---

Hej

Vi er et forældrepar til en dreng på 3½ år som har planlagt en uges børnefri
ferie. Vores dreng skal passes hos sin mormor/morfar som han er meget glad
for og som ofte har passet ham inkl. overnatning.

Hvad er jeres erfaringer med dette? Vi kan ikke se os fri for lidt dårlig
samvittighed over at rejse uden ham.

---

kim wrote:

> Vi er et forældrepar til en dreng på 3½ år som har planlagt en uges børnefri
> ferie. Vores dreng skal passes hos sin mormor/morfar som han er meget glad
> for og som ofte har passet ham inkl. overnatning.
>
> Hvad er jeres erfaringer med dette? Vi kan ikke se os fri for lidt dårlig
> samvittighed over at rejse uden ham.

Hold op med det! Nyd jeres ferie, så nyder han sikkert også sin hos
bedsteforældrene.

---

"Holst" <newsjul05@shelter.dk> skrev i en meddelelse
news:42e2b841$0$56198$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> kim wrote:
>
> > Vi er et forældrepar til en dreng på 3½ år som har planlagt en uges
børnefri
> > ferie. Vores dreng skal passes hos sin mormor/morfar som han er meget
glad
> > for og som ofte har passet ham inkl. overnatning.
> >
> > Hvad er jeres erfaringer med dette? Vi kan ikke se os fri for lidt
dårlig
> > samvittighed over at rejse uden ham.
>
> Hold op med det! Nyd jeres ferie, så nyder han sikkert også sin hos
> bedsteforældrene.

Ja! NYD det Min 6-årige er i øjeblikket på ferie en uges tid hos mormor
og morfar og vi nyder det allesammen
Siden hun var 2½ har hun været en uge hos mine forældre hver sommer, så jeg
kunne få lidt fri. (Hun har ikke samvær med sin biofar). Jeg har nogle gange
haft lidt dårlig samvittighed over, at jeg glædede mig så meget til det, men
det vælger jeg at smide ud af vinduet. Forældre har også brug for at pleje
deres forhold og være andet end mor og far.

---

"kim" skrev

> Hvad er jeres erfaringer med dette? Vi kan ikke se os fri for lidt dårlig
> samvittighed over at rejse uden ham.

Er det bedre, at han går rundt sammen med jer og har forældre, der trænger
til ferie uden ham?
Børn er dejlige, men ind imellem er det skønt og sundt, at være lidt sammen
og mærke hinanden på en anden måde.

Nyd ferien og vid, at han har det godt og bliver aaalt for forkælet.

Nette

---

>
> "kim" skrev
>
>> Hvad er jeres erfaringer med dette? Vi kan ikke se os fri for lidt dårlig
>> samvittighed over at rejse uden ham.

jeg kan nu heller ikke se problemet i det, jeg har selv 2 troldeunger, på 8
og 6 år, som er en uge på ferie hos bedstemor og bedstefar hver sommer, og
det er skøønt

Drengen mister jo ikke noget, da han sikkert elsker at være ved hans
bedsteforældre, og i kan nyde friheden for en uge, det er jo ikke sikkert,
at han gider at se alle de ting, som i gerne vil se i ferien, og hvorfor
skal altid går op i sommerland og zoo, når man har chance for at få en uges
ferie ?!?

Tro mig, mine unger har nydt at være på ferie, og det samme havde mine
forældre, da det er jo længe siden, at de har haft mindre børn...

/Anne Mette

---

kim wrote:

[Dreng på 3½ passet en uge hos bedsteforældre]

> Hvad er jeres erfaringer med dette? Vi kan ikke se os fri for lidt
> dårlig samvittighed over at rejse uden ham.

Det blev kun til to overnatninger for vores børn hos bedsteforældrene
i denne ferie, men vi nød det i høj grad.

Den yngste er kun 16 måneder, hvilket var bestemmende for det korte
ophold. Mon ikke det bliver 4-5 dage næste år og måske en uges tid
derefter?


Afsted med knægten og nyd jeres ferie.
--
Far + digitalkamera + webserver = http://ekot.dk/dagbog/

---

kim wrote:
> Hej
>
> Vi er et forældrepar til en dreng på 3½ år som har planlagt en uges
> børnefri ferie. Vores dreng skal passes hos sin mormor/morfar som han
> er meget glad for og som ofte har passet ham inkl. overnatning.
>
> Hvad er jeres erfaringer med dette? Vi kan ikke se os fri for lidt
> dårlig samvittighed over at rejse uden ham.

den dårlige samvittighed forsvinder næppe*G* men nyd det endeligt
alligevel....
jeg afleverede også min søn på ferie hos gudmor da han var knapt 4 år i en
uge for at tage afsted sydpå med min daværende kæreste, og indrømmet, det
var DRØN hårdt.... for mig...... han nød ugen i fulde drag og var glad og
tryg hele tiden......

det er i dagens samfund enormt vigtigt at pleje sit forhold..... i vores
fratravlede hverdag glemmer vi ofte hinanden og det tror jeg langt de fleste
i danmark i dag er klar over.... derfor tror jeg såmænd ikke der er nogen
der vil kigge skævt til at i bruger en uge på at genfinde hinanden og bygge
jeres forhold stærkere, og samtidig giver purken en uges forkælelse af
første grad hos mormor og morfar ;)

--
Knus, Sabina
Se vores sunde, smukke og charmerende persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:42e40d90$0$67260$157c6196@dreader2.cybercity.dk...

> det er i dagens samfund enormt vigtigt at pleje sit forhold..... i vores
> fratravlede hverdag glemmer vi ofte hinanden og det tror jeg langt de
fleste
> i danmark i dag er klar over.... derfor tror jeg såmænd ikke der er nogen
> der vil kigge skævt til at i bruger en uge på at genfinde hinanden og
bygge
> jeres forhold stærkere, og samtidig giver purken en uges forkælelse af
> første grad hos mormor og morfar ;)

Enig. Jeg tror man kan fokusere så meget på børnenes behov, at de voksnes
behov i selve parforholdet forsømmes. Og så er det, at forholdet kommer i
fare. Det primære forhold må være forholdet mellem forældrene, for det er
dét, der (bør) holde(r) hele familien limet sammen.

---

"kim" <kim@kim.dk> wrote in message
news:42e2b200$0$34319$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej
>
> Vi er et forældrepar til en dreng på 3½ år som har planlagt en uges
> børnefri ferie. Vores dreng skal passes hos sin mormor/morfar som han er
> meget glad for og som ofte har passet ham inkl. overnatning.
>
> Hvad er jeres erfaringer med dette? Vi kan ikke se os fri for lidt dårlig
> samvittighed over at rejse uden ham.


Undskyld mig men jeg finder dette ret egoistisk. Man har som forældre et
ansvar når man får et barn og det har man i 18 år, i følge loven.

Det lyder som om i behandler jeres børn som dyr? (uden at dømme nogen
selvfølgelig men hør mig lige færdig) plant hunden på et hundepentionat og
så afsted... Nu skal jeg ikke være hyklerisk og jeg har heller ikke selv
børn endnu. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre jeres argumenter for at i
trænger til 1 uges fred fra børnene.

Jeg finder det ret interessant da jeg selv har været på pædagogstudiet og
arbejder med børn i min fritid, som tamburkorpsleder og seniorleder ved FDF
(her har jeg mest børn fra 12 år og opefter og enkle gange ned til 9) så den
aldersgruppe under de 9 år har jeg ikke haft med at gøre i noget tid bortset
fra fællesarrangementer i FDF.

Og selvfølgelig, jeg elsker børn og glæder mig til selv at få nogle. Men jeg
syntes det er vigigt at tilbringe så meget tid som overhovedet muligt med
sine børn fordi før man ved af det er de voksne og fløjet fra reden, jeg har
haft en del diskussioner med min egen mor og hun syntes jo stadig at jeg er
hendes lille dreng selvom jeg er flyttet hjemmefra og voksen nu

Mvh
Simon

---

Simon Nielsen wrote:

> Det lyder som om i behandler jeres børn som dyr? (uden at dømme
> nogen selvfølgelig men hør mig lige færdig) plant hunden på et
> hundepentionat og så afsted...

Vi fodrer også ungerne og vasker dem, når de er beskidte. Er det en
anden måde at behandle dem som dyr? Vi sender dem også i skole, når de
bliver ældre. Er det det samme som agilitybanen for hunde?

Dit indlæg bærer i det hele taget præg af at du anser opholdet hos
bedsteforældrene som et problem for ungerne. Er det korrekt tolket?

> Jeg kunne bare godt tænke mig at høre jeres argumenter for at i
> trænger til 1 uges fred fra børnene.

Den bedste måde at forstå det på er nok at få nogen børn selv.

Mette, Nette og Sabina giver alle samme grund, nemlig at få lidt tid
forældrene imellem.

Jeg vil tilslutte mig og tilføje at det for mig også handler om et
øjebliks virkelig pusterum. Ikke noget med at tænke over hvor ungerne
nu lige er henne, om de har fået mad & solcreme, om den lille skal
skiftes eller hvem der skal stå op næste morgen, når de vågner. Ferie.

> Men jeg syntes det er vigigt at tilbringe så meget tid som
> overhovedet muligt med sine børn fordi før man ved af det er de
> voksne og fløjet fra reden, [...]

Må man heller ikke sende dem på overnatning i børnehaven eller på
lejrtur i folkeskolen? Hvorfor er det forskelligt fra et besøg hos
bedsteforældrene? Er det fordi det er en uge i stedet for 1-3 dage?

Eller er det fordi det primært er drevet af forældrenes behov, i stedet
for børnenes? Det er for forældrenes skyld og derfor fy-fy, selvom
børnene egentlig synes det er okay at være hos bedste i en uges tid?

> jeg har haft en del diskussioner med min egen mor og hun syntes jo
> stadig at jeg er hendes lille dreng selvom jeg er flyttet hjemmefra
> og voksen nu

Manglende tro på at ungerne kan klare sig uden konstant overvågning fra
forældrenes side? Det passer jo meget godt med hvad du skriver ovenfor.
--
Far + digitalkamera + webserver = http://ekot.dk/dagbog/

---

"Toke Eskildsen" <darkwing@daimi.au.dk> wrote in message
news:Xns969E21D5D42D5tokeeskildsen@130.225.247.90...
> Simon Nielsen wrote:
>
>> Det lyder som om i behandler jeres børn som dyr? (uden at dømme
>> nogen selvfølgelig men hør mig lige færdig) plant hunden på et
>> hundepentionat og så afsted...
>
> Vi fodrer også ungerne og vasker dem, når de er beskidte. Er det en
> anden måde at behandle dem som dyr? Vi sender dem også i skole, når de
> bliver ældre. Er det det samme som agilitybanen for hunde?

Du kan jo ikke diskutere forsørger pligten.

> Dit indlæg bærer i det hele taget præg af at du anser opholdet hos
> bedsteforældrene som et problem for ungerne. Er det korrekt tolket?

Nej slet ikke, det handler ikke om hvor de er.

>> Jeg kunne bare godt tænke mig at høre jeres argumenter for at i
>> trænger til 1 uges fred fra børnene.
>
> Den bedste måde at forstå det på er nok at få nogen børn selv.
>
> Mette, Nette og Sabina giver alle samme grund, nemlig at få lidt tid
> forældrene imellem.
>
> Jeg vil tilslutte mig og tilføje at det for mig også handler om et
> øjebliks virkelig pusterum. Ikke noget med at tænke over hvor ungerne
> nu lige er henne, om de har fået mad & solcreme, om den lille skal
> skiftes eller hvem der skal stå op næste morgen, når de vågner. Ferie.

Det lyder som om det er en pine i stedet for en glæde at have børn.

>> Men jeg syntes det er vigigt at tilbringe så meget tid som
>> overhovedet muligt med sine børn fordi før man ved af det er de
>> voksne og fløjet fra reden, [...]
>
> Må man heller ikke sende dem på overnatning i børnehaven eller på
> lejrtur i folkeskolen? Hvorfor er det forskelligt fra et besøg hos
> bedsteforældrene? Er det fordi det er en uge i stedet for 1-3 dage?

Ja det er det. når det er en overnatning med børnehaven, er det straks noget
andet, der er de sammen med deres kammerater og noget de skal prøve, det er
sundt, men i en alder af 0-1 år mener jeg ikke det kan være sundt av være
separeret fra< forældrene mere end krot tid ad gangen. Selv når de er
omkring 5 år kan det også være svært i deres sind at forstå "er mor og far
nu trætte af mig, hvad har jeg gjort?"

> Eller er det fordi det primært er drevet af forældrenes behov, i stedet
> for børnenes? Det er for forældrenes skyld og derfor fy-fy, selvom
> børnene egentlig synes det er okay at være hos bedste i en uges tid?

jaja, nu forstå mig ikke forkert, jeg ligger ikke op til at det er min
holdning, røv nu at læse det som et spørgsmål. Og jeg syntes ikke det er nok
at argumentere med "vi har brug for lidt ferie"

>> jeg har haft en del diskussioner med min egen mor og hun syntes jo
>> stadig at jeg er hendes lille dreng selvom jeg er flyttet hjemmefra
>> og voksen nu
>
> Manglende tro på at ungerne kan klare sig uden konstant overvågning fra
> forældrenes side? Det passer jo meget godt med hvad du skriver ovenfor.

Ej nu må du holde det er jo sagt med et blink i øjet, du skal ike opfatte
det hele alt for seriøst, og det har du gså gjort overfor

God ferie

Mvh
Simon

---

Simon Nielsen wrote:

> Ja det er det. når det er en overnatning med børnehaven, er det straks noget
> andet, der er de sammen med deres kammerater og noget de skal prøve, det er
> sundt, men i en alder af 0-1 år mener jeg ikke det kan være sundt av være
> separeret fra< forældrene mere end krot tid ad gangen. Selv når de er
> omkring 5 år kan det også være svært i deres sind at forstå "er mor og far
> nu trætte af mig, hvad har jeg gjort?"

Ja, det kan så absolut være svært for dem at forstå. Men er forældrene
virkelig trætte af deres børn og trænger til at få noget tid væk fra
dem, så er de næppe så tåbelige, at de siger til deres børn, at de er
trætte af dem. "Simon, far er træt af dig, så du skal over til mormor og
morfar, så jeg kan blive fri for dig" når man sikkert ikke særlig langt
med, tværtimod. Det hele handler om at sælge idéen til barnet, hvad
enten forældrene er trætte af ungen eller ej. "Simon, mormor og morfar
kunne godt tænke sig, at du kom på besøg hos dem. Kunne du ikke tænke
dig det?"

Meget af det har jo også noget at gøre med tilvænning. Mine forældre har
tit og ofte været barnepige for min niece, som fylder tre om en måneds
tid, siden hun var ganske lille. Det gør, at det i dag på ingen måde er
noget problem for hende at overnatte hos mine forældre selv flere dage i
træk. Hun nyder det, og mine forældre nyder det, og mon ikke også min
bror og hans kone nyder det? Hun er glad for at være på besøg hos farmor
og farfar, og der er ingen tvivl om, at mine forældre også er glade for
at have hende på besøg. Men selvfølgelig er hun glad for at se sin mor
og far igen, og forældrene er da også glad for at se hende igen. Og mon
ikke også mine gamle forældre er glade for igen at få lidt fred og ro i
huset?!

I modsætning til andre børnefamilier, hvor forældrene ikke har turdet
give slip på deres børn, har det betydet, at min bror og svigerinde
faktisk er i stand til at leve et liv "uden børn" samtidig med at de har
en skøn datter. Hvor tit møder man ikke et par forældre, som til festen
ikke fester og går kl. 20.30, fordi de skal hjem og hente ungen hos
bedsteforældrene eller lignende. Min bror og svigerinde kan drikke sig
fra sans og samling (noget jeg godt nok har svært ved at se for mig) og
dejse omkuld ude i byen et sted, fordi de ved, at deres datter har det
godt og er tryg hjemme hos mine forældre, velvidende at både
bedsteforældrene og datteren er glade for at være sammen.

Min bror og hans kone blev gift sidste år, og de skulle så på
bryllupsrejse kort efter min nieces 2-årsfødselsdag. Hun skulle ikke
med, og mine forældre skulle så passe hende. Du synes sikkert, at det
lyder frygteligt, at de bare sådan vil rejse fra en pige på 2 år. Men
det bliver nok endnu frygteligere, når jeg fortæller, at det var 8-10
dages rejse til USA.

Det anså hverken mine forældre eller hendes forældre som noget problem.
Min svigerinde mente, at det største problem nok var, om hun selv kunne
undvære sin datter så længe.

Det fandt min svigerinde så ikke ud af, for de valgte at spare
bryllupsrejsen til USA væk til fordel for en weekend i Jylland (uden min
niece) og et nyt bryggers.

Men sagen er, at selv små børn sagtens kan være væk fra deres forældre -
også i længere tid ad gangen -, men de skal selvfølgelig være trygge ved
de omgivelser, som de anbringes i, og det kræver lidt tilvænning. Og det
er hvad enten det er hos bedsteforældrene, på en lejrskole med
børnehavene eller på en sommerlejr med spejderne.

Og så undrer det mig i øvrigt, hvorfor du synes, at det er sundt med
børnehaven, men åbenbart ikke hos bedsteforældrene.

---

Holst wrote:
> "Simon, mormor og
> morfar kunne godt tænke sig, at du kom på besøg hos dem. Kunne du
> ikke tænke dig det?"

Hehe, hvad gør man så hvis ungen siger "nej, det gider jeg ikke"?

Det er en dårlig ide at formulere den slags som et spørgsmål, hvis det
reelt
ikke er op til barnet at bestemme.

Venligst Anita

---

Anita wrote:

>>"Simon, mormor og
>>morfar kunne godt tænke sig, at du kom på besøg hos dem. Kunne du
>>ikke tænke dig det?"
>
> Hehe, hvad gør man så hvis ungen siger "nej, det gider jeg ikke"?

Ja, okay, så har man vist solgt idéen forkert

> Det er en dårlig ide at formulere den slags som et spørgsmål, hvis det
> reelt ikke er op til barnet at bestemme.

Helt enig. Medbestemmelse er ganske vigtigt, men hvis man vil være
sikker på det rette svar, så ungen vitterlig ender over hos mormor og
morfar, så spørger man nok nærmere "Simon, vil du have den røde eller
blå kjole på over til mormor og morfar?"

---

"Holst" Skrev
> Helt enig. Medbestemmelse er ganske vigtigt, men hvis man vil være
sikker
> på det rette svar, så ungen vitterlig ender over hos mormor og morfar,
så
> spørger man nok nærmere "Simon, vil du have den røde eller blå kjole på
> over til mormor og morfar?"

Hehe, nemlig...

Du må dog nok hellere putte et "e" på "Simon" inden nogen får din sætning
galt i halsen ;)

Venligst Anita

---

"Holst" <newsjul05@shelter.dk> wrote in message
news:42e4e821$0$24566$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> Anita wrote:
>
>>>"Simon, mormor og
>>>morfar kunne godt tænke sig, at du kom på besøg hos dem. Kunne du
>>>ikke tænke dig det?"
>>
>> Hehe, hvad gør man så hvis ungen siger "nej, det gider jeg ikke"?
>
> Ja, okay, så har man vist solgt idéen forkert
>
>> Det er en dårlig ide at formulere den slags som et spørgsmål, hvis det
>> reelt ikke er op til barnet at bestemme.
>
> Helt enig. Medbestemmelse er ganske vigtigt, men hvis man vil være sikker
> på det rette svar, så ungen vitterlig ender over hos mormor og morfar, så
> spørger man nok nærmere "Simon, vil du have den røde eller blå kjole på
> over til mormor og morfar?"

Det er klart, man skal ikke give et barn et valg hvis man vil have det skal
gøre lige nøjagtig det man vil have dem til. Stiller du et spørgsmål skal du
også acceptere et svar

Nu er jeg ked af det men jeg har nu aldrig haft kjole på

Mvh
Simon

---

"Holst" <newsjul05@shelter.dk> wrote in message
news:42e4df3a$0$23845$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> Simon Nielsen wrote:
>
>> Ja det er det. når det er en overnatning med børnehaven, er det straks
>> noget andet, der er de sammen med deres kammerater og noget de skal
>> prøve, det er sundt, men i en alder af 0-1 år mener jeg ikke det kan være
>> sundt av være separeret fra< forældrene mere end krot tid ad gangen. Selv
>> når de er omkring 5 år kan det også være svært i deres sind at forstå "er
>> mor og far nu trætte af mig, hvad har jeg gjort?"
>
> Ja, det kan så absolut være svært for dem at forstå. Men er forældrene
> virkelig trætte af deres børn og trænger til at få noget tid væk fra dem,
> så er de næppe så tåbelige, at de siger til deres børn, at de er trætte af
> dem. "Simon, far er træt af dig, så du skal over til mormor og morfar, så
> jeg kan blive fri for dig" når man sikkert ikke særlig langt med,
> tværtimod. Det hele handler om at sælge idéen til barnet, hvad enten
> forældrene er trætte af ungen eller ej. "Simon, mormor og morfar kunne
> godt tænke sig, at du kom på besøg hos dem. Kunne du ikke tænke dig det?"
>
> Meget af det har jo også noget at gøre med tilvænning. Mine forældre har
> tit og ofte været barnepige for min niece, som fylder tre om en måneds
> tid, siden hun var ganske lille. Det gør, at det i dag på ingen måde er
> noget problem for hende at overnatte hos mine forældre selv flere dage i
> træk. Hun nyder det, og mine forældre nyder det, og mon ikke også min bror
> og hans kone nyder det? Hun er glad for at være på besøg hos farmor og
> farfar, og der er ingen tvivl om, at mine forældre også er glade for at
> have hende på besøg. Men selvfølgelig er hun glad for at se sin mor og far
> igen, og forældrene er da også glad for at se hende igen. Og mon ikke også
> mine gamle forældre er glade for igen at få lidt fred og ro i huset?!
>
> I modsætning til andre børnefamilier, hvor forældrene ikke har turdet give
> slip på deres børn, har det betydet, at min bror og svigerinde faktisk er
> i stand til at leve et liv "uden børn" samtidig med at de har en skøn
> datter. Hvor tit møder man ikke et par forældre, som til festen ikke
> fester og går kl. 20.30, fordi de skal hjem og hente ungen hos
> bedsteforældrene eller lignende. Min bror og svigerinde kan drikke sig fra
> sans og samling (noget jeg godt nok har svært ved at se for mig) og dejse
> omkuld ude i byen et sted, fordi de ved, at deres datter har det godt og
> er tryg hjemme hos mine forældre, velvidende at både bedsteforældrene og
> datteren er glade for at være sammen.
>
> Min bror og hans kone blev gift sidste år, og de skulle så på
> bryllupsrejse kort efter min nieces 2-årsfødselsdag. Hun skulle ikke med,
> og mine forældre skulle så passe hende. Du synes sikkert, at det lyder
> frygteligt, at de bare sådan vil rejse fra en pige på 2 år. Men det bliver
> nok endnu frygteligere, når jeg fortæller, at det var 8-10 dages rejse til
> USA.
>
> Det anså hverken mine forældre eller hendes forældre som noget problem.
> Min svigerinde mente, at det største problem nok var, om hun selv kunne
> undvære sin datter så længe.
>
> Det fandt min svigerinde så ikke ud af, for de valgte at spare
> bryllupsrejsen til USA væk til fordel for en weekend i Jylland (uden min
> niece) og et nyt bryggers.
>
> Men sagen er, at selv små børn sagtens kan være væk fra deres forældre -
> også i længere tid ad gangen -, men de skal selvfølgelig være trygge ved
> de omgivelser, som de anbringes i, og det kræver lidt tilvænning. Og det
> er hvad enten det er hos bedsteforældrene, på en lejrskole med børnehavene
> eller på en sommerlejr med spejderne.
>
> Og så undrer det mig i øvrigt, hvorfor du synes, at det er sundt med
> børnehaven, men åbenbart ikke hos bedsteforældrene.

Nej nej jeg syntes ikke det er frygteligt, jeg er bare utroligt meget
interesseret i folks meninger og argumenter. Det er ikke fordi jeg ikke
syntes de skal have lov til det, eller at forældrene der gør det, gør det
forkerte. Men jeg har ved at være lidt provokerende i starten fået en god
diskussion med en del argumenter jeg kan bruge til noget og det er jeg glad
for. Selv om jeg har været på pædagogstudiet kan jeg ikke håndtere børn
perfekt.

Det er sundt i det omfang at det er kort tid ad gangen.

Mvh
Simon

---

Simon Nielsen wrote:

> "Toke Eskildsen" <darkwing@daimi.au.dk> wrote:

>> Vi fodrer også ungerne og vasker dem, når de er beskidte. Er det
>> en anden måde at behandle dem som dyr? Vi sender dem også i
>> skole, når de bliver ældre. Er det det samme som agilitybanen for
>> hunde?
>
> Du kan jo ikke diskutere forsørger pligten.

Jeg forstår ikke hvad du mener.

> Det lyder som om det er en pine i stedet for en glæde at have
> børn.

Du lyder som om du har læst for mange cases om forældre, der misrøgter
deres børn og gerne ville være fri for dem.

Dit spørgsmål gik på hvorfor "vi" trænger til en uges ferie fra
børnene. Det kalder på en opremsning af de sider ved børn, der ikke
lige er hurraråb og åh-hvor-er-vi-glade-for-dem.

[Toke: Er det tidsrummet, der er problematisk?]

> Ja det er det. når det er en overnatning med børnehaven, er det
> straks noget andet, der er de sammen med deres kammerater og noget
> de skal prøve, det er sundt, [...]

Hvorfor er det mere sundt end besøg hos bedsteforældrene?

Nåeh nej... Du vil jo ikke uddybe dine holdninger.

> men i en alder af 0-1 år mener jeg ikke det kan være sundt av være
> separeret fra< forældrene mere end krot tid ad gangen.

Det lyder rimeligt. Så vidt jeg kan overskue er der imidlertid ikke én
deltager i tråden, der har snakket om at sende deres 0-1 årige på
ugeophold.

Du virker meget opsat på at fordømme et eller andet.

> Selv når de er omkring 5 år kan det også være svært i deres sind at
> forstå "er mor og far nu trætte af mig, hvad har jeg gjort?"

Det er et spørgsmål om formidling. "Mor og jeg vil gerne have en uges
tid uden unger" og "I skal en uge på ferie hos jeres bedsteforældre" er
begge sande udsagn. Bedømmer man at børnene vil misforstå det første
udsagn, nøjes man med det andet.

> jaja, nu forstå mig ikke forkert, jeg ligger ikke op til at det er
> min holdning, røv nu at læse det som et spørgsmål.

Hvis ikke det er din holdning, har du været _meget_ dårlig til at
stille dine spørgsmål neutralt.

> Og jeg syntes ikke det er nok at argumentere med "vi har brug for
> lidt ferie"

Jeg kan se andetsteds i tråden at du har fået svar nok på dette.

>> Manglende tro på at ungerne kan klare sig uden konstant
>> overvågning fra forældrenes side? Det passer jo meget godt med
>> hvad du skriver ovenfor.
>
> Ej nu må du holde det er jo sagt med et blink i øjet, du skal
> ike opfatte det hele alt for seriøst, og det har du gså gjort
> overfor

Jeg har svært ved at se det humoristiske i din arrogante opførsel her i
tråden og det afspejles i den måde jeg svarer på. Jeg kan afsløre at
mit svar til dig blev genlæst og afkortet en hel del før afsendelse.
Det var ikke superlativer der blev fjernet.

> God ferie

Desværre, den er overstået. Jeg skal passe ungerne en hel uge, mens
kæresten arbejder. Det er ikke ferie. De skal jo luftes, afluses,
vaskes, fodres og trænes.
--
Far + digitalkamera + webserver = http://ekot.dk/dagbog/

---

Toke Eskildsen skrev:
> Desværre, den er overstået. Jeg skal passe ungerne en hel uge, mens
> kæresten arbejder. Det er ikke ferie. De skal jo luftes, afluses,
> vaskes, fodres og trænes.

Du glemte ormekuren

Tine

---

"Cat" skrev

> Du glemte ormekuren

Og øremærkningen.

Nette

---

Toke Eskildsen wrote:

>>God ferie
>
> Desværre, den er overstået. Jeg skal passe ungerne en hel uge, mens
> kæresten arbejder. Det er ikke ferie. De skal jo luftes, afluses,
> vaskes, fodres og trænes.

Du har vel ikke nogen til salg?

---

"Toke Eskildsen" <darkwing@daimi.au.dk> wrote in message
news:Xns969ED74426FEtokeeskildsen@130.225.247.90...
> Simon Nielsen wrote:
>
>> "Toke Eskildsen" <darkwing@daimi.au.dk> wrote:
>
>>> Vi fodrer også ungerne og vasker dem, når de er beskidte. Er det
>>> en anden måde at behandle dem som dyr? Vi sender dem også i
>>> skole, når de bliver ældre. Er det det samme som agilitybanen for
>>> hunde?
>>
>> Du kan jo ikke diskutere forsørger pligten.
>
> Jeg forstår ikke hvad du mener.
>
>> Det lyder som om det er en pine i stedet for en glæde at have
>> børn.
>
> Du lyder som om du har læst for mange cases om forældre, der misrøgter
> deres børn og gerne ville være fri for dem.
>
> Dit spørgsmål gik på hvorfor "vi" trænger til en uges ferie fra
> børnene. Det kalder på en opremsning af de sider ved børn, der ikke
> lige er hurraråb og åh-hvor-er-vi-glade-for-dem.
>
> [Toke: Er det tidsrummet, der er problematisk?]
>
>> Ja det er det. når det er en overnatning med børnehaven, er det
>> straks noget andet, der er de sammen med deres kammerater og noget
>> de skal prøve, det er sundt, [...]
>
> Hvorfor er det mere sundt end besøg hos bedsteforældrene?
>
> Nåeh nej... Du vil jo ikke uddybe dine holdninger.
>
>> men i en alder af 0-1 år mener jeg ikke det kan være sundt av være
>> separeret fra< forældrene mere end krot tid ad gangen.
>
> Det lyder rimeligt. Så vidt jeg kan overskue er der imidlertid ikke én
> deltager i tråden, der har snakket om at sende deres 0-1 årige på
> ugeophold.
>
> Du virker meget opsat på at fordømme et eller andet.
>
>> Selv når de er omkring 5 år kan det også være svært i deres sind at
>> forstå "er mor og far nu trætte af mig, hvad har jeg gjort?"
>
> Det er et spørgsmål om formidling. "Mor og jeg vil gerne have en uges
> tid uden unger" og "I skal en uge på ferie hos jeres bedsteforældre" er
> begge sande udsagn. Bedømmer man at børnene vil misforstå det første
> udsagn, nøjes man med det andet.
>
>> jaja, nu forstå mig ikke forkert, jeg ligger ikke op til at det er
>> min holdning, røv nu at læse det som et spørgsmål.
>
> Hvis ikke det er din holdning, har du været _meget_ dårlig til at
> stille dine spørgsmål neutralt.
>
>> Og jeg syntes ikke det er nok at argumentere med "vi har brug for
>> lidt ferie"
>
> Jeg kan se andetsteds i tråden at du har fået svar nok på dette.
>
>>> Manglende tro på at ungerne kan klare sig uden konstant
>>> overvågning fra forældrenes side? Det passer jo meget godt med
>>> hvad du skriver ovenfor.
>>
>> Ej nu må du holde det er jo sagt med et blink i øjet, du skal
>> ike opfatte det hele alt for seriøst, og det har du gså gjort
>> overfor
>
> Jeg har svært ved at se det humoristiske i din arrogante opførsel her i
> tråden og det afspejles i den måde jeg svarer på. Jeg kan afsløre at
> mit svar til dig blev genlæst og afkortet en hel del før afsendelse.
> Det var ikke superlativer der blev fjernet.
>
>> God ferie
>
> Desværre, den er overstået. Jeg skal passe ungerne en hel uge, mens
> kæresten arbejder. Det er ikke ferie. De skal jo luftes, afluses,
> vaskes, fodres og trænes.
> --
> Far + digitalkamera + webserver = http://ekot.dk/dagbog/

Det her gider jeg slet ikke svare på, jeg har uddybet mig andre steder. Du
misforstår fuldstændig.

Mvh
Simon

---

Simon Nielsen wrote:

> Det her gider jeg slet ikke svare på, jeg har uddybet mig andre
> steder.

Jeg mangler at finde ud af hvad du mente med "Du kan jo ikke diskutere
forsørger pligten". Det er ikke drilleri - jeg fatter vitterligt ikke
hvad du ville med den sætning i den sammenhæng.

> Du misforstår fuldstændig.

Åbenbart. Du bør prøve at blive bedre til at formulere dig.

> Mvh

Det lyder ikke sådan.


NB: Du behøver ikke citere hele det forgående indlæg, for at tilføje
din kommentar. Nyhedslæsere er generelt vældig gode til at håndtere
trådede diskussioner, så et par linjer er fint. Så slipper læserne også
for at skulle scrolle et par sider ned for at nå dine guldkorn.
--
Far + digitalkamera + webserver = http://ekot.dk/dagbog/

---

"Toke Eskildsen" <darkwing@daimi.au.dk> wrote in message
news:Xns969F3FE4ACBFtokeeskildsen@130.225.247.90...
> Simon Nielsen wrote:
>
>> Det her gider jeg slet ikke svare på, jeg har uddybet mig andre
>> steder.
>
> Jeg mangler at finde ud af hvad du mente med "Du kan jo ikke diskutere
> forsørger pligten". Det er ikke drilleri - jeg fatter vitterligt ikke
> hvad du ville med den sætning i den sammenhæng.
>
>> Du misforstår fuldstændig.
>
> Åbenbart. Du bør prøve at blive bedre til at formulere dig.
>
>> Mvh
>
> Det lyder ikke sådan.

det er vist dig der er gnaven hvis du forstår det på den måde.

Mvh
Simon

---

Toke Eskildsen wrote:

> Jeg mangler at finde ud af hvad du mente med "Du kan jo ikke diskutere
> forsørger pligten". Det er ikke drilleri - jeg fatter vitterligt ikke
> hvad du ville med den sætning i den sammenhæng.

Nej, det forstod jeg heller ikke.

---

Holst wrote:
>
> Toke Eskildsen wrote:
>
>> Jeg mangler at finde ud af hvad du mente med "Du kan jo ikke diskutere
>> forsørger pligten". Det er ikke drilleri - jeg fatter vitterligt ikke
>> hvad du ville med den sætning i den sammenhæng.
>
>
> Nej, det forstod jeg heller ikke.

Ditto

--
Venlig Hilsen Kevin Vilhelmsen

---

"Simon Nielsen" <newz@siho.dk> skrev i en meddelelse
news:42e428c8$0$1482$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>

>
> Og selvfølgelig, jeg elsker børn og glæder mig til selv at få nogle. Men
jeg
> syntes det er vigigt at tilbringe så meget tid som overhovedet muligt med
> sine børn fordi før man ved af det er de voksne og fløjet fra reden, jeg
har
> haft en del diskussioner med min egen mor og hun syntes jo stadig at jeg
er
> hendes lille dreng selvom jeg er flyttet hjemmefra og voksen nu

Prøv at se omvendet på det: Børn har også brug for at tilbringe tid sammen
med andre voksne end forældrene. Og dén tid ungerne er ude sammen med andre
voksne, det være sig bedsteforældre, mostre, fastre, onkler og tanter osv.
osv, har forældrene da lov til at nyde sammen? Eller skal de blive inden for
hjemmets fire vægge imens, og være fulde af dårlig samvittighed over, at
ungerne ferierer en uges tid hos bedsteforældrene? Var du aldrig selv væk
fra dine forældre som barn?

Børn har brug for at opleve, hvordan andre familier fungerer og gør tingene.
Brug for at lære, at andre voksne har andre grænser end dem, forældrene har.
Brug for at erfare, at de godt kan være trygge selvom de er uden for de
vante rammer og uden forældrebeskyttelse.

Selvfølgelig planter man ikke ungen en hel uge hos totalt fremmede
mennesker. I dette tilfælde er der tale om, at barnet tilbringer en uge hos
et sæt elskede bedsteforældre. For børn i den alder er det ikke vigtigt at
skemaet er fyldt ud med ture i sommerlande, svømmehaller og zoologiske
haver. Men samværet og nærværet med den ældre generation er vigtig. Roen,
hyggen, tid til at tulle rundt uden der står en far eller en mor og siger
"skynd dig nu lidt, vi skal nå det og dét" og klokken fem skal vi til
fødselsdag hos Emil".
Børn har brug for det pusterum i en fortravlet hverdag. Selvom børn "bare"
går i børnehave eller vuggestue, er deres dage lange og fulde af stress.
Børn har også brug for at stresse af hjemmefra uden forældrene.

Tina

---

"Tina F." <wunjo(a)webspeed.dk> wrote in message
news:42e44ec3$0$21269$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> "Simon Nielsen" <newz@siho.dk> skrev i en meddelelse
> news:42e428c8$0$1482$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>
>
>>
>> Og selvfølgelig, jeg elsker børn og glæder mig til selv at få nogle. Men
> jeg
>> syntes det er vigigt at tilbringe så meget tid som overhovedet muligt med
>> sine børn fordi før man ved af det er de voksne og fløjet fra reden, jeg
> har
>> haft en del diskussioner med min egen mor og hun syntes jo stadig at jeg
> er
>> hendes lille dreng selvom jeg er flyttet hjemmefra og voksen nu
>
> Prøv at se omvendet på det: Børn har også brug for at tilbringe tid sammen
> med andre voksne end forældrene. Og dén tid ungerne er ude sammen med
> andre
> voksne, det være sig bedsteforældre, mostre, fastre, onkler og tanter osv.
> osv, har forældrene da lov til at nyde sammen? Eller skal de blive inden
> for
> hjemmets fire vægge imens, og være fulde af dårlig samvittighed over, at
> ungerne ferierer en uges tid hos bedsteforældrene? Var du aldrig selv væk
> fra dine forældre som barn?

jo jo, men aldrig en uge fordi mine forældre skulle på ferie uden mig. Og ja
det er sundt, men det får de masser af. Dagpleje, Vuggestue, Børnehave,
Fritidsordning, når de besøger kammeraterne og når de er hos bedste og hygge
sig. Jeg er blevet passet hos min farmor et par gange men aldrig ret længe
ad gangen. Jeg syntes bare en uge virker for rigtig meget fordi jeg kan
huske hvor lang tid 4 timer føltes.

> Børn har brug for at opleve, hvordan andre familier fungerer og gør
> tingene.
> Brug for at lære, at andre voksne har andre grænser end dem, forældrene
> har.
> Brug for at erfare, at de godt kan være trygge selvom de er uden for de
> vante rammer og uden forældrebeskyttelse.

Jep, her er mit argumnt det samme som overfor.

> Selvfølgelig planter man ikke ungen en hel uge hos totalt fremmede
> mennesker. I dette tilfælde er der tale om, at barnet tilbringer en uge
> hos
> et sæt elskede bedsteforældre. For børn i den alder er det ikke vigtigt at
> skemaet er fyldt ud med ture i sommerlande, svømmehaller og zoologiske
> haver. Men samværet og nærværet med den ældre generation er vigtig. Roen,
> hyggen, tid til at tulle rundt uden der står en far eller en mor og siger
> "skynd dig nu lidt, vi skal nå det og dét" og klokken fem skal vi til
> fødselsdag hos Emil".
> Børn har brug for det pusterum i en fortravlet hverdag. Selvom børn "bare"
> går i børnehave eller vuggestue, er deres dage lange og fulde af stress.
> Børn har også brug for at stresse af hjemmefra uden forældrene.

Ja men de får alt for meget afstressning end du egentlig selv tror, det er
en typisk tanke. Børn afstresser ved at bruge deres fantasi og hver gang de
leger kan de få et bræt til at være et piratskip eller et reb til at være en
slyngplante som man kan lege tarzaan i. Hele tiden, det eneste tidspunkt de
ikke bruger fantasien er når de får at vide hvad de skal lave, eller ser
fjernsyn. Børnetime er så ganske godt til at stimulere deres fantasi og det
samme er Cartoon Network, med en masse fantasi fulde ting, dog skal man også
huske at passe på at de ikke ser de forkerte tegnefilm.

Mvh
Simon

---

Simon Nielsen wrote:
> dog skal man også huske at passe på
> at de ikke ser de forkerte tegnefilm.

Det lyder da godt nok til at du har fundet løsningen på børneopdragelsen.
Det må være dejligt at have det sådan.

Selv har jeg det princip, at hvad der er rigtigt for mig, ikke
nødvendigvis
er det for andre. Og det synes jeg er helt okay :)

Selvom jeg endnu ikke har børn, ved jeg, at jeg ikke har planer om at være
mor 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen.. Manden må tage over, og venner og
familie må mægtig gerne aflaste på alle mulige måder. Jeg er træt af børn
som er slyngplanter om mors ben, de bliver kede af det, bare deres mor
skal
på toilettet (og jeg taler selvf. ikke om helt små spædbørn her). Sådan
skal
mine børn ikke opdrages til at være. De skal gradvist lære at være
selvstændige individer, som ikke altid er 100% afhængige af mig. De skal
kunne begå sig blandt andre mennesker og give udtryk for ubehag, når der
er
grund til det (ikke blot fordi de er mor-syge).

Så jeg ser ingen problemer i en ugens sommerferie hos bedsteforældrene. Og
i
disse mobiltider, kan man jo ringe sammen, hvis savnet bliver for stort.
Dog
tvivler jeg ikke på at forældrenes savn ofte er større end børnenes.

Venligst Anita

---

"Anita" <anitaoestX@Xgmail.com> wrote in message
news:r_4Fe.62234$Fe7.201176@news000.worldonline.dk...
> Simon Nielsen wrote:
>> dog skal man også huske at passe på
>> at de ikke ser de forkerte tegnefilm.
>
> Det lyder da godt nok til at du har fundet løsningen på børneopdragelsen.
> Det må være dejligt at have det sådan.

HAHA, nej det har jeg ikke, slet ikke.

> Selv har jeg det princip, at hvad der er rigtigt for mig, ikke
> nødvendigvis
> er det for andre. Og det synes jeg er helt okay :)

Og hvis det virker er det i orden.

> Selvom jeg endnu ikke har børn, ved jeg, at jeg ikke har planer om at være
> mor 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen.. Manden må tage over, og venner og
> familie må mægtig gerne aflaste på alle mulige måder. Jeg er træt af børn
> som er slyngplanter om mors ben, de bliver kede af det, bare deres mor
> skal
> på toilettet (og jeg taler selvf. ikke om helt små spædbørn her). Sådan
> skal
> mine børn ikke opdrages til at være. De skal gradvist lære at være
> selvstændige individer, som ikke altid er 100% afhængige af mig. De skal
> kunne begå sig blandt andre mennesker og give udtryk for ubehag, når der
> er
> grund til det (ikke blot fordi de er mor-syge).

Det er netop det, pædagogik jo handler om. Men det var nu ikke det
opdragelsen om det er rigtig eller forkert jeg ville ind på. Jeg ville have
folks argumenter for om hvorfor at de skal bruge en uges tid om året uden
børn.

> Så jeg ser ingen problemer i en ugens sommerferie hos bedsteforældrene. Og
> i
> disse mobiltider, kan man jo ringe sammen, hvis savnet bliver for stort.
> Dog
> tvivler jeg ikke på at forældrenes savn ofte er større end børnenes.

Nej det kan jeg jo så ikke rigtig svare med på, men jeg tror da du har ret.
Børnene er sikkert glade og det er ikke det der er problemet. Jeg ville slet
ikke lave en morale diskussion, men men. Jeg vil rigtig gerne have en masse
input fra eksisterende forældre fordi jeg interesserer mig utroligt meget
for børn og pædagogik. Jeg kan læse mig til meget og lære af kloge
mennesker, men det er også dejligt at få "rigtige" forældres synspunkter
ind, folk der ikke bare læser op ad en bog.

Mvh
Simon

---

Simon Nielsen wrote:

> jo jo, men aldrig en uge fordi mine forældre skulle på ferie uden mig. Og ja
> det er sundt, men det får de masser af. Dagpleje, Vuggestue, Børnehave,
> Fritidsordning, når de besøger kammeraterne og når de er hos bedste og hygge
> sig. Jeg er blevet passet hos min farmor et par gange men aldrig ret længe
> ad gangen. Jeg syntes bare en uge virker for rigtig meget fordi jeg kan
> huske hvor lang tid 4 timer føltes.

Det er jo så måske fordi dine forældre ikke har formået at sælge det
ordentligt til dig.

---

Holst wrote:
> Simon Nielsen wrote:
>
>> jo jo, men aldrig en uge fordi mine forældre skulle på ferie uden
>> mig. Og ja det er sundt, men det får de masser af. Dagpleje,
>> Vuggestue, Børnehave, Fritidsordning, når de besøger kammeraterne og
>> når de er hos bedste og hygge sig. Jeg er blevet passet hos min
>> farmor et par gange men aldrig ret længe ad gangen. Jeg syntes bare
>> en uge virker for rigtig meget fordi jeg kan huske hvor lang tid 4
>> timer føltes.
>
> Det er jo så måske fordi dine forældre ikke har formået at sælge det
> ordentligt til dig.

eller fordi bedsteforældre er lige så radikalt forskellige som børn er....
man kan ikke skære alle over en kam, og i dag er det langt mere udbredt at
bedsteforældrene er yngere og stadig i arbejde og derfor prioriterer
børnebørnene i weekender eller ferier, frem for til dagligt.....

jeg var aldrig på ferie hos min bedstemor, men min søn er og har været på
ferie både hos bedste og farmor.... i øjeblikket er han faktisk på ferie i
en uge hos bedste, og forinden har han været en uge i frankrig med farmor og
en uge hos far..... i den mellemliggende tid har jeg haft en uges ferie med
min kæreste og ellers arbejdet.... han KUNNE sagtens være blevet hjemme, men
hvor skide skægt er det lige for en purk på 11 at være hjemme hos mor og
papfar en hel sommerferie?

bedsteforældre er vidt forskellige i dag, nogle hygger helst hjemme med
børnebørnene og andre foretrækker at tage på ture.... faktum er at børn i
dagens danmark har GODT af kontakten med den ældre generation, fordi det er
noget der ikke er en del af hverdagslivet mere....
--
Knus, Sabina
Se vores sunde, smukke og charmerende persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

"Holst" <newsjul05@shelter.dk> wrote in message
news:42e4dfa6$0$23845$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> Simon Nielsen wrote:
>
>> jo jo, men aldrig en uge fordi mine forældre skulle på ferie uden mig. Og
>> ja det er sundt, men det får de masser af. Dagpleje, Vuggestue,
>> Børnehave, Fritidsordning, når de besøger kammeraterne og når de er hos
>> bedste og hygge sig. Jeg er blevet passet hos min farmor et par gange men
>> aldrig ret længe ad gangen. Jeg syntes bare en uge virker for rigtig
>> meget fordi jeg kan huske hvor lang tid 4 timer føltes.
>
> Det er jo så måske fordi dine forældre ikke har formået at sælge det
> ordentligt til dig.

Nej det var bare så kedeligt hos farmor og farfar der var en lille blå
traktor med en vogn til at lege med det var ikke sådan at de tog mig med
ud og så på ngole ting. Jeg kunne skam godt lide mine bedsteforældre og jeg
har da gerne villet over til dem, men min mor har opdraget mig korrekt og
"solgt" tingende som de skulle. Så det skal der ikke drages tvivl om.

Mvh
Simon

---

Simon Nielsen wrote:

> Nej det var bare så kedeligt hos farmor og farfar

Ja, hvis det bare er fordi det var kedeligt, så er det jo noget andet.
Jeg havde lidt mere indtryk af, at det var hjemve eller lignende, der
trykkede.

---

Simon Nielsen wrote:

> Undskyld mig men jeg finder dette ret egoistisk. Man har som forældre et
> ansvar når man får et barn og det har man i 18 år, i følge loven.
>
> Det lyder som om i behandler jeres børn som dyr? (uden at dømme nogen
> selvfølgelig men hør mig lige færdig) plant hunden på et hundepentionat og
> så afsted... Nu skal jeg ikke være hyklerisk og jeg har heller ikke selv
> børn endnu. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre jeres argumenter for at i
> trænger til 1 uges fred fra børnene.
>
> Jeg finder det ret interessant da jeg selv har været på pædagogstudiet og
> arbejder med børn i min fritid, som tamburkorpsleder og seniorleder ved FDF
> (her har jeg mest børn fra 12 år og opefter og enkle gange ned til 9) så den
> aldersgruppe under de 9 år har jeg ikke haft med at gøre i noget tid bortset
> fra fællesarrangementer i FDF.
>
> Og selvfølgelig, jeg elsker børn og glæder mig til selv at få nogle. Men jeg
> syntes det er vigigt at tilbringe så meget tid som overhovedet muligt med
> sine børn fordi før man ved af det er de voksne og fløjet fra reden, jeg har
> haft en del diskussioner med min egen mor og hun syntes jo stadig at jeg er
> hendes lille dreng selvom jeg er flyttet hjemmefra og voksen nu

Undskyld, jeg siger det, Simon, men det var dog den værste omgang
latterlig smøre, jeg længe har læst.

Ja, som forældre har man naturligvis et forsørgeransvar over for
børnene, indtil de fylder 18 år, men det jo absolut ikke ensbetydende
med, at børn og forældre skal gå i lårene af hinanden hele tiden.

Med den holdning, du har, så burde vi også snarest muligt få nedlagt
FDF, for det er jo helt egoistisk af forældrene, at de sender deres børn
af sted på lejr med FDF i stedet for at bruge tiden med børnene.

Børn har i allerhøjeste grad stor gavn af at være lidt væk hjemmefra,
for det er også en del af deres udvikling.

Som FDF-leder har jo sikkert ikke noget imod, at børnene bliver sendt på
FDF-lejr, ja, du vil sikkert også påstå, at det er sundt for børnene at
komme af sted. Og det kan vi nemt være enige om, at det er. Og ligesom
børnene har godt af, at komme væk hjemmefra og lære at stå på egne ben,
få egne oplevelser og lignende, så har forældrene indimellem også godt
af at komme væk hjemmefra, hvad enten de som par tager en uges ferie
sammen, mor tager af sted alene på et højskoleophold, far tager med
kammeraterne på jagtweekend eller noget helt fjerde.

Alene det, at Kim allerede går rundt og har lidt dårlig samvittighed,
tyder på, at Kim tænker endog ganske meget på sin knægt. Så han er
sikkert en glimrende far til ungen. Så de skal da bare se at komme af
sted på den ferie, så junior kan besøge mormor og morfar.

Ja, og hvorfor dog berøve mormor og morfar den glæde, det er, at have
barnebarnet på besøg. Det vil de alle tre uden tvivl have ganske stor
fornøjelse ved. Det ved jeg, at mine forældre har, når min niece er på
'ferie' hos dem.


>
> Mvh
> Simon
>
>

---

"Holst" <newsjul05@shelter.dk> wrote in message
news:42e47f05$0$51075$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> Simon Nielsen wrote:
>
>> Undskyld mig men jeg finder dette ret egoistisk. Man har som forældre et
>> ansvar når man får et barn og det har man i 18 år, i følge loven.
>>
>> Det lyder som om i behandler jeres børn som dyr? (uden at dømme nogen
>> selvfølgelig men hør mig lige færdig) plant hunden på et hundepentionat
>> og så afsted... Nu skal jeg ikke være hyklerisk og jeg har heller ikke
>> selv børn endnu. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre jeres argumenter
>> for at i trænger til 1 uges fred fra børnene.
>>
>> Jeg finder det ret interessant da jeg selv har været på pædagogstudiet og
>> arbejder med børn i min fritid, som tamburkorpsleder og seniorleder ved
>> FDF (her har jeg mest børn fra 12 år og opefter og enkle gange ned til 9)
>> så den aldersgruppe under de 9 år har jeg ikke haft med at gøre i noget
>> tid bortset fra fællesarrangementer i FDF.
>>
>> Og selvfølgelig, jeg elsker børn og glæder mig til selv at få nogle. Men
>> jeg syntes det er vigigt at tilbringe så meget tid som overhovedet muligt
>> med sine børn fordi før man ved af det er de voksne og fløjet fra reden,
>> jeg har haft en del diskussioner med min egen mor og hun syntes jo stadig
>> at jeg er hendes lille dreng selvom jeg er flyttet hjemmefra og voksen
>> nu
>
> Undskyld, jeg siger det, Simon, men det var dog den værste omgang
> latterlig smøre, jeg længe har læst.
>
> Ja, som forældre har man naturligvis et forsørgeransvar over for børnene,
> indtil de fylder 18 år, men det jo absolut ikke ensbetydende med, at børn
> og forældre skal gå i lårene af hinanden hele tiden.
>
> Med den holdning, du har, så burde vi også snarest muligt få nedlagt FDF,
> for det er jo helt egoistisk af forældrene, at de sender deres børn af
> sted på lejr med FDF i stedet for at bruge tiden med børnene.
>
> Børn har i allerhøjeste grad stor gavn af at være lidt væk hjemmefra, for
> det er også en del af deres udvikling.

Nej nej nej, du misforstår det. læs det som et spørgsmål. Forstår alle et
spørgsmål forkert? jeg vil gerne høre jeres argumenter for hvorfor man skal
bruge tid væk fra hinanden.

> Som FDF-leder har jo sikkert ikke noget imod, at børnene bliver sendt på
> FDF-lejr, ja, du vil sikkert også påstå, at det er sundt for børnene at
> komme af sted. Og det kan vi nemt være enige om, at det er. Og ligesom
> børnene har godt af, at komme væk hjemmefra og lære at stå på egne ben, få
> egne oplevelser og lignende, så har forældrene indimellem også godt af at
> komme væk hjemmefra, hvad enten de som par tager en uges ferie sammen, mor
> tager af sted alene på et højskoleophold, far tager med kammeraterne på
> jagtweekend eller noget helt fjerde.
>
> Alene det, at Kim allerede går rundt og har lidt dårlig samvittighed,
> tyder på, at Kim tænker endog ganske meget på sin knægt. Så han er sikkert
> en glimrende far til ungen. Så de skal da bare se at komme af sted på den
> ferie, så junior kan besøge mormor og morfar.

Jeg er heller ikke tvivl om at han sikkert er en glimrende far.

> Ja, og hvorfor dog berøve mormor og morfar den glæde, det er, at have
> barnebarnet på besøg. Det vil de alle tre uden tvivl have ganske stor
> fornøjelse ved. Det ved jeg, at mine forældre har, når min niece er på
> 'ferie' hos dem.

Ja, men nu handler det ikke om bedsteforældrene. Men jeg vil gerne høre
jeres argumenter for hvorfor både forældre og børn trænger til tid væk fra
hinanden.

Mvh
Simon

---

Simon Nielsen wrote:

> Nej nej nej, du misforstår det. læs det som et spørgsmål. Forstår
> alle et spørgsmål forkert? jeg vil gerne høre jeres argumenter for
> hvorfor man skal bruge tid væk fra hinanden.

du har hørt et utal af argumenter, men har lige skrevet som svar til mig at
du ikke gider gentage dig selv.... hmmm....
grunden til at flere "misforstår" dit "spørgsmål" er nok de første to linier
i dit oprindelige indlæg....

> Ja, men nu handler det ikke om bedsteforældrene. Men jeg vil gerne
> høre jeres argumenter for hvorfor både forældre og børn trænger til
> tid væk fra hinanden.

du vil gerne høre argumenterne, men vil ikke forholde dig til dem.....
kom igen når du har forholdt dig til de argumenter der reelt er kommet på
bordet, i stedet for at feje dem af....

--
Knus, Sabina
Se vores sunde, smukke og charmerende persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> wrote in message
news:42e4db08$0$67257$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Simon Nielsen wrote:
>
>> Nej nej nej, du misforstår det. læs det som et spørgsmål. Forstår
>> alle et spørgsmål forkert? jeg vil gerne høre jeres argumenter for
>> hvorfor man skal bruge tid væk fra hinanden.
>
> du har hørt et utal af argumenter, men har lige skrevet som svar til mig
> at
> du ikke gider gentage dig selv.... hmmm....
> grunden til at flere "misforstår" dit "spørgsmål" er nok de første to
> linier
> i dit oprindelige indlæg....
>
>> Ja, men nu handler det ikke om bedsteforældrene. Men jeg vil gerne
>> høre jeres argumenter for hvorfor både forældre og børn trænger til
>> tid væk fra hinanden.
>
> du vil gerne høre argumenterne, men vil ikke forholde dig til dem.....
> kom igen når du har forholdt dig til de argumenter der reelt er kommet på
> bordet, i stedet for at feje dem af....

Jeg stiller til spørgsmål, og jeg gider ikke kværulere med dig, jeg har læst
tilbage i gruppen.

Mvh
Simon

---

Simon Nielsen wrote:

> Jeg stiller til spørgsmål, og jeg gider ikke kværulere med dig, jeg
> har læst tilbage i gruppen.

jeg synes blot det er trist at du ikke svarer på de spørgsmål der er stillet
dig....

og fint at du har læst tilbage i gruppen, men du må jo have noget på hjertet
siden du skriver i denne debat også.... og iøvrigt, når man kommer med så
radikal en anderledes holdning i en tråd hvor alle ellers er rørende enige,
så må man jo forvente en smule modstand ;)
--
Knus, Sabina
Se vores sunde, smukke og charmerende persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> wrote in message
news:42e4dd32$0$67263$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Simon Nielsen wrote:
>
>> Jeg stiller til spørgsmål, og jeg gider ikke kværulere med dig, jeg
>> har læst tilbage i gruppen.
>
> jeg synes blot det er trist at du ikke svarer på de spørgsmål der er
> stillet
> dig....
>
> og fint at du har læst tilbage i gruppen, men du må jo have noget på
> hjertet
> siden du skriver i denne debat også.... og iøvrigt, når man kommer med så
> radikal en anderledes holdning i en tråd hvor alle ellers er rørende
> enige,
> så må man jo forvente en smule modstand ;)

Jamen det er jo ikke et spørgsmål der bliver svaret, folk stiller spørgsmål
til mine holdninger og lige nu vil jeg ikke uddybe så meget af mine
holdninger. Jeg vil høre folks argumenter og vil du høres så kom med et
argument for hvorfor man skal bruge tid væk fra hinanden, så kan vi tales
ved Nu opfat mig ikke forkert. Men jeg er ikke ude på at være kværulant
for mig selv eller andre, men jeg vil høre folks argumenter da jeg er
rimelig grøn på området med børn, jeg har jo ikke oplevet børn med mig selv
i en forældre rolle men kun som leder rolle ved FDF og der er altså stor
forskel.

Mvh
Simon

---

Simon Nielsen wrote:
> Jamen det er jo ikke et spørgsmål der bliver svaret, folk stiller
> spørgsmål til mine holdninger og lige nu vil jeg ikke uddybe så meget
> af mine holdninger.

hvad i alverden deltager du så i en debat for?? der er jo en grund til at
det hedder "debat" og ikke "enetale"...

> Jeg vil høre folks argumenter og vil du høres så
> kom med et argument for hvorfor man skal bruge tid væk fra hinanden,
> så kan vi tales ved

jamen hallo.. så er du sku nødt til at være en smule mere præcist omkring
hvad du mener et muligt argument er, for som jeg læser det har du ikke fået
andet i denne tråd..
når du siger sådan så nedvurderer du de argumenter totalt som allerede er
smidt på bordet, og det mener jeg sku er unfair......

> Nu opfat mig ikke forkert.

det er en smule svært når du ikke vil uddybe særlig meget....

> Men jeg er ikke ude
> på at være kværulant for mig selv eller andre, men jeg vil høre folks
> argumenter da jeg er rimelig grøn på området med børn, jeg har jo
> ikke oplevet børn med mig selv i en forældre rolle men kun som leder
> rolle ved FDF og der er altså stor forskel.

igen, jeg synes du har modtaget en bunke argumenter, som, som jeg læser det,
alle bunder i det samme...... jeg undrer mig blot over hvorfor du ikke
forholder dig ti ldem og svarer på de spørgsmål der er på bordet?

--
Knus, Sabina
Se vores sunde, smukke og charmerende persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

> igen, jeg synes du har modtaget en bunke argumenter, som, som jeg læser
> det,
> alle bunder i det samme...... jeg undrer mig blot over hvorfor du ikke
> forholder dig ti ldem og svarer på de spørgsmål der er på bordet?

Ja jeg har fået en del argumenter og det har jeg også takket for.

/Simon

---

Simon Nielsen wrote:

> Nej nej nej, du misforstår det. læs det som et spørgsmål. Forstår alle et
> spørgsmål forkert? jeg vil gerne høre jeres argumenter for hvorfor man skal
> bruge tid væk fra hinanden.

Hvorfor skal man ikke bruge tid væk fra hinanden.

Du og din kæreste render vel heller ikke i skørterne af hinanden hele
tiden. Blot fordi man er i familie med hinanden, betyder det vel ikke,
at man hele tiden skal være sammen.

> Ja, men nu handler det ikke om bedsteforældrene. Men jeg vil gerne høre
> jeres argumenter for hvorfor både forældre og børn trænger til tid væk fra
> hinanden.

Som FDF-leder må du jo i stor udstrækning have bemærket, hvor
forskellige børn er, når de er alene, og når de er sammen med deres
forældre. Børn har et behov for at udvikle sig væk fra forældrene.

Som forældre vil du opleve, at meget af tiden i familien går på at pleje
familien og ikke parforholdet, for med barnet tæt på er der ikke så
meget tid til at pleje parforholdet. Derfor kan det være endog meget
vigtigt for forældrene indimellem at kunne have et helle, de kan træde
ind i, hvor de bare kan være sig selv som par. Det kan være med til at
forebygge, at forældrene måske senerehen bliver skilt.

---

">
> Hvorfor skal man ikke bruge tid væk fra hinanden.
>
> Du og din kæreste render vel heller ikke i skørterne af hinanden hele
> tiden. Blot fordi man er i familie med hinanden, betyder det vel ikke, at
> man hele tiden skal være sammen.
>
>> Ja, men nu handler det ikke om bedsteforældrene. Men jeg vil gerne høre
>> jeres argumenter for hvorfor både forældre og børn trænger til tid væk
>> fra hinanden.
>
> Som FDF-leder må du jo i stor udstrækning have bemærket, hvor forskellige
> børn er, når de er alene, og når de er sammen med deres forældre. Børn har
> et behov for at udvikle sig væk fra forældrene.
>
> Som forældre vil du opleve, at meget af tiden i familien går på at pleje
> familien og ikke parforholdet, for med barnet tæt på er der ikke så meget
> tid til at pleje parforholdet. Derfor kan det være endog meget vigtigt for
> forældrene indimellem at kunne have et helle, de kan træde ind i, hvor de
> bare kan være sig selv som par. Det kan være med til at forebygge, at
> forældrene måske senerehen bliver skilt.

Nu er det jo bare sådan i dag, at børn og forældre netop ikke er ret meget
sammen, så jeg kan egentlig godt forstå simon spørger/svarer som han gør, de
fleste børn er jo idag ude i pasning hele dage og kun sammen med forældrene
få vågne timer om dagen, derfor skal de jo netop være sammen med deres
forældre i ferier.
Ikke at jeg ikke kan forstå forældre ikke kan have lyst til at være alene
sammen, men det er egoistisk at tage på ferie uden dem. Man kan jo pleje
hinanden i et par timer om ugen i stedet, dvs. et par timers ekstra pasning
til ungerne eller hygge når de er lagt i seng i stedet for at glo fjernsyn.
Men sådan er vi jo så forskellige.

MVH Pia

---

karsten & Pia wrote:

> Nu er det jo bare sådan i dag, at børn og forældre netop ikke er ret meget
> sammen, så jeg kan egentlig godt forstå simon spørger/svarer som han gør, de
> fleste børn er jo idag ude i pasning hele dage og kun sammen med forældrene
> få vågne timer om dagen, derfor skal de jo netop være sammen med deres
> forældre i ferier.

Ja, men der er jo heller ingen, der har påstået, at børnene i alle
weekender og ferie skal sendes over til bedsteforældrene.

---

"Holst" <newsjul05@shelter.dk> wrote in message
news:42e4ec26$0$85767$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> karsten & Pia wrote:
>
>> Nu er det jo bare sådan i dag, at børn og forældre netop ikke er ret
>> meget sammen, så jeg kan egentlig godt forstå simon spørger/svarer som
>> han gør, de fleste børn er jo idag ude i pasning hele dage og kun sammen
>> med forældrene få vågne timer om dagen, derfor skal de jo netop være
>> sammen med deres forældre i ferier.
>
> Ja, men der er jo heller ingen, der har påstået, at børnene i alle
> weekender og ferie skal sendes over til bedsteforældrene.

Nej det er der ikke nogen der har. Og jeg har også fået svar på en masse af
mine tanker jeg kan bruge videre hen.

Mvh
Simon

---

"Holst" <newsjul05@shelter.dk> wrote in message
news:42e4e0b2$0$85035$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> Simon Nielsen wrote:
>
>> Nej nej nej, du misforstår det. læs det som et spørgsmål. Forstår alle et
>> spørgsmål forkert? jeg vil gerne høre jeres argumenter for hvorfor man
>> skal bruge tid væk fra hinanden.
>
> Hvorfor skal man ikke bruge tid væk fra hinanden.

Det kan jeg desværre ikke lige svare på. Måske kan jeg svare på det når jeg
har fået nok ind i mit hoved til at finde ud af at man har brug for tid væk
fra hinanden.

> Du og din kæreste render vel heller ikke i skørterne af hinanden hele
> tiden. Blot fordi man er i familie med hinanden, betyder det vel ikke, at
> man hele tiden skal være sammen.

Uha jeg kunne bruge hvert eneste sekund sammen med hende Jeg er håbløst
forelsket.

>> Ja, men nu handler det ikke om bedsteforældrene. Men jeg vil gerne høre
>> jeres argumenter for hvorfor både forældre og børn trænger til tid væk
>> fra hinanden.
>
> Som FDF-leder må du jo i stor udstrækning have bemærket, hvor forskellige
> børn er, når de er alene, og når de er sammen med deres forældre. Børn har
> et behov for at udvikle sig væk fra forældrene.

Det er jeg skam heller ikke i tvivl om at de gør. Men det handler ikke om et
situations spørgsmål, men det er et morale spørgsmål der står til ansvar
her, og et jeg ikke kender noget til derfor er jeg kun interesseret i at
vide det og jeg har skam igenn anelse om det er godt eller skidt at
tilbringe tid væk fra hinanden.

> Som forældre vil du opleve, at meget af tiden i familien går på at pleje
> familien og ikke parforholdet, for med barnet tæt på er der ikke så meget
> tid til at pleje parforholdet. Derfor kan det være endog meget vigtigt for
> forældrene indimellem at kunne have et helle, de kan træde ind i, hvor de
> bare kan være sig selv som par. Det kan være med til at forebygge, at
> forældrene måske senere hen bliver skilt.

Ja det kan du godt have ret i, godt argument.

Mange tak for en god diskussion

Mvh
Simon

---

Simon Nielsen wrote:
> "Holst" <newsjul05@shelter.dk> wrote in message
> news:42e4e0b2$0$85035$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>
>> Simon Nielsen wrote:
>>
>>> Nej nej nej, du misforstår det. læs det som et spørgsmål. Forstår
>>> alle et spørgsmål forkert? jeg vil gerne høre jeres argumenter for
>>> hvorfor man skal bruge tid væk fra hinanden.
>>
>> Hvorfor skal man ikke bruge tid væk fra hinanden.
>
> Det kan jeg desværre ikke lige svare på. Måske kan jeg svare på det
> når jeg har fået nok ind i mit hoved til at finde ud af at man har
> brug for tid væk fra hinanden.
>
>> Du og din kæreste render vel heller ikke i skørterne af hinanden hele
>> tiden. Blot fordi man er i familie med hinanden, betyder det vel
>> ikke, at man hele tiden skal være sammen.
>
> Uha jeg kunne bruge hvert eneste sekund sammen med hende Jeg er
> håbløst forelsket.

jamen så prøv engang at overveje hvordan det KUNNE være hvis der mellem jer
var 3 børn, mellem 0 og 6 år, som hverisær har behov for nærhed, tryghed,
kærlighed, mad, tøj, og alt andet man kan komme i tanken om et barn har
behov for....
når den store er vådligger, den mellemste skal vækkes mindst en gang hver
nat for at ligge tør, den yngste stadig ammes om natten og derfor er vågen
til kl 23 hver aften og kræver din kæreste udelte opmærksomhed 3 gange hver
nat....
når din kæreste føler sid nedvurderet til "madstation", og bruger alle sine
vågne timer på mad, børn og rengøring, og måske endda snart skal til at
tænke på at starte på job, fordi økonomien ikke helt hænger sammen efter
barselsorloven.....

hvor megt tid tror du i to har til at være der for hinanden når situationen
er som beskrevet??
ville det så være totalt utopi at føle man glemmer hinanden undervejs,
selvom man er nok så forelsket?
når man er nyforelsket bruger man mange timer på blot at se på hinanden,
røre ved hinanden og mærke hinanden.... den tid er væk når der er børn inde
i billedet.... den tid bruges på at se på, røre ved og mærke børnene......


--
Knus, Sabina
Se vores sunde, smukke og charmerende persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> wrote in
news:42e52a3e$0$67255$157c6196@dreader2.cybercity.dk:


> jamen så prøv engang at overveje hvordan det KUNNE være hvis der
> mellem jer var 3 børn, mellem 0 og 6 år, som hverisær har behov for
> nærhed, tryghed, kærlighed, mad, tøj, og alt andet man kan komme i
> tanken om et barn har behov for....
> når den store er vådligger, den mellemste skal vækkes mindst en gang
> hver nat for at ligge tør, den yngste stadig ammes om natten og derfor
> er vågen til kl 23 hver aften og kræver din kæreste udelte
> opmærksomhed 3 gange hver nat....
> når din kæreste føler sid nedvurderet til "madstation", og bruger alle
> sine vågne timer på mad, børn og rengøring, og måske endda snart skal
> til at tænke på at starte på job, fordi økonomien ikke helt hænger
> sammen efter barselsorloven.....
>
> hvor megt tid tror du i to har til at være der for hinanden når
> situationen er som beskrevet??
> ville det så være totalt utopi at føle man glemmer hinanden undervejs,
> selvom man er nok så forelsket?
> når man er nyforelsket bruger man mange timer på blot at se på
> hinanden, røre ved hinanden og mærke hinanden.... den tid er væk når
> der er børn inde i billedet.... den tid bruges på at se på, røre ved
> og mærke børnene......
>
>

Har du forældre som vil passe sådanne 3 børn? You lucky bastard!

--
Inger Marie Brunsgaard
Please remove "nospam_" from my email adress if you reply to my message

---

IMB wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> wrote in
> news:42e52a3e$0$67255$157c6196@dreader2.cybercity.dk:
>
>
>> jamen så prøv engang at overveje hvordan det KUNNE være hvis der
>> mellem jer var 3 børn, mellem 0 og 6 år, som hverisær har behov for
>> nærhed, tryghed, kærlighed, mad, tøj, og alt andet man kan komme i
>> tanken om et barn har behov for....
>> når den store er vådligger, den mellemste skal vækkes mindst en gang
>> hver nat for at ligge tør, den yngste stadig ammes om natten og
>> derfor er vågen til kl 23 hver aften og kræver din kæreste udelte
>> opmærksomhed 3 gange hver nat....
>> når din kæreste føler sid nedvurderet til "madstation", og bruger
>> alle sine vågne timer på mad, børn og rengøring, og måske endda
>> snart skal til at tænke på at starte på job, fordi økonomien ikke
>> helt hænger sammen efter barselsorloven.....
>
> Har du forældre som vil passe sådanne 3 børn? You lucky bastard!

heh, nej, nu har jeg kun et barn selv og min kæreste har en, men jeg er
sikker på at havde jeg tre i den gruppe ville det ikke være noget problem
for min mor*G*
der er jo lige den lille forskel, at når man får børn passet på den måde, så
VED dem der passer dem, at det kun er midlertidigt, samtidig med at man jo
næppe sender en lille der stadig ammes til overnatning andre steder ;)

når det er sagt, så kender jeg faktisk bedsteforældre som gladeligt tager
sig af deres børnebørn, også i den beskrevne situation ;)
--
Knus, Sabina
Se vores sunde, smukke og charmerende persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> wrote in message
news:42e52a3e$0$67255$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Simon Nielsen wrote:
>> "Holst" <newsjul05@shelter.dk> wrote in message
>> news:42e4e0b2$0$85035$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>>
>>> Simon Nielsen wrote:
>>>
>>>> Nej nej nej, du misforstår det. læs det som et spørgsmål. Forstår
>>>> alle et spørgsmål forkert? jeg vil gerne høre jeres argumenter for
>>>> hvorfor man skal bruge tid væk fra hinanden.
>>>
>>> Hvorfor skal man ikke bruge tid væk fra hinanden.
>>
>> Det kan jeg desværre ikke lige svare på. Måske kan jeg svare på det
>> når jeg har fået nok ind i mit hoved til at finde ud af at man har
>> brug for tid væk fra hinanden.
>>
>>> Du og din kæreste render vel heller ikke i skørterne af hinanden hele
>>> tiden. Blot fordi man er i familie med hinanden, betyder det vel
>>> ikke, at man hele tiden skal være sammen.
>>
>> Uha jeg kunne bruge hvert eneste sekund sammen med hende Jeg er
>> håbløst forelsket.
>
> jamen så prøv engang at overveje hvordan det KUNNE være hvis der mellem
> jer
> var 3 børn, mellem 0 og 6 år, som hverisær har behov for nærhed, tryghed,
> kærlighed, mad, tøj, og alt andet man kan komme i tanken om et barn har
> behov for....
> når den store er vådligger, den mellemste skal vækkes mindst en gang hver
> nat for at ligge tør, den yngste stadig ammes om natten og derfor er vågen
> til kl 23 hver aften og kræver din kæreste udelte opmærksomhed 3 gange
> hver
> nat....
> når din kæreste føler sid nedvurderet til "madstation", og bruger alle
> sine
> vågne timer på mad, børn og rengøring, og måske endda snart skal til at
> tænke på at starte på job, fordi økonomien ikke helt hænger sammen efter
> barselsorloven.....
>
> hvor megt tid tror du i to har til at være der for hinanden når
> situationen
> er som beskrevet??
> ville det så være totalt utopi at føle man glemmer hinanden undervejs,
> selvom man er nok så forelsket?
> når man er nyforelsket bruger man mange timer på blot at se på hinanden,
> røre ved hinanden og mærke hinanden.... den tid er væk når der er børn
> inde
> i billedet.... den tid bruges på at se på, røre ved og mærke børnene......

Du lyder mest af alt som om du gør mig til en egoistisk mandsschauvinistisk
idiot og det vil jeg ikke finde mig i. Jeg har i sende at tage mig lige så
meget af børnene som min kæreste, jeg har tænkt mig også at tage orlov for
at passe børn, nå vi er sammen er det som regel mig der laver mad og gør
rent bagefter. Så hold lige op en gang. Man kan godt dele. Jeg er ikke en
dovenlas der ligger på sofaen med en øl mens kæresten driver afsted for at
klare 3 børn og en mand. Næ nej du. Sådan kommer det aldrig til at være
mellem min kæreste og mig.

Desuden den situation du beskriver forholder sig da også ved karriere
mindede folk. Jeg har tænkt mig at sidde i et stille job uden alt for meget
karriere og det samme med min kæreste.

Lad være med at dømme, du kender mig ikke, så hold lige op engang du.

Mvh
Simon

---

Simon Nielsen wrote:

> Du lyder mest af alt som om du gør mig til en egoistisk
> mandsschauvinistisk idiot og det vil jeg ikke finde mig i.

æææhhh nej.... jeg beskriver en situation for dig, som er ganske plausibel i
det samfund vi lever i i dag, og prøver blot at give dig en smule indblik i
HVORFOR det kan være vigtigt for børnefamilier at forældrene tager tid ud
til hinanden....
at du i den henseende pludseligt ser dig selv som en mandsschauvinistisk
idiot, har intet med mine skriblerier at gøre.....

> Jeg har i
> sende at tage mig lige så meget af børnene som min kæreste, jeg har
> tænkt mig også at tage orlov for at passe børn, nå vi er sammen er
> det som regel mig der laver mad og gør rent bagefter. Så hold lige op
> en gang. Man kan godt dele.

naturligvis kan man dele, men der er altså visse ting du IKKE kan
overtage.... som feks amning... og at man deler byrden, giver IKKE mere
overskud og tid til hinanden, selvom det udadtil måske virker sådan......
snarere tværtimod giver det blot to frustrerede forældre, frem for en.....

> Jeg er ikke en dovenlas der ligger på
> sofaen med en øl mens kæresten driver afsted for at klare 3 børn og
> en mand. Næ nej du. Sådan kommer det aldrig til at være mellem min
> kæreste og mig.

sådan har det skam heller ikke været for mig.... men som nævnt, er der visse
ting du ikke kan overtage (som feks natamning).... scenariet beskrevet er et
helt almindeligt scenarie med en familie hvor amningen sættes højt, og
derfor kan far ikke tage orlov, og mor ikke tage job....

> Desuden den situation du beskriver forholder sig da også ved karriere
> mindede folk. Jeg har tænkt mig at sidde i et stille job uden alt for
> meget karriere og det samme med min kæreste.

der skal stadig penge på bordet..... selvom man ønsker en stille karriere,
så skal regningerne betales og maden på bordet....

> Lad være med at dømme, du kender mig ikke, så hold lige op engang du.

kære simon... den eneste der dømmer dig her, er vist dig selv... jeg beskrev
en situation for dig, for at hjælpe dig til at få en nærmere fornemmelse for
hvordan forelskelsen nedprioriteres i takt med at børnene kommer til.....

nu er det vist DIG der læser ting der ikke er der.....

eftersom du åbenbart har overset spørgsmålet i mit indlæg må jeg hellere
gentage det:
hvor megt tid tror du i to har til at være der for hinanden når situationen
er som beskrevet??

iøvrigt.... bemærk jeg intet sted har skrevet at det KUN er din kæreste der
står for tingene, blot prøvet på at beskrive hendes følelsesmæssige
situation...... når jeg taler om at "føler sig nedvurderet til "madstation",
og bruger alle sine vågne timer på mad, børn og rengøring, og måske endda
snart skal til at tænke på at starte på job"..... er det altså ikke et tegn
på at du ikek ville hjælpe til, men blot et udtryk for de følelser de fleste
ammende mødre kan døje med.....

--
Knus, Sabina
Se vores sunde, smukke og charmerende persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> wrote in message
news:42e559d9$0$67255$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Simon Nielsen wrote:
>
>> Du lyder mest af alt som om du gør mig til en egoistisk
>> mandsschauvinistisk idiot og det vil jeg ikke finde mig i.
>
> æææhhh nej.... jeg beskriver en situation for dig, som er ganske plausibel
> i
> det samfund vi lever i i dag, og prøver blot at give dig en smule indblik
> i
> HVORFOR det kan være vigtigt for børnefamilier at forældrene tager tid ud
> til hinanden....
> at du i den henseende pludseligt ser dig selv som en mandsschauvinistisk
> idiot, har intet med mine skriblerier at gøre.....

Så lad være med at indrage en direkteret henvisning til mit sind i den
sammenligning.

>> Jeg har i
>> sende at tage mig lige så meget af børnene som min kæreste, jeg har
>> tænkt mig også at tage orlov for at passe børn, nå vi er sammen er
>> det som regel mig der laver mad og gør rent bagefter. Så hold lige op
>> en gang. Man kan godt dele.
>
> naturligvis kan man dele, men der er altså visse ting du IKKE kan
> overtage.... som feks amning... og at man deler byrden, giver IKKE mere
> overskud og tid til hinanden, selvom det udadtil måske virker sådan......
> snarere tværtimod giver det blot to frustrerede forældre, frem for en.....

Hvis den ene ikke laver noget og den anden gør giver det da ikke tid. Hvis
man er sammen om tingene giver det også noget til en selv, selv om man ikke
er alene så er man stadig sammen og har kvalitetstid sammen

>> Jeg er ikke en dovenlas der ligger på
>> sofaen med en øl mens kæresten driver afsted for at klare 3 børn og
>> en mand. Næ nej du. Sådan kommer det aldrig til at være mellem min
>> kæreste og mig.
>
> sådan har det skam heller ikke været for mig.... men som nævnt, er der
> visse
> ting du ikke kan overtage (som feks natamning).... scenariet beskrevet er
> et
> helt almindeligt scenarie med en familie hvor amningen sættes højt, og
> derfor kan far ikke tage orlov, og mor ikke tage job....

Nej det er jeg skam godt klar over. Men det er jo ikke hele tiden barnet
skal ammes.

>> Desuden den situation du beskriver forholder sig da også ved karriere
>> mindede folk. Jeg har tænkt mig at sidde i et stille job uden alt for
>> meget karriere og det samme med min kæreste.
>
> der skal stadig penge på bordet..... selvom man ønsker en stille karriere,
> så skal regningerne betales og maden på bordet....
>
>> Lad være med at dømme, du kender mig ikke, så hold lige op engang du.
>
> kære simon... den eneste der dømmer dig her, er vist dig selv... jeg
> beskrev
> en situation for dig, for at hjælpe dig til at få en nærmere fornemmelse
> for
> hvordan forelskelsen nedprioriteres i takt med at børnene kommer til.....

Jeg er ikke din kære... Du beskrev ikke en situation du bruger ordet "dig" i
den beskrivelse og lader mig leve mig ind, psykologisk spil kaldes det uden
at du er klar over det, det er en naturlige reaktion fra underbevidstheden
for at opretholde en diskussion og husk nu på en diskussion behøves ikke
have en vinder.

> nu er det vist DIG der læser ting der ikke er der.....
>
> eftersom du åbenbart har overset spørgsmålet i mit indlæg må jeg hellere
> gentage det:
> hvor megt tid tror du i to har til at være der for hinanden når
> situationen
> er som beskrevet??
>
> iøvrigt.... bemærk jeg intet sted har skrevet at det KUN er din kæreste
> der
> står for tingene, blot prøvet på at beskrive hendes følelsesmæssige
> situation...... når jeg taler om at "føler sig nedvurderet til
> "madstation",
> og bruger alle sine vågne timer på mad, børn og rengøring, og måske endda
> snart skal til at tænke på at starte på job"..... er det altså ikke et
> tegn
> på at du ikek ville hjælpe til, men blot et udtryk for de følelser de
> fleste
> ammende mødre kan døje med.....

Ja men det er jo så netop mandes opgave at få kvinden til at føle sig
værdsat. Og det lød ikke til at det var tilfældet. Jeg kender skam godt
situationen i dagens danmark, så det behøves du ikke fortælle mig.

Mvh
Simon

---

Simon Nielsen wrote:
>> at du i den henseende pludseligt ser dig selv som en
>> mandsschauvinistisk idiot, har intet med mine skriblerier at
>> gøre.....
>
> Så lad være med at indrage en direkteret henvisning til mit sind i den
> sammenligning.

jeg kender dig overhovedet ikke, og har på intet tidspunkt henvist til dit
sind... jeg beskrev en hypotetisk situation, for at forklare en pointe.....


>> naturligvis kan man dele, men der er altså visse ting du IKKE kan
>> overtage.... som feks amning... og at man deler byrden, giver IKKE
>> mere overskud og tid til hinanden, selvom det udadtil måske virker
>> sådan...... snarere tværtimod giver det blot to frustrerede
>> forældre, frem for en.....
>
> Hvis den ene ikke laver noget og den anden gør giver det da ikke tid.
> Hvis man er sammen om tingene giver det også noget til en selv, selv
> om man ikke er alene så er man stadig sammen og har kvalitetstid
> sammen

man kan godt høre du ikke har levet i en børnefamilie..... problemet er jo
at jobbet ALDRIG slutter.... der er altid noget mere der skal ordnes... der
er altid et barn der skal trøstes, en madpakke der skal smøres, tøj der skal
vaskes og så videre og så videre.... at man er to til at tage fra gør ikke
arbejdsbyrden mindre, snarere tværtimod...

>> sådan har det skam heller ikke været for mig.... men som nævnt, er
>> der visse
>> ting du ikke kan overtage (som feks natamning).... scenariet
>> beskrevet er et
>> helt almindeligt scenarie med en familie hvor amningen sættes højt,
>> og derfor kan far ikke tage orlov, og mor ikke tage job....
>
> Nej det er jeg skam godt klar over. Men det er jo ikke hele tiden
> barnet skal ammes.

hmmm nej da, kun ca hver 2-4 time, af ca 15-20 minutters varighed.....

>> kære simon... den eneste der dømmer dig her, er vist dig selv... jeg
>> beskrev
>> en situation for dig, for at hjælpe dig til at få en nærmere
>> fornemmelse for
>> hvordan forelskelsen nedprioriteres i takt med at børnene kommer
>> til.....
>
> Jeg er ikke din kære... Du beskrev ikke en situation du bruger ordet
> "dig" i den beskrivelse og lader mig leve mig ind, psykologisk spil
> kaldes det uden at du er klar over det, det er en naturlige reaktion
> fra underbevidstheden for at opretholde en diskussion og husk nu på
> en diskussion behøves ikke have en vinder.

det er nu engang nemmere for folk at beskrive en hypotetisk situation ved at
bruge ord som dig og din, frem for "man"..... jeg opfatter det ikke som
noget psykologisk spil, men blot som almindelig debat..... at du opfatter
det anderledes ændrer ikke på bevæggrunden bag, som jeg nu har beskrevet for
dig adskillige gange.....
og nej, en DEBAT behøver ikke have en vinder... en debat er en
meningsudveksling for meningsudvekslingens skyld, men jeg har stadig til
gode at se DIN mening, sådan helt ærligt....

> Ja men det er jo så netop mandes opgave at få kvinden til at føle sig
> værdsat. Og det lød ikke til at det var tilfældet. Jeg kender skam
> godt situationen i dagens danmark, så det behøves du ikke fortælle
> mig.

en kvinde i den pågældende situation kan have den sødeste, rareste,
dejligste mand på denne side af alperne, han kan tage børnene og gøre alt i
sin magt og vælde for at få hende til at føle sig værdsat, og STADIG kan hun
føle sig som et omvandrende køleskab.... du glemmer at kvinders følelser
ikke altid er rationelle og baseret i den logiske situation.....

og lige på dette punkt, tror jeg netop ikke du er helt klar over hvordan det
fungerer.... i kraft af din egen manglende erfaring.....
--
Knus, Sabina
Se vores sunde, smukke og charmerende persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

Sabina Hertzum wrote:

> naturligvis kan man dele, men der er altså visse ting du IKKE kan
> overtage.... som feks amning... og at man deler byrden, giver IKKE mere
> overskud og tid til hinanden, selvom det udadtil måske virker sådan......
> snarere tværtimod giver det blot to frustrerede forældre, frem for en.....

Det er jo ikke helt sand. Er man to om arbejdet, så bliver alt andet
lige typisk mindre træt og har derfor mere overskud til andre ting og
til hinanden.

Selvfølgelig er der visse ting, som manden ikke kan overtage, men så er
der så meget andet. Selvom spædbørn klæber til yveret i rigtig meget
tid, så er der stadig en del tid, hvor ungen ikke gør det. Man kan nå
rigtig langt med lidt fornuftig arbejdsfordeling. Det har jeg set hos
flere af mine venner.

Til gengæld har jeg bestemt også set det modsatte, hvor kvinderne kører
sig selv ned. De kan knap slippe spædbarnet, og lykkedes det endelig
faderen at få lov til at holde barnet, så skal der kun det mindste lille
klynk til, førend moderen farer op og anklager faderen for ikke at gøre
det godt nok. Og det er jo nok noget, der virkelig giver frustrerede
forældre. Kvinderne skal lære at lukke mændene ind, for i dagens Danmark
har vi i almindelighed nogle mænd, som gerne vil tage del i deres børn -
også når de er små og ikke laver andet end hyle og skide i bleen.

---

Holst wrote:
> Sabina Hertzum wrote:
>
>> naturligvis kan man dele, men der er altså visse ting du IKKE kan
>> overtage.... som feks amning... og at man deler byrden, giver IKKE
>> mere overskud og tid til hinanden, selvom det udadtil måske virker
>> sådan...... snarere tværtimod giver det blot to frustrerede
>> forældre, frem for en.....
>
> Det er jo ikke helt sand. Er man to om arbejdet, så bliver alt andet
> lige typisk mindre træt og har derfor mere overskud til andre ting og
> til hinanden.

også med 3 børn fra 0-6 år??
med et eller to børn er jeg tilbøjelig til at give dig ret.... men det 3.
barn vil i de første måneder kræve sit, og det vil være på bekostning af de
store (hvor gerne man ellers vil dele sol og vind lige).....

> Selvfølgelig er der visse ting, som manden ikke kan overtage, men så
> er der så meget andet. Selvom spædbørn klæber til yveret i rigtig
> meget tid, så er der stadig en del tid, hvor ungen ikke gør det. Man
> kan nå rigtig langt med lidt fornuftig arbejdsfordeling. Det har jeg
> set hos flere af mine venner.

igen er jeg nødt til at spørge om det er med 3 børn*G* og om den
arbejdsfordeling ikke forløber så godt fordi forældrene formår at erkende at
der er visse ting man er nødt til at vente med til i morgen....
min pointe er jo netop at uanset at man er to om arbejdet, og fordelingen
går godt, så vil der altid være mere arbejde at tage af....jeg har endnu til
gode at opleve en dag hvor ALT bare er som det skal være, og der ikke er
mere at gøre.... og jeg har immervæk kun 1½ barn *G*

> Til gengæld har jeg bestemt også set det modsatte, hvor kvinderne
> kører sig selv ned. De kan knap slippe spædbarnet, og lykkedes det
> endelig faderen at få lov til at holde barnet, så skal der kun det
> mindste lille klynk til, førend moderen farer op og anklager faderen
> for ikke at gøre det godt nok. Og det er jo nok noget, der virkelig
> giver frustrerede forældre. Kvinderne skal lære at lukke mændene ind,
> for i dagens Danmark har vi i almindelighed nogle mænd, som gerne vil
> tage del i deres børn - også når de er små og ikke laver andet end
> hyle og skide i bleen.

jeg var dengang velsignet med en mand af en kaliber der virkelig tog (og fik
lov at tage) sin del af slæbet.... en god mand på alle områder, både mht
hjælp, barnet og hensyn til mig.... men det forhindrede skam ikke mig i at
føle mig som et køleskab der KUN kunne bruges til at lave mad og skifte
ble....
pointe, selvom man udadtil har et godt og velfungerende samarbejde, kan man
stadig føle sig som en hængt kat ;)
--
Knus, Sabina
Se vores sunde, smukke og charmerende persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

Sabina Hertzum wrote:

>>Det er jo ikke helt sand. Er man to om arbejdet, så bliver alt andet
>>lige typisk mindre træt og har derfor mere overskud til andre ting og
>>til hinanden.
>
> også med 3 børn fra 0-6 år??

Ja, den ældste fyldte 6 år i februar, hvor den yngste netop var fyldt 1
år en måned tidligere.

> med et eller to børn er jeg tilbøjelig til at give dig ret.... men det 3.
> barn vil i de første måneder kræve sit, og det vil være på bekostning af de
> store (hvor gerne man ellers vil dele sol og vind lige).....

Ja, det tredje barn kræver selvfølgelig sit i de første måneder. Det
gjorde det første og det andet barn sgu da osse.

>>Selvfølgelig er der visse ting, som manden ikke kan overtage, men så
>>er der så meget andet. Selvom spædbørn klæber til yveret i rigtig
>>meget tid, så er der stadig en del tid, hvor ungen ikke gør det. Man
>>kan nå rigtig langt med lidt fornuftig arbejdsfordeling. Det har jeg
>>set hos flere af mine venner.
>
> igen er jeg nødt til at spørge om det er med 3 børn*G* og om den
> arbejdsfordeling ikke forløber så godt fordi forældrene formår at erkende at
> der er visse ting man er nødt til at vente med til i morgen....

Nu er der kun ét par blandt mine venner, som har tre børn, men det er
faktisk i hovedsagen dem, jeg taler om, når jeg siger ovenstående, fordi
et er nogen, jeg besøger tit og ofte. Men jeg har skam også set det med
kun to børn

Jeg skal ikke kunne sige, hvorfor det forløber så godt. Ting jeg ser hos
dem, som er anderledes end hos de "dårligt fungerende" familier er for
eksempel:

1. Moderen er i stand til allerede fra starten at give slip på sit barn
og klæber ikke til det. Det giver faderen mulighed for at tage over. Og
for den sags skyld også lade fremmede tage sig lidt af barnet.

2. Erkender, at barnet næppe vokser op med store traumer, blot fordi det
ligger og hyler i fem minutter i ny og næ. Så skal man ikke smide alt,
hvad man har i hænderne, når det første klynk lyder, hvilket jeg ofte
ser, at man gør i de "dårligt fungerende familier".

3. Har en mand, som er villig til at lægge et stykke arbejde i hjemmet
og ikke er bange for at svinge en støvsuger. Og som du skriver, få
arbejdet tilrettelagt, så det fungerer, måske blandt andet ved at
udskyde nogle opgaver til næste dag, hvis der ikke er tid til det.

4. Moderen forsøger at nyde amningen i stedet for at føle, at det er en
pine at skulle side og amme flere timer om dagen. I de "dårligt
fungerende" familier har moderen meget attituden "åh nej, nu skal
han/hun have noget at spise igen". Jeg har endog hørt det sagt. Helt
sikkert følelsen af at være en ammemaskine, som nogen vist kaldte det.
Men det er måske også en følelse, som bliver forstærket, hvis 1), 2) og
3) ovenfor ikke virker godt, for det hele er selvfølgelig et samspil af
mange ting.

5. Der var et femte punkt, men det har jeg lige glemt.

> min pointe er jo netop at uanset at man er to om arbejdet, og fordelingen
> går godt, så vil der altid være mere arbejde at tage af....jeg har endnu til
> gode at opleve en dag hvor ALT bare er som det skal være, og der ikke er
> mere at gøre.... og jeg har immervæk kun 1½ barn *G*

Men ingen har vel sagt, at alt skal være perfekt.

> pointe, selvom man udadtil har et godt og velfungerende samarbejde, kan man
> stadig føle sig som en hængt kat ;)

Selvfølgelig kan man det. Det kan man såmænd også sagtens i ny og næ,
selvom man ikke har nogen børn

---

Holst wrote:
>> med et eller to børn er jeg tilbøjelig til at give dig ret.... men
>> det 3. barn vil i de første måneder kræve sit, og det vil være på
>> bekostning af de store (hvor gerne man ellers vil dele sol og vind
>> lige).....
>
> Ja, det tredje barn kræver selvfølgelig sit i de første måneder. Det
> gjorde det første og det andet barn sgu da osse.

forskellen er jo at når man har et eller to børn i forvejen, så kræver de jo
også sin del af opmærksomheden ;)

>> igen er jeg nødt til at spørge om det er med 3 børn*G* og om den
>> arbejdsfordeling ikke forløber så godt fordi forældrene formår at
>> erkende at der er visse ting man er nødt til at vente med til i
>> morgen....
>
> Nu er der kun ét par blandt mine venner, som har tre børn, men det er
> faktisk i hovedsagen dem, jeg taler om, når jeg siger ovenstående,
> fordi et er nogen, jeg besøger tit og ofte. Men jeg har skam også set
> det med kun to børn
>
> Jeg skal ikke kunne sige, hvorfor det forløber så godt. Ting jeg ser
> hos dem, som er anderledes end hos de "dårligt fungerende" familier
> er for eksempel:

jeg vil da lige sige, at jeg da er fuldt ud klar over at der derude findes
adskillige familier der klarer det superflot, og jeg bestemt ikke skal gøre
det værre end det er....
mit eksembel var sådan set baseret på at vise Simon at uanset gode
intentioner så KAN det sagtens være at moderen måske indadtil slet ikke
føler det forløber så let som man gerne ser ;)

> 1. Moderen er i stand til allerede fra starten at give slip på sit
> barn og klæber ikke til det. Det giver faderen mulighed for at tage
> over. Og for den sags skyld også lade fremmede tage sig lidt af
> barnet.

kan KUN være enig..... men det er lige så meget op til faderen.... der
findes, desværre, mænd, også i dag, der ikke helt kan finde den "connection"
med spædbarnet som gør dem til effektive "hjælpere"..... det er lidt min
opfattelse at mange mænd faktisk ikke rigtig føler de kan bidrage med noget
før barnet når et stadie hvor de kan begynde at lave ansigter, lave lyde,
lege og pjatte med dem.....

> 2. Erkender, at barnet næppe vokser op med store traumer, blot fordi
> det ligger og hyler i fem minutter i ny og næ. Så skal man ikke smide
> alt, hvad man har i hænderne, når det første klynk lyder, hvilket jeg
> ofte ser, at man gør i de "dårligt fungerende familier".

det er jeg så ikke helt af samme opfattelse.... jeg har oplevet det mønster
både i dårligt og velfungerende familier, men klart, det hjælper hvis mor og
far kan slappe nok af og ikke farer afsted bare bebs siger "kly"....

> 3. Har en mand, som er villig til at lægge et stykke arbejde i hjemmet
> og ikke er bange for at svinge en støvsuger. Og som du skriver, få
> arbejdet tilrettelagt, så det fungerer, måske blandt andet ved at
> udskyde nogle opgaver til næste dag, hvis der ikke er tid til det.

netop.... så er vi også ude i hvad folk foretrækker.... jeg ville nødigt
leve sammen med en med en mild OCD feks som gjorde at alt skulle holdes
rent.... man får simpelthen aldrig ro :(

> 4. Moderen forsøger at nyde amningen i stedet for at føle, at det er
> en pine at skulle side og amme flere timer om dagen. I de "dårligt
> fungerende" familier har moderen meget attituden "åh nej, nu skal
> han/hun have noget at spise igen". Jeg har endog hørt det sagt. Helt
> sikkert følelsen af at være en ammemaskine, som nogen vist kaldte det.
> Men det er måske også en følelse, som bliver forstærket, hvis 1), 2)
> og 3) ovenfor ikke virker godt, for det hele er selvfølgelig et
> samspil af mange ting.

jeg ammede desværre alt for kort tid (2 mdr), og ville gerne have ammet
længere... jeg nød amningen men min følelse af at være "køleskab" bundede
også lidt i at min daværende mand jo også gerne ville have del i sagerne*G*
når man ammer hver 2-3 time og kæresten så samtidig jo også gerne vil have
et sexliv, så kan man hurtigt komme til at blive "overrendt" i de øvre
regioner....

jeg er ikke sikker på at ammefølelsen er medvirkende årsag til at familen
fungerer dårligt, men det er klart en forstærkende fornemmelse for moderen
hvis det er.... heldigvis er det jo sådan i dag at hvis man ikke ønsker at
amme, kan man jo i reglen bare lade være.....

> 5. Der var et femte punkt, men det har jeg lige glemt.

øv ;)

>> min pointe er jo netop at uanset at man er to om arbejdet, og
>> fordelingen går godt, så vil der altid være mere arbejde at tage
>> af....jeg har endnu til gode at opleve en dag hvor ALT bare er som
>> det skal være, og der ikke er mere at gøre.... og jeg har immervæk
>> kun 1½ barn *G*
>
> Men ingen har vel sagt, at alt skal være perfekt.

nej forhåbentlig ikke, og det var skam heller ikke min intention at antyde
det skulle være*G*

>> pointe, selvom man udadtil har et godt og velfungerende samarbejde,
>> kan man stadig føle sig som en hængt kat ;)
>
> Selvfølgelig kan man det. Det kan man såmænd også sagtens i ny og næ,
> selvom man ikke har nogen børn

hehe...

--
Knus, Sabina
Se vores sunde, smukke og charmerende persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

Sabina Hertzum wrote:

>>1. Moderen er i stand til allerede fra starten at give slip på sit
>>barn og klæber ikke til det. Det giver faderen mulighed for at tage
>>over. Og for den sags skyld også lade fremmede tage sig lidt af
>>barnet.
>
> kan KUN være enig..... men det er lige så meget op til faderen.... der
> findes, desværre, mænd, også i dag, der ikke helt kan finde den "connection"
> med spædbarnet som gør dem til effektive "hjælpere".....

Det har du sikkert ret i. Men jeg har faktisk set tilfælde, hvor manden
egentlig gerne vil tage over, og hvor kvinden reelt ikke giver ham en
chance derfor, fordi hun ikke vil slippe barnet. Og slipper hun endelig
barnet, så får det mindste lille klynk hende til at rive barnet fra
faderen og bebrejde ham, at han ikke gør det godt nok, hvorefter hun
lægger ungen til patten - og ikke overraskende tier ungen så.

Men selvfølgelig har du ret. Vil moderen give slip, så kræver det
naturligvis også, at faderen er villig til at tage over.

---

Holst wrote:

> Det har du sikkert ret i. Men jeg har faktisk set tilfælde, hvor
> manden egentlig gerne vil tage over, og hvor kvinden reelt ikke giver
> ham en chance derfor, fordi hun ikke vil slippe barnet. Og slipper
> hun endelig barnet, så får det mindste lille klynk hende til at rive
> barnet fra faderen og bebrejde ham, at han ikke gør det godt nok,
> hvorefter hun lægger ungen til patten - og ikke overraskende tier
> ungen så.

der er jo altid grelle tilfælde.... jeg har da også enkelte gange oplevet
kvinder der knapt lod folk ae deres baby på kinden.... heldigvis oplever jeg
at der i dag faktisk er ret langt imellem, og når det så ER på den måde,
ligger der ofte noget helt andet til grund (som feks en ulmende
fødselsdepression)

> Men selvfølgelig har du ret. Vil moderen give slip, så kræver det
> naturligvis også, at faderen er villig til at tage over.

jeg talte faktisk med en ung mand i går som venter barn til uge 33..... han
har, mere eller mindre ufrivilligt, taget sine tre ugers ferie i forbindelse
med sin barsel for at kunne gå hjemme med konen....
han siger dig, og har været ærlig overfor sin kone, at han ikke giiiider at
gå hjemme så længe.... hvortil hun tørt har svaret "jamen det gider jeg jo
heller ikke.... men jeg SKAL!!".....
og vupti*G* så har han 5 uger sammen med mor og barn*G* selvom han nok godt
er klar over at hans aktive deltagelse vil være minimal (aktive deltagelse i
den "mandlige sans".... altså at man kan kommunikere med det lille væsen*G*)

--
Knus, Sabina
Se vores sunde, smukke og charmerende persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:42e87571$0$67263$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Holst wrote:
>
>> Det har du sikkert ret i. Men jeg har faktisk set tilfælde, hvor
>> manden egentlig gerne vil tage over, og hvor kvinden reelt ikke giver
>> ham en chance derfor, fordi hun ikke vil slippe barnet. Og slipper
>> hun endelig barnet, så får det mindste lille klynk hende til at rive
>> barnet fra faderen og bebrejde ham, at han ikke gør det godt nok,
>> hvorefter hun lægger ungen til patten - og ikke overraskende tier
>> ungen så.
>
> der er jo altid grelle tilfælde.... jeg har da også enkelte gange oplevet
> kvinder der knapt lod folk ae deres baby på kinden.... heldigvis oplever
> jeg
> at der i dag faktisk er ret langt imellem, og når det så ER på den måde,
> ligger der ofte noget helt andet til grund (som feks en ulmende
> fødselsdepression)
>
>> Men selvfølgelig har du ret. Vil moderen give slip, så kræver det
>> naturligvis også, at faderen er villig til at tage over.
>
> jeg talte faktisk med en ung mand i går som venter barn til uge 33.....
> han
> har, mere eller mindre ufrivilligt, taget sine tre ugers ferie i
> forbindelse
> med sin barsel for at kunne gå hjemme med konen....
> han siger dig, og har været ærlig overfor sin kone, at han ikke giiiider
> at
> gå hjemme så længe.... hvortil hun tørt har svaret "jamen det gider jeg jo
> heller ikke.... men jeg SKAL!!".....

Snip:

Hej Sabina,

Var barnet ikke planlagt/ønsket, siden du skriver at de ikke gad at gå
hjemme med den lille?
Måske jeg har misforstået noget, men det lyder lidt vildt som du skriver
det, for det skulle jo gerne være en glæde at passe sin baby, det er jo
noget af idéen med at få dem *G*
Jeg Stornyder at gå hjemme med vores den yngste på 7 mdr. og jeg er så glad
for at jeg skal have laaaang barsel,
hvis det stod til min mand ville han også hellere end gerne have taget
orloven, nå det var bare lige et par tanker herfra,

Hilsner Pernille



dlige sans".... altså at man kan kommunikere med det lille væsen*G*)
>
> --
> Knus, Sabina
> Se vores sunde, smukke og charmerende persere på
> http://www.dkshadowfax.dk
>
>

---

Lumholdt & Riber wrote:
>> jeg talte faktisk med en ung mand i går som venter barn til uge
>> 33..... han
>> har, mere eller mindre ufrivilligt, taget sine tre ugers ferie i
>> forbindelse
>> med sin barsel for at kunne gå hjemme med konen....
>> han siger dig, og har været ærlig overfor sin kone, at han ikke
>> giiiider at
>> gå hjemme så længe.... hvortil hun tørt har svaret "jamen det gider
>> jeg jo heller ikke.... men jeg SKAL!!".....
>
> Snip:
>
> Hej Sabina,
>
> Var barnet ikke planlagt/ønsket, siden du skriver at de ikke gad at gå
> hjemme med den lille?

jo da, det går jeg da ud fra ;)

> Måske jeg har misforstået noget, men det lyder lidt vildt som du
> skriver det, for det skulle jo gerne være en glæde at passe sin baby,
> det er jo noget af idéen med at få dem *G*

jeg tror såmænd ikke det handler om at de ikke "gider" den lille, men mere
om at de hver især har et godt og aktivt arbejdsliv som de naturligvis også
nyder.... der findes jo mennesker i verden der ikke får AL deres
tilfreddstillelse af at gå hjemme dag ud og dag ind med et spædbarn.....
for faderens vedkommende fik jeg fornemmelsen af at han måske ville føle sig
en smule overflødig og gav udtryk for det, hvor moderen jo naturligvis
allerede nu var klar over at hun savnede sine kolleger og det voksne samspil
der er på en arbejdsplads.......

> Jeg Stornyder at gå hjemme med vores den yngste på 7 mdr. og jeg er
> så glad for at jeg skal have laaaang barsel,
> hvis det stod til min mand ville han også hellere end gerne have taget
> orloven, nå det var bare lige et par tanker herfra,

sådan er vi jo så forskellige.... jeg personligt savnede også den voksne
kontakt, men det betød såsandelig ikke at jeg følte mig klar til at aflevere
mit barn da han var 6 mdr (som situationen var dengang).... derfor tog jeg 3
mdrs forældre orlov i røven af min barsel.... jeg ville dog gerne have haft
1 år som muligheden er nu.....

--
Knus, Sabina
Se vores sunde, smukke og charmerende persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

"Holst" skrev
> Det har du sikkert ret i. Men jeg har faktisk set tilfælde, hvor manden
> egentlig gerne vil tage over, og hvor kvinden reelt ikke giver ham en
> chance derfor, fordi hun ikke vil slippe barnet. Og slipper hun endelig
> barnet, så får det mindste lille klynk hende til at rive barnet fra
> faderen og bebrejde ham, at han ikke gør det godt nok, hvorefter hun
> lægger ungen til patten - og ikke overraskende tier ungen så.

Dem har jeg desværre også mødt mange af. Specielt kvinder som virkelig selv
mener, de er ret gode til at give slip og lade faderen overtage.
Jeg har det friskt hver dag lige for tiden. Jeg har en veninde, som for et
halvt år siden fik en søn. Hun måtte erkende at det ikke kom til noget med
amningen og derfor gik hun over til flaske. Jeg skriver "hun", fordi det kun
er hende der må give flaske. - Hun er i gang med at køre sig selv ned og
synes virkelig hun giver rigtig meget af sig selv og samtidig at hun giver
far lov, når hun "lader ham passe" den lille imens hun går i bad. ( Hun
bruger selv ordet "lov",- Men skal en far have LOV til at PASSE sit eget
barn? Er moderen mere myndig over barnet end faderen, siden det er moderen
der skal give faderen lov???...)..
Men kunne hun nu bare finde ud af at give slip rigtigt,- så ville hun kunne
tage en strøgtur, hygge sig lidt alene og få meget mere overskud. Men nej.
Det eneste det har resulteret i, er at hverken far, jeg eller nogen anden
kan trøste barnet og at barnet konstant vil have sin mor. Det bliver meget
svært om et halvt års tid, når den lille skal i institution og mor skal på
arbejde igen.

Det er heller ikke længe siden vi havde snakken herinde om en far, der meget
gerne ville, men som ikke fik lov.

Det værste er at Far i disse situationer nogle gange giver helt op, og slet
ikke deltager. Jeg kender til par, der er gået fra hinanden, fordi Mor er
gået ALT for meget op i projekt BARN, og hverken har kunnet inddrage Far i
det eller kunnet deltage i mor/farlivet som gerne skulle køre ved siden af
forældre/barn forholdet.
Men jeg ved heller ikke, hvad f... man gør for at få folk til at åbne
øjnene. Det værste er, at det er børnene det går ud over i den sidste
ende....

Nette

---

"Nette" <nettesnetpostfjerndette@hotmail.com> wrote in
news:42e94baf$0$18649$14726298@news.sunsite.dk:

>
> "Holst" skrev
>> Det har du sikkert ret i. Men jeg har faktisk set tilfælde, hvor
>> manden egentlig gerne vil tage over, og hvor kvinden reelt ikke giver
>> ham en chance derfor, fordi hun ikke vil slippe barnet. Og slipper
>> hun endelig barnet, så får det mindste lille klynk hende til at rive
>> barnet fra faderen og bebrejde ham, at han ikke gør det godt nok,
>> hvorefter hun lægger ungen til patten - og ikke overraskende tier
>> ungen så.
>
> Dem har jeg desværre også mødt mange af. Specielt kvinder som virkelig
> selv mener, de er ret gode til at give slip og lade faderen overtage.
> Jeg har det friskt hver dag lige for tiden. Jeg har en veninde, som
> for et halvt år siden fik en søn. Hun måtte erkende at det ikke kom
> til noget med amningen og derfor gik hun over til flaske. Jeg skriver
> "hun", fordi det kun er hende der må give flaske. -

Jeg gav også min ældste flaske og jeg følte også at det var mit job. For
at det skulle ligne amning mest muligt. Det synes og syntes jeg var et
godt og rigtigt valg.

Jeg var dog ikke helt så fanatisk omkring det som du beskriver din
veninde. Da drengen var omkring 3 måneder fik min mand "lov" at give
flaske lørdag nat så jeg havde en enkelt nat hver uge hvor jeg kunne
sove.

Men jeg havde svært ved at give slip på barnet til folk som ikke havde
umiddelbart baby-erfaring. Mine forældre feks. For min søn havde en
noget turbulent start på livet der startede 5 uger for tidlig med
lyskasse for gulsot og en så træt lille dreng at han ikke rigtig ville
spise. Selv da han var et halvt år gammel sad det så dybt i mig at hsn
kun blev overladt til min mand og til mine svigerforældre, som havde
passet en 4 måneder ældre fætter til min dreng meget.

Der kan være gode grunde til ikke at kunne give slip og det er ikke
sikkert at de bliver fortalt.


--
Inger Marie Brunsgaard
Please remove "nospam_" from my email adress if you reply to my message

---

"IMB" skrev

> Der kan være gode grunde til ikke at kunne give slip og det er ikke
> sikkert at de bliver fortalt.

Selvfølgelig kan der være rigtig gode grunde, men hvis der er det, så har
man som regel hørt om dem, når man spørger hvordan barnet har det.

Et lille barn kan sagtens tåle at få flaske en gang eller to om dagen af
andre end mor. Far er lige så vigtig og kan sagtens. Mormor kan også, Farmor
ligeså. Det eneste man risikerer ved det, er at båndene bliver tættere
knyttet.
Så længe barnet ikke virker utrygt, så ser jeg ingen grund til ikke at
benytte sig af muligheden for at få lidt babyfred samt at lade de små knytte
noget nært til deres bedsteforældre.

Jeg ved ikke lige, hvor meget babyerfaring, der skal til for at give flaske
eller for at lade dem sidde med en baby imens man lige tager et bad. Faktisk
tror jeg, at dem med mindst babyerfaring er meget opmærksom og passer mere
på, end dem med mere erfaring. Min far havde aldrig skiftet en ble, da hans
første barnebarn kom til,- men det lærte han på den hårde måde. ( Han syntes
det var pinligt at indrømme, han aldrig havde skiftet en ble, så det
"glemte" han lige at fortælle inden jeg smuttede til frisør. Fem minutter
efter jeg var ude af døren stod han med en ildelugtende baby på tre måneder
og så måtte han jo i gang. Jeg gad egentligt godt have været en flue på
væggen*G*).
Der skal virkelig meget til, for at gøre noget så forkert, at det er
skadeligt, folk skal da blot have et par fif,- det er mennesker vi taler om.

Nette

---

Nette skrev:
> "IMB" skrev
>
>
>>Der kan være gode grunde til ikke at kunne give slip og det er ikke
>>sikkert at de bliver fortalt.
>
>
> Selvfølgelig kan der være rigtig gode grunde, men hvis der er det, så har
> man som regel hørt om dem, når man spørger hvordan barnet har det.
>
> Et lille barn kan sagtens tåle at få flaske en gang eller to om dagen af
> andre end mor. Far er lige så vigtig og kan sagtens. Mormor kan også, Farmor
> ligeså. Det eneste man risikerer ved det, er at båndene bliver tættere
> knyttet.

Husk bare lige at i de første 5-6 uger er der fare for sutteforvirring,
hvis man giver flaske, fordi sutteteknikken for flasker er anderledes
end for bryst.

Det kan i værste fald ødelægge amningen.

Tine

---

"Cat" skrev

> Husk bare lige at i de første 5-6 uger er der fare for sutteforvirring,
> hvis man giver flaske, fordi sutteteknikken for flasker er anderledes
> end for bryst.
>
> Det kan i værste fald ødelægge amningen.

Selvfølgelig!!! Jeg ser muligheden for at andre tager over som en af goderne
ved ikke at kunne amme fuldt ud. - Bestemt er det ikke ment sådan at flaske
er at foretrække..... Godt du nævnte det, sæt nogen misforstod.

Nette

---

Nette wrote:

> Men kunne hun nu bare finde ud af at give slip rigtigt,- så ville hun kunne
> tage en strøgtur, hygge sig lidt alene og få meget mere overskud. Men nej.
> Det eneste det har resulteret i, er at hverken far, jeg eller nogen anden
> kan trøste barnet og at barnet konstant vil have sin mor. Det bliver meget
> svært om et halvt års tid, når den lille skal i institution og mor skal på
> arbejde igen.

Men alene det, at de kan give slip, giver så meget mere overskud til alt
muligt andet. Tid til sig selv, tid til andre børn og lignende. De
familier, hvor jeg har set moderen give mest slip, er også de familier,
som jeg synes er de mest velfungerende. Såvel moderen og faderen har tid
og overskud til de andre børn, til hinanden og til de huslige pligter,
der nu skal udføres. Familierne, hvor moderen ikke kan give slip.

Jeg har kun et par venner med tre børn, og de er på mange måder også de
mest velfungerende efter min mening. Da børnene var små var det stort
set kutyme, at når faderen kom hjem fra arbejde, så anbragte moderen
ungen på skødet af ham, for så kunne han tage sig lidt af barnet. Og han
vil jo i allerhøjeste grad også gerne sidde med sine børn (selvom han
ser dybt åndssvag ud, når han laver grimasser til ungen, men det er jo
en anden historie).

For et års tid siden var jeg oppe at besøge dem - de bor i Norge - i en
uges tid, hvor manden var på firmarejse til England i de fleste dage. Så
var jeg lige oppe for at give en hånd med. Men selv da havde moderen
ikke noget problem i et stoppe ungen over i favnen på mig, selvom
Natasha vel kun har været ca. 25 dage, da jeg ankom. Om morgenen fik hun
som regel de to andre op og i tøjet og kørt til børnehaven, og mens hun
var væk fik jeg babyalarmen ned ved siden af min seng (jeg var jo ikke
stået op endnu - jeg var jo på ferie), så jeg kunne lytte til Natasha
imens. Det var fint nok, for Natasha plejede at sove til ved 9-tiden, så
mor kunne snildt nå tilbage inden da. Sidst på ugen, da Natasha vel har
været 28-30 dage gammel, begynder hun at hyle netop som jeg får
babyalarmen placeret ved siden af sengen, hvortil Helle blot siger: "Det
må du klare. Jeg skal som sagt også lige forbi længen, så jeg er hjemme
om en times tid" og væk var hun. Og det gik såmænd ganske fint, for
selvom Natasha kun var 4 uger gammel, så var hun allerede da vant til
andres omsorg og ikke blot sin mors. Selvfølgelig bliver tøsen ikke
overladt sådan til hvem som helst, men jeg har mødt andre mødre, der med
et barn i den alder knap nok ville overlade barnet til faderen. Så kan
man jo altid diskutere, hvad der er bedst, og hvad der er værst. Men jeg
kan tydeligt se, hvad der efter min mening giver de mest velfungerende
familier.

Nybagte mødre skulle i almindelighed lære, at andre mennesker faktisk
sagtens kan drage udmærket omsorg for deres børn, og at det på mange
måder sikkert vil være en fordel for både mor, familie og dermed også
barnet.

---

Holst skrev:
>
> Nette wrote:
>
>> Men kunne hun nu bare finde ud af at give slip rigtigt,- så ville hun
>> kunne
>> tage en strøgtur, hygge sig lidt alene og få meget mere overskud. Men
>> nej.
>> Det eneste det har resulteret i, er at hverken far, jeg eller nogen anden
>> kan trøste barnet og at barnet konstant vil have sin mor. Det bliver
>> meget
>> svært om et halvt års tid, når den lille skal i institution og mor
>> skal på
>> arbejde igen.
>
>
> Men alene det, at de kan give slip, giver så meget mere overskud til alt
> muligt andet. Tid til sig selv, tid til andre børn og lignende. De
> familier, hvor jeg har set moderen give mest slip, er også de familier,
> som jeg synes er de mest velfungerende. Såvel moderen og faderen har tid
> og overskud til de andre børn, til hinanden og til de huslige pligter,
> der nu skal udføres. Familierne, hvor moderen ikke kan give slip.

Jeg kan anbefale kejsersnit. Når man har sådan et i maven, så får man
lært at give slip. Jeg havde ikke en ærlig chance for at besidde mit
barn - jeg kunne ikke komme ud af sengen uden hjælp

Helt ærligt mener jeg, at det var medvirkende til, at faderen fik sådan
et godt forhold til begge unger fra starten (han er næsten 2 m og jeg er
halvanden. Det kaldes i fagsproget 'mekanisk misforhold' og krævede i
vores tilfælde to kejsersnit). Jeg så først min datter uden tøj, da hun
var flere dage gammel. Han eller personalet skiftede simpelthen alle
bleer de første dage. Da jeg første gang skulle klæde hende af, sagde
faderen bekymret: 'Skal jeg ikke hellere?' Jeg tog så kejtet på det. Det
var den omvendte verden.

Tine

---

Holst wrote:

> Familierne, hvor moderen ikke kan give slip.

Jeg manglede vist afslutningen af den sætning. Men det er jo nok til at
gætte, at jeg her mener det modsatte.

---

"Holst" skrev

> Da børnene var små var det stort
> set kutyme, at når faderen kom hjem fra arbejde, så anbragte moderen
> ungen på skødet af ham, for så kunne han tage sig lidt af barnet.

He he, nu skriver du godt nok, de bor i Norge, ellers havde jeg troet, vi
kendte hinanden.
Det er præcis sådan vi har gjort. Det har givet perfelte resultater, både
mht. at både far og mor får lov, men også til at vores børn er blevet meget
udadvendte og ikke knyr spor fra sig, hvis de er med en af bedsterne alene
på tur.

De er vant til andre mennesker, og ved hele tiden, hvem og hvor deres
forældre er.

> Nybagte mødre skulle i almindelighed lære, at andre mennesker faktisk
> sagtens kan drage udmærket omsorg for deres børn, og at det på mange
> måder sikkert vil være en fordel for både mor, familie og dermed også
> barnet.

Synes lige den skulle gentages.

Nette

---

"Simon Nielsen" <newz@siho.dk> wrote in
news:42e4d8e7$0$614$edfadb0f@dread11.news.tele.dk:

[Snip en hel masse]
>
> Ja, men nu handler det ikke om bedsteforældrene. Men jeg vil gerne
> høre jeres argumenter for hvorfor både forældre og børn trænger til
> tid væk fra hinanden.
>
> Mvh
> Simon
>
>

Mit bedste svar, lige fra hjertet: at nyde at savne hinanden, vide at man
er savnet og elsket.

Min yngste på snart 5 år, har lige tilbragt 6 dage på camping sammen med
farmor og farfar. Dette er en ferie hun ser frem til hvert år, en hel uge
UDEN mor og far, og storesøstre. Være sig selv, nyde opmærksomheden og
alt hvad der følger.

Jeg må da hellere tilføje, at jeg ikke ville sende mine børn afsted, hvis
de ikke ville, og hvis jeg vidste at de ville savne os alt for meget -
hvad de bare ikke gør. De er sgi da næsten ikke til at få med hjem igen


Adskillelse fra forældre handler jo også om, at lære fra den ældre
generation "vi gør tingene sådan her, og sådan opfører vi os".

Milea -> som også har snuden i mange pædagogikbøger!!!

---

Simon Nielsen wrote:
> Undskyld mig men jeg finder dette ret egoistisk. Man har som forældre
> et ansvar når man får et barn og det har man i 18 år, i følge loven.

hvori mener du lige at Kim unddrager sig det ansvar??
han afleverer ikke barnet hos en 15 årig barnepige og drager alene afsted
til spanien (som nu er det nyeste mest grelle eksembel i medierne)....
han afleverer en 3½ årig hos sine bedsteforældre, som ganske givet vil NYDE
at have en uge sammen, begge parter, fordi det giver dem mulighed for nogle
ting som IKKE er inden for rækkevidde når forældrene er med..... jeg tør
vædde med at purken kommer hjem med et helt nyt sæt gale streger, en masse
nye legesager, og bagagen fuld af kærlighed og hygge......

> Det lyder som om i behandler jeres børn som dyr? (uden at dømme nogen
> selvfølgelig men hør mig lige færdig) plant hunden på et
> hundepentionat og så afsted... Nu skal jeg ikke være hyklerisk og jeg
> har heller ikke selv børn endnu. Jeg kunne bare godt tænke mig at
> høre jeres argumenter for at i trænger til 1 uges fred fra børnene.

jeg har argumenteret for det før.... forældrene i vore dages samfund har
ikke den samme tid til hinanden som man havde for bare 50 år siden.....
vores "brug og smid væk" samfund bliver understreget af alle de brudte
forhold der ligger i kølvandet på det....
derfor er det så meget desto mere vigtigt at pleje forholdet blot en gang i
mellem.... nogle familier kan klare sig med en aften i ny og næ, mens andre,
især småbørnsfamilier, har brug for mere tid til at genfinde hinanden og
gnisten....

hvis vi blot lod stå til, og brugte al vores tid på job, rengøring,
børnepasning og deslige, så er det næsten 100% sikkert at forholdet dør, og
så er vi ude i at snakke om hvor barnet skal bo, weekend samvær og
feriesamvær...... hvor er det lige det gavner børnene?

i min bog er det 100 gange bedre at forældrene er opmærksomme på problemet,
og tager sig en smule tid indimellem, på en ansvarlig måde (som denne), og
dermed bygger deres forhold stærkere, sådan at de kan klare kriserne der
næsten uvilkårligt kommer hen ad vejen....

> Jeg finder det ret interessant da jeg selv har været på
> pædagogstudiet og arbejder med børn i min fritid, som
> tamburkorpsleder og seniorleder ved FDF (her har jeg mest børn fra 12
> år og opefter og enkle gange ned til 9) så den aldersgruppe under de
> 9 år har jeg ikke haft med at gøre i noget tid bortset fra
> fællesarrangementer i FDF.

hvor er det så lige din holdning kommer fra?? uden børn selv, og uden nogen
konkret viden om hvordan en børnefamilies dynamik er, så synes jeg det er
for let købt at antyde at når man sender børn på ferie, for at få lidt tid
til at pleje hinanden så er det svarende til at sende hunde i
hundepension.....

> Og selvfølgelig, jeg elsker børn og glæder mig til selv at få nogle.
> Men jeg syntes det er vigigt at tilbringe så meget tid som
> overhovedet muligt med sine børn fordi før man ved af det er de
> voksne og fløjet fra reden, jeg har haft en del diskussioner med min
> egen mor og hun syntes jo stadig at jeg er hendes lille dreng selvom
> jeg er flyttet hjemmefra og voksen nu

naturligvis er det vigtigt at tilbringe tid med sine børn, men du læser jo
heller intet sted at kim prioriterer tiden uden børn over tiden med børn,
snarere tværtimod synes jeg.....
hvad nytter det at tilbringe al sin tid med børnene hvis man ender med at
forholdet går i stykker, kærligheden brister og ungerne bliver
skilsmissebørn??

--
Knus, Sabina
Se vores sunde, smukke og charmerende persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> wrote in message
news:42e49198$0$67256$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Simon Nielsen wrote:
>> Undskyld mig men jeg finder dette ret egoistisk. Man har som forældre
>> et ansvar når man får et barn og det har man i 18 år, i følge loven.
>
> hvori mener du lige at Kim unddrager sig det ansvar??
> han afleverer ikke barnet hos en 15 årig barnepige og drager alene afsted
> til spanien (som nu er det nyeste mest grelle eksembel i medierne)....
> han afleverer en 3½ årig hos sine bedsteforældre, som ganske givet vil
> NYDE
> at have en uge sammen, begge parter, fordi det giver dem mulighed for
> nogle
> ting som IKKE er inden for rækkevidde når forældrene er med..... jeg tør
> vædde med at purken kommer hjem med et helt nyt sæt gale streger, en masse
> nye legesager, og bagagen fuld af kærlighed og hygge......
>
>> Det lyder som om i behandler jeres børn som dyr? (uden at dømme nogen
>> selvfølgelig men hør mig lige færdig) plant hunden på et
>> hundepentionat og så afsted... Nu skal jeg ikke være hyklerisk og jeg
>> har heller ikke selv børn endnu. Jeg kunne bare godt tænke mig at
>> høre jeres argumenter for at i trænger til 1 uges fred fra børnene.
>
> jeg har argumenteret for det før.... forældrene i vore dages samfund har
> ikke den samme tid til hinanden som man havde for bare 50 år siden.....
> vores "brug og smid væk" samfund bliver understreget af alle de brudte
> forhold der ligger i kølvandet på det....
> derfor er det så meget desto mere vigtigt at pleje forholdet blot en gang
> i
> mellem.... nogle familier kan klare sig med en aften i ny og næ, mens
> andre,
> især småbørnsfamilier, har brug for mere tid til at genfinde hinanden og
> gnisten....
>
> hvis vi blot lod stå til, og brugte al vores tid på job, rengøring,
> børnepasning og deslige, så er det næsten 100% sikkert at forholdet dør,
> og
> så er vi ude i at snakke om hvor barnet skal bo, weekend samvær og
> feriesamvær...... hvor er det lige det gavner børnene?
>
> i min bog er det 100 gange bedre at forældrene er opmærksomme på
> problemet,
> og tager sig en smule tid indimellem, på en ansvarlig måde (som denne), og
> dermed bygger deres forhold stærkere, sådan at de kan klare kriserne der
> næsten uvilkårligt kommer hen ad vejen....
>
>> Jeg finder det ret interessant da jeg selv har været på
>> pædagogstudiet og arbejder med børn i min fritid, som
>> tamburkorpsleder og seniorleder ved FDF (her har jeg mest børn fra 12
>> år og opefter og enkle gange ned til 9) så den aldersgruppe under de
>> 9 år har jeg ikke haft med at gøre i noget tid bortset fra
>> fællesarrangementer i FDF.
>
> hvor er det så lige din holdning kommer fra?? uden børn selv, og uden
> nogen
> konkret viden om hvordan en børnefamilies dynamik er, så synes jeg det er
> for let købt at antyde at når man sender børn på ferie, for at få lidt tid
> til at pleje hinanden så er det svarende til at sende hunde i
> hundepension.....
>
>> Og selvfølgelig, jeg elsker børn og glæder mig til selv at få nogle.
>> Men jeg syntes det er vigigt at tilbringe så meget tid som
>> overhovedet muligt med sine børn fordi før man ved af det er de
>> voksne og fløjet fra reden, jeg har haft en del diskussioner med min
>> egen mor og hun syntes jo stadig at jeg er hendes lille dreng selvom
>> jeg er flyttet hjemmefra og voksen nu
>
> naturligvis er det vigtigt at tilbringe tid med sine børn, men du læser jo
> heller intet sted at kim prioriterer tiden uden børn over tiden med børn,
> snarere tværtimod synes jeg.....
> hvad nytter det at tilbringe al sin tid med børnene hvis man ender med at
> forholdet går i stykker, kærligheden brister og ungerne bliver
> skilsmissebørn??

Læs nogle af mine andre indlæg, jeg gider ikke svare det samme igen og
igen

Mvh
Simon

---

"Simon Nielsen" <newz@siho.dk> skrev i en meddelelse
news:42e428c8$0$1482$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Undskyld mig men jeg finder dette ret egoistisk. Man har som forældre et
> ansvar når man får et barn og det har man i 18 år, i følge loven.
>
> Det lyder som om i behandler jeres børn som dyr? (uden at dømme nogen
> selvfølgelig men hør mig lige færdig) plant hunden på et hundepentionat og
> så afsted... Nu skal jeg ikke være hyklerisk og jeg har heller ikke selv
> børn endnu. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre jeres argumenter for at
i
> trænger til 1 uges fred fra børnene.

Når man er forælder, så er man altid 100% på. Alting kommer ret hurtigt til
at dreje sig om børnenes behov. Vi elsker vore børn og ønsker det
allerbedste for dem.

Vi ønsker at give dem en tryg havn, en tæt familie med to forældre, der
elsker hinanden og bliver sammen. Men man kan komme til at kanalisere så
meget energi og fokus over på børnene, at man glemmer, at man ikke bare er
mor og far, men at man er mand og kone og stadigvæk kærester. ¨

Når alting drejer sig om at ofre sig selv for altid at være der for ungerne,
så kan al kommunikation mellem de voksne let reduceres til beskeder og
manglen på tid til hinanden gør, at man hurtigt kan glemme at _tale_ sammen.
Når parforholdet underprioriteres, fordi man vil det bedste for børnene, så
gør man sig selv og hele familien en bjørnetjeneste. For sådanne parforhold
lever ikke længe, og så er det jo, at den trygge havn smuldrer og man mister
den lim, der skal holde familien sammen. Børnene er ikke den lim.
Kærligheden og forholdet mellem de voksne, er det, der holder familien
sammen.

Derfor er det så vigtigt, at man betragter forholdet mellem mand og kone,
som det primære forhold, der skal plejes. Når det bliver plejet er der
overskud til at pleje forholdet til ungerne. Men er det kun forholdet til
børnene, der bliver plejet, så er der ikke noget grundlag for familien som
helhed.

En mor og en far er også kærester, mand og kone. Og derfor er det vigtigt,
at man har fred engang i mellem til at nyde hinanden, tale sammen uden
risiko for at blive afbrudt, dyrke sex uden risiko for forstyrrelser og i
det hele taget bare være sammen som to mennesker, der elsker hinanden.
Forholdet skal dyrkes i endnu højere grad og langt mere bevidst efter, at
man har fået børn. Men det kræver, at man erkender vigtigheden af, at alting
ikke altid skal dreje sig om ungerne.

At sende dem på ferie hos familien er desuden en kæmpe genvinst for børnene,
og de oplever det ikke som svigt, men netop som ferie. Man har et ansvar for
sine børn, ja. Men det er da fuldt ud ansvarligt at sende dem på ferie hos
mennesker, man ved vil tage sig 100% af dem.
At man har 18 års ansvar er ikke det samme som, at man skal forglemme sig
selv og hinanden i 18 år. Ansvarlighed er vel også at sørge for at børnene
har en familie, der holder sammen.

Som sagt, hvis man glemmer at genoplade batterierne i sit forhold, så dør
det ud. Og en ferie uden børn er en alletiders måde at genoplade disse
batterier.

---

"Mette" <Mette@dk> wrote in message
news:42e492d8$0$1184$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Simon Nielsen" <newz@siho.dk> skrev i en meddelelse
> news:42e428c8$0$1482$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
>> Undskyld mig men jeg finder dette ret egoistisk. Man har som forældre et
>> ansvar når man får et barn og det har man i 18 år, i følge loven.
>>
>> Det lyder som om i behandler jeres børn som dyr? (uden at dømme nogen
>> selvfølgelig men hør mig lige færdig) plant hunden på et hundepentionat
>> og
>> så afsted... Nu skal jeg ikke være hyklerisk og jeg har heller ikke selv
>> børn endnu. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre jeres argumenter for at
> i
>> trænger til 1 uges fred fra børnene.
>
> Når man er forælder, så er man altid 100% på. Alting kommer ret hurtigt
> til
> at dreje sig om børnenes behov. Vi elsker vore børn og ønsker det
> allerbedste for dem.
>
> Vi ønsker at give dem en tryg havn, en tæt familie med to forældre, der
> elsker hinanden og bliver sammen. Men man kan komme til at kanalisere så
> meget energi og fokus over på børnene, at man glemmer, at man ikke bare er
> mor og far, men at man er mand og kone og stadigvæk kærester. ¨
>
> Når alting drejer sig om at ofre sig selv for altid at være der for
> ungerne,
> så kan al kommunikation mellem de voksne let reduceres til beskeder og
> manglen på tid til hinanden gør, at man hurtigt kan glemme at _tale_
> sammen.
> Når parforholdet underprioriteres, fordi man vil det bedste for børnene,
> så
> gør man sig selv og hele familien en bjørnetjeneste. For sådanne
> parforhold
> lever ikke længe, og så er det jo, at den trygge havn smuldrer og man
> mister
> den lim, der skal holde familien sammen. Børnene er ikke den lim.
> Kærligheden og forholdet mellem de voksne, er det, der holder familien
> sammen.
>
> Derfor er det så vigtigt, at man betragter forholdet mellem mand og kone,
> som det primære forhold, der skal plejes. Når det bliver plejet er der
> overskud til at pleje forholdet til ungerne. Men er det kun forholdet til
> børnene, der bliver plejet, så er der ikke noget grundlag for familien som
> helhed.
>
> En mor og en far er også kærester, mand og kone. Og derfor er det vigtigt,
> at man har fred engang i mellem til at nyde hinanden, tale sammen uden
> risiko for at blive afbrudt, dyrke sex uden risiko for forstyrrelser og i
> det hele taget bare være sammen som to mennesker, der elsker hinanden.
> Forholdet skal dyrkes i endnu højere grad og langt mere bevidst efter, at
> man har fået børn. Men det kræver, at man erkender vigtigheden af, at
> alting
> ikke altid skal dreje sig om ungerne.
>
> At sende dem på ferie hos familien er desuden en kæmpe genvinst for
> børnene,
> og de oplever det ikke som svigt, men netop som ferie. Man har et ansvar
> for
> sine børn, ja. Men det er da fuldt ud ansvarligt at sende dem på ferie hos
> mennesker, man ved vil tage sig 100% af dem.
> At man har 18 års ansvar er ikke det samme som, at man skal forglemme sig
> selv og hinanden i 18 år. Ansvarlighed er vel også at sørge for at børnene
> har en familie, der holder sammen.
>
> Som sagt, hvis man glemmer at genoplade batterierne i sit forhold, så dør
> det ud. Og en ferie uden børn er en alletiders måde at genoplade disse
> batterier.

Ja se det er noget jeg kan bruge til noget. Det vil jeg skam ikke
argumentere mod, men tage med mig. Dog vil jeg lige sige at jeg syntes at
forholdet til børnene er det primære, sådan som jeg har forstået en del
folks opfattelse. Står man i den sistuation om man vil redde sit barn eller
sin mand/kone er impulssvaret som regel sit barn, i hvert fald ved kvinder,
ved mænd er det lidt mere 50/50. Men det er jo også bare en psykologisk test
uden en egentlig fysisk prøve. Men ganske korrekt skal børnene kunne føle at
hjemmet er trygt og hvis det er en uge om året der skal til, så kan jeg da
godt tilslutte mig det.

Mvh
Simon

---

"Simon Nielsen" <newz@siho.dk> skrev i en meddelelse
news:42e4da95$0$1500$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Ja se det er noget jeg kan bruge til noget. Det vil jeg skam ikke
> argumentere mod, men tage med mig. Dog vil jeg lige sige at jeg syntes at
> forholdet til børnene er det primære, sådan som jeg har forstået en del
> folks opfattelse. Står man i den sistuation om man vil redde sit barn
eller
> sin mand/kone er impulssvaret som regel sit barn, i hvert fald ved
kvinder,
> ved mænd er det lidt mere 50/50. Men det er jo også bare en psykologisk
test
> uden en egentlig fysisk prøve. Men ganske korrekt skal børnene kunne føle
at
> hjemmet er trygt og hvis det er en uge om året der skal til, så kan jeg da
> godt tilslutte mig det.

Det ligger i forælderinstinktet, at vi først beskytter vore børn i
krisesituationer. Men når det handler om de forskellige relationer i selve
familien, så mener jeg at forholdet mellem de to voksne er det vigtigste at
pleje, da resultatet af denne prioritering bliver, at børnene vokser op i et
trygt hjem, hvor mor og far har det godt sammen - og når de har det godt
sammen, så smitter denne velvære af på hele familien. Forældrene får
overskud til at være endnu mere for deres børn, når deres behov for at være
mand og kone også opfyldes og prioriteres.
Hvis man ser forholdet mellem mor og barn som det vigtigste, så kommer
partneren ud på sidelinien og resultatet bliver ofte, at forholdet går i
stykker og så er det man står med skilsmisse og weekendbørn.

---

"Mette" <Mette@dk> wrote in message
news:42e5268d$0$79435$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Simon Nielsen" <newz@siho.dk> skrev i en meddelelse
> news:42e4da95$0$1500$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
>> Ja se det er noget jeg kan bruge til noget. Det vil jeg skam ikke
>> argumentere mod, men tage med mig. Dog vil jeg lige sige at jeg syntes at
>> forholdet til børnene er det primære, sådan som jeg har forstået en del
>> folks opfattelse. Står man i den sistuation om man vil redde sit barn
> eller
>> sin mand/kone er impulssvaret som regel sit barn, i hvert fald ved
> kvinder,
>> ved mænd er det lidt mere 50/50. Men det er jo også bare en psykologisk
> test
>> uden en egentlig fysisk prøve. Men ganske korrekt skal børnene kunne føle
> at
>> hjemmet er trygt og hvis det er en uge om året der skal til, så kan jeg
>> da
>> godt tilslutte mig det.
>
> Det ligger i forælderinstinktet, at vi først beskytter vore børn i
> krisesituationer. Men når det handler om de forskellige relationer i selve
> familien, så mener jeg at forholdet mellem de to voksne er det vigtigste
> at
> pleje, da resultatet af denne prioritering bliver, at børnene vokser op i
> et
> trygt hjem, hvor mor og far har det godt sammen - og når de har det godt
> sammen, så smitter denne velvære af på hele familien. Forældrene får
> overskud til at være endnu mere for deres børn, når deres behov for at
> være
> mand og kone også opfyldes og prioriteres.
> Hvis man ser forholdet mellem mor og barn som det vigtigste, så kommer
> partneren ud på sidelinien og resultatet bliver ofte, at forholdet går i
> stykker og så er det man står med skilsmisse og weekendbørn.

Ja men det er kun fordi manden ikke er støttende nok, han skal da også selv
sørge for at få et forhold til barnet og være med i hvad der sker istedet
for bare at se at dets moder opdrager barnet. Partneren skal ikke på
sidelinjen men være med i det forhold man nu er 3 om at dele. Så kan man få
det fritid man ellers har fra barnet til at pleje sit forhold mand og kone
imellem, men alligevel bliver det også plejet lidt hvis man bare er sammen
om at opdrage barnet.

Det lyder som om at du beskriver en situation som man havde i gamle dage.
Kvinder ordner huset og børnene og manden klarer pengende.

Mvh
Simon

---

"Simon Nielsen" <newz@siho.dk> wrote in
news:42e558a0$0$96162$edfadb0f@dread11.news.tele.dk:

>
> "Mette" <Mette@dk> wrote in message
> news:42e5268d$0$79435$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>

>> Hvis man ser forholdet mellem mor og barn som det vigtigste, så
>> kommer partneren ud på sidelinien og resultatet bliver ofte, at
>> forholdet går i stykker og så er det man står med skilsmisse og
>> weekendbørn.
>
> Ja men det er kun fordi manden ikke er støttende nok, han skal da også
> selv sørge for at få et forhold til barnet og være med i hvad der sker
> istedet for bare at se at dets moder opdrager barnet. Partneren skal
> ikke på sidelinjen men være med i det forhold man nu er 3 om at dele.
> Så kan man få det fritid man ellers har fra barnet til at pleje sit
> forhold mand og kone imellem, men alligevel bliver det også plejet
> lidt hvis man bare er sammen om at opdrage barnet.

Simon, nu har du jo godt nok plonket dig selv (kan man det?). Men jeg
synes alligevel jeg vil komme med et indlæg.

Der er nemlig ikke nogen modsætning mellem de to situationer som dig og
Mette beskriver. Man kan være verdens bedste far og mand og stadig have
en kone som er ved at gå op i limningen med en baby - også selvom hun
overlader babyen til manden ved første givne lejlighed. Babyer tager
tid, energi og nærhed og det er ikke sikkert der er noget tilbage hos
moderen når faderen er kommet hjem fra arbejde og passer barnet. Jeg ved
at jeg nogen gange var inde i min seng og tage en lur næsten inden min
mand var kommet ind af døren. Eller var helt syg for at få lov til at
rydde op i køkkenet fordi så kunne jeg få lov til at være mig selv lidt.
At skulle forholde mig til et andet menneske - min mand - som også
kræver mit nærvær, det kunne være meget svært.

Men jeg forstår ikke hvorfor babyer bliver blandet ind i diskusionen.
Det oprindelige indlæg var om en 3½ årig der skulle på ferie hos sine
bedsteforældre så forældrene kunne få en uges ferie sammen. Såvidt vides
havde forældrene kun det ene barn.

Dit spørgsmål, Simon, var så vidt jeg kunne forstå det, hvorfor man har
brug for en uges ferie fra sit 3½ årige enebarn. Ikke hvorfor man har
brug for et par timer, en aften eller en weekend - men hvorfor en hel
uge? Og ikke fri fra en baby eller 3 børn, men et enkelt barn. Og jeg
kan da godt forstå du stille spørgsmål ved det.

Barnet kan jo stadig komme på ferie hos bedsteforældrene i en uge. Det
behøver ikke lige være i forældrenes ferie - barnet kan godt få begge
dele så det er ikke for barnets skyld at forældrene tager på ferie uden
det i en uge.

En 3½ årig er (sandsynligvis) ved at være over ble-stadiet. Han eller
hun kan lege selv i (lange) perioder. Faderen er til fulde lige så god
som moderen. Hvis man vælger en ferie-form hvor der er underholdning for
børn, så kan man endda på ferien få timer til hinanden - uden barnet. Så
hvorfor rejse væk i en hel uge uden barnet?

Ikke at jeg synes det er forkert at tage på en uges ferie uden barnet -
for som andre har skrevet, så tager barnet nok ikke skade af det og det
kan ligefrem have fornøjelse af en uge på 1. klasse med bedsteforældre.
Men hvorfor har forældrene brug for det? En hel uge?

> Det lyder som om at du beskriver en situation som man havde i gamle
> dage. Kvinder ordner huset og børnene og manden klarer pengende.

Nej. Det lyder som indersiden af hovedet på en fortravlet hjemme-mor i
dagens Danmark

Faktum er at det er mest praktisk at moderen tager orloven og manden
tager arbejdet - i hvert tilfælde i det første halve år hvor det
anbefales at barnet ammes eksklusivt.

--
Inger Marie Brunsgaard
Please remove "nospam_" from my email adress if you reply to my message

---

"IMB" <im@nospam_brunsgaard.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns969F68227FAADimnospambrunsgaarddk@62.243.74.162...

> En 3½ årig er (sandsynligvis) ved at være over ble-stadiet. Han eller
> hun kan lege selv i (lange) perioder. Faderen er til fulde lige så god
> som moderen. Hvis man vælger en ferie-form hvor der er underholdning for
> børn, så kan man endda på ferien få timer til hinanden - uden barnet. Så
> hvorfor rejse væk i en hel uge uden barnet?
>
> Ikke at jeg synes det er forkert at tage på en uges ferie uden barnet -
> for som andre har skrevet, så tager barnet nok ikke skade af det og det
> kan ligefrem have fornøjelse af en uge på 1. klasse med bedsteforældre.
> Men hvorfor har forældrene brug for det? En hel uge?

Fordi man jo stadigvæk er PÅ hele tiden, selvom der ikke er bleer der skal
skiftes. Det er sjældent man får set en film i sin helhed, når der bliver
kaldt inde fra børneværelset. Sove længe er et levn fra teenageårene, som
man knapt nok kan huske og sex - tjaa...Det er dejligt at have børn, men
uanset hvor store og selvstændige de er, så er man stadigvæk 100% på som
forælder og så kan man som par godt glemme at være et par. En uge om året er
ikke meget og det er et frirum for både de voksne og barnet.

Min egen situation er den, at jeg som enlig mor, uden barnets fader inde i
billedet, har haft meget lidt fritid. Jeg fik en skøn kæreste for to år
siden, som jeg endnu ikke bor sammen med og vi har et stort behov for tid
uden min datter. Tid til at være sammen uden at blive forstyrret. Tid til at
mærke, at vi er kærester. Nu er hun på ferie hos mine forældre og vi nyder
det. Det bliver også dejligt, når hun kommer hjem, men jeg indrømmer gerne,
at det er dejligt at vide, at man kan spille pc-spil og se film uden
afbrydelser. Det er dejligt at kunne drikke en flaske vin, velvidende at jeg
kan slappe af dagen efter uden at der er nogle der stiller krav. Det er én
uge om året og set i lyset af, at vi sammen med hende har været en uge i
Egypten denne sommer, har været på Bakken, Legoland, og senere skal til
Bon-Bonland og derudover har holdt næsten 2 ugers hjemmeferie efter vores
rejse, så har jeg ingen dårlig samvittighed over, at hun skal være en uge
hos mormor og morfar, som hun ikke har set i en måned, fordi de også har
været ude at rejse.
Jeg kunne mærke, at jeg var ved at blive brugt efter en måned alene med
hende 24/7. Sådan er det bare. Vi er forældre. Ikke supermænd.

---

"Mette" <Mette@dk> wrote in
news:42e61238$0$22185$edfadb0f@dread16.news.tele.dk:

>
> "IMB" <im@nospam_brunsgaard.dk> skrev i en meddelelse
> news:Xns969F68227FAADimnospambrunsgaarddk@62.243.74.162...
>
>> En 3½ årig er (sandsynligvis) ved at være over ble-stadiet. Han eller
>> hun kan lege selv i (lange) perioder. Faderen er til fulde lige så
>> god som moderen. Hvis man vælger en ferie-form hvor der er
>> underholdning for børn, så kan man endda på ferien få timer til
>> hinanden - uden barnet. Så hvorfor rejse væk i en hel uge uden
>> barnet?
>>
>> Ikke at jeg synes det er forkert at tage på en uges ferie uden barnet
>> - for som andre har skrevet, så tager barnet nok ikke skade af det og
>> det kan ligefrem have fornøjelse af en uge på 1. klasse med
>> bedsteforældre. Men hvorfor har forældrene brug for det? En hel uge?
>
> Fordi man jo stadigvæk er PÅ hele tiden, selvom der ikke er bleer der
> skal skiftes. Det er sjældent man får set en film i sin helhed, når
> der bliver kaldt inde fra børneværelset. Sove længe er et levn fra
> teenageårene, som man knapt nok kan huske og sex - tjaa...Det er
> dejligt at have børn, men uanset hvor store og selvstændige de er, så
> er man stadigvæk 100% på som forælder og så kan man som par godt
> glemme at være et par. En uge om året er ikke meget og det er et
> frirum for både de voksne og barnet.


Nu har jeg een på 2½ og det har ikke været et problem i lang tid med ham
at kunne få lov at se en film. Jovist det hænder at der bliver kaldt
inde fra ham men for det meste sover han _senest_ kl 20 (eller også
leger han helt musestille i skæret fra sin natlampe). Det er den lille
på 3 måneder der forhindrer film her i huset.

Det kan naturligvis være at jeg er heldig i den forbindelse eller at der
sker et eller andet i 3-års alderen med søvnmønstret. Det sku' lige
ligne for da har vi (forhåbentlig) fået sat fast sengetid for den lille
ved 19-19.30 tiden !

>
> Min egen situation er den, at jeg som enlig mor, uden barnets fader
> inde i billedet, har haft meget lidt fritid. Jeg fik en skøn kæreste
> for to år siden, som jeg endnu ikke bor sammen med og vi har et stort
> behov for tid uden min datter. Tid til at være sammen uden at blive
> forstyrret. Tid til at mærke, at vi er kærester. Nu er hun på ferie
> hos mine forældre og vi nyder det. Det bliver også dejligt, når hun
> kommer hjem, men jeg indrømmer gerne, at det er dejligt at vide, at
> man kan spille pc-spil og se film uden afbrydelser. Det er dejligt at
> kunne drikke en flaske vin, velvidende at jeg kan slappe af dagen
> efter uden at der er nogle der stiller krav. Det er én uge om året og
> set i lyset af, at vi sammen med hende har været en uge i Egypten
> denne sommer, har været på Bakken, Legoland, og senere skal til
> Bon-Bonland og derudover har holdt næsten 2 ugers hjemmeferie efter
> vores rejse, så har jeg ingen dårlig samvittighed over, at hun skal
> være en uge hos mormor og morfar, som hun ikke har set i en måned,
> fordi de også har været ude at rejse.

Du skal ikke have dårlig samvittighed. Det er et svært emne at stille
spørgsmål til (eller have en markant holdning) uden at nogen føler at de
får skudt i skoene at de er dårlige forældre. Det tror jeg nu ikke du
er. Ej heller den oprindelige tråd-starter.

Man tager igennem sin tilværelse som forældre en række valg og ikke alle
mennesker vil mene at alle disse valg er til barnets bedste. Jeg mener
måske, muligvis nok (jeg kan jo blive klogere i løbet af det næste års
tid) at en hel uges ferie for forældrene til et tre-årigt barn ikke er
nødvendig for at holde parret sammen, men jeg mener ikke det skader
barnet. Og derfor mener jeg heller ikke at du behøver have dårlig
samvittighed. Desuden er sådan en holdning jo en generalisering og i dit
tilfælde kan der jo godt gøre sig specielle omstændigheder gældende -
som der jo gør fordi dit forhold er nyt og din kæreste er ikke far til
barnet.

> Jeg kunne mærke, at jeg var ved at blive brugt efter en måned alene
> med hende 24/7. Sådan er det bare. Vi er forældre. Ikke supermænd.

Selvfølgelig er du det som alene-mor. De dage jeg har tilbragt som
græsenke af den ene eller anden grund har om ikke andet, så givet mig en
dyb respekt for aleneforældre. <bukker dybt>


--
Inger Marie Brunsgaard
Please remove "nospam_" from my email adress if you reply to my message

---

..
>
> Selvfølgelig er du det som alene-mor. De dage jeg har tilbragt som
> græsenke af den ene eller anden grund har om ikke andet, så givet mig en
> dyb respekt for aleneforældre. <bukker dybt>
>

Snip.

Kan godt tilslutte mig bukningen, det kræver sin mand eller kvinde at være
aleneforældre, ingen tvivl om det.

Og er det ikke min gl. jm som dukker op her *SS*?

Kærligst Pernille (Mor til Harald født d.21 dec.04)
> --



> Inger Marie Brunsgaard
> Please remove "nospam_" from my email adress if you reply to my message

---

Lumholdt & Riber skrev:

>>Selvfølgelig er du det som alene-mor. De dage jeg har tilbragt som
>>græsenke af den ene eller anden grund har om ikke andet, så givet mig en
>>dyb respekt for aleneforældre. <bukker dybt>
>>
>
> Snip.
>
> Kan godt tilslutte mig bukningen, det kræver sin mand eller kvinde at være
> aleneforældre, ingen tvivl om det.
>
TAKKER for tiliden.


--
MVH
Lars Raaby
-enlig Far til en lille dreng
http://www.kaspers-verden.dk

---

"Simon Nielsen" <newz@siho.dk> skrev i en meddelelse
news:42e558a0$0$96162$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Ja men det er kun fordi manden ikke er støttende nok, han skal da også
selv
> sørge for at få et forhold til barnet og være med i hvad der sker istedet
> for bare at se at dets moder opdrager barnet. Partneren skal ikke på
> sidelinjen men være med i det forhold man nu er 3 om at dele. Så kan man
få
> det fritid man ellers har fra barnet til at pleje sit forhold mand og kone
> imellem, men alligevel bliver det også plejet lidt hvis man bare er sammen
> om at opdrage barnet.

Selvom manden er støttende og deltagende og tilstede i plejen af børnene, så
vil forholdet mellem mand og kone stadigvæk komme ud på sidelinien hvis
begge parter prioriterer forholdet til børnene højere end forholdet til den
anden. Der er mange, der ofrer alt på grund af børnene. De vil være de
perfekte forældre, der hellere vælger børnene fremfor tid med partneren. Og
så er det at det på et tidspunkt går galt. Man kan så sige, at de første 10
år bruger vi udelukkende på ungerne, og så kan vi nyde hinanden derefter.
Men har man ikke dyrket forholdet til partneren i 10 år, så er man gledet
fra hinanden på det tidspunkt.
Når alt skal handle om børnene, således at man underprioriterer alenetiden
sammen, så mister man grundlaget for den familie man vil, at børnene skal
vokse op i.
Derfor er det så vigtigt, at man bevidst vælger hinanden til, prioriterer
tidlig sengetid, fri-aftener med barnepiger eller bedsteforældre, får nogle
fælles oplevelser, der ikke involverer børnene. Ellers vil begge føle sig
reduceret til serviceorganer og blot forældre, frem for mand og kone.

---

Simon Nielsen skrev:
> "kim" <kim@kim.dk> wrote in message
> news:42e2b200$0$34319$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
>>Hej
>>
>>Vi er et forældrepar til en dreng på 3½ år som har planlagt en uges
>>børnefri ferie. Vores dreng skal passes hos sin mormor/morfar som han er
>>meget glad for og som ofte har passet ham inkl. overnatning.
>>
>>Hvad er jeres erfaringer med dette? Vi kan ikke se os fri for lidt dårlig
>>samvittighed over at rejse uden ham.
>
>
>
> Undskyld mig men jeg finder dette ret egoistisk. Man har som forældre et
> ansvar når man får et barn og det har man i 18 år, i følge loven.
>
> Det lyder som om i behandler jeres børn som dyr? (uden at dømme nogen
> selvfølgelig men hør mig lige færdig) plant hunden på et hundepentionat og
> så afsted... Nu skal jeg ikke være hyklerisk og jeg har heller ikke selv
> børn endnu. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre jeres argumenter for at i
> trænger til 1 uges fred fra børnene.

Kom igen, når du har været på 24/7 i et par år. Så forstår du, hvorfor
det er nødvendigt.

Måske også for børnene - de kan også trænge til luftforandring og til en
pause fra forældrene.

Vi tales ved om et par år, når du selv har prøvet det.

Tine

---

"Cat" <ta@uu.dk> wrote in message
news:m52Fe.62203$Fe7.201148@news000.worldonline.dk...
> Simon Nielsen skrev:
>> "kim" <kim@kim.dk> wrote in message
>> news:42e2b200$0$34319$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>
>>>Hej
>>>
>>>Vi er et forældrepar til en dreng på 3½ år som har planlagt en uges
>>>børnefri ferie. Vores dreng skal passes hos sin mormor/morfar som han er
>>>meget glad for og som ofte har passet ham inkl. overnatning.
>>>
>>>Hvad er jeres erfaringer med dette? Vi kan ikke se os fri for lidt dårlig
>>>samvittighed over at rejse uden ham.
>>
>>
>>
>> Undskyld mig men jeg finder dette ret egoistisk. Man har som forældre et
>> ansvar når man får et barn og det har man i 18 år, i følge loven.
>>
>> Det lyder som om i behandler jeres børn som dyr? (uden at dømme nogen
>> selvfølgelig men hør mig lige færdig) plant hunden på et hundepentionat
>> og så afsted... Nu skal jeg ikke være hyklerisk og jeg har heller ikke
>> selv børn endnu. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre jeres argumenter
>> for at i trænger til 1 uges fred fra børnene.
>
> Kom igen, når du har været på 24/7 i et par år. Så forstår du, hvorfor det
> er nødvendigt.
>
> Måske også for børnene - de kan også trænge til luftforandring og til en
> pause fra forældrene.
>
> Vi tales ved om et par år, når du selv har prøvet det.

Nej hold nu op. Lad mig høre argumentet for hvorfor man skal bruge tid væk
fra hinanden. Mette gav mig et rigtig godt svar som jeg kan bruge til noget.
Husk på jeg skal også være forælder en dag og til den tid vil jeg gerne
kunne gøre det bedste for hele min familie både min kommende kone og mine
børn til den tid.

Mvh
Simon

---

Simon Nielsen skrev:

> Nej hold nu op. Lad mig høre argumentet for hvorfor man skal bruge tid væk
> fra hinanden. Mette gav mig et rigtig godt svar som jeg kan bruge til noget.
> Husk på jeg skal også være forælder en dag og til den tid vil jeg gerne
> kunne gøre det bedste for hele min familie både min kommende kone og mine
> børn til den tid.

Visse ting skal erfares - de kan ikke indlæres ved ord.

Vi tales ved, når du i et par år har prøvet, hvordan det er aldrig at
vide hvor længe du kan sove ad gangen, aldrig at kunne læse en hel avis,
aldrig at kunne sidde på lokum uden at et barn vil med eller råber til
dig gennem døren, aldrig kunne læse post uden at have et barn på skødet
og aldrig kunne se en hel film ud i en køre. Når du har prøvet i måneder
at sidde op at sove, fordi dit barn har hyppige mellemørebetændelser og
kun kan sove siddende.

Når den bedste gave du kan få ikke er diamanter, blomster eller
chokolade, men at din mand tager ungerne og sig selv ud af huset og
lader dig SOVE to timer uforstyrret.

Når det at gå på arbejde er en lettelse, fordi der kun forlanges højst
2-3 ting af dig ad gangen, og der er kun er en, der skal tilfredsstilles.

Når du aldrig kan få lov til at tænke dine egne tanker, men ustandselig
skal forholde dig til om du helst ville vinde en million eller få en tur
i rummet, eller om det er pænest at Barbie har den blå kjole på eller
den lilla kjole på (plus tusind andre ting, mens du helst ville tænke
over, hvordan du lige får økonomien til at hænge sammen).

Så vil du forstå, hvorfor en uge alene sammen kan være nødvendig for
overhovedet at føle, at man har et parforhold og ikke et blot et
arbejdsfællesskab.

Tine

---

"Cat" <ta@uu.dk> skrev i en meddelelse
news:wx5Fe.62242$Fe7.201198@news000.worldonline.dk...

> Når det at gå på arbejde er en lettelse, fordi der kun forlanges højst
> 2-3 ting af dig ad gangen, og der er kun er en, der skal tilfredsstilles.
>
> Når du aldrig kan få lov til at tænke dine egne tanker, men ustandselig
> skal forholde dig til om du helst ville vinde en million eller få en tur
> i rummet, eller om det er pænest at Barbie har den blå kjole på eller
> den lilla kjole på (plus tusind andre ting, mens du helst ville tænke
> over, hvordan du lige får økonomien til at hænge sammen).
>
> Så vil du forstå, hvorfor en uge alene sammen kan være nødvendig for
> overhovedet at føle, at man har et parforhold og ikke et blot et
> arbejdsfællesskab.

AMEN!! HØRT! Godt sagt!

---

Mette skrev:
> "Cat" <ta@uu.dk> skrev i en meddelelse
> news:wx5Fe.62242$Fe7.201198@news000.worldonline.dk...
>
>
>>Når det at gå på arbejde er en lettelse, fordi der kun forlanges højst
>>2-3 ting af dig ad gangen, og der er kun er en, der skal tilfredsstilles.
>>
>>Når du aldrig kan få lov til at tænke dine egne tanker, men ustandselig
>>skal forholde dig til om du helst ville vinde en million eller få en tur
>>i rummet, eller om det er pænest at Barbie har den blå kjole på eller
>>den lilla kjole på (plus tusind andre ting, mens du helst ville tænke
>>over, hvordan du lige får økonomien til at hænge sammen).
>>
>>Så vil du forstå, hvorfor en uge alene sammen kan være nødvendig for
>>overhovedet at føle, at man har et parforhold og ikke et blot et
>>arbejdsfællesskab.
>
>
> AMEN!! HØRT! Godt sagt!
>
>

Tak

Og så er jeg endda forbi det meste, da min store, fornuftige unger er
næsten 13 og 8 år og kan forstå en besked, der hedder: Du tager mine tanker!

Tine

---

In article <m52Fe.62203$Fe7.201148@news000.worldonline.dk>, Cat <ta
>
> Kom igen, når du har været på 24/7 i et par år. Så forstår du, hvorfor
> det er nødvendigt.
>
> Måske også for børnene - de kan også trænge til luftforandring og til en
> pause fra forældrene.
>
> Vi tales ved om et par år, når du selv har prøvet det.
>
> Tine
Vores den ældste på 5 elsker at komme på ferie hos hans bedsteforældre,
for der sker noget andet end herhjemme.

Tiden bruger vi så på at være 100% sammen med den lille.

På den måde får de begge en god oplevelse ud af det.

Vi har da heldigvis ikke endnu haft behov for en decideret ferie for os
selv.

Vi klarer os med en aften eller weekend i ny og næ hvor
bedsteforældrene kommer og passer børnene.

Mvh
Ole

---

"Ollie" <ollie@whatdoyouthink.com> wrote in message
news:250720052233197478%ollie@whatdoyouthink.com...
> In article <m52Fe.62203$Fe7.201148@news000.worldonline.dk>, Cat <ta
>>
>> Kom igen, når du har været på 24/7 i et par år. Så forstår du, hvorfor
>> det er nødvendigt.
>>
>> Måske også for børnene - de kan også trænge til luftforandring og til en
>> pause fra forældrene.
>>
>> Vi tales ved om et par år, når du selv har prøvet det.
>>
>> Tine
> Vores den ældste på 5 elsker at komme på ferie hos hans bedsteforældre,
> for der sker noget andet end herhjemme.
>
> Tiden bruger vi så på at være 100% sammen med den lille.
>
> På den måde får de begge en god oplevelse ud af det.
>
> Vi har da heldigvis ikke endnu haft behov for en decideret ferie for os
> selv.
>
> Vi klarer os med en aften eller weekend i ny og næ hvor
> bedsteforældrene kommer og passer børnene.

Det kan jeg godt følge dig i. Jeg takker for alles synspunkter og også cat
for dine selvom du skriver lidt provokerende

Mvh
Simon

---

>
> Undskyld mig men jeg finder dette ret egoistisk. Man har som forældre et
> ansvar når man får et barn og det har man i 18 år, i følge loven.

Er til dels enig men man synes nu ikke det er at løbe fra ansvaret. De er jo
ansvarlig netop fordi de sikrer barnet er i trygge og kendte omgivelser og
at tage ansvar er også at være ansvarlig for at mor og far har det godt.
Gode forældre er glade forældre.


> Det lyder som om i behandler jeres børn som dyr? (uden at dømme nogen
> selvfølgelig men hør mig lige færdig) plant hunden på et hundepentionat og
> så afsted... Nu skal jeg ikke være hyklerisk og jeg har heller ikke selv
> børn endnu. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre jeres argumenter for at
i
> trænger til 1 uges fred fra børnene.

Nu er det jo ikke et fremmed sted barnet skal være. Så synes sammenligningen
er lidt langt ude.
Der hvor jeg er enig er at jeg ville have svært ved at tage væk en hel uge.
For ferien er jo også noget der skal give børn mulighed for at være sammen
med forældrene på en anden måde. Men jeg kan godt forstå behovet kan være
der måske en dag eller to. Og også hvis man feks har et lille barn der har
kolik, at man kan give slip nogle timer og få hvilet og senere når de er
større at man kan få en eller to dage sammen som forældre - det kommer også
børnene til gavn.
Men en hel uge ville jeg nok vente med til barnet var større.




> Og selvfølgelig, jeg elsker børn og glæder mig til selv at få nogle. Men
jeg
> syntes det er vigigt at tilbringe så meget tid som overhovedet muligt med
> sine børn fordi før man ved af det er de voksne og fløjet fra reden, jeg
har
> haft en del diskussioner med min egen mor og hun syntes jo stadig at jeg
er
> hendes lille dreng selvom jeg er flyttet hjemmefra og voksen nu
>

Jo men man skal også kunne give lidt slip. Et barn der feks er lidt ældre
end 3½ år vil måske endda helst være lidt på ferie væk fra mor og far.

LN

---

klart dit indlæg fordømmende idet du finder det egoistisk at
trænge til en uges ferie uden børn.
Vi kan vel alle være enige om, at for at en familie kan fungere optimalt
skal ALLE parter have det godt og nogle mennesker har virkeligt et behov for
at for en stund at være fri for forpligtelser og ansvar og nyde den man
elsker på en anden måde end man gør hjemme sammen med børnene.

Vi elsker vores børn men elsker også hinanden og vi lader op ved at "tage
fri" fra børnene - det giver os mere overskud til at være der både fysisk og
psykisk for vores børn. Vi har så gjort dette 3 gange på 4½ år og vil helt
sikkert gøre det igen!

Kald det hvad du vil - sådan lever vi og vores børn er ganske normale selvom
vi i deres første 4½ leveår har haft 2 småferier af 2-4 dages varighed og 1
ferie på en hel uge - det var skønt, men endnu skønnere at komme hjem og
kramme ungerne

Mvh.
Trine
"Simon Nielsen" <newz@siho.dk> wrote in message
news:42e428c8$0$1482$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "kim" <kim@kim.dk> wrote in message
> news:42e2b200$0$34319$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>> Hej
>>
>> Vi er et forældrepar til en dreng på 3½ år som har planlagt en uges
>> børnefri ferie. Vores dreng skal passes hos sin mormor/morfar som han er
>> meget glad for og som ofte har passet ham inkl. overnatning.
>>
>> Hvad er jeres erfaringer med dette? Vi kan ikke se os fri for lidt dårlig
>> samvittighed over at rejse uden ham.
>
>
> Undskyld mig men jeg finder dette ret egoistisk. Man har som forældre et
> ansvar når man får et barn og det har man i 18 år, i følge loven.
>
> Det lyder som om i behandler jeres børn som dyr? (uden at dømme nogen
> selvfølgelig men hør mig lige færdig) plant hunden på et hundepentionat og
> så afsted... Nu skal jeg ikke være hyklerisk og jeg har heller ikke selv
> børn endnu. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre jeres argumenter for at
> i trænger til 1 uges fred fra børnene.
>
> Jeg finder det ret interessant da jeg selv har været på pædagogstudiet og
> arbejder med børn i min fritid, som tamburkorpsleder og seniorleder ved
> FDF (her har jeg mest børn fra 12 år og opefter og enkle gange ned til 9)
> så den aldersgruppe under de 9 år har jeg ikke haft med at gøre i noget
> tid bortset fra fællesarrangementer i FDF.
>
> Og selvfølgelig, jeg elsker børn og glæder mig til selv at få nogle. Men
> jeg syntes det er vigigt at tilbringe så meget tid som overhovedet muligt
> med sine børn fordi før man ved af det er de voksne og fløjet fra reden,
> jeg har haft en del diskussioner med min egen mor og hun syntes jo stadig
> at jeg er hendes lille dreng selvom jeg er flyttet hjemmefra og voksen
> nu
>
> Mvh
> Simon
>

---

"Trine H. Schyth" <trine@schyth.dk> skrev i en meddelelse
news:42fccfbb$0$67262$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> klart dit indlæg fordømmende idet du finder det egoistisk at
> trænge til en uges ferie uden børn.
> Vi kan vel alle være enige om, at for at en familie kan fungere optimalt
> skal ALLE parter have det godt og nogle mennesker har virkeligt et behov
for
> at for en stund at være fri for forpligtelser og ansvar og nyde den man
> elsker på en anden måde end man gør hjemme sammen med børnene.
>
> Vi elsker vores børn men elsker også hinanden og vi lader op ved at "tage
> fri" fra børnene -

Naturligvis helt enig.Som enlig mor har det endog været meget vigtigt for
mig med børnefrie dage, da jeg jo ellers er på konstant. Og nej, jeg har
aldrig haft dårlig samvittighed, og ærligt talt har jeg heller ikke savnet
min datter, når jeg har været væk. Ikke fordi jeg ikke elsker hende, men
fordi jeg jo ved, at vi skal være sammen næsten uafbrudt i en lang periode
efter ferien.
Jeg er mor, men jeg er også et selvstændigt menneske, der har behov, der går
udover tilfredsstillelsen ved at have børn. Min datter kommer først 358 dage
om året, og så kan jeg godt prioritere MIG 7 dage om året.

---

Simon PLONKET out.

Jeg har fået det jeg ville vide og jeg gider ikke blive ved med at diskutere
om ting som folk skriver og de ikke kender til.

Til alle, tak for lidt insider forældre viden.

Mvh
Simon

---

"Simon Nielsen" <newz@siho.dk> wrote in message news:<42e57b5a$0$77240$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>...
> Simon PLONKET out.
>
> Jeg har fået det jeg ville vide og jeg gider ikke blive ved med at diskutere
> om ting som folk skriver og de ikke kender til.
>
> Til alle, tak for lidt insider forældre viden.
>
> Mvh
> Simon


Martin din holdning er for langt ude.
Jeg har flere gange været på ferie hos farmor/farfar og også
mormor/morfar.

Helt fra jeg var 3-4 år.
Og jeg husker dem stadig som noget godt, og det var yderst sjældent
jeg savnede mine forældre.

Det gælder også om at sørge for selv at få lidt fri fra sine børn,
ellers går det galt.

Et lille godt råd til dig, lad være med at pylre for meget om dine
børn, du rissikere at få nogle vattede børn hvor kun mor/far er gode
nok.

Som pædagog bør du vide at det er et generalt stort problem idag.

---

Hey Kim

Min mand og jeg har haft tre børnefrie ferier - den første da vores ældste
var 1 år og der var vi væk i 4 dage, den anden var da den ældste var 3 år
og
den yngste lidt over 2 år - der var vi kun væk 3 dage. Den tredje var da
den
ældste var 3½ og den yngste knap 2 år - der var vi væk en hel uge.
Vi har haft nogle dejlige ferier selvom vi da savnede børnene, men de har
nu
haft det skønt hos bedsteforældrerne og if. bedsteforældrerne har der
absolut ikke været noget med at de var kede af at vi ikke var der.
Jeg tror at nogle forhold har behov for tid alene uden børn og så gælder
det
altså om at tage sig tiden UDEN at få dårlig samvittighed. Andre forhold
har
ikke dette behov, men vi er jo alle forskellige, ikke sandt?

Tag afsted og nyd ferien og hinanden!!

Mvh.
Trine

"kim" <kim@kim.dk> wrote in message
news:42e2b200$0$34319$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej
>
> Vi er et forældrepar til en dreng på 3½ år som har planlagt en uges
> børnefri ferie. Vores dreng skal passes hos sin mormor/morfar som han er
> meget glad for og som ofte har passet ham inkl. overnatning.
>
> Hvad er jeres erfaringer med dette? Vi kan ikke se os fri for lidt
dårlig
> samvittighed over at rejse uden ham.
>


--
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 3051 spam-mails.
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent gratis SPAMfighter her: www.spamfighter.dk