---

Min kone var ret træt idag så jeg passede vores nyfødte mens hun sov. Jeg
satte mig i en ammestol og gyngede med ham indtil han faldte i søvn.
Derefter lagde en dyne omkring ham og puttede ham ned i en moses-kurv ved
siden af mit kontor-bord så jeg kunne holde øje med ham mens jeg spillede et
spil på min computer. Han sov fredeligt og roligt indtil han grisede
bukserne til...så begyndte han at hyle og jeg tog ham op for at skifte ham.
Min kone vågnede og kom ind på mit kontor og så moses-kurven på gulvet og så
begyndte hun ellers at hakke på mig og fortælle mig at jeg ikke bare kunne
lade mit spædbarn ligge i moseskurven mens jeg spillede computerspil. Jeg
sagde at han havde det fint og sov stille og roligt indtil han pruttede i
bukserne. Jeg prøvede at forklare hende, at det var ganske normalt for et
barn at sove alene og at han ikke tog skade af det, men hun mente at det var
forkert og at "bare fordi nogen synes det er ok at putte et spædbarn i
ovnen, så betyder det ikke at de tager fejl".....Hun mente endvidere at et
spædbarn har bedst af at være i favnen på nogen hele tiden....Jeg synes hun
overreagerer og jeg er ved at blive lidt træt af hendes alt-vidende,
kommanderende facon...som om at alt hvad hun gør er rigtigt og alt hvad jeg
gør er forkert....

Hvad mener I?

---

"Brother Numzi" <Numzi@hutmeil.comeon> skrev i en meddelelse
news:42d7b900$0$67256$157c6196@dreader2.cybercity.dk...

Hun mente endvidere at et
> spædbarn har bedst af at være i favnen på nogen hele tiden....Jeg synes
hun
> overreagerer og jeg er ved at blive lidt træt af hendes alt-vidende,
> kommanderende facon...som om at alt hvad hun gør er rigtigt og alt hvad
jeg
> gør er forkert....
>
> Hvad mener I?

Hvis hun mente, at det var så vigtigt, at han sov i armene hele tiden,
hvorfor tog hun ham så ikke med i seng?
Jeg havde selv en baby, der aldrig blev vænnet til at sove selv og det blev
efterhånden meget belastende. Når den lille sover trygt, er der bestemt ikke
noget i vejen for, at han ligger der ved siden af dig, mens du laver noget
andet.
Det andet er komplet hysteri og nok mere et udtryk for, at din kone lider af
"nybagt mor, der synes hun er den eneste, der kan gøre noget rigtigt".

Jeg synes du skal sætte dig ned stille og roligt og fortælle hende, at du
også er med i opdragelsen og omsorgen for barnet og at selvom du gør nogle
ting anderledes, er det ikke nødvendigvis forkert. Bare anderledes.
Er der noget der kan tage lysten til at deltage engageret i plejen af
børnene (og hjemmet) er det en kritiserende kone, der aldrig mener, at
manden kan gøre noget rigtigt. Og det resulterer i, at hun kommer til at
gøre alting selv og begynder et matyrium.
Tal med hende nu!

---

Brother Numzi (Numzi@hutmeil.comeon) skrev :

> Min kone var ret træt idag så jeg passede vores nyfødte mens hun sov.
> Jeg satte mig i en ammestol og gyngede med ham indtil han faldte i
> søvn. Derefter lagde en dyne omkring ham og puttede ham ned i en
> moses-kurv ved siden af mit kontor-bord så jeg kunne holde øje med
> ham mens jeg spillede et spil på min computer. Han sov fredeligt og
> roligt indtil han grisede bukserne til...så begyndte han at hyle og
> jeg tog ham op for at skifte ham. Min kone vågnede og kom ind på mit
> kontor og så moses-kurven på gulvet og så begyndte hun ellers at
> hakke på mig og fortælle mig at jeg ikke bare kunne lade mit spædbarn
> ligge i mens jeg spillede computerspil [klip].
> Jeg synes hun overreagerer og jeg er
> ved at blive lidt træt af hendes alt-vidende, kommanderende
> facon...som om at alt hvad hun gør er rigtigt og alt hvad jeg gør er
> forkert....
> Hvad mener I?

Det er muligt, at din kone virker alt-vidende og hun ved sikkert også
meget om spædbørn, men jeg tror, at hendes facon bunder i usikkerhed
kombineret med mangel på søvn. Måske ville hun i virkeligheden bare
ønske, at hun også kunne få sig selv til at lægge jeres barn ved siden
af sig, mens hun fx læste, så tv eller hvilede sig.

Jeg kan godt forstå, at du finder hendes facon trættende og det virker
også lidt hysterisk, men hun - og du - kommer over det, når det
efterhånden er blevet hverdag for jeres lille familie.

Henriette Døssing

---

"Fischer & Døssing" <tmp@REMOVETHISfischer.as> skrev i en meddelelse
news:n9PBe.37$uz7.26@news.get2net.dk...
> Brother Numzi (Numzi@hutmeil.comeon) skrev :
>
>> Min kone var ret træt idag så jeg passede vores nyfødte mens hun sov.
>> Jeg satte mig i en ammestol og gyngede med ham indtil han faldte i
>> søvn. Derefter lagde en dyne omkring ham og puttede ham ned i en
>> moses-kurv ved siden af mit kontor-bord så jeg kunne holde øje med
>> ham mens jeg spillede et spil på min computer. Han sov fredeligt og
>> roligt indtil han grisede bukserne til...så begyndte han at hyle og
>> jeg tog ham op for at skifte ham. Min kone vågnede og kom ind på mit
>> kontor og så moses-kurven på gulvet og så begyndte hun ellers at
>> hakke på mig og fortælle mig at jeg ikke bare kunne lade mit spædbarn
>> ligge i mens jeg spillede computerspil [klip].
>> Jeg synes hun overreagerer og jeg er
>> ved at blive lidt træt af hendes alt-vidende, kommanderende
>> facon...som om at alt hvad hun gør er rigtigt og alt hvad jeg gør er
>> forkert....
>> Hvad mener I?
>
> Det er muligt, at din kone virker alt-vidende og hun ved sikkert også
> meget om spædbørn, men jeg tror, at hendes facon bunder i usikkerhed
> kombineret med mangel på søvn. Måske ville hun i virkeligheden bare ønske,
> at hun også kunne få sig selv til at lægge jeres barn ved siden af sig,
> mens hun fx læste, så tv eller hvilede sig.
>
> Jeg kan godt forstå, at du finder hendes facon trættende og det virker
> også lidt hysterisk, men hun - og du - kommer over det, når det
> efterhånden er blevet hverdag for jeres lille familie.

Helt enig.
Konen er helt klart kørt træt - hun har meget mere brug
for overbærenhed, venlighed, kærlighed og trøst end
hårde ord om, at hun gør noget forkert.
Hun har også stadig meget brug for kropslig kontakt til
jeres barn, - tænk på, at hun har båret det i 9 mdr. -
og kan have svært ved at forstå, at barnet kan eksistere
selvstændigt uden at ligge tæt op af en voksen.
Dette er den første del af løsrivelsesprocessen - der
kommer mange flere efterhånden.
Men lige nu - vær flink og venlig, dog uden helt at sælge
dig selv. Barnet har bestemt ingen overlast lidt. Når du
har kunnet holde øje med barnet hele tiden, selv om
du hyggede dig med spillet, så har barnet sikkert sovet
fint.
Hendes kropslige tilhørsforhold til barnet kan være svært
for dig at forstå, fordi du kun har været tilskuer, men
var en "god" mand for hende nu, vis hende kærlighed.

Mvh.Bodil.

---

"Brother Numzi" <Numzi@hutmeil.comeon> wrote in
news:42d7b900$0$67256$157c6196@dreader2.cybercity.dk:

> Min kone var ret træt idag så jeg passede vores nyfødte mens hun sov.
> Jeg satte mig i en ammestol og gyngede med ham indtil han faldte i
> søvn. Derefter lagde en dyne omkring ham og puttede ham ned i en
> moses-kurv ved siden af mit kontor-bord så jeg kunne holde øje med ham
> mens jeg spillede et spil på min computer. Han sov fredeligt og roligt
> indtil han grisede bukserne til...så begyndte han at hyle og jeg tog
> ham op for at skifte ham. Min kone vågnede og kom ind på mit kontor og
> så moses-kurven på gulvet og så begyndte hun ellers at hakke på mig og
> fortælle mig at jeg ikke bare kunne lade mit spædbarn ligge i
> moseskurven mens jeg spillede computerspil. Jeg sagde at han havde det
> fint og sov stille og roligt indtil han pruttede i bukserne. Jeg
> prøvede at forklare hende, at det var ganske normalt for et barn at
> sove alene og at han ikke tog skade af det, men hun mente at det var
> forkert og at "bare fordi nogen synes det er ok at putte et spædbarn i
> ovnen, så betyder det ikke at de tager fejl".....Hun mente endvidere
> at et spædbarn har bedst af at være i favnen på nogen hele
> tiden....Jeg synes hun overreagerer og jeg er ved at blive lidt træt
> af hendes alt-vidende, kommanderende facon...som om at alt hvad hun
> gør er rigtigt og alt hvad jeg gør er forkert....
>
> Hvad mener I?
>
>
>

Du skriver ikke om det er jeres første, men det vil jeg tro. Nogle kvinder
(deriblandt mig selv) bliver i den grad følelsesladede i forhold til
barnet. Det kan skyldes manglen på søvn, det enorme ansvar man synes man
står med, eftervirkningerne af graviditet og fødsel eller hormoner. Gik
graviditet og fødsel godt? Er amningen i gang med succes? Er hun i
mødregruppe? Har hun det i øvrigt godt rent mentalt med alt det som er
sket? Hvis du svarer nej til nogle af disse spørgsmål så kan det også være
skylden.

Så ja, hun overreagerer. Men se på det på den her måde: Hvis du købte en ny
bil i million-kr klassen, så ville du nok også være lidt overbeskyttende
overfor den i de første måneder, ville du ikke?

(henvis hende i øvrigt til babyklubben i www.netdoktor.dk
(http://premium.netdoktor.com/dk/babyklub/index.jsp). Her kan hun komme med
i en online mødregruppe (og for et lille gebyr kan hun blive plus-medlem).
Der er også netjordemoderen (http://netjordemoderen.dk) som man kan blive
klogere af at læse på)

Fortæl hende at du føler dig utryg - som om du ikke duer som far - når hun
er efter dig og retter dig hele tiden. Det kan godt være at du taler hende
lidt efter munden, men det er bedre at få en dialog igang end at skændes om
tingene. Bed hende om at vise dig hvordan hun skifter og pusler og bed så
om at få lov til at gøre det alene med barnet i enrum uden mor. Tilbyd at
tage en lur på sofaen med barnet på maven.

Og husk: de første 3 måneder er absolut de "værste" hvis man ikke er helt
vild med babyer. Det siger min mand i hvert tilfælde. Og efter de 3 måneder
er barnet sandsynligvis også så tung at hun har opgivet at slæbe rundt på
det hele tiden. Og hun har indset at når du ikke længere har orlov sammen
med hende så bliver hun nødt til at putte barnet selv for at kunne komme i
bad, få noget at spise og den slags.

Jeg er i øvrigt lige blevet mor for anden gang i april. Min første er nu 2½
år... og selvom jeg ikke synes at børn skal være i hænder hele tiden så kan
jeg på en måde godt forstå din kone. Hun tager naturligvis fejl men hun
bliver også stresset og testet døgnet rundt af babyen og af sit eget ønske
om at være verdens bedste mor. Husk at fortælle hende at det er nøjagtig
hvad hun er

--
Inger Marie Brunsgaard
Please remove "nospam_" from my email adress if you reply to my message

---

"Brother Numzi" <Numzi@hutmeil.comeon> wrote in message
news:42d7b900$0$67256$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Min kone var ret træt idag så jeg passede vores nyfødte mens hun sov. Jeg
> satte mig i en ammestol og gyngede med ham indtil han faldte i søvn.
> Derefter lagde en dyne omkring ham og puttede ham ned i en moses-kurv ved
> siden af mit kontor-bord så jeg kunne holde øje med ham mens jeg spillede
> et spil på min computer. Han sov fredeligt og roligt indtil han grisede
> bukserne til...så begyndte han at hyle og jeg tog ham op for at skifte
> ham. Min kone vågnede og kom ind på mit kontor og så moses-kurven på
> gulvet og så begyndte hun ellers at hakke på mig og fortælle mig at jeg
> ikke bare kunne lade mit spædbarn ligge i moseskurven mens jeg spillede
> computerspil. Jeg sagde at han havde det fint og sov stille og roligt
> indtil han pruttede i bukserne. Jeg prøvede at forklare hende, at det var
> ganske normalt for et barn at sove alene og at han ikke tog skade af det,
> men hun mente at det var forkert og at "bare fordi nogen synes det er ok
> at putte et spædbarn i ovnen, så betyder det ikke at de tager
> fejl".....Hun mente endvidere at et spædbarn har bedst af at være i favnen
> på nogen hele tiden....Jeg synes hun overreagerer og jeg er ved at blive
> lidt træt af hendes alt-vidende, kommanderende facon...som om at alt hvad
> hun gør er rigtigt og alt hvad jeg gør er forkert....
>
> Hvad mener I?

Jeg mener, nej tror at det ikke er ret længe siden din kone har født.
Det er vist en helt naturlig reaktion, som jeg har hørt fortalt mange gange.
Kroppen skal "på plads" efter en fødsel, både fysisk og psykisk og hos nogle
kvinder giver det ovenstående reaktion. Jeg har p.t. en (mandlig) kollega
som fortæller nøjagtigt det samme.

Desværre er der så også nogle kvinder der tror at mænd ingenting kan finde
ud af når det drejer sig om spædbørn, og det er synd for begge parter.
Mændene gør det bare nogle gange på en anden måde.

Jeg synes at det er OK at spille computerspil mens barnet sover, hvis blot
det ikke går ud over noget du burde have gjort.

Din kone har brug for al din kærlighed og forståelse. Giv hende den - så får
du "alt" igen. Jeg tror forresten også godt at hun kan se det "urimelige" i
sin reaktion.

vh
Nille

---

>Hun mente endvidere at et
> spædbarn har bedst af at være i favnen på nogen hele tiden....Jeg synes
hun
> overreagerer og jeg er ved at blive lidt træt af hendes alt-vidende,
> kommanderende facon...som om at alt hvad hun gør er rigtigt og alt hvad
jeg
> gør er forkert....
>
> Hvad mener I?
>
>

Jeg har faktisk været indlagt med min datter (pga spiseproblemer). Jeg havde
en tendens til at sidde meget med hende. Ikke så meget fordi jeg mente det
var det bedste, men fordi jeg slet ikke kunne få lagt vores lille vidunder
fra mig. Kunne sidde med hende i timevis og kigge på hende. Troede det var
helt ok. Men fik at vide at det faktisk ikke var så godt. De får ikke samme
rolige søvn på arm konstant, som hvis de ligger alene. Endnu værre er det
hvis man nusser ind i mellem. Tænk hvis man selv sover og så bliver der
flyttet lidt på en eller nusset. Jeg ville faktisk også selv blive
forstyrret af det.

Men jeg ved ikke lige om det er noget du skal sige til hende nu. Vær varsom
med tonen i hvert fald for uha hvor er man følsom overfor den mindste kritik
som nybagt mor.

LN

---

Tak for de mange gode svar Det har været berigende at læse....

---

Brother Numzi skrev:
> Min kone var ret træt idag så jeg passede vores nyfødte mens hun sov. Jeg
> satte mig i en ammestol og gyngede med ham indtil han faldte i søvn.
> Derefter lagde en dyne omkring ham og puttede ham ned i en moses-kurv ved
> siden af mit kontor-bord så jeg kunne holde øje med ham mens jeg spillede et
> spil på min computer. Han sov fredeligt og roligt indtil han grisede
> bukserne til...så begyndte han at hyle og jeg tog ham op for at skifte ham.
> Min kone vågnede og kom ind på mit kontor og så moses-kurven på gulvet og så
> begyndte hun ellers at hakke på mig og fortælle mig at jeg ikke bare kunne
> lade mit spædbarn ligge i moseskurven mens jeg spillede computerspil. Jeg
> sagde at han havde det fint og sov stille og roligt indtil han pruttede i
> bukserne. Jeg prøvede at forklare hende, at det var ganske normalt for et
> barn at sove alene og at han ikke tog skade af det, men hun mente at det var
> forkert og at "bare fordi nogen synes det er ok at putte et spædbarn i
> ovnen, så betyder det ikke at de tager fejl".....Hun mente endvidere at et
> spædbarn har bedst af at være i favnen på nogen hele tiden....Jeg synes hun
> overreagerer og jeg er ved at blive lidt træt af hendes alt-vidende,
> kommanderende facon...som om at alt hvad hun gør er rigtigt og alt hvad jeg
> gør er forkert....
>
> Hvad mener I?
>
>
>

Barnet har to forældre. Fædre og mødre passer børn på forskellig vis,
men den ene er ikke bedre end den anden.

Hvis hun vil have dig til at tage din del af ansvaret for jeres fælles
barn, eller hvis du vil have del i jeres fælles barn, så gør du det på
din måde, ligesom hun gør det på sin. Hun har ikke førsteret til at
vide, hvad der er rigtigt. (Med mindre der er tale om direkte
sundhedsfarlige metoder, selvfølgelig).

Vi har altid hjemme hos os haft vetoret, som dog ikke måtte misbruges.
Da jeg ammede, var der visse madvarer, min mand ikke ville have, jeg
spiste - meget rimeligt, når nu mælken gik i maven på vores fælles barn.
På samme måde vil jeg ikke have, at min datter rider. Jeg kan ikke lide
antallet af årlige ulykker - heraf for mange dødsulykker.

Bortset fra det, gør vi tingene HELT forskelligt, og jeg kan se, at
ungerne har glæde af at kunne gøre tingene forskelligt med mor og med far.

Jeg synes din metode lyder meget god. Fortsæt du bare.

Tine

---

Hej!
Stakkels dig, det er ikke nemt med os kvinder...
Du lyder som en fuldt ansvarlig og omsorgsfuld far. At jeres dreng
vil tage sig en lille lur for sig selv, bør I bare sætte pris på.
Også din kone! Han tager bestemt ikke skade af det.
Jeg er selv en pylremor på mange områder, og vores to-årige datter
sover i samme rum som os, da vi ikke rigtig nænner at hun skal
sove alene.Og vi nyder det faktisk. Men samtidig er det vigtigt at
fungere som voksne mennesker, få lidt fred til at være sig selv,
om det er en kop kaffe med en veninde på cafeen eller et slag spil
på computeren. Men din kone har sikkert været overtræt, det er man
simpelthen efter en fødsel - i laaang tid bagefter. Hold humøret
oppe, det er en skøn men svær ting at blive forældre.
Mange hilsener
Pernille

Brother Numzi <Numzi@hutmeil.comeon> skrev:
>Min kone var ret træt idag så jeg
>passede vores nyfødte mens hun sov. Jeg
>satte mig i en ammestol og gyngede med
>ham indtil han faldte i søvn.
>Derefter lagde en dyne omkring ham og
>puttede ham ned i en moses-kurv ved
>siden af mit kontor-bord så jeg kunne
>holde øje med ham mens jeg spillede et
>spil på min computer. Han sov
>fredeligt og roligt indtil han grisede
>bukserne til...så begyndte han at hyle
>og jeg tog ham op for at skifte ham.
>Min kone vågnede og kom ind på mit
>kontor og så moses-kurven på gulvet og så
>begyndte hun ellers at hakke på mig og
>fortælle mig at jeg ikke bare kunne
>lade mit spædbarn ligge i moseskurven
>mens jeg spillede computerspil. Jeg
>sagde at han havde det fint og sov
>stille og roligt indtil han pruttede i
>bukserne. Jeg prøvede at forklare
>hende, at det var ganske normalt for et
>barn at sove alene og at han ikke tog
>skade af det, men hun mente at det var
>forkert og at "bare fordi nogen synes
>det er ok at putte et spædbarn i
>ovnen, så betyder det ikke at de tager
>fejl".....Hun mente endvidere at et
>spædbarn har bedst af at være i favnen
>på nogen hele tiden....Jeg synes hun
>overreagerer og jeg er ved at blive
>lidt træt af hendes alt-vidende,
>kommanderende facon...som om at alt
>hvad hun gør er rigtigt og alt hvad jeg
>gør er forkert....
>
>Hvad mener I?

---

Ricardo Camatta skrev:
> på computeren. Men din kone har sikkert været overtræt, det er man
> simpelthen efter en fødsel - i laaang tid bagefter. Hold humøret
> oppe, det er en skøn men svær ting at blive forældre.

Min læge formulerede det som: "En gravid eller ammende kvinde er som en
håndgranat med splitten trukket!"

Jeg troede, at jeg med min stærke intellekt kunne betvinge
humørsvingningerne - det kunne jeg ikke.

Go with the flow! Det går over igen.

Og computerspil med en lille en ved siden af i moseskurv lyder da enormt
hyggeligt. Bare pas på med moseskurven - de er kendt for at tabe
håndtagene mens man bærer på sit barn, med tabte børn til følge. En
regulær lift er bedre - de er mere solide.

Tine

---

In article <ejwCe.60688$Fe7.199082@news000.worldonline.dk>, Cat
<ta@uu.dk> wrote:

> Ricardo Camatta skrev:
> > på computeren. Men din kone har sikkert været overtræt, det er man
> > simpelthen efter en fødsel - i laaang tid bagefter. Hold humøret
> > oppe, det er en skøn men svær ting at blive forældre.
>
> Min læge formulerede det som: "En gravid eller ammende kvinde er som en
> håndgranat med splitten trukket!"
>
>
Ja her i huset kalder vi det "ammehjerne"

Mvh
Ole

---

Ollie skrev:
> In article <ejwCe.60688$Fe7.199082@news000.worldonline.dk>, Cat
> <ta@uu.dk> wrote:
>
>
>>Ricardo Camatta skrev:
>>
>>>på computeren. Men din kone har sikkert været overtræt, det er man
>>>simpelthen efter en fødsel - i laaang tid bagefter. Hold humøret
>>>oppe, det er en skøn men svær ting at blive forældre.
>>
>>Min læge formulerede det som: "En gravid eller ammende kvinde er som en
>>håndgranat med splitten trukket!"
>>
>>
>
> Ja her i huset kalder vi det "ammehjerne"
>
> Mvh
> Ole

Det er noget andet. Det er når man går fra stuen ud i køkkenet, og så
har glemt, hvad man gik efter og må gå tilbage til stuen for at komme i
tanker om det.

"Håndgranaten" det er det hysteriske humør.

Hvor er jeg glad for, at begge dele er overstået. Man er
grænse-psykotisk i de perioder.

Tine

---

Hej

>Min kone var ret træt idag så jeg passede vores nyfødte mens hun sov. Jeg
>satte mig i en ammestol og gyngede med ham indtil han faldte i søvn.
>Derefter lagde en dyne omkring ham og puttede ham ned i en moses-kurv ved
>siden af mit kontor-bord så jeg kunne holde øje med ham mens jeg spillede et
>spil på min computer. Han sov fredeligt og roligt indtil han grisede
>bukserne til...så begyndte han at hyle og jeg tog ham op for at skifte ham.
>Min kone vågnede og kom ind på mit kontor og så moses-kurven på gulvet og så
>begyndte hun ellers at hakke på mig og fortælle mig at jeg ikke bare kunne
>lade mit spædbarn ligge i moseskurven mens jeg spillede computerspil. Jeg
>sagde at han havde det fint og sov stille og roligt indtil han pruttede i
>bukserne. Jeg prøvede at forklare hende, at det var ganske normalt for et
>barn at sove alene og at han ikke tog skade af det, men hun mente at det var
>forkert og at "bare fordi nogen synes det er ok at putte et spædbarn i
>ovnen, så betyder det ikke at de tager fejl".....Hun mente endvidere at et
>spædbarn har bedst af at være i favnen på nogen hele tiden....Jeg synes hun
>overreagerer og jeg er ved at blive lidt træt af hendes alt-vidende,
>kommanderende facon...som om at alt hvad hun gør er rigtigt og alt hvad jeg
>gør er forkert....
>
>Hvad mener I?
>

Tja, som mor synes jeg du faktisk har gjort lige præcis det rigtige
Du har jo været der, og taget dig af jeres lille søn, når han
havde brug for dig.
Imo behøver et spædbarn ikke være i favn hele tiden og så igen. Når de
kan finde ud af at sove selv, er det fint (har prøvet en, der ikke
kunne - og det er HÅRDT). Og når bare man er klar til at tage sig af
dem, når de vågner, har de deres behov dækket....
Jeg må indrømme, at jeg har lavet lidt "samme nummer" som din kone, da
vores den store var spæd. Jeg trængte til at se lidt andet end baby,
bleer og amning, så min mand passede vores søn mens jeg tog ud at
handle (en times tid, og han var ammet inden jeg tog af sted). Min
mand havde så prøvet at putte ham, men uden det store held. Og da jeg
kom hjem, skreg drengen højt i sin seng - og jeg blev hysterisk og
skældte min mand ud. For min søn skulle i hvert fald ikke ligge i sin
seng og skrige!!! Da vi fik talt om tingene, fandt jeg så ud af, at
min mand lige havde lagt ham, og han var så begyndt at skrige i samme
øjeblik min mand forlod værelset - som også var samme øjeblik, som jeg
trådte ind af døren. Så han havde altså ikke "bare lagt og skreget",
som jeg havde troet....
På det grundlag fik vi os en god snak om vores forventninger til
hinanden i forhold til det at have og passe et barn. Og vi har i dag
stor respekt for hinandens måde at gøre tingene på, selv om vi gør dem
forskelligt. Men mht. børn, er der ingen facitliste, fars måde kan
være nøjagtig lige så god som mors, selv om den er anderledes. Så
længe selvfølgelig barnets behov for mad, ren ble, tryghed, søvn osv.
bliver tilgodeset.
Tror at I må have jer en snak om, hvordan I skal gribe det an. Hun må
lære at stole på, at du som far også kan passe jeres barn. Måske ikke
på helt samme måde, som hun selv ville have gjort - men det gør det
altså ikke til en dårlige måde. Hvis hun stoler nok på dig, til at få
et barn med dig, må hun vel også stole på, at du kan finde ud af at
være far?
Håber I finder en løsning

MVH
Gitte
>

---

Gitte skrev:
> Tror at I må have jer en snak om, hvordan I skal gribe det an. Hun må
> lære at stole på, at du som far også kan passe jeres barn. Måske ikke
> på helt samme måde, som hun selv ville have gjort - men det gør det
> altså ikke til en dårlige måde. Hvis hun stoler nok på dig, til at få
> et barn med dig, må hun vel også stole på, at du kan finde ud af at
> være far?


Lige mine ord - vel sagt!

Tine

---

Brother Numzi wrote:
> Min kone var ret træt idag så jeg passede vores nyfødte mens hun sov.

Hvis din deltagelse i barnets live er begrænset til at "passe" det når
moderen sover, fordi hun er udkørt, så må du nok hellere tænke dig
grundigt om i forhold til hvordan jeres liv skal forme sig fremover.

>
>


--
Venlig Hilsen Kevin Vilhelmsen