---

Hjælp søges til nedenstående case:

En fritidsklub sender en indberetning vedr. en 12 årig piges dårlige
hygiejne til de sociale myndigheder og en kopi til mor. De henholder sig til
deres skærpede indberetningspligt.
Fritidsklubben har forinden intet foretaget sig - og mor er ikke inddraget i
probelmstillingen før indberetningen.

Familien bliver indkaldt af en soc.rådgiver, der efter en kort snak ikke
finder anledning til yderligere tiltag. Socialrådgiveren finder, at klubben
skulle have løst problemet med mor uden soc.rådgiverens indblanding.

Mine spørgsmål:

Må en klub uden yderligere tiltag indberette til en socialrådgiver. Det
normale ville være, at klubben først tog en snak med mor, og hvis intet
sker, så indberette videre i systemet...

Men er det desideret ulovligt at gå direkte til de sociale myndigheder uden
om mor ? (og hvilken paragraf/lov/vejledninger er der tale om) ?


Med venlig hilsen

P. Johansen

---

Palle Johansen wrote:
> Hjælp søges til nedenstående case:
>
> En fritidsklub sender en indberetning vedr. en 12 årig piges dårlige
> hygiejne til de sociale myndigheder og en kopi til mor. De henholder sig til
> deres skærpede indberetningspligt.
> Fritidsklubben har forinden intet foretaget sig - og mor er ikke inddraget i
> probelmstillingen før indberetningen.
>
> Familien bliver indkaldt af en soc.rådgiver, der efter en kort snak ikke
> finder anledning til yderligere tiltag. Socialrådgiveren finder, at klubben
> skulle have løst problemet med mor uden soc.rådgiverens indblanding.
>
> Mine spørgsmål:
>
> Må en klub uden yderligere tiltag indberette til en socialrådgiver. Det
> normale ville være, at klubben først tog en snak med mor, og hvis intet
> sker, så indberette videre i systemet...
>
> Men er det desideret ulovligt at gå direkte til de sociale myndigheder uden
> om mor ? (og hvilken paragraf/lov/vejledninger er der tale om) ?
>
>
> Med venlig hilsen
>
> P. Johansen
>
>
Det står i lov om social service LBK nr 280 af 05/04/2005 § 35 (den
skærpede) og §36 (den almindelige)

Den skærpede underretningspligt er uddybet i en bekendtgørelse, der
lyder således:


§ 1. Følgende personer har pligt til at underrette kommunen, når de i
deres virke bliver bekendt med forhold for et barn eller en ung under 18
år, der må give formodning om, at barnet eller den unge har behov for
særlig støtte:

1) Offentligt ansatte og andre med offentlige hverv,

2) læger, der ikke er omfattet af nr. 1,

3) ansatte ved frie grundskoler og frie kostskoler,

4) personer, der er beskæftiget ved daginstitutioner drevet som
selvejende institutioner efter aftale med kommunen, jf. lovens § 9,
puljeordninger oprettet efter lovens § 11, dagpasning med økonomisk
tilskud efter lovens § 26 og private dagpasningsordninger oprettet efter
lovens § 63, og

5) personer, der er beskæftiget ved opholdssteder, familiepleje,
krisecentre, behandlingstilbud eller andre private tilbud, der for det
offentlige udfører opgaver rettet mod personer med sociale eller andre
særlige problemer.

§ 2. Underretningspligten efter § 1 foreligger, når

1) barnet eller den unge har vanskeligheder i forhold til de daglige
omgivelser, skolen eller samfundet eller i øvrigt lever under
utilfredsstillende forhold, eller

2) der er behov for støtte på grund af nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne.

Stk. 2. Underretningspligten indtræder, når der ikke er rimelig mulighed
for gennem egen virksomhed i tide at afhjælpe vanskelighederne, herunder
gennem rådgivning og vejledning af forældrene og barnet eller den unge
samt gennem dialog og samarbejde eventuelt med henblik på inddragelse af
kommunen.

Stk. 3. Ved vurderingen af, om der skal foretages underretning, må det
tages i betragtning, at kommunerne yder forældre med børn og unge eller
andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, gratis
familieorienteret rådgivning efter lovens § 5 samt yder støtte, når det
må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller
en ungs særlige behov for støtte, jf. lovens § 40.

Underretning om gravide med alvorlige misbrugsproblemer

§ 3. Følgende personer har pligt til at underrette kommunen, når de i
deres virke får kendskab til en gravid med alvorlige misbrugsproblemer,
der må give formodning om, at der er behov for støtte:

1) Offentligt ansatte og andre med offentlige hverv, hvis opgaver retter
sig mod gravide, misbrugere eller personer med sociale eller andre
særlige problemer, og

2) andre personer, herunder læger, jordemødre og psykologer, der ikke er
omfattet af nr. 1, men som for det offentlige udfører opgaver rettet mod
gravide, misbrugere eller personer med sociale eller andre særlige
problemer.

§ 4. Underretningspligten efter § 3 foreligger, når der er formodning
om, at en gravid har et så alvorligt misbrug af alkohol eller
euforiserende stoffer, at det medfører behov for støtte på grund af
sundhedsrisiko for det kommende barn.

Stk. 2. Underretningspligten indtræder, når der ikke er rimelig mulighed
for gennem egen virksomhed i tide at afhjælpe vanskelighederne, herunder
gennem rådgivning og vejledning af den gravide samt gennem dialog og
samarbejde eventuelt med henblik på inddragelse af kommunen.

Stk. 3. Ved vurderingen af, om der skal foretages underretning, må det
tages i betragtning, at kommunerne skal sørge for, at enhver har
mulighed for gratis rådgivning, jf. lovens § 3. Endvidere skal det tages
i betragtning, at kommunerne skal sørge for, at forældre eller andre,
der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis
familieorienteret rådgivning, jf. lovens § 5, at kommunerne efter lovens
§ 68 skal sørge for tilbud om gratis rådgivning til personer med nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer,
og at amtskommunerne efter lovens § 69 yder gratis rådgivning til
personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
med særlige sociale problemer i tilslutning til de opgaver, der påhviler
amtskommunerne efter loven.

Ikrafttræden

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2001. Samtidig ophæves
bekendtgørelse nr. 875 af 27. november 1997.

Socialministeriet, den 8. december 2000

Henrik Dam Kristensen

/Kirsten á Rogvi


--

Peder Porse
Boesvej 2, Svejstrup Enge, 8660 Skanderborg
Tlf. 86577305 & 21407355
www.pederporse.dk
Venstrefolk har det altid dejligt.

---

Palle Johansen wrote:

> Mine spørgsmål:
>
> Må en klub uden yderligere tiltag indberette til en socialrådgiver. Det
> normale ville være, at klubben først tog en snak med mor, og hvis intet
> sker, så indberette videre i systemet...
>
> Men er det desideret ulovligt at gå direkte til de sociale myndigheder uden
> om mor ? (og hvilken paragraf/lov/vejledninger er der tale om) ?

Du har i andet indlæg fået citeret fra en bekendtgørelse.

Ja, klubben må gerne indberette uden om barnets mor. I det her tilfælde,
hvor det virker lidt som en "petitesse", synes man jo nok, at klubben
måske burde have taget en snak med barnets forældre i stedet for at
indberette med det samme. Men klubben har måske mistanke om, at der er
mere end blot dårlig hygiejne, f.eks. egentlig vanrøgt af barnet, og det
er vel som sådan ikke klubbens opgave at "efterforske" dette. Det er en
opgave for de sociale myndigheder.

---

>
> Ja, klubben må gerne indberette uden om barnets mor. I det her tilfælde,
> hvor det virker lidt som en "petitesse", synes man jo nok, at klubben
> måske burde have taget en snak med barnets forældre i stedet for at
> indberette med det samme. Men klubben har måske mistanke om, at der er
> mere end blot dårlig hygiejne, f.eks. egentlig vanrøgt af barnet, og det
> er vel som sådan ikke klubbens opgave at "efterforske" dette. Det er en
> opgave for de sociale myndigheder.

Hvad så med denne her:
Stk. 2. Underretningspligten indtræder, når der ikke er rimelig mulighed
for gennem egen virksomhed i tide at afhjælpe vanskelighederne, herunder
gennem rådgivning og vejledning af forældrene og barnet eller den unge
samt gennem dialog og samarbejde eventuelt med henblik på inddragelse af
kommunen.

Burde klubben ikke selv have forsøgt at gøre noget ved problemet, inden de
laver underretning ?

Og burde de ikke have forsøgt at få samtykke til at videregive oplysningerne
?

---

"Palle Johansen" <invalid> skrev i en meddelelse
>
> Burde klubben ikke selv have forsøgt at gøre noget ved problemet, inden de
> laver underretning ?
>
Jo.
Der er en pligt til at gøre, hvad man kan, på stedet.

> Og burde de ikke have forsøgt at få samtykke til at videregive
> oplysningerne ?

Nej, ikke samtykke. Klubben har en pligt til at videregive oplysningerne (og
den pligt bliver jo illusorisk, hvis forældrene skal samtykke) - men de har
en pligt til at fortælle forældrene, hvad der er skrevet i underretningen.
Generelt er der krav om, at man skal fortælle, hvordan forældrene har fået
besked, og kun i alvorlige tilfælde, der kræver omgående handling, fraviges
dette. Og det beskrevne er ikke sådan et alvorligt tilfælde.

Og klubben kan ikke bruge den dårlige hygiejne som undskyldning for en
mistanke om alvorligere forhold. Hvis en sådan mistanke er der, er det den,
der skal underrettes på - og der skal ikke bruges andre forklaringer. Den
skærpede underretningspligt handler jo netop om formodninger og ikke
nødvendigvis kendskab.
Socialforvaltningen undersøger det, der beskrives som årsag til
underretningen og som regel ikke andet.

Mange gange skriver forældrene under på, at de har læst underretningen/fået
den læst op, men de skal ikke skrive under på, at de er enige.

Hilsen Inger

---

Palle Johansen <invalid> wrote:

> >
> > Ja, klubben må gerne indberette uden om barnets mor. I det her tilfælde,
> > hvor det virker lidt som en "petitesse", synes man jo nok, at klubben
> > måske burde have taget en snak med barnets forældre i stedet for at
> > indberette med det samme. Men klubben har måske mistanke om, at der er
> > mere end blot dårlig hygiejne, f.eks. egentlig vanrøgt af barnet, og det
> > er vel som sådan ikke klubbens opgave at "efterforske" dette. Det er en
> > opgave for de sociale myndigheder.
>
> Hvad så med denne her:
> Stk. 2. Underretningspligten indtræder, når der ikke er rimelig mulighed
> for gennem egen virksomhed i tide at afhjælpe vanskelighederne, herunder
> gennem rådgivning og vejledning af forældrene og barnet eller den unge
> samt gennem dialog og samarbejde eventuelt med henblik på inddragelse af
> kommunen.
>
> Burde klubben ikke selv have forsøgt at gøre noget ved problemet, inden de
> laver underretning ?
>
> Og burde de ikke have forsøgt at få samtykke til at videregive oplysningerne
> ?

Den tidligere citerede bekendtgørelse beskriver personalets _pligt_ til
at foretage en indberetning. Denne pligt indtræder bl.a. "...når der
ikke er rimelig mulighed for gennem egen virksomhed i tide at afhjælpe
vanskelighederne...". Det er personalet, der skønner, om de selv kan
gøre tilstrækkeligt, og det har de så i dette tilfælde ment, at de ikke
kunne.

Modsætningsvis kan man sige, at fraværet af pligten til at indberette
ikke er ensbetydende med en pligt til ikke at handle. Personalet har en
vidtgående ret til at indberette forhold, de mener er relevante - også
når de ikke er forpligtet dertil.

At det så ikke i alle tilfælde er fremmende for et godt, nært og
tillidsfuldt forhold til forældrene, det er en helt anden sag.
--

Jens F

---

Palle Johansen wrote:

> Hvad så med denne her:
> Stk. 2. Underretningspligten indtræder, når der ikke er rimelig mulighed
> for gennem egen virksomhed i tide at afhjælpe vanskelighederne, herunder
> gennem rådgivning og vejledning af forældrene og barnet eller den unge
> samt gennem dialog og samarbejde eventuelt med henblik på inddragelse af
> kommunen.
>
> Burde klubben ikke selv have forsøgt at gøre noget ved problemet, inden de
> laver underretning ?

Jo, det synes jeg også i det konkrete tilfælde. Nu har vi kun én side af
sagen, og det kan være, at klubben har en helt anden opfattelse af
situationen. Det vil jo være et skøn fra gang til gang, og her har
personalet i klubben åbenbart skønnet, at "der ikke er rimelig mulighed
for gennem egen virksomhed ..."

> Og burde de ikke have forsøgt at få samtykke til at videregive oplysningerne
> ?

Nej, det kræver ikke samtykke. Det ville jo gøre indberetningspligten
lidt kunstig, hvis man skulle have forældrenes samtykke. Forældre, der
tæver deres børn - eller det, der er værre, ønsker jo nok ikke en sådan
indberetning, og de ville derfor naturligvis ikke givet et sådant
samtykke. Derfor er et samtykke ikke nødvendigt.

Når alt kommer til alt, kan klubben sikkert også indberette til de
sociale myndigheder uden at sende en kopi til forældrene af
indberetningen og blot lade det være op til de sociale myndigheder at
handle og informere.