Jakob wrote:
> Hej Sabina,
>
> Tak for svaret - det er nogle gode pointer du har.
>
> For det første - jeg er ikke mere rystet over at han intet værelse
> har hos sin mor, end jeg er rystet over at han ikke har noget hos sin
> far - begge dele er utilgiveligt, da det jo betyder at han ikke har
> nogen base eller noget privatliv (som du også gør opmærksom på i
> forhold til at tiden er lige delt mellem de to). Problemet er at han
> førhen havde et værelse hos sin mor, som hun nu har udlejet. Jeg
> kender ikke hendes økonomiske situation, men jeg har indtryk af at
> dette ikke var en bydende nødvendighed fra hendes side.
det er jo de færreste der skilter med at økonomien driller, nu kender jeg
heller ikke til situationen, men noget må der jo være rokket ved, siden at
moderen fandt det nødvendigt at leje værelset ud... kan det tænkes at det
blot er en overgang at værelset er lejet ud, som en vennetjeneste til en af
moderens venner?
den situation kender jeg nemlig selv på nærmeste hold....
> For det andet - det med hyggestunder, som i dit tilfælde, har jeg fuld
> forståelse for, og synes kun det er dejligt at nogle mødre har det
> sådan med deres børn. Der er ingen tvivl om at mange forældre er alt
> for distancerede fra deres børn, og at der absolut skal være plads
> til den form for forældre-barn nærvær.
det er vi helt enige i....
> Det som mest bekymrer mig i situationen, er at han hos sin far ikke
> har sit eget, og at han hos sin mor sover med hende - hver nat. Han
> har ingen søskende han skal dele med eller lignende. Han har bare
> ikke noget værelse. Det er i mine øjne synd, specielt nu hvor
> teenageårene begynder at presse på
jeg tror du skal lægge lidt mere tillid i din nevø.... jeg er sikker på at
når teenageårene rigtigt presser på, så skal han såmænd nok sige fra overfor
mor og far, og bede om sit eget....
> Mht legekammerater, så er jeg ikke helt klar over det (bor selv i en
> anden by). Jeg mener dog at han har enkelte venner, som han dog
> vistnok er mere hos, end han tager dem med hjem. Han går heller ikke
> til sport eller lignende, som jo ville være en god måde at få dækket
> det sociale behov på. Han er stort set altid sammen med voksne.
det skal du altså ikke helt forvise som værende en dårlig ting.... unge
mennesker kan også have behov for et afbræk fra vennerne i skolen...
> Vi føler lidt at vi står på sidelinjen i den anden ende af landet,
> hvilket er med til at øge frustrationen.
jamen jeg kan godt forstå din frustration.... når man ikke har nogen
indflydelse og ser noget man mener er en uretfærdighed overfor personer der
ikke er i stand til at udtale frustrationerne selv, så bliver man
magtesløs....
jeg tror det bedste du kan gøre er at tale med din bror, lad være med at
anklage ham eler ekskonen, men blot udtryk din bekymring, gerne med
anekdoter fra dengang du selv var 11 år....
jeg vil dog sige, at det altså ikke er en dødssynd at dele værelse med sine
forældre op i årene.... jeg delte selv soveværelse emd min mor da jeg var
14-16 år (adskilt af et skab) og jeg led bestemt ingen nød.... det bør dog
nok siges at da jeg efterhånden følte jeg trængte til mere privatliv talte
jeg med min mor om det, og fik sat i stand at jeg kunne leje 2 værelser i
kælderen i den bygning min mor havde lejlighed i.... på den måde boede jeg
alene ude, uden at være væk fra hjemmet, og det var en god øvelse for
mig.... sidenhen flyttede vi i et rækkehus og jeg fik mit eget værelse som
"normalt", og flyttede så derfra og direkte ind med min søns far....
nå*G* tilbage på sporet.... igen, jeg tror du skal lægge en smule tillid i
din nevø, og stole på at han når tiden kommer nok skal kræve sit
privatliv... og når dagen kommer, så lur mig om mor og far ikke rykker ind
på hver deres sofa, eller i det mindste skaffer et ekstra værelse som barnet
kan få... jeg har endnu til gode at opleve at barnet bliver pålagt at sove
på sofaen hvis de ønsker privat ligv ;) men har ofte set det den anden vej
rundt.....
--
Knus, Sabina
Se vores sunde, smukke og charmerende persere på
http://www.dkshadowfax.dk