> Jeg er blevet sigtet for at køre for stærkt.
Har jeg også prøvet.
> De 2 politibetjente, i hundevogn, har ikke fået en PolicePilot-måling.
> De nedlægger påstand om overskridelse på 85-100 procent.
> Jeg ved ikke hvordan de når dette. Jeg har overhalet dem, og de har
> eftersat.
Som en anden skriver, så kan de have lavet en speedometer-måling. Det gjorde 
de ved mig.
> Jeg har erkendt at køre for stærkt. Jeg har ikke kørt så meget for
> stærkt.
Det samme som i mit tilfælde. Mig (og min kammerat som kørte lige så stærkt 
som mig) var fra starten af enig om at vi lige så godt kunne være ærlige og 
sige at vi godt vidste at vi havde kørt for stærkt, men at vi kun var uenig 
i størrelsen af overskridelsen. Alternativt kunne vi jo bare have nægtet at 
køre så stærkt overhovedet, men det ville nok ikke være særlig troværdigt - 
og så tror jeg at dommeren måske ville være lidt mindre lydhør over vores 
forsvar. Så vi indrømmede hele vejen igennem, at vi havde kørt for stærkt - 
bare ikke så stærkt som politiet mente at have målt os.
> Hvem skal jeg rådføre mig med?
Jeg vil klart anbefale dig at få dig en forsvarer. Vi forsøgte at klare det 
i retten uden en advokat, men dommeren fandt ret hurtigt ud af at vi ikke 
havde ret meget styr på hvordan vi skulle håndtere situationen, så han 
pålagde os at få en forsvarer. Så 1. gang vi var i retten, tog det ca 5 min.
Hvis ikke du dømmes for den oprindelige sigtelse, så skal du ikke betale for 
din forsvarer. Det skulle vi i hvert fald ikke, kan selvfølgelig ikke 
garantere for udfaldet i din sag. Vi blev sigtet for "ikke under 100" i en 
60 zone, så det var også over grænsen for kørekortet. Vi blev (ved hjælp af 
vores forsvarer) dømt for at have kørt 96 km/t = 60% for meget =  kørekortet 
i behold. Og den offentlige anklager skulle betale sagsomkostningerne.
> Har jeg en chance når det er 2
> betjentes ord mod mit?
Ja, men det kommer nok helt an på hvordan de har målt dig. I vores tilfælde 
havde vi alle holdt for rødt ved et lyskryds. Vi to mc'ister havde ikke set 
politibilen bagved, og vi accelererede voldsomt op. Politibilen forsøgte at 
følge med, fik os indhentet, og kørte bagved os og lavede en måling ved 
hjælp af deres speedometer. De satte blink på, vi opdagede dem, og bremsede 
ned og stoppede. I alt var strækningen 1150 meter fra start til slut. Og som 
en anden også skriver, så foretog de længdemålingen bagefter i en bil hvor 
police-pilot'en var kalibreret, og deres bil blev taget ud af drift indtil 
den kunne kontrolmåles (jeg fik på anmodning en kopi af målingen tilsendt). 
Men de 1150 meter var både inklusiv acceleration, måling og nedbremsning - 
og vores forsvarer spurgte de to betjente i retten, om hvor lang tid de 
havde målt os over, og hvor langt bagved de havde kørt. Og det endte med at 
de sagde, at målingen var foretaget over ca 100 meter (hvilket ikke er ret 
mange sekunder, når påstanden hed at vi kørte over 100 km/t) - og de havde 
kørt med en afstand af ca 100 meter bag os. Så det endte med, at retten 
mente at der var for stor usikkerhed på om vi virkelig havde kørt over 100, 
og da vi nu selv (med hjælp fra forsvareren) sagde at vi mente at vi havde 
kørt 96, så blev vi dømt for dette.
Men det korte af det lange er, at du godt KAN være heldig og slippe 
retfærdigt, men det kommer nok an på hvordan de har målt dig - og hvor stor 
usikkerhed der kan påvises ved målingen. Den offentlige anklager mente i 
retten, at målingen var fuldt ud gyldig til at vi skulle have frakendt vores 
kørekort, men alligevel mente dommeren at der var tilstrækkelig usikkerhed 
til stede. Så måske, måske ikke.
Men hvis du ligger inde med det fine stykke papir du skal underskrive inden 
x dage for at vedkende dig det, så vil jeg klart anbefale dig at sende en 
mail til politiet i den politikreds hvor du har fået et brev fra, og bede om 
dokumentation for målingen. Det har du så vidt jeg har forstået fuldt ud ret 
til, og det gjorde vi også - og fik derved en kort redegørelse over 
målingen, og den tilhørende kontrolmåling. Hvis fx de ikke har fået bilen 
kontrolmålt (procedure-fejl fra politiets side), så vil jeg tro at du kan 
slippe med kørekortet i behold. Men skriv og bed om oplysninger om målingen. 
Når de så engang svarer (det tog en måneds tid i vores tilfælde - og det var 
Herning politikreds), så står der igen, at du skal underskrive inden 10 dage 
eller lignende - ellers havner sagen i retten. Og alt efter deres svar på 
måle-metoden, kan du så tage en beslutning om du tror der er noget at gøre, 
eller om du skal tage kampen op.
Håber du kan bruge noget af ovenstående (efterhånden lange) smøre til noget 
 
Mvh. Sjang
CB 500