD+/-RW, Bluetooth
mus + tastatur, R9600PRO, iSight, eyeTV200 & LaCie Photon18Vision TFT

Thomas G. Madsen (02-08-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 02-08-05 19:09

Thomas G. Madsen skrev:

> Jeg har søgt disken igennem og har slettet alle filer, som så ud
> til at have noget med programmet at gøre, men punktet i
> højrekliksmenuen er ikke forsvundet.

Har fundet synderen.
Den var inde i Contextual Menu Items i brugermappen.

--
Hilsen
Madsen

Thomas G. Madsen (03-08-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 03-08-05 16:42

Morten Reippuert Knudsen skrev:

> Man ved at den slags dimser altid ligger i én Contextual Menu
> Items (under én af de tre-fire Library Mapper) - ikke i et
> bundløst hul af DLL'er eller under /usr/libexe.

Ja, det tyder trods alt på, at programmerne vælger at smide
diverse ting i de samme mapper, men sådan er det jo også under
Windows. Jeg har stadig svært ved at huske hvor de forskellige
ting ligger på en OS X systemdisk, men det kommer vel stille
og roligt med tiden.

> En Contextuel Menu Item er i lighed med eks en Wigdet, og et
> Codec at betragte som selvunderstøttende program, hvorfor det
> giver mening at sådanne afindstalleres ved at man trækker dem
> til papirkurven - lige som med programmer.

Ja, det er ok når bare man ved det. :)

> Afinstalleringsprogrammer er usmarte hvis nu ét
> installationsprogram havde installeret to emner, og man kun vil
> af med den ene.

Sandsynligheden for at man vil det, er vel ikke særlig stor, eller
mener du, at den widget-agtige dims i Contextual Menu Items, ofte
vil virke, selvom man har fjernet programmet? Det var ikke tilfældet
med 'A Better Finder Rename', så vidt jeg lige kunne se.

> Næ nej: drag & drop eller Apples framework, tak.

Det er jeg helt enig i.

>> Jeg har søgt disken igennem og har slettet alle filer, som så
>> ud til at have noget med programmet at gøre, men punktet i
>> højrekliksmenuen er ikke forsvundet.
>
> Du har ikke genstartet Finder... det vil hjælpe.

Jo, det havde jeg nu, eller rettere så havde jeg genstartet Mac'en
flere gange inden jeg opdagede, at punktet i højrekliksmenuen ikke
var væk, men det er vel også logisk nok, når jeg havde glemt at få
kylet abetterfilename-et-eller-andet ud af Contextual Menu Items-
mappen.

--
Hilsen
Madsen

Morten Reippuert Knu~ (03-08-2005)
Kommentar
Fra : Morten Reippuert Knu~


Dato : 03-08-05 17:26

Thomas G. Madsen <nospam@madsen.tdcadsl.dk> wrote:

> Ja, det tyder trods alt på, at programmerne vælger at smide
> diverse ting i de samme mapper, men sådan er det jo også under
> Windows. Jeg har stadig svært ved at huske hvor de forskellige
> ting ligger på en OS X systemdisk, men det kommer vel stille
> og roligt med tiden.

Hvis programmørene vil bruge Apples fine frameworks, er de ganske
enkelt osse nød til at placere tingene det rigtige sted.

1) Tag et hurtigt kig i kolonne modus på /Library og ~/Library så
ser du en sammenhæng.
2) Husk derefter at ~/Library kun er for _dig_, og udviklerne
derfor vælger at placere deres dimser i /Library så mere end én
bruger på maskinen kan have fornøjelse af deres produkter.
3) Sidst men ikke mindst: /System/Library er fy-fy for ALLE andre
end Apple. (dvs. device driver kerneudvidelser der _skal_
indlæses under boot sekevnsen placeres der, andre
kerneudvidelser ryger på regelmenteret vis under /Library)

Den sidste mulighed er /Network/Library men det kræver at maskinerne
er bundet sammen med en server.

De ting som er skjult i /private er kun for specielle ting som X
windows og andet POIX software.

Det er faktisk så godt organiseret at de fleste her i gruppen kan
finde de dimser de har behov for at finde.
Det "mest mærkelige" er sådan set at Apple har valgt én fælles
Application mappe for /System/Library og /Library.
>
> Ja, det er ok når bare man ved det. :)

Det gør du nu!

> Sandsynligheden for at man vil det, er vel ikke særlig stor.

Jo, Forstil dig en pakke der indeholder to codecs - eks ét AC3 codec
og ét Divx codec. Divx codec'et vil du af med fordi der findes et der
kan lidt mere, men AC3 codec'et vil du gerne beholde.

> Jo, det havde jeg nu, eller rettere så havde jeg genstartet Mac'en
> flere gange inden jeg opdagede, at punktet i højrekliksmenuen ikke
> var væk, men det er vel også logisk nok, når jeg havde glemt at få
> kylet abetterfilename-et-eller-andet ud af Contextual Menu Items-
> mappen.

FAQ: Hvorfor lukker min maskine ikke ned, når jeg ikke har lukket
den ned?



--
Morten Reippuert Knudsen <http://blog.reippuert.dk>

PowerMac G5: 1.6GHz, 1.25GB RAM, 300+300GB SATA, 8xDVD+/-RW, Bluetooth
mus + tastatur, R9600PRO, iSight, eyeTV200 & LaCie Photon18Vision TFT

Thomas G. Madsen (03-08-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 03-08-05 18:54

Morten Reippuert Knudsen skrev:

> 2) Husk derefter at ~/Library kun er for _dig_, og udviklerne
> derfor vælger at placere deres dimser i /Library så mere
> end én bruger på maskinen kan have fornøjelse af deres
> produkter.

Og det er udelukkende udviklerne, som bestemmer om de kun skal
være for mig, eller for samtlige brugere, eller? Jeg har nemlig
endnu ikke stødt på et program under OS X, som spørger mig, om
kun jeg, eller om alle brugere skal have adgang til det.

> Det er faktisk så godt organiseret at de fleste her i gruppen
> kan finde de dimser de har behov for at finde.

Jeg håber da også på, at jeg med tiden får det banket ind i
knoppen.

>> Ja, det er ok når bare man ved det. :)
>
> Det gør du nu!

Jeps og tak for forklaringen.

> Jo, Forstil dig en pakke der indeholder to codecs - eks ét AC3
> codec og ét Divx codec. Divx codec'et vil du af med fordi der
> findes et der kan lidt mere, men AC3 codec'et vil du gerne
> beholde.

Ja ok. Det er jo svært at argumentere imod, men så kan de vel
lave et afinstallationsprogram, hvor man har mulighed for at
lave afinstallation af valgfrie elementer, på samme måde som
man kan lave valgfrie installationsprogrammer eller 'Custom
installation', som det ofte hedder på udenbys.

> FAQ: Hvorfor lukker min maskine ikke ned, når jeg ikke har
> lukket den ned?

Tsk, tsk. Nu mobber du vist ;)

--
Hilsen
Madsen

Morten Reippuert Knu~ (03-08-2005)
Kommentar
Fra : Morten Reippuert Knu~


Dato : 03-08-05 23:21

Thomas G. Madsen <nospam@madsen.tdcadsl.dk> wrote:
> Morten Reippuert Knudsen skrev:

> > 2) Husk derefter at ~/Library kun er for _dig_, og udviklerne
> > derfor vælger at placere deres dimser i /Library så mere
> > end én bruger på maskinen kan have fornøjelse af deres
> > produkter.

> Og det er udelukkende udviklerne, som bestemmer om de kun skal
> være for mig, eller for samtlige brugere, eller?

Jep

> Jeg har nemlig
> endnu ikke stødt på et program under OS X, som spørger mig, om
> kun jeg, eller om alle brugere skal have adgang til det.

De findes men de er sjældne.

> > Jo, Forstil dig en pakke der indeholder to codecs - eks ét AC3
> > codec og ét Divx codec. Divx codec'et vil du af med fordi der
> > findes et der kan lidt mere, men AC3 codec'et vil du gerne
> > beholde.

> Ja ok. Det er jo svært at argumentere imod, men så kan de vel
> lave et afinstallationsprogram, hvor man har mulighed for at
> lave afinstallation af valgfrie elementer, på samme måde som
> man kan lave valgfrie installationsprogrammer eller 'Custom
> installation', som det ofte hedder på udenbys.

Jo, det findes osse som en del af apples framework: .mpkg, formatet,
men lad os ikke forlange for meget af de stakkels udviklere.

> > FAQ: Hvorfor lukker min maskine ikke ned, når jeg ikke har
> > lukket den ned?

> Tsk, tsk. Nu mobber du vist ;)

det ku' aldrig falde mig ind.

--
Morten Reippuert Knudsen <http://blog.reippuert.dk>

PowerMac G5: 1.6GHz, 1.25GB RAM, 300+300GB SATA, 8xDVD+/-RW, Bluetooth
mus + tastatur, R9600PRO, iSight, eyeTV200 & LaCie Photon18Vision TFT

Thomas G. Madsen (06-08-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 06-08-05 12:32

Morten Reippuert Knudsen skrev:

>> Jeg har nemlig endnu ikke stødt på et program under OS X, som
>> spørger mig, om kun jeg, eller om alle brugere skal have adgang
>> til det.

> De findes men de er sjældne.

Jeg ramlede ind i et af dem i går. FTP-klienten Transmit 3.2.1.

--
Hilsen
Madsen

Morten Reippuert Knu~ (03-08-2005)
Kommentar
Fra : Morten Reippuert Knu~


Dato : 03-08-05 14:36

Thomas G. Madsen <nospam@madsen.tdcadsl.dk> wrote:

> Kan man egentlig få OS X til at lade være med at tilføje ordet
> '-henvisning' til filnavnet, når man opretter en henvisning?

Det vil være lidt uhensigtmessigt når man opretter en henvisning i
samme mappe som originalen To emner i samme mappe kan selvfølgelig
ikke hedde det samme.

Mac OS henvisninger er ikke filer med en sti til originalen som du
kender det fra Windows. Det er regulære pointere på filsystem nivau.
(de fylder iøvrigt osse 0, i modsætning til mindste blok i
filsystemet)

Windows henvisninger er regulære filer (fylder mindste blokstørelse
på filsystemet), der indeholder en sti til originalen. For at windows
kan hitte ud af det, er de udstyret med en extension. Jeg mener at
extension'en er .lnk, windowsexplorer er venlig at skjule den for dig.

> Det irriterer mig lige så meget som når WinXP tilføjer ordet
> 'Genvej til' til en genvej, for jeg er da godt klar over, at det
> er en genvej. Det er jo i forvejen nemt at se på pilen ved ikonet
> og jeg ønsker derfor ikke et forlænget filnavn.

> Det er ret nemt at få WinXP til at holde op med det, men jeg har
> endnu ikke fundet metoden i OS X.

Hold alt+æble ned og træk filen der hen hvor du gerne vil lave en
henvisning (du vil vel ikke have en henvisning til originalen i samme
mappe som originalen). Så laves der en henvisning uden den får navnet
"navn_på_original-henvisning", men blot "navn_på_original"

Mht. batch ændring af filer og mapper bør du kigge på en dims der
hedder "A better Finder Rename":

<http://www.publicspace.net/ABetterFinderRename/index.html>

--
Morten Reippuert Knudsen <http://blog.reippuert.dk>

PowerMac G5: 1.6GHz, 1.25GB RAM, 300+300GB SATA, 8xDVD+/-RW, Bluetooth
mus + tastatur, R9600PRO, iSight, eyeTV200 & LaCie Photon18Vision TFT

Thomas G. Madsen (03-08-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 03-08-05 16:42

Morten Reippuert Knudsen skrev:

> Det vil være lidt uhensigtmessigt når man opretter en henvisning
> i samme mappe som originalen To emner i samme mappe kan
> selvfølgelig ikke hedde det samme.

Nej, det er klart, men jeg opretter da heller ikke henvisninger
i den samme mappe, som originalen befinder sig :)

> Windows henvisninger er regulære filer (fylder mindste
> blokstørelse på filsystemet), der indeholder en sti til
> originalen. For at windows kan hitte ud af det, er de udstyret
> med en extension. Jeg mener at extension'en er .lnk,
> windowsexplorer er venlig at skjule den for dig.

Windows får ikke lov til at skjule kendte filtyper her, men du
har ret i, at den gør det som standard, og at filtypen er .lnk
på genveje.

--
Hilsen
Madsen

Morten Reippuert Knu~ (03-08-2005)
Kommentar
Fra : Morten Reippuert Knu~


Dato : 03-08-05 17:02

Thomas G. Madsen <nospam@madsen.tdcadsl.dk> wrote:
> Morten Reippuert Knudsen skrev:

> > Det vil være lidt uhensigtmessigt når man opretter en henvisning
> > i samme mappe som originalen To emner i samme mappe kan
> > selvfølgelig ikke hedde det samme.

> Nej, det er klart, men jeg opretter da heller ikke henvisninger
> i den samme mappe, som originalen befinder sig :)

Hvordan opretter du så genveje? Det er muligvis gået min næse forbi,
men på Mac OS X er der fire muligheder:

1) Arkiv menu
2) Contextuel menu
3) Ævle+M
4) Træk og slip

De tre første opretter genvejen i samme mappe som originalen og
tilføjer derfor "-henvisning". Den sidste mulighed kan oprette
genvejen i en anden mappe end originalen, men så tilføjes
"-henvisning" netop ikke. Hvor er problemet?

> > Windows henvisninger er regulære filer (fylder mindste
> > blokstørelse på filsystemet), der indeholder en sti til
> > originalen. For at windows kan hitte ud af det, er de udstyret
> > med en extension. Jeg mener at extension'en er .lnk,
> > windowsexplorer er venlig at skjule den for dig.

> Windows får ikke lov til at skjule kendte filtyper her, men du
> har ret i, at den gør det som standard, og at filtypen er .lnk
> på genveje.

er ".ink" mindre fæl end "-henvisning", og hvad er mest informativt?

--
Morten Reippuert Knudsen <http://blog.reippuert.dk>

PowerMac G5: 1.6GHz, 1.25GB RAM, 300+300GB SATA, 8xDVD+/-RW, Bluetooth
mus + tastatur, R9600PRO, iSight, eyeTV200 & LaCie Photon18Vision TFT

Thomas G. Madsen (03-08-2005)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 03-08-05 18:54

Morten Reippuert Knudsen skrev:

> Hvor er problemet?

D'OH! Du har ret, Morten.

"Problemet" opstod da jeg på en ekstern harddisk var ved at lave
nogle iView-kataloger.
Da jeg havde lavet katalogerne, ville jeg gerne have en henvisning
til dem på skrivebordet, så jeg markerede dem alle i deres mappe på
den eksterne harddisk og trykkede Æble + L. Kendte på det tidspunkt
ikke træk/slip+æble+Alt-genvejen. Havde jeg kendt den, ville jeg jo
blot have trukket en henvisning direkte til skrivebordet.

Da henvisningerne var flyttet til skrivebordet, ville jeg gerne
have ordet '-henvisning' fjernet fra filnavnet, men havde allerede
da glemt alt om, at de oprindeligt var lavet i den samme mappe som
mine originaler.

> er ".ink" mindre fæl end "-henvisning", og hvad er mest
> informativt?

'-Henvisning' er meget informativ, men det forlænger filnavnet
mere end hvad godt er, efter min mening. Jeg vil i øvrigt heller
ikke sidestille '.lnk'-efternavnet med '-henvisning' i filnavnet.

Windows kalder en genvej for 'Genvej til Programnavn.lnk', (eller
'Genvej til Programnavn' som standard pga. 'Skjul filtypenavnet
for kendte filtyper'-indstillingen, som af gud ved hvilken grund,
er koblet til som standard).

'Genvej til' svarer nærmere til OS X's '-henvisning', som jeg ser
det. Man kan bede Windows om, at den ikke skal tilføje 'Genvej til'.
Den stopper vist endda selv med det, når man ti gange i træk har
fjernet ordet 'Genvej til' på en genvej, men man kan også slå det
fra på andre måder, og selvom det er gjort, kan man godt lave
genvejen i samme mappe som originalfilen uden at der kommer til
at stå 'Genvej til' i filnavnet, men det er jo vel så fordi, at
genveje i Windows og henvisninger i OS X ikke er helt det samme.

Windows genkender genveje på efternavnet. Hvordan OS X genkender
en henvisning, er jeg ikke klar over.

--
Hilsen
Madsen

Morten Reippuert Knu~ (03-08-2005)
Kommentar
Fra : Morten Reippuert Knu~


Dato : 03-08-05 23:16

Thomas G. Madsen <nospam@madsen.tdcadsl.dk> wrote:

> Da henvisningerne var flyttet til skrivebordet, ville jeg gerne
> have ordet '-henvisning' fjernet fra filnavnet, men havde allerede
> da glemt alt om, at de oprindeligt var lavet i den samme mappe som
> mine originaler.

....BAD MEMORY ACCESS

> > er ".ink" mindre fæl end "-henvisning", og hvad er mest
> > informativt?

> '-Henvisning' er meget informativ, men det forlænger filnavnet
> mere end hvad godt er, efter min mening. Jeg vil i øvrigt heller
> ikke sidestille '.lnk'-efternavnet med '-henvisning' i filnavnet.

hvorfor ikke?

> 'Genvej til' svarer nærmere til OS X's '-henvisning', som jeg ser
> det. Man kan bede Windows om, at den ikke skal tilføje 'Genvej til'.
> Den stopper vist endda selv med det, når man ti gange i træk har
> fjernet ordet 'Genvej til' på en genvej, men man kan også slå det
> fra på andre måder, og selvom det er gjort, kan man godt lave
> genvejen i samme mappe som originalfilen uden at der kommer til
> at stå 'Genvej til' i filnavnet, men det er jo vel så fordi, at
> genveje i Windows og henvisninger i OS X ikke er helt det samme.

Jeps,

> Windows genkender genveje på efternavnet. Hvordan OS X genkender
> en henvisning, er jeg ikke klar over.

via Metadata som er understøttet på fler grende filsystemer. NTFS er i
øvrigt osse flergrenet, men pga af bagudkompatibilietet med FAT bruges
det ikke til metadata.

læs mere: <http://en.wikipedia.org/wiki/Alias_%28Mac_OS%29>

I øvrigt skrev jeg noget forkert, et Mac OS alias fylder ikke 0, men
mindste blok på filsystemet.

--
Morten Reippuert Knudsen <http://blog.reippuert.dk>

PowerMac G5: 1.6GHz, 1.25GB RAM, 300+300GB SATA, 8xDVD+/-RW, Bluetooth
mus + tastatur, R9600PRO, iSight, eyeTV200 & LaCie Photon18Vision TFT

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408878
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste