---

Mit hjerte er blevet knust mange gange. Men blev også selv en
hjerteknuser. Et forhold jeg havde, til en ung kvinde, startede med tre
måneders stormfuld forelskelse, tre måneders kærlighed, tre måneders sygelig
jalousi, sygelig besættelse, fra min side. Fra hendes side var det vist lidt
anderledes. Til sidst var hun mig utro med en mine venner. Jeg sov ikke om
natten og gik rundt i en døs om dagen. Var ekstremt aggressiv og havde det
af helvedes til. Jeg blev nød til at slutte forholdet. Det var en af de
sværeste beslutninger i mit liv, for som sagt havde jeg elsket hende og var
besat af hende. Det er først her mange år efter at det er gået op for mig
hvordan det hang sammen. Desværre havde jeg det stadig sådan et godt stykke
tid efter jeg havde afsluttet med hende. Det gik så blandt andet ud over en
anden ung kvinde. Og til dels har det også påvirket mig helt op til idag.
Det gør mig utroligt ondt at det fik lov til at ødelægge så meget både for
andre og mig selv.

---

Hej Steen

> Det gør mig utroligt ondt at det fik lov til at ødelægge så meget både for
> andre og mig selv.
>
>

Sig mig mangler der ikke noget af historien?

Mvh. Brian

---

Steen Johansen wrote:
> Mit hjerte er blevet knust mange gange. Men blev også selv en
> hjerteknuser. Et forhold jeg havde, til en ung kvinde, startede med tre
> måneders stormfuld forelskelse, tre måneders kærlighed, tre måneders sygelig
> jalousi, sygelig besættelse, fra min side. Fra hendes side var det vist lidt
> anderledes. Til sidst var hun mig utro med en mine venner. Jeg sov ikke om
> natten og gik rundt i en døs om dagen. Var ekstremt aggressiv og havde det
> af helvedes til. Jeg blev nød til at slutte forholdet. Det var en af de
> sværeste beslutninger i mit liv, for som sagt havde jeg elsket hende og var
> besat af hende. Det er først her mange år efter at det er gået op for mig
> hvordan det hang sammen. Desværre havde jeg det stadig sådan et godt stykke
> tid efter jeg havde afsluttet med hende. Det gik så blandt andet ud over en
> anden ung kvinde. Og til dels har det også påvirket mig helt op til idag.
> Det gør mig utroligt ondt at det fik lov til at ødelægge så meget både for
> andre og mig selv.

Get over it, sket er sket, livet er for kort til at græde snot over
sådan noget.

---

"Steen Johansen" <steenbelle@galnet.dk> wrote in message
news:df0ad$42d2d697$55da996f$19084@nf4.news-service.com...

> Til sidst var hun mig utro med en mine venner. Jeg sov ikke om natten og
> gik rundt i en døs om dagen. Var ekstremt aggressiv og havde det af
> helvedes til. Jeg blev nød til at slutte forholdet.

Det var da hende der sluttede forholdet, da hun valgte at gøre noget af det
mest nederdrægtige, nemlig at være dig utro med en af dine venner. Eller det
"skete bare" måske?

Hvordan i Hedehusende kan det efterfølgende være "en af de sværeste
beslutninger" i dit liv at slutte forholdet? Du skriver at du blev en
"hjerteknuser". Men hvor "knust" blev hendes hjerte så? Var hun lige så
"sygelig besat" i dig som du i hende? .

Hvad er egentlig din pointe?

Mvh
Zeki

---

"Zeki" <zeki@[fjerndette]tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:IiEAe.59393$Fe7.194573@news000.worldonline.dk...
> Hvad er egentlig din pointe?
>
> Mvh
> Zeki

http://www.depnet.dk/

---

On Mon, 11 Jul 2005 22:30:02 +0200, "Steen Johansen"
<steenbelle@galnet.dk> wrote:

> Mit hjerte er blevet knust mange gange. Men blev også selv en
>hjerteknuser. Et forhold jeg havde, til en ung kvinde, startede med tre
>måneders stormfuld forelskelse, tre måneders kærlighed, tre måneders sygelig
>jalousi, sygelig besættelse, fra min side. Fra hendes side var det vist lidt
>anderledes. Til sidst var hun mig utro med en mine venner. Jeg sov ikke om
>natten og gik rundt i en døs om dagen. Var ekstremt aggressiv og havde det
>af helvedes til. Jeg blev nød til at slutte forholdet. Det var en af de
>sværeste beslutninger i mit liv, for som sagt havde jeg elsket hende og var
>besat af hende. Det er først her mange år efter at det er gået op for mig
>hvordan det hang sammen. Desværre havde jeg det stadig sådan et godt stykke
>tid efter jeg havde afsluttet med hende. Det gik så blandt andet ud over en
>anden ung kvinde. Og til dels har det også påvirket mig helt op til idag.
>Det gør mig utroligt ondt at det fik lov til at ødelægge så meget både for
>andre og mig selv.
>
>

Det lyder desværre utrolig meget som min egen livshistorie, især den
første del. Hun var dog ikke utro med en af mine venner, men jeg kan
også godt huske at med den opførsel hun pludselig fik, blev jeg bange
for at hun netop ville gøre dette for at såre mig endnu mere.
Det er ubehageligt som parforhold kan gå helt galt. Det der engang var
stormfuld forelskelse. Selvom det var mig der slog op med hende.
(hendes opførsel var virkelig blevet mærkelig - fra at være en rigtig
sød pige, blev hun en underlig fest-abe, der tog amfetamin, kom først
hjem langt op af dagen etc)
Men det kan sætte sig store sår.

Personligt blev jeg ramt af en dyb depression, som jeg her 5 år efter
stadig lider en del under. Mit liv har aldrig været det samme siden,
og jeg begynder at tvivle at jeg nogensinde bliver helt rask igen. jeg
kan dog leve med sygdommen nu, hvor jeg var næsten kronisk
sengeliggende de første par år efter.

Man er ekstra sårbar som 18-20 årig når man er i en voldsom
forelskelse, og måske har haft en meget tryg barndom som undertegnede.
Jeg havde i hvert fald ikke erfaring med den type "ulykke" og gik
derfor helt ned.

---

"Anonym" <not@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:dhjad1t2ad5lroksdmher57up0gjlm7kac@4ax.com...

Hej,

[Snip - to helt almindeligt forekommende ulykkelige forelskelser]

Jeg fristes til at sige:
"Get over it, grown up - tag jer sammen, tag en tudekiks".

Sådant kærlighedsfnidder har alle (eller i hvert fald næsten alle) været
igennem.

At overlade ansvaret for sit eget velbefindende i årevis til "en anden", som
man var ulykkeligt forelsket i (eller elskede), er slet og ret dumt.

Hvad får I ud af det?

Jeg fatter ikke at I vælger at søbe rundt i fortiden på den måde, og så
endda når det ikke engang var gode, postive forhold der er værd at begræde.

Min søsters kæreste (da hun var 19 år gammel!), døde som 26 årig efter kort
tids kræftsygdom, ca. 2½ mdr. fra det blev konstateret til han var død
(aggresiv form for kræft) - hun var i sorg, selvfølgelig - men livet gik
videre.

En tidligere kollega's kæreste er lige død ganske pludseligt, han blev ikke
engang 30 år - han var ude og løbe, faldt om og kom aldrig hjem.

- det var positve forhold, der var og er værd at savne og være triste over
endte så ulykkeligt. Men de kommer sgu' da videre med livet alligevel.

Så virker det godt nok latterligt, at læse hvordan I søber rundt i noget så
elementært, som at I har været ude for lidt ulykkelig kærlighed i dårlige
forhold.

Ja, undskyld mig, men måske trænger I til et realitets tjek - jeres kvaler
er sgutte noget særligt - og da slet ikke noget man behøver bruge flere år
på at ynke rundt over.

Med mindre man altså vil

- det kan jo være så pokkers vanedannende med det der medlidenhed man håber
på at høste på den konto.

mange hilsner

---

"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:42d5a5a2$0$23092$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

> Så virker det godt nok latterligt, at læse hvordan I søber rundt i noget
så
> elementært, som at I har været ude for lidt ulykkelig kærlighed i dårlige
> forhold.
>
> Ja, undskyld mig, men måske trænger I til et realitets tjek - jeres kvaler
> er sgutte noget særligt - og da slet ikke noget man behøver bruge flere år
> på at ynke rundt over.

Nusle, jeg er helt enig. Helt ærligt. Nogle mennesker bruger det som en
undskyldning for at gå i frø og ikke tage ansvar for at leve det liv, de
har. Hvis man ikke tør leve, så er sengen et meget bedre alternativ - især
hvis man kan overdrive en årsag til, at man ligger der. Men det bliver i høj
grad selvforstærkende...

Og ja, vi har alle oplevet ulykkelige forelskelser, hvor vi blev sårede og i
dét øjeblik ikke følte, at vi kunne leve videre. Men med mindre man har
masochistiske tendenser og med vilje dyrker denne følelse for at få en
undskyldning for ikke at gribe livet, så er det altså noget alle mennesker
kommer over. Det er jo ikke en tragedie, en katastrofe - det er en ganske
naturlig hændelse: alle mennesker er ikke skabt for hinanden.
Get over it, og hold op med at bruge den ene hændelse som undskyldning for
den tilstand du selv har skabt de seneste 5 år.

Ps) Jeg ved hvordan klinisk depression føles. Jeg kunne også sagtens have
dyrket den langt mere, end jeg gjorde. For livet blev pludseligt så nemt på
mange måder, dér under dynen.

---

On Thu, 14 Jul 2005 07:14:57 +0200, "Mette" <Mette@dk> wrote:

...
>
>Og ja, vi har alle oplevet ulykkelige forelskelser, hvor vi blev sårede og i
>dét øjeblik ikke følte, at vi kunne leve videre. Men med mindre man har
>masochistiske tendenser og med vilje dyrker denne følelse for at få en
>undskyldning for ikke at gribe livet, så er det altså noget alle mennesker
>kommer over. Det er jo ikke en tragedie, en katastrofe - det er en ganske
>naturlig hændelse: alle mennesker er ikke skabt for hinanden.
>Get over it, og hold op med at bruge den ene hændelse som undskyldning for
>den tilstand du selv har skabt de seneste 5 år.
>

jeg synes ikke det er fair, den måde at sige at folk med alvorlig
depression bare må tage sig sammen.

Jeg har personligt gjort meget, og jeg er da også noget mere ovenpå
end jeg var for 5 år siden, men ens psyke er man altså ikke herre
over. Der gik faktisk 2 år før jeg var klar over at jeg havde en
depression. Jeg troede det var noget mad jeg ikke kunne tåle, siden
jeg var så træt, sløret og utilpas. Jeg troede det var en sygdom i
kroppen, jeg bare skulle have bekæmpet.


>Ps) Jeg ved hvordan klinisk depression føles. Jeg kunne også sagtens have
>dyrket den langt mere, end jeg gjorde. For livet blev pludseligt så nemt på
>mange måder, dér under dynen.

Tillykke med at du har kunnet komme ud af depressionen smertefrit. jeg
har været på medicin i 3 år, kæmpet mig igennem uddannelser, men jeg
har stadigt et stort emotionelt hul som jeg vil gøre alt for at komme
ud det sidste stykke ud af. Men det er faneme ikke bare lige noget man
sådan gør. Og det er desværre en ubehagelig stigmatisering der er, af
folk der lider af depresison, "bare skal tage sig sammen". Det er
simpelthen bare ikke sådan i virkeligheden. Man kan ikke "bare tage
sig sammen" og på den måde få repereret de mén man har i psyke. Der er
tale om en ændret tilstand i hovedet, og i visse tilfælde bliver det
aldrig "normalt" igen. Jeg kan eks. have rigtig gode dage, men jeg
skal passe utrolig meget på at udsætte mig for situationer hvor jeg
kan få tilbagefald.

Men hold kæft med det "tag dig sammen". Det viser I ikke fatter et
kluk af hvordan sygdommen fungerer.

---

> Tillykke med at du har kunnet komme ud af depressionen smertefrit. jeg
> har været på medicin i 3 år, kæmpet mig igennem uddannelser, men jeg
> har stadigt et stort emotionelt hul som jeg vil gøre alt for at komme
> ud det sidste stykke ud af. Men det er faneme ikke bare lige noget man
> sådan gør. Og det er desværre en ubehagelig stigmatisering der er, af
> folk der lider af depresison, "bare skal tage sig sammen". Det er
> simpelthen bare ikke sådan i virkeligheden. Man kan ikke "bare tage
> sig sammen" og på den måde få repereret de mén man har i psyke. Der er
> tale om en ændret tilstand i hovedet, og i visse tilfælde bliver det
> aldrig "normalt" igen. Jeg kan eks. have rigtig gode dage, men jeg
> skal passe utrolig meget på at udsætte mig for situationer hvor jeg
> kan få tilbagefald.
>
> Men hold kæft med det "tag dig sammen". Det viser I ikke fatter et
> kluk af hvordan sygdommen fungerer.

Jeg har selv været ulykkeligt forelsket, og pga. det været deprimeret i
ihvertfald 2 år, og mange flere år efter det, bare ikke så slemt. Og du
har ret, mens jeg var i det stadie, så var det ikke lige noget jeg kunne
undslippe.

Men når jeg nu tænker tilbage flere år efter, så bliver jeg virkelig
bitter over at jeg spildte så meget af mit liv på at gå og være deprimeret.

Jeg ville ønske jeg havde en magisk kur, som kunne hjælpe jer ud af
sådan en depression, men selvfølgelig har jeg ikke det.

En anden grund til min depression var at jeg blev manipuleret, eller
sådan følte jeg det, af en person i min omgangs kreds. Og jeg skulle
virkelig ned i mudderet og miste alt, virkelig blive tværet ud rent
psykologisk, før jeg tog mig sammen, og aftalte med mig selv, at jeg
aldrig nogensinde mere ville finde mig i at blive behandlet dårligt
igen. Der skulle utroligt meget for mig til at indse den form for
selvrespekt, men har haft det _så_ meget bedre bagefter det skete.

Og derfor mener jeg virkeligt, at man skal prøve at tage sig sammen,
fokusere på kernen af problemet, istedet for at konstant at undvige ens
problemer. Find ind til kernen af problemet, jo mere du tror på sig
selv, jo stærkere bliver du.

Har også fået at vide bagefter at jeg har ændret mig meget, det har
været meget synligt for både mine venner og min familie. Mere
selvtillid, mere indre styrke. Nogen gange er det eneste der skal til,
er at tude igennem. Har selv prøvet, på totalt kiksede tidspunker :) at
begynde at tude, for no reason whatsoever, men har følt det som at komme
af med en byld, man er nærmest helt lettet bagefter.

Mens jeg var deprimeret havde jeg det tit som om der var en tung sky af
negativitet som forfulgte mig konstant. Jeg ved ikke om det er sådan
andre der er deprimerede føler det, eller om jeg virker _har_ været
deprimeret, men det er virkelig bare den sky der skal pustes væk,
ihvertifald sådan i mit tilfælde :)

---

"Anonym" <ois@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:dnecd1hrjmqo7cuea449so9h04fpd4hrca@4ax.com...

> jeg synes ikke det er fair, den måde at sige at folk med alvorlig
> depression bare må tage sig sammen.

Det siger jeg heller ikke. Jeg har selv været deprimeret - og på medicin for
det - og jeg kunne heller ikke bare "tage mig sammen". Men det, jeg reagerer
på, er at du angiver brudet med kæresten som årsag til din tilstand. Og når
man fastholder en årsag, der ligger uden for en selv og på den måde
fralægger sig ansvaret, så ender man med at dyrke denne følelse uden
mulighed for at gøre noget ved det, for "det var jo hendes skyld".

> Men hold kæft med det "tag dig sammen". Det viser I ikke fatter et
> kluk af hvordan sygdommen fungerer.

Jeg ved godt, hvordan sygdommen fungerer. Men jeg ved også godt, at der er
et payoff ved at dyrke det, således at man i nogle tilfælde dyrker de
negative følelser man oplever i forbindelse med depressionen, fordi det
giver én et fripas til ikke at se virkeligheden i øjnene og bruge sit liv
aktivt. Der er ingen, der kan såre dig, når du ligger under dynen, og du
oplever ingen nederlag, når du aldrig kommer ud af en dør. Lidt ligesom i
teen-årene, hvor det i nogle perioder er lidt "in" er være nede og forpint.
På et eller andet tidspunkt så er man klar til og har mulighed for at hejse
sig selv op og sige: OK, det kan sq godt være, at mit liv ikke er en
Hollywoodfilm, det kan godt være, at jeg føler at jeg har et tomrum inde i
mig, men nu handler jeg istedet for at vente på, at det skal gå over.
Man kan ikke vente sig ud af depression - men man kan handle sig selv ud af
den. I starten har man ikke ressourcer, men efter en periode med behandling
begynder man så småt at få det overskud, der gør, at man kan handle.

Derudover mener jeg, at man er mere herre over sin psyke end man er over sin
krop. Ja, depressionen kan ramme ondt og voldsomt, men det _er_ muligt at
komme videre. Det er også muligt at komme over ulykkelig kærlighed således,
at det ikke udvikler sig til en selvpinerisk depression.

---

On Thu, 14 Jul 2005 12:48:35 +0200, "Mette" <Mette@dk> wrote:

>"Anonym" <ois@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>news:dnecd1hrjmqo7cuea449so9h04fpd4hrca@4ax.com...
>
>> jeg synes ikke det er fair, den måde at sige at folk med alvorlig
>> depression bare må tage sig sammen.
>
>Det siger jeg heller ikke. Jeg har selv været deprimeret - og på medicin for
>det - og jeg kunne heller ikke bare "tage mig sammen". Men det, jeg reagerer
>på, er at du angiver brudet med kæresten som årsag til din tilstand.

Slet ikke som hovedårsag. Men som en del af grunden. Men der var andre
ting i den periode, og jeg var sårbar, og jeg har altid været meget
følelsesladet og nem at såre.


>Og når
>man fastholder en årsag, der ligger uden for en selv og på den måde
>fralægger sig ansvaret, så ender man med at dyrke denne følelse uden
>mulighed for at gøre noget ved det, for "det var jo hendes skyld".

Nej, så har du misforstået. Jeg går ikke her 5 år efter og stadig
kæmper med fortiden på en måde hvor jeg tænker tilbage. Jeg kæmper med
at komme ud af tågen som var kollosalt tyk for nogle år siden men som
letter gradvist. I nogle små ryk. Især vil jeg påpege at bundniveauet
hæves. Medicinen (Exefor) har garanteret hjulpet på dette.

Derefter ligger det helt klar på mine egne skuldre at komme videre, og
det er en lang kamp, men det er en kamp jeg tager og jeg skal nok
komme igennem, selvom det går langsomt.

Min pointe var at fortælle den oprindelige skribent at han ikke er
alene og fortælle at det kan være meget langvarigt. Det ved jeg med
mig selv er behageligt at høre at der findes andre der har været
lignende igennem og snakke med dem, og vel at mærke på en venlig
imødekommende måde.

Ikke at jeg selv ynker og opgiver livet eller noget. Jeg er skam
kommet meget langt siden. Men jeg bliver da lidt småsur over den
respons det gav. Ikke så meget for dig, der var noget konstruktivt men
i en "du dyrker medlidenheden" hvilket er noget af det værste jeg har
hørt. Tværtimod. Jeg har skammet mig længe over depressionen. I min
familie har vi ikke tradition for den slags sygdomme, hvis jeg kan
udtrykke det sådan. Jeg var i hvert fald flov over at jeg pludselig
var så dårligt fungerende som jeg var, og jeg gjorde hvad jeg kunne
for at skjule det det første meget lange tid. Inden jeg måtte ud med
hvad det var der gjorde at jeg fandt på undskyldninger for at undgå at
komme med til familiefester og alt muligt andet.

---

"Anonym" <rns@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:vnicd1dgqesrbdbvktp83fhbkrsm44ta6u@4ax.com...

Hej,

> Men der var andre
> ting i den periode, og jeg var sårbar, og jeg har altid været meget
> følelsesladet og nem at såre.

Jamen, bliv da endelig ved med at være det - det virker jo så godt for dig.
Or not?

> Jeg har skammet mig længe over depressionen.

Det kan du vel bare vælge at lade være med.

mange hilsner

---

Hejsa
Så må jeg da vist hellere lige sparke lidt realitets-sans ind her.

>
>> Jeg har skammet mig længe over depressionen.
>
> Det kan du vel bare vælge at lade være med.

Så så smart ass. Fat det dog. Det er en fucking sygdom. En lidelse en
hæmmende tilstand man ikke bare selv knipser med fingrene og siger. trylle
trylle, sygdom gå væk og så forsvinder den.
Hvis det var så let tror du så ikke alle ville være uden den?
Jeg medgiver dig, at nogle mennesker bør tage et større ansvar for deres liv
end de gør. Men det gælder jo lige så godt syge som raske. Mange stærkt
deprimerede er så langt ude, at de ikke selv kan løse deres problemer og så
skal de have professionel hjælp. Man kan jo selvfølgelig alternativt skyde
dem, men det er jo ikke gængs praksis her hjemme.

Mvh. Brian

---

"Brian Olesen" <ingen-mail-tak@kein-post.dk> skrev i en meddelelse
news:42d98553$0$51700$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

Hej,

> Så må jeg da vist hellere lige sparke lidt realitets-sans ind her.

Baahhh

>>> Jeg har skammet mig længe over depressionen.
>>
>> Det kan du vel bare vælge at lade være med.
>
> Så så smart ass. Fat det dog. Det er en fucking sygdom. En lidelse en
> hæmmende tilstand man ikke bare selv knipser med fingrene og siger. trylle
> trylle, sygdom g væk og så forsvinder den.

Hallooo!!!

Hvis det er en sygdom - så der omtrent lige så meget grund til at skamme sig
over den, som der er til at skamme sig over et brækket ben.

Jeg gentager lige:
Anonym kan sgu' bare vælge at lade være med at skamme sig.

Hvad kan han bruge det til, det der skammeri?

> Hvis det var så let tror du så ikke alle ville være uden den?

At noget er svært, betyder ikke, at det er umuligt - det kræver bare en
større indsats.

Mon ikke det er det værd alligevel?

> Jeg medgiver dig, at nogle mennesker bør tage et større ansvar for deres
> liv end de gør. Men det gælder jo lige så godt syge som raske. Mange
> stærkt deprimerede er så langt ude, at de ikke selv kan løse deres
> problemer og så skal de have professionel hjælp.

Ja, ja, ja - og det har jeg ikke skrevet en skid "imod".

> Man kan jo selvfølgelig alternativt skyde dem, men det er jo ikke gængs
> praksis her hjemme.



mange hilsner

---

Hej

>
> Hvis det er en sygdom - så der omtrent lige så meget grund til at skamme
> sig over den, som der er til at skamme sig over et brækket ben.
>
> Jeg gentager lige:
> Anonym kan sgu' bare vælge at lade være med at skamme sig.


Nu bliver ting jo ikke i sig selv mere rigtige af at blive gentaget.
Men det jeg opunere imod er også din overfladiske tilgang til emnet. Bare
pust på det, så går det nok væk. Den mentalitet holder altså bare ikke
altid.
>
> Hvad kan han bruge det til, det der skammeri?

Mit svar kom også ovenpå en lang række vilde forestillinger, der har været
fremsat i løbet af denne tråd.

>
>> Hvis det var så let tror du så ikke alle ville være uden den?
>
> At noget er svært, betyder ikke, at det er umuligt - det kræver bare en
> større indsats.

Udmærket livsfilosofi i rigtig mange situationer, men noget kan let være
uovervindeligt og dermed ikke løsbart.

>
>> Jeg medgiver dig, at nogle mennesker bør tage et større ansvar for deres
>> liv end de gør. Men det gælder jo lige så godt syge som raske. Mange
>> stærkt deprimerede er så langt ude, at de ikke selv kan løse deres
>> problemer og så skal de have professionel hjælp.
>
> Ja, ja, ja - og det har jeg ikke skrevet en skid "imod".

Næh ikke lige i denne mail, men kig tilbage i tråden, hvis din
korttidshukommelse trænger til en opkvikker.

>
>> Man kan jo selvfølgelig alternativt skyde dem, men det er jo ikke gængs
>> praksis her hjemme.
>
>

Åh ja det havde jeg glemt. Humor er jo kun sjovt, når det er dig selv, der
finder på det -
Og hvem siger det så mest om?

Mvh. Brian

---

Brian Olesen wrote:


> Udmærket livsfilosofi i rigtig mange situationer, men noget kan let være
> uovervindeligt og dermed ikke løsbart.

Og det ved Nusle udmærket, hvis hun tænker sig om. Det kan være en grund
til, at hun ikke har lyst til at blive konfronteret med det.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Brian Olesen" <ingen-mail-tak@kein-post.dk> skrev i en meddelelse
news:42da20c5$0$24073$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

Hej,

> Nu bliver ting jo ikke i sig selv mere rigtige af at blive gentaget.
> Men det jeg opunere imod er også din overfladiske tilgang til emnet.

Hvis det ikke stemmer med dine egne holdninger, må det være overfladisk?

> Bare pust på det, så går det nok væk. Den mentalitet holder altså bare
> ikke altid.

Det er heller ikke det jeg har skrevet.

Men indrømmet, jeg er provokerende *hehe*, så det er sikkert derfor du føler
behov for at opdigte et udsagn og tillægge mig det, så du kan argumentere
imod det (som egentlig er dit eget udsagn).

> Mit svar kom også ovenpå en lang række vilde forestillinger, der har været
> fremsat i løbet af denne tråd.

Eksempler (Msg-id's)?

> Udmærket livsfilosofi i rigtig mange situationer, men noget kan let være
> uovervindeligt og dermed ikke løsbart.

Hvad er uovervindeligt (i det vi her taler om)?

At tro på at der ikke er en løsning på tingene, skal såmænd nok hjælpe én
til at finde løsningen - NOT!

> Næh ikke lige i denne mail, men kig tilbage i tråden, hvis din
> korttidshukommelse trænger til en opkvikker.

Det er jo dig påstår dette, så hit med et msg-id eller to.

>>> Man kan jo selvfølgelig alternativt skyde dem, men det er jo ikke gængs
>>> praksis her hjemme.
>>
>>
>
> Åh ja det havde jeg glemt. Humor er jo kun sjovt, når det er dig selv, der
> finder på det -
> Og hvem siger det så mest om?

Og hvis jeg ikke fandt det sjovt - hvorfor lavede jeg så en smiley?

Hmmm... strange, huh...

mange hilsner

---

Hej

>> Nu bliver ting jo ikke i sig selv mere rigtige af at blive gentaget.
>> Men det jeg opunere imod er også din overfladiske tilgang til emnet.
>
> Hvis det ikke stemmer med dine egne holdninger, må det være overfladisk?

Nej. Dette her har intet med mine holdninger at gøre. Blot at du fremføre
nogle ting dybt usagligt og uden at underbygge det på en utrolig nedlagende
og ja overfladisk måde.

>
>> Bare pust på det, så går det nok væk. Den mentalitet holder altså bare
>> ikke altid.
>
> Det er heller ikke det jeg har skrevet.
>
> Men indrømmet, jeg er provokerende *hehe*, så det er sikkert derfor du
> føler behov for at opdigte et udsagn og tillægge mig det, så du kan
> argumentere imod det (som egentlig er dit eget udsagn).

Slet ikke. Det hjælper ikke med dårlig retorik, når det du skriver kan læses
om igen. Du brugte ganske vidst nogle lidt andre ord, men meningen var
bestemt til at få øje på.


>
>> Mit svar kom også ovenpå en lang række vilde forestillinger, der har
>> været fremsat i løbet af denne tråd.
>
> Eksempler (Msg-id's)?

Nej da, hvorfor det. Jeg gør dig da gerne den tjeneeste at recitere dine
vilde påstande.

Du skrev:
Jeg fristes til at sige:
"Get over it, grown up - tag jer sammen, tag en tudekiks".

>
>> Udmærket livsfilosofi i rigtig mange situationer, men noget kan let være
>> uovervindeligt og dermed ikke løsbart.
>
> Hvad er uovervindeligt (i det vi her taler om)?

At hans psyke åbenbart har været kortsluttet og sendt ham ud i en flere årig
depression, som han så altså ikke bare kunne puste på og trylle trylle, så
var den væk.


>
> At tro på at der ikke er en løsning på tingene, skal såmænd nok hjælpe én
> til at finde løsningen - NOT!

Selvfølgelig er sortsyn, da ikke vejen frem. Det kan vi kun være enige om.
Men følelser kan altså stikke så dybt, at man får ar på sjælen af det. Det
er jo ikke alle, der som du kan leve med en brug og smid væk mentalitet af
partnere. Ikke alle er så overfladiske i deres relation til andre mennesker.


>
>> Næh ikke lige i denne mail, men kig tilbage i tråden, hvis din
>> korttidshukommelse trænger til en opkvikker.
>
> Det er jo dig påstår dette, så hit med et msg-id eller to.

Se ovenfor og i den anden tråd der køre om næsten samme emne.

>
>>>> Man kan jo selvfølgelig alternativt skyde dem, men det er jo ikke gængs
>>>> praksis her hjemme.
>>>
>>>
>>
>> Åh ja det havde jeg glemt. Humor er jo kun sjovt, når det er dig selv,
>> der finder på det -
>> Og hvem siger det så mest om?
>
> Og hvis jeg ikke fandt det sjovt - hvorfor lavede jeg så en smiley?
>
> Hmmm... strange, huh...

Ja lidt, for hvad er det betyder?

Mvh. Brian

---

"Brian Olesen" <ingen-mail-tak@kein-post.dk> skrev i en meddelelse
news:42da314a$0$50038$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

Hej,

> Nej. Dette her har intet med mine holdninger at gøre.

Du har ellers valgt at fremføre dem.

> Blot at du fremføre nogle ting dybt usagligt og uden at underbygge det på
> en utrolig nedlagende og ja overfladisk måde.

Det er så din holdning

Mon ikke det så også har noget med dine holdninger at gøre?

> Nej da, hvorfor det. Jeg gør dig da gerne den tjeneeste at recitere dine
> vilde påstande.
>
> Du skrev:
> Jeg fristes til at sige:
> "Get over it, grown up - tag jer sammen, tag en tudekiks".

Og det er vilde påstande. Hvad har jeg påstået i det citerede?

>> Hvad er uovervindeligt (i det vi her taler om)?
>
> At hans psyke åbenbart har været kortsluttet og sendt ham ud i en flere
> årig depression,

Og det skulle være uovervindeligt?

Det er der mange der prøver, og de kommer over det - nogle hurtigere end
andre - jeg har altså svært ved at se det uovervindelige i det.

> som han så altså ikke bare kunne puste på og trylle trylle, så var den
> væk.

Jeg har skrevet:

"Havde du regnet med at vågne en morgen og så var alting ligesom sket af sig
selv? At alt pludselig på mirakuløs vis ville have ordnet sig og himlen i
dit univers ville igen være skyfri - helt uden du selv behøvede gøre det
"beskidte arbejde" og hive røven op over vandskorpen?"

og

"Processen er lang for alle "

- hvor i det finder du "Trylle, trylle og så er det væk"?

At sige til sig selv, at man skal have andres hjælp til at bygge et eget
fundament, at de skal drage omsorg for en og elske en - og at deri ligger
ens eksistensberettigelse - det er nu engang i mine øjne for dumt.

Det er handlingslammende, for man har sat sig selv uden for indflydelse og
frataget sig selv ansvaret - for sig selv.

Hvis man derimod siger noget i stil med, at man må bygge sit eget fundament,
at man må drage omsorg for sig selv og elske sig selv - og ens
eksistensberettigelse ligger i at man nu engang er til - så har man taget
ansvaret, og dermed givet sig selv mulighederne der skal til for at gøre det
(der skal gøres for at få det bedre).

Nej, det er ikke en trylleformular, og det er ikke nødvendigvis nemt
og/eller smertefrit eller gjort på en uge.

Det er måske mere som jeg også har skrevet i denne tråd:
"Det er ikke sjovt, det er surt/hårdt/for meget/ulideligt/alt for trist og
uoverskueligt, det er en hel masse "jeg gider/orker egentlig ikke [...]"

> Selvfølgelig er sortsyn, da ikke vejen frem. Det kan vi kun være enige om.

Ahhhh!

> Men følelser kan altså stikke så dybt, at man får ar på sjælen af det.

Har du nogensinde lagt mærke til, at hvis du piller i dine sår (særligt med
beskidte fingre, som min yngste søn kan finde på), at så tager det længere
tid for såret at hele og arret bliver grimmere?

Har du tænkt over, at hvis man prøver at give sår optimale muligheder for at
hele, så hele de hurtigere og arrene bliver pænere?

Er det muligt, at der er bedre måder at tackle ulykkelig kærlighed eller
andre knubs på, end at gå i frø i 5 år eller et halvt liv?

Er det muligt, at selv om man ikke synes om udmeldingerne om at "tage sig
sammen" - så kan det tænkes at rumme bedre muligheder?

Er det muligt?

> Det er jo ikke alle, der som du kan leve med en brug og smid væk
> mentalitet af partnere. Ikke alle er så overfladiske i deres relation til
> andre mennesker.

Og det har relevans fordi?

Jeg har såmænd nok mere dybde og indhold i mine relationer til andre
mennesker, end du evner at forestille dig.

> Se ovenfor og i den anden tråd der køre om næsten samme emne.

Mig bekendt skriver jeg pt. kun i denne tråd.

> Ja lidt, for hvad er det betyder?

Ahhh.

Well, thats for me to know then, and for you to find out.

mange hilsner

---

"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:42da3bf6$0$85744$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Brian Olesen" <ingen-mail-tak@kein-post.dk> skrev i en meddelelse
> news:42da314a$0$50038$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Hej,
>
>> Nej. Dette her har intet med mine holdninger at gøre.
>
> Du har ellers valgt at fremføre dem.

Arh nu har jeg luret din barnlige teknik af. Stil spørgsmål til de andre
brækker sig... lol
Any way du får så lige lidt af samme medicin.
Hvad har jeg fremført?

>
>> Blot at du fremføre nogle ting dybt usagligt og uden at underbygge det på
>> en utrolig nedlagende og ja overfladisk måde.
>
> Det er så din holdning

Næh det har intet med holdning at gøre. Det er fakta.

>
> Mon ikke det så også har noget med dine holdninger at gøre?
>
Øh hvad?

>> Nej da, hvorfor det. Jeg gør dig da gerne den tjeneeste at recitere dine
>> vilde påstande.
>>
>> Du skrev:
>> Jeg fristes til at sige:
>> "Get over it, grown up - tag jer sammen, tag en tudekiks".
>
> Og det er vilde påstande. Hvad har jeg påstået i det citerede?


Du påstår fejlagtigt, at for en syg person er det muligt at gøre som du
foreslår. Manden var / er klinisk deprimeret og derfor ikke i stand til at
reagere normalt og rationelt. Det er lige præcis der filmen knækker for dig.
Du forstå nu?

>
>>> Hvad er uovervindeligt (i det vi her taler om)?

Læs ovenstående og gør mig, dig selv og alle andre den tjeneste lige at læse
det 2 gange plc!

>>
>> At hans psyke åbenbart har været kortsluttet og sendt ham ud i en flere
>> årig depression,
>
> Og det skulle være uovervindeligt?

Jepsen

>
> Det er der mange der prøver, og de kommer over det - nogle hurtigere end
> andre - jeg har altså svært ved at se det uovervindelige i det.

Jamen iorden du ikke er i stand til at sætte dig ind i mandens situation.
Det er da flot, at du indrømmer det.

>
>> som han så altså ikke bare kunne puste på og trylle trylle, så var den
>> væk.
>
> Jeg har skrevet:
>
> "Havde du regnet med at vågne en morgen og så var alting ligesom sket af
> sig
> selv? At alt pludselig på mirakuløs vis ville have ordnet sig og himlen i
> dit univers ville igen være skyfri - helt uden du selv behøvede gøre det
> "beskidte arbejde" og hive røven op over vandskorpen?"
>
> og
>
> "Processen er lang for alle "
>
> - hvor i det finder du "Trylle, trylle og så er det væk"?

Hvad er det du ikke forstår?
Jeg citerede noget andet og det var det jeg forholdte mig til. Har du flere
forskellige holdninger til dette spørgsmål?

>
> At sige til sig selv, at man skal have andres hjælp til at bygge et eget
> fundament, at de skal drage omsorg for en og elske en - og at deri ligger
> ens eksistensberettigelse - det er nu engang i mine øjne for dumt.

Alle har et større eller mindre behov for kærlighed fra andre, for accept og
annerkendelse. Hvis disse behov gang på gang udsættes for hårde anslag i
form af hån og afvisning vil langt størstedelen af normale mennesker gå
psykisk ned, eller i hvert fald blive bitre gamle sutsko. Tingene er ikke så
simple og enkle som du prøver at få dem til at se ud.

>
> Det er handlingslammende, for man har sat sig selv uden for indflydelse og
> frataget sig selv ansvaret - for sig selv.
>
> Hvis man derimod siger noget i stil med, at man må bygge sit eget
> fundament, at man må drage omsorg for sig selv og elske sig selv - og ens
> eksistensberettigelse ligger i at man nu engang er til - så har man taget
> ansvaret, og dermed givet sig selv mulighederne der skal til for at gøre
> det (der skal gøres for at få det bedre).

Og ved du hvad? Alt dette er vi slet slet ikke uenige i så længe vi har med
normale sunde og raske personer at gøre. Men når en dyb depression har sat
ind, så sætter f.eks. evnen til overhovedet at tænke tanken, at man kan
elske sig selv helt ud af kraft. Så kan man godt pakke de der frælste
pædagogfraser ned i madkassen igen og gribe til andre metoder inden man er
der, hvor dine ellers gode forslag kan gøre gavn.

>
>> Men følelser kan altså stikke så dybt, at man får ar på sjælen af det.
>
> Har du nogensinde lagt mærke til, at hvis du piller i dine sår (særligt
> med beskidte fingre, som min yngste søn kan finde på), at så tager det
> længere tid for såret at hele og arret bliver grimmere?

Flot billede.

>
> Har du tænkt over, at hvis man prøver at give sår optimale muligheder for
> at hele, så hele de hurtigere og arrene bliver pænere?

Har du tænkt på, at hvis et ben bliver hukket af, så er der et sår du vil
forbløde af og så skal der en professionel læge til at lave det ellers dør
du?
Har du tænkt på, at hvis du får en sygdom, så er det en rigtig fornuftig idé
at søge læge inden sygdommen forværres?

>
> Er det muligt, at der er bedre måder at tackle ulykkelig kærlighed eller
> andre knubs på, end at gå i frø i 5 år eller et halvt liv?

Det er både en god idé, hvis du er sund og rask og i en overskudssituation,
hvor du kan gøre det naturligvis det eneste rigtige. Lige for en ordensskyld
ta'r vi den lige en gang mere for prins Knud. Manden var syg. S Y G! Altså
ikke rask. Du udtaler dig tydeligvis om noget du ikke har forstand på. Fint
nok med mig. Bare synd, at du er så stivnakket og fastgroet i egne fordomme,
at du ikke kan overskue, at der findes en anden virkelighed end din. Om så
10 yderligere indlæg kom på banen tror jeg ikke du formår at indse, at
jorden altså ikke er flad.


>
> Er det muligt, at selv om man ikke synes om udmeldingerne om at "tage sig
> sammen" - så kan det tænkes at rumme bedre muligheder?

Helt sikkert for nogle mennesker.

>
> Er det muligt?

Det tror jeg så afgjort ofte det er.
>
>> Det er jo ikke alle, der som du kan leve med en brug og smid væk
>> mentalitet af partnere. Ikke alle er så overfladiske i deres relation til
>> andre mennesker.
>
> Og det har relevans fordi?

Fordi det åbenbart er symptomatisk for dig, at det man ikke kan forstå kan
man åbenbart lukke øjnene for og løbe fra. Derfor er det ikke så sært, at du
også reagerer sådan som du gør i denne situation.

>
> Jeg har såmænd nok mere dybde og indhold i mine relationer til andre
> mennesker, end du evner at forestille dig.
>

Unægteligt. lol I hvert fald hvis man skal tage det du skriver her i gruppen
for pålydende.
>
>> Ja lidt, for hvad er det betyder?
>
> Ahhh.
>
> Well, thats for me to know then, and for you to find out.
>

Jeg ved godt hvad det betyder gør du?

Mvh. Brian, som også kan nogle barnlige ordtricks.

---

"Brian Olesen" <ingen-mail-tak@kein-post.dk> skrev i en meddelelse
news:42da4600$0$22922$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

Hej,

> Hvad har jeg fremført?

Dine holdninger.

>>> Blot at du fremføre nogle ting dybt usagligt og uden at underbygge det
>>> på en utrolig nedlagende og ja overfladisk måde.
>>
>> Det er så din holdning
>
> Næh det har intet med holdning at gøre. Det er fakta.

Jeg kommer altså i tvivl om, hvorvidt du kender ordenes betydning.

>>> Du skrev:
>>> Jeg fristes til at sige:
>>> "Get over it, grown up - tag jer sammen, tag en tudekiks".
>>
>> Og det er vilde påstande. Hvad har jeg påstået i det citerede?
>
>
> Du påstår fejlagtigt, at for en syg person er det muligt at gøre som du
> foreslår.

Nej, det påstår jeg ikke.

Er du helt sikker på, at du kender ordenes betydning?

Ovenstående fra min side er et udsagn, ikke en påstand.

Og jeg skriver intet om at det skulle være muligt for en syg person at gøre
som jeg foreslår.

Du må nok erkende din subjektivitet (som vi alle har), og at det altså har
noget med dine egne holdninger at gøre.

> Manden var / er klinisk deprimeret og derfor ikke i stand til at reagere
> normalt og rationelt. Det er lige præcis der filmen knækker for dig.
> Du forstå nu?

Nej, hverken din brug af dårlig dansk - eller dine øvrige udgydelser

>>>> Hvad er uovervindeligt (i det vi her taler om)?
>
> Læs ovenstående og gør mig, dig selv og alle andre den tjeneste lige at
> læse det 2 gange plc!
>
>>>
>>> At hans psyke åbenbart har været kortsluttet og sendt ham ud i en flere
>>> årig depression,
>>
>> Og det skulle være uovervindeligt?
>
> Jepsen

Hmmm... du påstår, at det er uovervindeligt, men Anonym skriver selv, at han
nu mere eller mindre er "ude på den anden side".

Ergo har han overvundet det.

Ergo er det, heller ikke for ham, uovervindeligt.

>> Det er der mange der prøver, og de kommer over det - nogle hurtigere end
>> andre - jeg har altså svært ved at se det uovervindelige i det.
>
> Jamen iorden du ikke er i stand til at sætte dig ind i mandens situation.
> Det er da flot, at du indrømmer det.

Nu handlede det om, om det var uovervindeligt eller ej.

Jeg kan ikke stadig ikke se det uovervindelige i ulykkelig kærlighed,
depressioner eller andet.

Men du har måske andre argumenter?

>> Jeg har skrevet:
>>
>> "Havde du regnet med at vågne en morgen og så var alting ligesom sket af
>> sig
>> selv? At alt pludselig på mirakuløs vis ville have ordnet sig og himlen i
>> dit univers ville igen være skyfri - helt uden du selv behøvede gøre det
>> "beskidte arbejde" og hive røven op over vandskorpen?"
>>
>> og
>>
>> "Processen er lang for alle "
>>
>> - hvor i det finder du "Trylle, trylle og så er det væk"?
>
> Hvad er det du ikke forstår?
> Jeg citerede noget andet og det var det jeg forholdte mig til. Har du
> flere forskellige holdninger til dette spørgsmål?

Ja, du citerede:
>>> Jeg fristes til at sige:
>>> "Get over it, grown up - tag jer sammen, tag en tudekiks"

Så jeg spørger lige igen:
Hvor i det har jeg skrevet, det du påstår jeg har skrevet, nemlig:
"Trylle, trylle og så er det væk".

Kan det tænkes, at du læser noget helt andet ind i det skrevne, end det der
står?

>> At sige til sig selv, at man skal have andres hjælp til at bygge et eget
>> fundament, at de skal drage omsorg for en og elske en - og at deri ligger
>> ens eksistensberettigelse - det er nu engang i mine øjne for dumt.
>
> Alle har et større eller mindre behov for kærlighed fra andre, for accept
> og annerkendelse.

Ja, men det er sandelig lang vej fra at have behov for kærlighed og accept
og anerkendelse - til at lægge sin eksistensberettigelse i at andre skal
elske en, drage omsorg for en og bygge ens fundament for en.

> Hvis disse behov gang på gang udsættes for hårde anslag i form af hån og
> afvisning vil langt størstedelen af normale mennesker gå psykisk ned,
> eller i hvert fald blive bitre gamle sutsko. Tingene er ikke så simple og
> enkle som du prøver at få dem til at se ud.

Kan det så ikke undre dig, at langt størstedelen af normale mennesker ikke
går psykisk ned?

Ser du, alle mennesker oplever disse "hårde anslag" - det forholder sig nu
engang ikke sådan, at nogle få har patent på "livets bumpede landevej".

Hvis man har afprøvet en metode, og den har vist sig at være elendig (og det
er nok ikke verdens bedste metode, hvis det tager 5 år eller et halvt liv at
komme sig over en ulykkelig forelskelse) - så synes jeg, at det giver god
mening at se sig lidt omkring. Der er nok nogle omkring i verden der har
klaret det på en anden måde - hvori ligger forskellen, og kan man evt. lære
noget selv.

Hvad i himlens navn skal Anonym dog gøre, hvis han finder en kæreste, bliver
gift, får 2,5 barn og så bliver det ene barn kørt ned som 9 årig - skal han
melde sig ud af livet? Svigte sit andet barn - fordi han forbeholder sig
retten til at mene og leve efter, at det så i hvert fald må være
"uovervindeligt"? Hænge sig selv - så hans andet barn og hustru ikke bare
mister en søkende/barn, men også en far/mand?

Helt ærligt!!!

Nogle af os har lært, at selv når vi ikke ved, hvor vi går hen, selvom vi
ikke kan overskue imorgen og da slet ikke næste uge - så virker det nu
engang bedre stadig at rejse sig fra sengen, sætte den ene fod foran den
anden og gøre den smule man kan gøre, så godt man nu kan den dag.

Og hvad er det man gør, når man sætter den ene fod foran den anden - man
tager sig sammen - og man træffer det valg at tage sig sammen et ukendt
antal gange hver eneste dag (når man ellers har det sådan - hvilket man
selvfølgelig ikke har altid).

Man skal ikke foragte andres metoder, når ens egen så tydeligt ikke virker


Igen - medmindre målet egentlig er:
"- det kan jo være så pokkers vanedannende med det der medlidenhed
man håber på at høste på den konto."

> Og ved du hvad? Alt dette er vi slet slet ikke uenige i så længe vi har
> med normale sunde og raske personer at gøre. Men når en dyb depression har
> sat ind, så sætter f.eks. evnen til overhovedet at tænke tanken, at man
> kan elske sig selv helt ud af kraft. Så kan man godt pakke de der frælste
> pædagogfraser ned i madkassen igen og gribe til andre metoder inden man er
> der, hvor dine ellers gode forslag kan gøre gavn.

Hør nu her, jeg ved godt hvordan en depression føles, også en dyb en.

Okay!

Så er det fastslået

Man kan jo sagtens sætte sig i en stol og gå i frø i uger, måneder, år - men
du får mig ikke til at tro på, at det er en god metode til at komme videre,
at man bliver siddende og vil have andres hjælp på den ene eller anden måde.

Rejser man sig derimod og begynder at gøre ting igen - ligegyldigt i hvor
lille et omfang - så er man på vej mod bedre tider.

Det handler dybest set om at tage sig sammen, selv når man ikke har lyst
eller føler man ikke kan - man gør det bare alligevel. Man tænker, jeg kan
ikke overskue at rydde op, men jeg kan vaske gryden af. Jeg kan ikke
overskue at handle ind, men jeg kan købe 2 liter mælk i kiosken. Jeg kan
ikke overskue at gøre rent, men jeg kan tørre bordet af. Jeg kan ikke
overskue en arbejdsuge, men jeg kan tage derind idag og være der en time.
Jeg kan ikke overskue at gå en tur i parken, men jeg kan gå ned af trappen
og op igen.

Man tager sig sammen. Det er faktisk i virkeligheden så rørende simpelt.

Det bedste ved det er, at selv læger tilkendegiver at fysisk aktivitet har
umådeligt meget med psyken at gøre. At de kemiske balancer i hjernen ændres
ved fysisk aktivitet og f.eks. lys. Så jeg ved, at det ikke bare er taget ud
af den blå luft.

Så det er muligt at gå en tur i dagslyset og opnå forbedringer som enten
ligner eller er bedre end piller - når det handler om depressioner. Når man
nu engang ved det, så er man godt "klædt på" til at gøre noget ved sagerne
selv, skulle jeg mene.

Men det kræver at man tager et ansvar for sig selv og gør noget man ikke har
den ringeste lyst til - nemlig tage sig sammen.

> Har du tænkt på, at hvis et ben bliver hukket af, så er der et sår du vil
> forbløde af og så skal der en professionel læge til at lave det ellers dør
> du?
> Har du tænkt på, at hvis du får en sygdom, så er det en rigtig fornuftig
> idé at søge læge inden sygdommen forværres?

Det er jeg sådan set helt klar over - har jeg skrevet noget andet, eller
kunne det ske, at du er i affekt over det jeg skriver, og derfor tillægger
mig udsagn jeg ikke er kommet med.

> Det er både en god idé, hvis du er sund og rask og i en
> overskudssituation,

Hvis man er i en overskudssituation, er der ikke rigtigt behov for at "tage
sig sammen" - så kører det ligesom af sig selv.

> Manden var syg. S Y G! Altså ikke rask.

Hvis jeg er syg, så gør jeg også noget ved det - gør du ikke?

F.eks. ordner jeg toilettet, selvom jeg er vildt dårlig og lige har både
kastet op og haft diarré - og jeg vasker hænderne grundigt, selvom jeg får
endnu mere kvalme af at stå op - fordi jeg ved, at hygienje er alfa og omega
i enhver helbredelse.

Så ja, hvis/når man er syg - burde man tage sig sammen og gøre noget for at
få det bedre - SELV!

Det betyder ikke, at man ikke kan og i nogle tilfælde bør bede om hjælp -
det kan være en fin måde at komme hurtigere videre på - men så skal der være
tale om _hjælp_, ikke om at andre skal tage sig af en og give en
eksistensberettigelse. Der er en verden til forskel på at tage imod hjælp,
og så på ikke at tage ansvaret selv, men ville have andre til det.

Forstår du det nu?

> Du udtaler dig tydeligvis om noget du ikke har forstand på.

Det ved du ikke et rørende suk om.

> Fordi det åbenbart er symptomatisk for dig, at det man ikke kan forstå kan
> man åbenbart lukke øjnene for og løbe fra. Derfor er det ikke så sært, at
> du også reagerer sådan som du gør i denne situation.

Så du påstår, at jeg lukker øjnene og løber?

Hmmm...

> Unægteligt. lol I hvert fald hvis man skal tage det du skriver her i
> gruppen for pålydende.

Nu er din opfattelse af hvad "pålydende" er, nok ikke identisk med alle
andres opfattelse, og ikke identisk med min.

>>> Ja lidt, for hvad er det betyder?
>>
>> Ahhh.
>>
>> Well, thats for me to know then, and for you to find out.
>>
>
> Jeg ved godt hvad det betyder gør du?

Hvorfor spørger du om noget, som du godt ved?

Mærkeligt.

mange hilsner

---

Hej igen

>>
>> Næh det har intet med holdning at gøre. Det er fakta.
>
> Jeg kommer altså i tvivl om, hvorvidt du kender ordenes betydning.

Omkring dette her med holdning er jeg nu på sikker grund, men glæd dig. Du
får ret lige om lidt.

>
>>>> Du skrev:
>>>> Jeg fristes til at sige:
>>>> "Get over it, grown up - tag jer sammen, tag en tudekiks".
>>>
>>> Og det er vilde påstande. Hvad har jeg påstået i det citerede?
>>
>>
>> Du påstår fejlagtigt, at for en syg person er det muligt at gøre som du
>> foreslår.
>
> Nej, det påstår jeg ikke.
>
> Er du helt sikker på, at du kender ordenes betydning?

Fuldstændig sikker. Men nu citerer du jo i det skrevne, som fanden ville
have citeret fra bibelen.
Du husker nemlig klart og tydeligt, at der i starten af denne tråd blev
skrevet:
"Personligt blev jeg ramt af en dyb depression, som jeg her 5 år efter
stadig lider en del under."

Så jo dit pis med bare at komme over det holder ikke.


>
> Ovenstående fra min side er et udsagn, ikke en påstand.

Det bliver nu let til en påstand når man ser på det i hele konteksten, men
du har da ret i, at disse ord, når de står alene blot er en opfordring.

>
> Og jeg skriver intet om at det skulle være muligt for en syg person at
> gøre som jeg foreslår.

Men du ved, at personen er det? Hvis du kender fakta hvorfor så rådgive som
om personen var en helt anden?

>
> Du må nok erkende din subjektivitet (som vi alle har), og at det altså har
> noget med dine egne holdninger at gøre.

Fandeme ikke uden kamp. lol

>
>> Manden var / er klinisk deprimeret og derfor ikke i stand til at reagere
>> normalt og rationelt. Det er lige præcis der filmen knækker for dig.
>> Du forstå nu?
>
> Nej, hverken din brug af dårlig dansk - eller dine øvrige udgydelser

NÅ ja så kan jeg nok ikke hjælpe dig.

>
>>>>> Hvad er uovervindeligt (i det vi her taler om)?
>>
>> Læs ovenstående og gør mig, dig selv og alle andre den tjeneste lige at
>> læse det 2 gange plc!
>>
>>>>
>>>> At hans psyke åbenbart har været kortsluttet og sendt ham ud i en flere
>>>> årig depression,
>>>
>>> Og det skulle være uovervindeligt?
>>
>> Jepsen
>
> Hmmm... du påstår, at det er uovervindeligt, men Anonym skriver selv, at
> han nu mere eller mindre er "ude på den anden side".
>
> Ergo har han overvundet det.

Hvor skriver han det?
Her måske?

Personligt blev jeg ramt af en dyb depression, som jeg her 5 år efter
stadig lider en del under.


>
> Ergo er det, heller ikke for ham, uovervindeligt.
>
>>> Det er der mange der prøver, og de kommer over det - nogle hurtigere end
>>> andre - jeg har altså svært ved at se det uovervindelige i det.
>>
>> Jamen iorden du ikke er i stand til at sætte dig ind i mandens situation.
>> Det er da flot, at du indrømmer det.
>
> Nu handlede det om, om det var uovervindeligt eller ej.

Lol nå handler det nu pludselig om det? Før handlede det ellers om noget
andet, men du mener altså, at du er i stand til at stille væsentlig bedre
diagnoser end lægerne? Ja hvorfor ikke?

>
> Jeg kan ikke stadig ikke se det uovervindelige i ulykkelig kærlighed,
> depressioner eller andet.

Nu er der altså en verden til forskel på ulykkelig kærlighed i sig selv og
så på en klinisk diagnostiseret depression.

>
> Men du har måske andre argumenter?
>
>>> Jeg har skrevet:
>>>
>>> "Havde du regnet med at vågne en morgen og så var alting ligesom sket af
>>> sig
>>> selv? At alt pludselig på mirakuløs vis ville have ordnet sig og himlen
>>> i
>>> dit univers ville igen være skyfri - helt uden du selv behøvede gøre det
>>> "beskidte arbejde" og hive røven op over vandskorpen?"
>>>
>>> og
>>>
>>> "Processen er lang for alle "
>>>
>>> - hvor i det finder du "Trylle, trylle og så er det væk"?
>>
>> Hvad er det du ikke forstår?
>> Jeg citerede noget andet og det var det jeg forholdte mig til. Har du
>> flere forskellige holdninger til dette spørgsmål?
>
> Ja, du citerede:
>>>> Jeg fristes til at sige:
>>>> "Get over it, grown up - tag jer sammen, tag en tudekiks"
>
> Så jeg spørger lige igen:
> Hvor i det har jeg skrevet, det du påstår jeg har skrevet, nemlig:
> "Trylle, trylle og så er det væk".

Fordi du får det til at se ud som om det er en let sag og giver folk et helt
vildt råd, der i denne situation er helt ude i hampen.
Svarer lidt til at sige til manden i kørestolen. Rejs dig op, eller jeg
stikker dig en på snotten. lol
Næste gang jeg møder en med halsbetændelse vil jeg forlange at han snakker
ordentligt ellers får han et par flade. lol
Du ved, at manden er syg det kan du ikke nægte. Hvis du også erkender, at
denne sygdom fører til, at manden ikke kan slukke sine følelser og bare tage
en tudekiks som du siger, så er vi nået et pænt stykke hen ad vejen mod et
mere realistisk grundlag at snakke sammen ud fra.
Som sagt nytter det ikke at komme med de samme anvisninger til en syg, som
du roligt kan give en rask person og dette ganske enkelt fordi han / hun
ikke er klar til at agere konstruktivt på denne respons.

>
> Kan det tænkes, at du læser noget helt andet ind i det skrevne, end det
> der står?

Nej jeg tillader mig at formode, at du læser og forholder dig til det de
andre i tråden skriver, men det er åbenbart at forlange for meget af dig?


>
>>> At sige til sig selv, at man skal have andres hjælp til at bygge et eget
>>> fundament, at de skal drage omsorg for en og elske en - og at deri
>>> ligger ens eksistensberettigelse - det er nu engang i mine øjne for
>>> dumt.
>>
>> Alle har et større eller mindre behov for kærlighed fra andre, for accept
>> og annerkendelse.
>
> Ja, men det er sandelig lang vej fra at have behov for kærlighed og accept
> og anerkendelse - til at lægge sin eksistensberettigelse i at andre skal
> elske en, drage omsorg for en og bygge ens fundament for en.
>
>> Hvis disse behov gang på gang udsættes for hårde anslag i form af hån og
>> afvisning vil langt størstedelen af normale mennesker gå psykisk ned,
>> eller i hvert fald blive bitre gamle sutsko. Tingene er ikke så simple og
>> enkle som du prøver at få dem til at se ud.
>
> Kan det så ikke undre dig, at langt størstedelen af normale mennesker ikke
> går psykisk ned?

Næh overhovedet ikke. Der er i Danmark permanent ca. 4 - 5 % af
befolkningen, som lider af en depression. Disse mennesker, som jeg dog vil
kalde syge og ikke unormale, eller andet reagerer ikke på samme måde som
raske. De raske har psykisk overskud til at flytte på de brikker, der danner
deres personlige puslespil hen på nogle pladser, hvor de gavner hinanden
mest muligt og danner en helhed. Det kan de psykisk syge ikke. Den raske er
i besiddelse af de ekstra ressourcer det kræver at løse den slags knuder
uden det ødelægger dem ad. Men tro mig. Alle har en grænse for, hvad de kan
klare. Selv stærke mennesker kan terroriseres så meget, at de knækker som
tændstikker.

>
> Ser du, alle mennesker oplever disse "hårde anslag" - det forholder sig nu
> engang ikke sådan, at nogle få har patent på "livets bumpede landevej".

Helt enig. Vi andre vil fandeme også have vore problemer at slås med.

>
> Hvis man har afprøvet en metode, og den har vist sig at være elendig (og
> det er nok ikke verdens bedste metode, hvis det tager 5 år eller et halvt
> liv at komme sig over en ulykkelig forelskelse) - så synes jeg, at det
> giver god mening at se sig lidt omkring. Der er nok nogle omkring i verden
> der har klaret det på en anden måde - hvori ligger forskellen, og kan man
> evt. lære noget selv.

Jojo bestemt. Vi er meget enige så længe vi taler om sunde og raske
mennesker. Men vi taler ikke samme sprog hvis du pludselig stiller samme
krav til deprimerede. Der findes også mange disilosionerede mennesker, som
forsøger at drukne deres sorger i flasken. Der findes mennesker, som på en
eller anden måde bare ikke gider prøve at finde lykken, men som hellere vil
gå og surmule og føle at verden er imod dem. De er da heller ikke lette at
hjælpe, for de vil ikke. Så når talen falder på normalt fungerende
mennesker, som bare gemmer sig og skjuler eller fortrænger deres behov og
vælger en ensom tilværelse, så kan de da vinde meget ved at følge dine
generelle anvisninger.


>
> Hvad i himlens navn skal Anonym dog gøre, hvis han finder en kæreste,
> bliver gift, får 2,5 barn og så bliver det ene barn kørt ned som 9 årig -
> skal han melde sig ud af livet? Svigte sit andet barn - fordi han
> forbeholder sig retten til at mene og leve efter, at det så i hvert fald
> må være "uovervindeligt"? Hænge sig selv - så hans andet barn og hustru
> ikke bare mister en søkende/barn, men også en far/mand?

Bare rolig. Det klarer hun nok selv. lol
Nej selvfølgelig skal han ikke det, men hvis han har en skrøbelig psyke, så
vil sorgen da give ham en ordentlig en på kassen. Ingen tvivl om det. Han
bør så kende sig selv så godt, at hvis han mærker de klassiske tegn på
depressionen, så er det med i en fart at søge læge, eller psykiater.

>
> Helt ærligt!!!
>
> Nogle af os har lært, at selv når vi ikke ved, hvor vi går hen, selvom vi
> ikke kan overskue imorgen og da slet ikke næste uge - så virker det nu
> engang bedre stadig at rejse sig fra sengen, sætte den ene fod foran den
> anden og gøre den smule man kan gøre, så godt man nu kan den dag.

Ja det lyder da ret meget som den måde jeg selv lever på.
Hvad vil du sige med det?

>
> Og hvad er det man gør, når man sætter den ene fod foran den anden - man
> tager sig sammen - og man træffer det valg at tage sig sammen et ukendt
> antal gange hver eneste dag (når man ellers har det sådan - hvilket man
> selvfølgelig ikke har altid).

Hvor er det dejligt at høre, at du også er sund og rask. Når du bliver lidt
ældre, så vil du sikkert også blive i stand til at give plads til dem, som
ikke helt har det lisom dig.

>
> Man skal ikke foragte andres metoder, når ens egen så tydeligt ikke virker
>

Man har selv et ansvar for sit liv, uanset om man er ung, gammel, syg, eller
rask, men når man er hårdt ramt af sygdom, så kan man desværre ikke selv
altid træffe de optimale valg lige som bilen heller ikke køre helvedes godt
uden olie på motoren.

>
> Igen - medmindre målet egentlig er:
> "- det kan jo være så pokkers vanedannende med det der medlidenhed
> man håber på at høste på den konto."

Lol vi er jo ikke kvinder alle sammen. *ggg*

>
>> Og ved du hvad? Alt dette er vi slet slet ikke uenige i så længe vi har
>> med normale sunde og raske personer at gøre. Men når en dyb depression
>> har sat ind, så sætter f.eks. evnen til overhovedet at tænke tanken, at
>> man kan elske sig selv helt ud af kraft. Så kan man godt pakke de der
>> frælste pædagogfraser ned i madkassen igen og gribe til andre metoder
>> inden man er der, hvor dine ellers gode forslag kan gøre gavn.
>
> Hør nu her, jeg ved godt hvordan en depression føles, også en dyb en.

Det er jeg ret sikker på at du ikke gør.

>
> Okay!

Nej fandeme ikke ok.

>
> Så er det fastslået

Næh det er påstået.

>
> Man kan jo sagtens sætte sig i en stol og gå i frø i uger, måneder, år -
> men du får mig ikke til at tro på, at det er en god metode til at komme
> videre, at man bliver siddende og vil have andres hjælp på den ene eller
> anden måde.

Det er vist heller ikke det jeg siger. Hvor har jeg skrevet det? msg ids
tak.
lol

>
> Rejser man sig derimod og begynder at gøre ting igen - ligegyldigt i hvor
> lille et omfang - så er man på vej mod bedre tider.

Absolut. Nu snakker vi imidlertid ikke om kærester sex og livets andre store
gøremål. Jeg er da enig i, at man må starte med små skridt når man skal have
livet i gang igen. Men jeg tror sandelig også at man i processen er nødt til
at se på, hvor man gerne vil hen med sit liv og så sætte sig nogle
realistiske delmål.
Men nogle er altså så syge, at der skal elektroshok, medicinering og
samtaleterapi til, for at holde snor i den positive udvikling, for
patienterne er så langt ude, at de ikke selv evner at løfte opgaven.

>
> Det handler dybest set om at tage sig sammen, selv når man ikke har lyst
> eller føler man ikke kan - man gør det bare alligevel. Man tænker, jeg kan
> ikke overskue at rydde op, men jeg kan vaske gryden af. Jeg kan ikke
> overskue at handle ind, men jeg kan købe 2 liter mælk i kiosken. Jeg kan
> ikke overskue at gøre rent, men jeg kan tørre bordet af. Jeg kan ikke
> overskue en arbejdsuge, men jeg kan tage derind idag og være der en time.
> Jeg kan ikke overskue at gå en tur i parken, men jeg kan gå ned af trappen
> og op igen.

Jo men at sige til folk, at de bare skal tage sig sammen har desværre ofte
den stik modsatte effekt. Så går de i baglås og føler at de ikke bliver
forstået og dykker længere ned i depressionen. Sig hellere til dem, hold
kæft du har fået vandet blomsterne i dag. Se hvor de rejser hovederne og
stråler flot. Man sparker bare ikke til en der ligger ned. Hvis man
alligevel gør det kan man være med til at gøre et andet menneskes situation
værre. Det ved jeg så ikke om er dit egentlige mål?

>
> Man tager sig sammen. Det er faktisk i virkeligheden så rørende simpelt.
>
> Det bedste ved det er, at selv læger tilkendegiver at fysisk aktivitet har
> umådeligt meget med psyken at gøre. At de kemiske balancer i hjernen
> ændres ved fysisk aktivitet og f.eks. lys. Så jeg ved, at det ikke bare er
> taget ud af den blå luft.

Jamen du har da ret. Nu siger du pludselig fysisk aktivitet. Det er ikke det
samme som en kompliceret manøvre, som at skulle købe ind eller lignende.
Alle både syge og raske har da godt af motion og jeg har også læst, at
deprimerede somme tider får det bedre af motion. Men små skridt og ikke de
der svadaer med at tage sig sammen og ...

>
> Så det er muligt at gå en tur i dagslyset og opnå forbedringer som enten
> ligner eller er bedre end piller - når det handler om depressioner. Når
> man nu engang ved det, så er man godt "klædt på" til at gøre noget ved
> sagerne selv, skulle jeg mene.

Jeg vil nu gerne se den læge, som siger, at lidt motion i dagslyset løser
alle problemer. Man har sagt og på sct. hans og et sted ved århus er man ved
at undersøge effekten af motion. Det er ikke alle, som dagslys hjælper på
osv. Kære nuslepige med de hurtige overfladiske lappeløsninger. Verden er
somme tider mere kompleks end du gerne vil have den til at se ud i din
fantasi.
Der er så mange forskellige grunde til depressioner, at du ikke lige kan
låne potters tryllestav og sige repardo til en person og så er han fiks og
klar igen.
Næh du. De lette depressioner kan afhjælpes helt eller delvis med lidt sund
fornuft motion og masser af sollys, men de tunge af slagsen er mere
sejlivede og kræver lidt større slag med tryllestaven.


>
> Men det kræver at man tager et ansvar for sig selv og gør noget man ikke
> har den ringeste lyst til - nemlig tage sig sammen.

Ja det kræver det også.

>
>> Har du tænkt på, at hvis et ben bliver hukket af, så er der et sår du vil
>> forbløde af og så skal der en professionel læge til at lave det ellers
>> dør du?
>> Har du tænkt på, at hvis du får en sygdom, så er det en rigtig fornuftig
>> idé at søge læge inden sygdommen forværres?
>
> Det er jeg sådan set helt klar over - har jeg skrevet noget andet, eller
> kunne det ske, at du er i affekt over det jeg skriver, og derfor tillægger
> mig udsagn jeg ikke er kommet med.

Du skriver i hvert fald, at sollys og motion er bedre end piller og det er
ikke hele sandheden.

>
>> Det er både en god idé, hvis du er sund og rask og i en
>> overskudssituation,
>
> Hvis man er i en overskudssituation, er der ikke rigtigt behov for at
> "tage sig sammen" - så kører det ligesom af sig selv.

Ikke enig. Du er da altid nødt til at sparke lidt til dig selv, for at komme
i gang med dagens mange gøremål. Sådan har jeg det da i det mindste. Når så
først den første kop kaffe er kørt ned og kroppens tandhjul er gået i gang,
så køre de fleste rutiner rigtigt nok mere eller mindre af sig selv.

>
>> Manden var syg. S Y G! Altså ikke rask.
>
> Hvis jeg er syg, så gør jeg også noget ved det - gør du ikke?

Ok der tror jeg vi har fat i problemets kerne. Hvis jeg er fysisk syg, så er
jeg i stand til at se og vurdere skaderne, eller klar til at få nogen med
forstand til at kigge på det. Når du er psykisk syg har du ikke helt samme
overskud og hvis det er rigtig slemt ikke mulighed for selv at gøre noget
ved det. Du kan være fanget i tvangstanker og hvad ved jeg. Så er det ikke
engang sikert, at du formår at søge læge.
Så derfor er der meget stor forskel på det at være psykisk syg og at have
nogle fysiske skavanker.

>
> F.eks. ordner jeg toilettet, selvom jeg er vildt dårlig og lige har både
> kastet op og haft diarré - og jeg vasker hænderne grundigt, selvom jeg får
> endnu mere kvalme af at stå op - fordi jeg ved, at hygienje er alfa og
> omega i enhver helbredelse.

Yes, du hænger sammen oppe i hovedet og kan gøre de rigtige ting. Det samme
må du ikke forvente af en med psykiske problemer. I hvert fald slet ikke i
samme grad.

>
> Så ja, hvis/når man er syg - burde man tage sig sammen og gøre noget for
> at få det bedre - SELV!
>
> Det betyder ikke, at man ikke kan og i nogle tilfælde bør bede om hjælp -
> det kan være en fin måde at komme hurtigere videre på - men så skal der
> være tale om _hjælp_, ikke om at andre skal tage sig af en og give en
> eksistensberettigelse. Der er en verden til forskel på at tage imod hjælp,
> og så på ikke at tage ansvaret selv, men ville have andre til det.

Jeg tror sådan set godt du kunne forstå det hvis du ville. Jeg mener
ikke jeg kan skrive mere, som kan overbevise dig om, at når en person er
hårdt ramt af en depression, så kan han / hun ikke forventes selv at klare
at træffe de rigtige beslutninger. Så er den ged vist barberet.

>
> Forstår du det nu?
>

Lol gør du?

>> Du udtaler dig tydeligvis om noget du ikke har forstand på.
>
> Det ved du ikke et rørende suk om.

Men jeg har lov at have mine formodninger.

>
>> Fordi det åbenbart er symptomatisk for dig, at det man ikke kan forstå
>> kan man åbenbart lukke øjnene for og løbe fra. Derfor er det ikke så
>> sært, at du også reagerer sådan som du gør i denne situation.
>
> Så du påstår, at jeg lukker øjnene og løber?

Jepsen.

>
> Hmmm...
>
>> Unægteligt. lol I hvert fald hvis man skal tage det du skriver her i
>> gruppen for pålydende.
>
> Nu er din opfattelse af hvad "pålydende" er, nok ikke identisk med alle
> andres opfattelse, og ikke identisk med min.

Sikkert ikke. Det ville i så fald undre mig meget, men der er nok flere end
jeg, som kan læse indenad.

>
>>>> Ja lidt, for hvad er det betyder?
>>>
>>> Ahhh.
>>>
>>> Well, thats for me to know then, and for you to find out.
>>>
>>
>> Jeg ved godt hvad det betyder gør du?
>
> Hvorfor spørger du om noget, som du godt ved?
>
> Mærkeligt.

Fordi din brug af "smilien" er underlig.

---

"Brian Olesen" <ingen-mail-tak@kein-post.dk> skrev i en meddelelse
news:42dad99c$0$79207$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

Hej,

> Fuldstændig sikker. Men nu citerer du jo i det skrevne, som fanden ville
> have citeret fra bibelen.

Det er ikke korrekt.

> Du husker nemlig klart og tydeligt, at der i starten af denne tråd blev
> skrevet:
> "Personligt blev jeg ramt af en dyb depression, som jeg her 5 år efter
> stadig lider en del under."
>
> Så jo dit pis med bare at komme over det holder ikke.

En gang til for prins knud - hvor har jeg skrevet det?

> Det bliver nu let til en påstand når man ser på det i hele konteksten, men
> du har da ret i, at disse ord, når de står alene blot er en opfordring.

Måske det er så simpelt som det?

- og din opfattelse er/var skæv?

Det er en mulighed!

> Men du ved, at personen er det? Hvis du kender fakta hvorfor så rådgive
> som om personen var en helt anden?

En depression er ikke det samme som at være psykisk syg - på samme måde som
et brækket ben ikke er et handicap.

> NÅ ja så kan jeg nok ikke hjælpe dig.

*LOL*

Det træffer sig så heldigt, at jeg ikke har brug for hjælp

> Hvor skriver han det?
> Her måske?
>
> Personligt blev jeg ramt af en dyb depression, som jeg her 5 år efter
> stadig lider en del under.

Hvad siger du til det her:
"jeg kæmper og det går den
rigtige vej"

Lad os her sætte det ind herunder, du har undladt:

>>>> At hans psyke åbenbart har været kortsluttet og sendt ham ud i en flere
>>>> årig depression,
>>>
>> >Og det skulle være uovervindeligt?
>>
> >Jepsen
>
> Hmmm... du påstår, at det er uovervindeligt, men Anonym skriver selv, at
> han nu mere eller mindre er "ude på den anden side".
>
> Ergo er det, heller ikke for ham, uovervindeligt.
>
> Det er der mange der prøver, og de kommer over det - nogle hurtigere end
> andre - jeg har altså svært ved at se det uovervindelige i det.
>
>> Jamen iorden du ikke er i stand til at sætte dig ind i mandens situation.
>> Det er da flot, at du indrømmer det.
>
>> Nu handlede det om, om det var uovervindeligt eller ej.
>
> Lol nå handler det nu pludselig om det?

Har det ikke hele tiden, i denne del, handlet om det?

> Før handlede det ellers om noget andet,

Hmmm... jeg finder dig vanskelig at debattere med, da du vist ikke helt kan
holde styr på tingene.

> men du mener altså, at du er i stand til at stille væsentlig bedre
> diagnoser end lægerne? Ja hvorfor ikke?

Orv, gør jeg det.

Hvor har jeg nu skrevet det henne?

Var det ikke dig, der skrev noget om vilde påstande?

> Nu er der altså en verden til forskel på ulykkelig kærlighed i sig selv og
> så på en klinisk diagnostiseret depression.

Hvis man havde et mere realistisk syn på livet, så ville en ulykkelig
kærlighed måske ikke ligefrem udløse en depression.

Det er også værd at overveje, synes jeg.

>>>> Jeg har skrevet:
>>>>
>>>> "Havde du regnet med at vågne en morgen og så var alting ligesom sket
>>>> af sig
>>>> selv? At alt pludselig på mirakuløs vis ville have ordnet sig og himlen
>>>> i
>>>> dit univers ville igen være skyfri - helt uden du selv behøvede gøre
>>>> det
>>>> "beskidte arbejde" og hive røven op over vandskorpen?"
>>>>
>>>> og
>>>>
>>>> "Processen er lang for alle "
>>>>
>>>> - hvor i det finder du "Trylle, trylle og så er det væk"?
>>>
>>> Hvad er det du ikke forstår?
>>> Jeg citerede noget andet og det var det jeg forholdte mig til. Har du
>>> flere forskellige holdninger til dette spørgsmål?
>>
>> Ja, du citerede:
>>>>> Jeg fristes til at sige:
>>>>> "Get over it, grown up - tag jer sammen, tag en tudekiks"
>>
>> Så jeg spørger lige igen:
>> Hvor i det har jeg skrevet, det du påstår jeg har skrevet, nemlig:
>> "Trylle, trylle og så er det væk".
>
> Fordi du får det til at se ud som om det er en let sag

Hvor i denne tråd har jeg skrevet, at det vil være nemt?

Har jeg ikke, når ret skal være ret, skrevet det stik modsatte flere steder?

>> Kan det tænkes, at du læser noget helt andet ind i det skrevne, end det
>> der står?
>
> Nej jeg tillader mig at formode, at du læser og forholder dig til det de
> andre i tråden skriver, men det er åbenbart at forlange for meget af dig?
>

Hmmm...

Så det kan ikke tænkes, at du læser noget helt andet ind i det skrevne, end
det der står. Se herunder.

Jeg skruer lige tilbage:
>> Ovenstående fra min side er et udsagn, ikke en påstand.
>
> Det bliver nu let til en påstand når man ser på det i hele konteksten, men
> du har da ret i, at disse ord, når de står alene blot er en opfordring.

Du læste en opfordring som en påstand, er du selv kommet frem til.

Så er der nok også mulighed for at du i andre tilfælde læser noget ind i
teksten, som jeg ikke har skrevet

> Jojo bestemt. Vi er meget enige så længe vi taler om sunde og raske
> mennesker. Men vi taler ikke samme sprog hvis du pludselig stiller samme
> krav til deprimerede. Der findes også mange disilosionerede mennesker, som
> forsøger at drukne deres sorger i flasken. Der findes mennesker, som på en
> eller anden måde bare ikke gider prøve at finde lykken, men som hellere
> vil gå og surmule og føle at verden er imod dem. De er da heller ikke
> lette at hjælpe, for de vil ikke. Så når talen falder på normalt
> fungerende mennesker, som bare gemmer sig og skjuler eller fortrænger
> deres behov og vælger en ensom tilværelse, så kan de da vinde meget ved at
> følge dine generelle anvisninger.

Åh gud - skal jeg nu også høre på hvor synd det er for bumserne der vælger
at drikke sig fra livet selv, og bo på gaden osv.

Nu du er sådan et følsomt/betænktsomt menneske, så giver du dem vel af dine
penge, din tid og din medynk. Eller er det bare ordflom det hele.

>> Hvad i himlens navn skal Anonym dog gøre, hvis han finder en kæreste,
>> bliver gift, får 2,5 barn og så bliver det ene barn kørt ned som 9 årig -
>> skal han melde sig ud af livet? Svigte sit andet barn - fordi han
>> forbeholder sig retten til at mene og leve efter, at det så i hvert fald
>> må være "uovervindeligt"? Hænge sig selv - så hans andet barn og hustru
>> ikke bare mister en søkende/barn, men også en far/mand?
>
> Bare rolig. Det klarer hun nok selv. lol

Ja, det siges jo at krage søger mage.

Stakkels deres unger

Håber sgu' de afholder sig fra at få børn.

> Nej selvfølgelig skal han ikke det, men hvis han har en skrøbelig psyke,
> så vil sorgen da give ham en ordentlig en på kassen.

Ååårrhhh - og hvis man ikke har en skrøbeilg psyke, så er ens barns dødsfald
måske ikke en ordentlig en på kassen?

>> Igen - medmindre målet egentlig er:
>> "- det kan jo være så pokkers vanedannende med det der medlidenhed
>> man håber på at høste på den konto."
>
> Lol vi er jo ikke kvinder alle sammen. *ggg*

Nej, mænd er værre.

Det er konstateret på hospitalerne, det med at mænd er nogle pive-røve.
Common knowledge hos plejerne

> Det er jeg ret sikker på at du ikke gør.

Orv, du ved noget om mig, som jeg ikke selv ved - og alt det kan du se på
din pc-skærm *lol*

> Det er vist heller ikke det jeg siger. Hvor har jeg skrevet det? msg ids
> tak.
> lol

Jeg gengælder serviceniveauet.

> Jo men at sige til folk, at de bare skal tage sig sammen har desværre ofte
> den stik modsatte effekt. Så går de i baglås og føler at de ikke bliver
> forstået og dykker længere ned i depressionen. Sig hellere til dem, hold
> kæft du har fået vandet blomsterne i dag. Se hvor de rejser hovederne og
> stråler flot.

Gør du det.

Så gør jeg tingene på min måde.

> Man sparker bare ikke til en der ligger ned.

Det har jeg aldrig prøvet. Men jeg har læst om at det er omsiggribende - der
er endda tilfælde, hvor nogle hopper på hovedet af andre, og på den måde
slår dem ihjel.

> Jamen du har da ret. Nu siger du pludselig fysisk aktivitet. Det er ikke
> det samme som en kompliceret manøvre, som at skulle købe ind eller
> lignende. Alle både syge og raske har da godt af motion og jeg har også
> læst, at deprimerede somme tider får det bedre af motion. Men små skridt
> og ikke de der svadaer med at tage sig sammen og ...

Det er sgu' noget mere kompliceret at skulle pakke træningstøj, tage ned i
centret og konfronteres med fremmede, dyrke motion, gå i bad og så tage hjem
igen - end det er at rejse sig og tørre et bord af, og så måske gå op og ned
af trappen.

Motion er altså al bevægelse, og man kan sagtens få motion ved dagligdags
aktiviteter - og det er faktisk ofte manglen på netop denne fysiske
aktivitet hos deprimerede, der gør dem endnu mere deprimerede. De holder
nemlig op med at gøre selv de simpleste ting.

> Kære nuslepige med de hurtige overfladiske lappeløsninger. Verden er somme
> tider mere kompleks end du gerne vil have den til at se ud i din fantasi.

Kære Brian,
Du klæder dit navn.

> Du skriver i hvert fald, at sollys og motion er bedre end piller og det er
> ikke hele sandheden.

Det skrev jeg så heller ikke, jeg skrev:
"Så det er muligt at gå en tur i dagslyset og opnå forbedringer som enten
ligner eller er bedre end piller - når det handler om depressioner."

> Ikke enig. Du er da altid nødt til at sparke lidt til dig selv, for at
> komme i gang med dagens mange gøremål. Sådan har jeg det da i det mindste.
> Når så først den første kop kaffe er kørt ned og kroppens tandhjul er gået
> i gang, så køre de fleste rutiner rigtigt nok mere eller mindre af sig
> selv.

Jeg har ikke brug for kaffe for at vågne - måske er det derfor jeg heller
ikke har brug for piller

Jeg har ikke brug for at tage mig sammen, for at bære en kop ud - eller gå i
bad om morgenen - jeg gør det bare, og tænker sådan set ikke over det. I
hvert fald ikke mere end højst dette: "Nu går jeg i bad" - og vupti, så går
jeg sgu' i bad.

Så nej, jeg er bestemt ikke altid nødt til at sparke til mig selv, for at
komme i gang med dagen - kun når jeg har været depressiv.

> Ok der tror jeg vi har fat i problemets kerne. Hvis jeg er fysisk syg, så
> er jeg i stand til at se og vurdere skaderne, eller klar til at få nogen
> med forstand til at kigge på det. Når du er psykisk syg har du ikke helt
> samme overskud

Deprimerede er ikke psykisk syge.

> Yes, du hænger sammen oppe i hovedet

Puha, det er sandelig store ord - er du sikker på at du ikke vil forbeholde
dig retten til at udstede et dementi?

> Jeg tror sådan set godt du kunne forstå det hvis du ville.

Så vil jeg nok bare ikke.

> Men jeg har lov at have mine formodninger.

Go ahead.

> Fordi din brug af "smilien" er underlig.

Synes du, det er din holdning

mange hilsner

---

Hej igen

End of citatfusk.

>
>> Men du ved, at personen er det? Hvis du kender fakta hvorfor så rådgive
>> som om personen var en helt anden?
>
> En depression er ikke det samme som at være psykisk syg - på samme måde
> som et brækket ben ikke er et handicap.


Aha, hvilken patientforening / sammenslutning af læger kan du mon få til at
skrive under på den formulering / definition?
Du mener altså ikke, at man er psykisk syg, hvis man har en sværd
depression?
Du skriver faktisk, at depression slet ikke er psykisk sygdom, hvis jeg
forstår dig ret?


>
>> NÅ ja så kan jeg nok ikke hjælpe dig.
>
> *LOL*
>
> Det træffer sig så heldigt, at jeg ikke har brug for hjælp

Rigtig skønt at høre!

>
>> Hvor skriver han det?
>> Her måske?
>>
>> Personligt blev jeg ramt af en dyb depression, som jeg her 5 år efter
>> stadig lider en del under.
>
> Hvad siger du til det her:
> "jeg kæmper og det går den
> rigtige vej"



Blot at der er bedring at spore ikke at han som du skriver nærmest er over
den, eller var det ude på den anden side. Lol det lyder helt
parapsykologisk.

>
> Lad os her sætte det ind herunder, du har undladt:
>
>>>>> At hans psyke åbenbart har været kortsluttet og sendt ham ud i en
>>>>> flere årig depression,
>>>>
>>> >Og det skulle være uovervindeligt?
>>>
>> >Jepsen
>>
>> Hmmm... du påstår, at det er uovervindeligt, men Anonym skriver selv, at
>> han nu mere eller mindre er "ude på den anden side".

Hvor skriver han det?

>>
>> Ergo er det, heller ikke for ham, uovervindeligt.
>>
>> Det er der mange der prøver, og de kommer over det - nogle hurtigere end
>> andre - jeg har altså svært ved at se det uovervindelige i det.
>>
>>> Jamen iorden du ikke er i stand til at sætte dig ind i mandens
>>> situation. Det er da flot, at du indrømmer det.
>>
>>> Nu handlede det om, om det var uovervindeligt eller ej.
>>
>> Lol nå handler det nu pludselig om det?
>
> Har det ikke hele tiden, i denne del, handlet om det?

Hvad ved jeg? Det er ikke rigtig til at følge dine manipolationer med
hvad der står hvor.

>
>> Før handlede det ellers om noget andet,
>
> Hmmm... jeg finder dig vanskelig at debattere med, da du vist ikke helt
> kan holde styr på tingene.

Lol, så er vi 2.

>
>> men du mener altså, at du er i stand til at stille væsentlig bedre
>> diagnoser end lægerne? Ja hvorfor ikke?
>
> Orv, gør jeg det.
>
> Hvor har jeg nu skrevet det henne?

Masser af steder. F.eks. hvor du siger, at depression ikke er psykisk sygdom
oven for og de mange steder hvor du lisom antyder samme holdning.


>
> Var det ikke dig, der skrev noget om vilde påstande?

Jo men når du frit fra leveren kan komme med dem, så vil jeg da osse prøve.
lol


>
>> Nu er der altså en verden til forskel på ulykkelig kærlighed i sig selv
>> og så på en klinisk diagnostiseret depression.
>
> Hvis man havde et mere realistisk syn på livet, så ville en ulykkelig
> kærlighed måske ikke ligefrem udløse en depression.

Og det føler du dig i stand til at udtale dig om. Din udtalelse står i
skærende kontrast til, hvad sagkunskaben ellers mener i den sag. Man er sgu
ikke selvforskyldt i depressioner. Hvor har du dog det fra?
Og kom nu ikke at sige, at det har du ikke skrevet. For imellem linjerne af
det du lige har skrevet om at have et mere realistisk livssyn, der udtrykker
du jo indirekte en holdning om, at man selv bestemmer hvordan dette livssyn
ser ud. Har jeg ret, eller har jeg ret?


>
> Har jeg ikke, når ret skal være ret, skrevet det stik modsatte flere
> steder?

Jo du er ind imellem ret selvmodsigende. Skal jeg være helt ærlig gider jeg
ikke længere gætte kryds og tværs men finder det langt mere interessant at
beskæftige mig med emnet, så du må have mig undskyldt. Jeg gider ikke det
der navlepillende citat-fusk. Det kan ikke udelukkes, at du også har sagt,
at det er svært, men din grundlæggende fejltagelse er, at du forventer, at
patienten selv er i stand til at løse sit psykiske problem og at dine
bemærkninger om at folk skal tage sig sammen er det rigtige. Vi er nogle
stykker, der åbenbart uden held har forsøgt, at overbevise dig om, at du er
gal på den. Det er egentlig hovedessensen af denne diskussion.
Hvis du lige kravler ud af kassen med alle bogstaverne et øjeblik, så kan du
muligvis forholde dig til denne lille specifikke del af problemstillingen?

>
>>> Kan det tænkes, at du læser noget helt andet ind i det skrevne, end det
>>> der står?
>>
>> Nej jeg tillader mig at formode, at du læser og forholder dig til det de
>> andre i tråden skriver, men det er åbenbart at forlange for meget af dig?
>>
>
> Hmmm...
>
> Så det kan ikke tænkes, at du læser noget helt andet ind i det skrevne,
> end det der står. Se herunder.
>
> Jeg skruer lige tilbage:
>>> Ovenstående fra min side er et udsagn, ikke en påstand.
>>
>> Det bliver nu let til en påstand når man ser på det i hele konteksten,
>> men du har da ret i, at disse ord, når de står alene blot er en
>> opfordring.
>
> Du læste en opfordring som en påstand, er du selv kommet frem til.
>
> Så er der nok også mulighed for at du i andre tilfælde læser noget ind i
> teksten, som jeg ikke har skrevet

Hvis jeg nu svare bekræftende på det vil du nok falde over mig som en høg
med en vild teori om, at når jeg har overset en ting i dine mails, så må alt
hvad jeg så i øvrigt påstår pr definition også være forkert osv.
Men jeg har ikke noget imod at give den lille indrømmelse, at jeg muligvis
har overfortolket noget af det du skriver lidt, men det har nu været gjort i
en god sags tjeneste.
Jeg synes nemlig ikke om, at folk neglichere en sygdom og prøver at tilpasse
virkeligheden egne rammer og ønsketænkning bare fordi det er mest bekvemt.

>
>> Jojo bestemt. Vi er meget enige så længe vi taler om sunde og raske
>> mennesker. Men vi taler ikke samme sprog hvis du pludselig stiller samme
>> krav til deprimerede. Der findes også mange disilosionerede mennesker,
>> som forsøger at drukne deres sorger i flasken. Der findes mennesker, som
>> på en eller anden måde bare ikke gider prøve at finde lykken, men som
>> hellere vil gå og surmule og føle at verden er imod dem. De er da heller
>> ikke lette at hjælpe, for de vil ikke. Så når talen falder på normalt
>> fungerende mennesker, som bare gemmer sig og skjuler eller fortrænger
>> deres behov og vælger en ensom tilværelse, så kan de da vinde meget ved
>> at følge dine generelle anvisninger.
>
> Åh gud - skal jeg nu også høre på hvor synd det er for bumserne der vælger
> at drikke sig fra livet selv, og bo på gaden osv.

Næh nej, hvis du bare kan kapere det om de syge, så ta'r vi det andet en
dag, hvor du har mere overskud lille ven. lol


>
> Nu du er sådan et følsomt/betænktsomt menneske, så giver du dem vel af
> dine penge, din tid og din medynk. Eller er det bare ordflom det hele.

Lol jeg har skam givet en del til de stakler når jeg har ventet på de skide
offentlige transportmidler bus og tog. Hvad galt er der i det?
Ok - en del og en del - nok mest en del småpenge, men de har sikkert også
kunnet bruges.

>
>>> Hvad i himlens navn skal Anonym dog gøre, hvis han finder en kæreste,
>>> bliver gift, får 2,5 barn og så bliver det ene barn kørt ned som 9
>>> årig - skal han melde sig ud af livet? Svigte sit andet barn - fordi han
>>> forbeholder sig retten til at mene og leve efter, at det så i hvert fald
>>> må være "uovervindeligt"? Hænge sig selv - så hans andet barn og hustru
>>> ikke bare mister en søkende/barn, men også en far/mand?
>>
>> Bare rolig. Det klarer hun nok selv. lol
>
> Ja, det siges jo at krage søger mage.
>
> Stakkels deres unger

lol lad ham nu blive gift først.

>
> Håber sgu' de afholder sig fra at få børn.
>
>> Nej selvfølgelig skal han ikke det, men hvis han har en skrøbelig psyke,
>> så vil sorgen da give ham en ordentlig en på kassen.
>
> Ååårrhhh - og hvis man ikke har en skrøbeilg psyke, så er ens barns
> dødsfald måske ikke en ordentlig en på kassen?

Hvis du normalt kan klare et hårdt psykisk pres, så taler sandsynligheden da
for, at du også kommer over det i en sådan situation. Modsat har en, der før
har været deprimeret stor risiko for, at havne der igen.
Du mener så tydeligvis, at det er hans egen skyld og at han bare må tage sig
sammen. Kårs, hvor snævertsynet at være.

>
>>> Igen - medmindre målet egentlig er:
>>> "- det kan jo være så pokkers vanedannende med det der medlidenhed
>>> man håber på at høste på den konto."
>>
>> Lol vi er jo ikke kvinder alle sammen. *ggg*
>
> Nej, mænd er værre.
>
> Det er konstateret på hospitalerne, det med at mænd er nogle pive-røve.
> Common knowledge hos plejerne

Tror jeg sgu gerne.
Jeg er i hvert fald. lol


>
>> Det er jeg ret sikker på at du ikke gør.
>
> Orv, du ved noget om mig, som jeg ikke selv ved - og alt det kan du se på
> din pc-skærm *lol*

Ikke om dig, men om dine holdninger til andre mennesker og de ting du
skriver. Det er da tydeligt for enhver, at lige i denne her sag, der er dit
vidensniveau ikke mere end lige akkurat på begynder-plan. No offence. Men
spænd da hjelmen og konsolider din viden inden du smider om dig med alle
mulige holdninger, som du ikke engang gider revidere udfra de svar du får.

>
>> Det er vist heller ikke det jeg siger. Hvor har jeg skrevet det? msg ids
>> tak.
>> lol
>
> Jeg gengælder serviceniveauet.
>
>> Jo men at sige til folk, at de bare skal tage sig sammen har desværre
>> ofte den stik modsatte effekt. Så går de i baglås og føler at de ikke
>> bliver forstået og dykker længere ned i depressionen. Sig hellere til
>> dem, hold kæft du har fået vandet blomsterne i dag. Se hvor de rejser
>> hovederne og stråler flot.
>
> Gør du det.
>
> Så gør jeg tingene på min måde.
>
>> Man sparker bare ikke til en der ligger ned.
>
> Det har jeg aldrig prøvet. Men jeg har læst om at det er omsiggribende -
> der er endda tilfælde, hvor nogle hopper på hovedet af andre, og på den
> måde slår dem ihjel.
>

Ja du kan da noget med ordbilleder.

>> Jamen du har da ret. Nu siger du pludselig fysisk aktivitet. Det er ikke
>> det samme som en kompliceret manøvre, som at skulle købe ind eller
>> lignende. Alle både syge og raske har da godt af motion og jeg har også
>> læst, at deprimerede somme tider får det bedre af motion. Men små skridt
>> og ikke de der svadaer med at tage sig sammen og ...
>
> Det er sgu' noget mere kompliceret at skulle pakke træningstøj, tage ned i
> centret og konfronteres med fremmede, dyrke motion, gå i bad og så tage
> hjem igen - end det er at rejse sig og tørre et bord af, og så måske gå op
> og ned af trappen.

Nu er motion jo mange ting. Det kan også bare være en gå eller cykeltur, som
ikke kræver så meget tankevirksomhed.

>
> Motion er altså al bevægelse, og man kan sagtens få motion ved dagligdags
> aktiviteter - og det er faktisk ofte manglen på netop denne fysiske
> aktivitet hos deprimerede, der gør dem endnu mere deprimerede. De holder
> nemlig op med at gøre selv de simpleste ting.
>
>> Kære nuslepige med de hurtige overfladiske lappeløsninger. Verden er
>> somme tider mere kompleks end du gerne vil have den til at se ud i din
>> fantasi.
>
> Kære Brian,
> Du klæder dit navn.

Lol

>
>> Du skriver i hvert fald, at sollys og motion er bedre end piller og det
>> er ikke hele sandheden.
>
> Det skrev jeg så heller ikke, jeg skrev:
> "Så det er muligt at gå en tur i dagslyset og opnå forbedringer som enten
> ligner eller er bedre end piller - når det handler om depressioner."
>

Dokumentation please. Nu har jeg ladet dig løbe linen helt ud med sjove
udokumenterede påstande. Kan du dokumentere ved hjælp af reference til
kliniske undersøgelser, at motion og sollys virker bedre end piller?
Hvis du kan, så er du i hvert fald meget dygtig.

>> Ikke enig. Du er da altid nødt til at sparke lidt til dig selv, for at
>> komme i gang med dagens mange gøremål. Sådan har jeg det da i det
>> mindste. Når så først den første kop kaffe er kørt ned og kroppens
>> tandhjul er gået i gang, så køre de fleste rutiner rigtigt nok mere eller
>> mindre af sig selv.
>
> Jeg har ikke brug for kaffe for at vågne - måske er det derfor jeg heller
> ikke har brug for piller

Lol ja hvis man bruger din sædvanlige logik på dette problem, så kan man
sikkert let komme til den konklusion.


> Jeg har ikke brug for at tage mig sammen, for at bære en kop ud - eller gå
> i bad om morgenen - jeg gør det bare, og tænker sådan set ikke over det. I
> hvert fald ikke mere end højst dette: "Nu går jeg i bad" - og vupti, så
> går jeg sgu' i bad.
>
Du er da vist en dejlig frisk pige.


> Så nej, jeg er bestemt ikke altid nødt til at sparke til mig selv, for at
> komme i gang med dagen - kun når jeg har været depressiv.
>

Ok.
Men du siger, "når jeg har været depressiv." Tror du ikke bare, at du somme
tider har været langt nede og så forvæksler det med at være depressiv du ved
sådan på den helt ufede og sygelige måde?


>> Ok der tror jeg vi har fat i problemets kerne. Hvis jeg er fysisk syg, så
>> er jeg i stand til at se og vurdere skaderne, eller klar til at få nogen
>> med forstand til at kigge på det. Når du er psykisk syg har du ikke helt
>> samme overskud
>
> Deprimerede er ikke psykisk syge.

Det kommer godt nok an på, hvem du spørger og hvor dyb depressionen er.

>
>> Yes, du hænger sammen oppe i hovedet
>
> Puha, det er sandelig store ord - er du sikker på at du ikke vil
> forbeholde dig retten til at udstede et dementi?

Nåh bette pus. Du er da vist i forsvar i dag?

>
>> Jeg tror sådan set godt du kunne forstå det hvis du ville.
>
> Så vil jeg nok bare ikke.

Jamen det er da fair nok. Du kan bare ikke sige, at vi ikke prøvede.

>
>> Men jeg har lov at have mine formodninger.
>
> Go ahead.

Nej jeg trækker mig. Vi snakker sommeren 2005. Softicen er helt perfekt i
år. Pigerne ca. 10 % sødere end sidste år. I hvert falt over for mig. *ggg*
Vi skal altså være søde ved hinanden. Også selv om vi ikke er enige om alt!
Jeg har sagt det jeg ville i denne tråd.


>
>> Fordi din brug af "smilien" er underlig.
>
> Synes du, det er din holdning

Ja det er i høj grad min holdning.

Tak for kampen! Den slutter for mit vedkommende her.

Kh. Brian

---

In article <dnecd1hrjmqo7cuea449so9h04fpd4hrca@4ax.com>, ois@hotmail.com
says...
> On Thu, 14 Jul 2005 07:14:57 +0200, "Mette" <Mette@dk> wrote:
>
> ..
> >
> >Og ja, vi har alle oplevet ulykkelige forelskelser, hvor vi blev sårede og i
> >dét øjeblik ikke følte, at vi kunne leve videre. Men med mindre man har
> >masochistiske tendenser og med vilje dyrker denne følelse for at få en
> >undskyldning for ikke at gribe livet, så er det altså noget alle mennesker
> >kommer over. Det er jo ikke en tragedie, en katastrofe - det er en ganske
> >naturlig hændelse: alle mennesker er ikke skabt for hinanden.
> >Get over it, og hold op med at bruge den ene hændelse som undskyldning for
> >den tilstand du selv har skabt de seneste 5 år.
> >
>
> jeg synes ikke det er fair, den måde at sige at folk med alvorlig
> depression bare må tage sig sammen.

Nope, det er en sygdom - men i modsætning til de fleste andre sygdomme
så er der nogen som ender med at beslutte de ikke vil have de bedre.

---

"PerX ..." <hyp1999@_hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
news:MPG.1d409603a8a421d698b319@news.usenetserver.com...

Hej,

> Nope, det er en sygdom - men i modsætning til de fleste andre sygdomme
> så er der nogen som ender med at beslutte de ikke vil have de bedre.

Netop - det er præcis det nogle gør.

mange hilsner

---

In article <42d5f54d$0$24409$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>, Mette@dk
says...
> Det er jo ikke en tragedie, en katastrofe - det er en ganske
> naturlig hændelse:
>

Ganske naturlige hændelser kan godt være tragiske you know.

---

"PerX ..." <hyp1999@_hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
news:MPG.1d40958cad6dcb0b98b318@news.usenetserver.com...
> In article <42d5f54d$0$24409$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>, Mette@dk
> says...
> > Det er jo ikke en tragedie, en katastrofe - det er en ganske
> > naturlig hændelse:
> >
>
> Ganske naturlige hændelser kan godt være tragiske you know.

Ja, det var for simpelt formuleret. Men i forhold til dødsfald og
naturkatastrofer, må hjertekvaler siges at høre til bagateller.

---

In article <42d69736$0$15653$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>, Mette@dk
says...
>
> "PerX ..." <hyp1999@_hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
> news:MPG.1d40958cad6dcb0b98b318@news.usenetserver.com...
> > In article <42d5f54d$0$24409$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>, Mette@dk
> > says...
> > > Det er jo ikke en tragedie, en katastrofe - det er en ganske
> > > naturlig hændelse:
> > >
> >
> > Ganske naturlige hændelser kan godt være tragiske you know.
>
> Ja, det var for simpelt formuleret. Men i forhold til dødsfald og
> naturkatastrofer, må hjertekvaler siges at høre til bagateller.

Hvis man gradbøjer individets ret til følelser.

---

On Thu, 14 Jul 2005 01:37:05 +0200, "nusle nuslesen"
<nusle@invalid.com> wrote:

>
>- det var positve forhold, der var og er værd at savne og være triste over
>endte så ulykkeligt. Men de kommer sgu' da videre med livet alligevel.
>
>Så virker det godt nok latterligt, at læse hvordan I søber rundt i noget så
>elementært, som at I har været ude for lidt ulykkelig kærlighed i dårlige
>forhold.
>
>Ja, undskyld mig, men måske trænger I til et realitets tjek - jeres kvaler
>er sgutte noget særligt - og da slet ikke noget man behøver bruge flere år
>på at ynke rundt over.

Ja der dør folk hver dag. Folk i afrika får ikke mad nok. Det er
vanvittigt at vi har et samfund hvor folk æder sig ihjel. Et samfund
hvor folk bliver stresset og syge af at leve i et så rigt samfund.

Og ja der er utallige folk, der har det meget værre end mig.

Jeg ønsker overhovedet ikke ynk, men jeg synes det var så befriende at
høre om en der havde oplevet noget af det samme som mig, og jeg ville
gerne give ham indtrykket af at han altså ikke er den eneste der har
taget følelsesmæssig skade af en relativ banal ting på et sårbart
tidspunkt i hans liv.
Der har ganske givet været andre årsager til at jeg fik det meget
dårligt, men den sag var meget medvirkende, og jeg kunne ikke komme
"op igen" hvor meget jeg uendelig gerne ville. Processen for at komme
tilbage er årelang for mit vedkommende, men jeg kæmper og det går den
rigtige vej.

jeg skrev ikke fordi jeg ønskede at høre på en flok kvinder, der har
et så overfladisk kendskab til en dyb drepression og ønsker at bruge
deres manglende kendskab til at spytte efter en som virkelig ikke har
det særlig godt mentalt.




>
>Med mindre man altså vil
>
>- det kan jo være så pokkers vanedannende med det der medlidenhed man håber
>på at høste på den konto.

jeg synes du er direkte ond og ubehagelig. Jeg kunne aldrig drømme om
at opføre mig sådan overfor andre med en depression eller en anden
sygdom.

---

On Thu, 14 Jul 2005 12:31:29 +0200, Anonym <rns@hotmail.com> wrote:

men jeg skal nok liste væk igen, for det er mildest talt ikke empatien
der er i højsædet her.

Blot vil jeg ønske Steen held og lykke med at komme ovenpå igen. :)

---

In article <88fcd19e8ub495s8adc1n5p95hdk1ic1oq@4ax.com>, rns@hotmail.com
says...
> Det er
> vanvittigt at vi har et samfund hvor folk æder sig ihjel.
>

Det er også en sygdom bub.

---

"Anonym" <rns@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:88fcd19e8ub495s8adc1n5p95hdk1ic1oq@4ax.com...

Hej,

Jeg svarer, det kunne jo være at du alligevel læste med, selvom du har
"proklameret" din afgang.

> Og ja der er utallige folk, der har det meget værre end mig.

Just præcis. Og en del af dem sætter sig ikke mere eller mindre på den flade
og hyler i 5 år - langt de fleste har slet ikke den valgmulighed.

Som du kan forstå, så kan det gøres anderledes.

> Jeg ønsker overhovedet ikke ynk, men jeg synes det var så befriende at
> høre om en der havde oplevet noget af det samme som mig, og jeg ville
> gerne give ham indtrykket af at han altså ikke er den eneste der har
> taget følelsesmæssig skade af en relativ banal ting på et sårbart
> tidspunkt i hans liv.

Ja, og jeg vil bare gerne give jer begge indtryk af, at man altså har
muligheden for at vælge anderledes (og derved evt. få anderledes
resultater!).

> og jeg kunne ikke komme
> "op igen" hvor meget jeg uendelig gerne ville.

Hvis man siger sådan til sig selv - så tror man vel på det til sidst.

Har det været godt for dig at tænke sådan? At du ikke kunne/kan?

Havde du regnet med at vågne en morgen og så var alting ligesom sket af sig
selv? At alt pludselig på mirakuløs vis ville have ordnet sig og himlen i
dit univers ville igen være skyfri - helt uden du selv behøvede gøre det
"beskidte arbejde" og hive røven op over vandskorpen?

> Processen for at komme
> tilbage er årelang for mit vedkommende, men jeg kæmper og det går den
> rigtige vej.

Processen er lang for alle

> jeg skrev ikke fordi jeg ønskede at høre på en flok kvinder, der har
> et så overfladisk kendskab til en dyb drepression

Er to en flok?

Hvad ved du egentlig om mit kendskab til depressioner (inkl. de "dybe")?

Tror du, at hvis man har været nede og vende, så udvikler man pr. automatik
en eller anden fælles forståelse for kollektiv selvmedlidenhed?

Tror du at alle vælger at tackle "dybe depressioner" som du har valgt at
gøre det?

> og ønsker at bruge
> deres manglende kendskab til at spytte efter en som virkelig ikke har
> det særlig godt mentalt.

Tag en tudekiks.

> jeg synes du er direkte ond og ubehagelig.

Det sker det skidt.

> Jeg kunne aldrig drømme om
> at opføre mig sådan overfor andre med en depression eller en anden
> sygdom.

Du er skide god (i biblsk forstand), tillykke med det *G*.

/ironi on
- bær over med mig, det er varmt og jeg har max sovet 4 timer i døgnet i en
uges tid (man skal vel spille online, ikk´) og har arbejdet hårdt. Plus
ferien er lige om hjørnet og så får jeg endelig tid til at spille igennem.
Utålmodigheden har grebet mig, og breder sig til også at omhandle stakkels
individer der jo har en sand horror-story som livshistorie - hvorfor det
egentlig er syyyynd for dem, at jeg ikke udviser et passende mål af
medlidenhed og forståelse for netop deres løsningsmodel...
/ironi of

Hvis det kan være dig en glæde at få ret i noget - så kan jeg give dig ret
i, at jeg kan være en rigtig harpe, og derfor også er det engang imellem. Nu
f.eks.

- men du får sgutte ret i at din løsningsmodel på lidt fnidder i livet er
særlig hensigtsmæssig. Jeg synes slet og ret at den er for dum.

mange hilsner

---

nusle nuslesen wrote:

> Just præcis. Og en del af dem sætter sig ikke mere eller mindre på den flade
> og hyler i 5 år - langt de fleste har slet ikke den valgmulighed.

Problemet er bare, at vi lever i et samfund, hvor der er meget prestige
forbundet med at beklage sig, mens de færreste vil høre på optimistiske
og positive mennesker.

Med venlig hilsen
Børge

---

Boerge Rahbech Jensen wrote:
> nusle nuslesen wrote:
>
>> Just præcis. Og en del af dem sætter sig ikke mere eller mindre på den
>> flade og hyler i 5 år - langt de fleste har slet ikke den valgmulighed.
>
>
> Problemet er bare, at vi lever i et samfund, hvor der er meget prestige
> forbundet med at beklage sig, mens de færreste vil høre på optimistiske
> og positive mennesker.

Det mener jeg så bestemt ikke at du har ret i. Tværtimod mener jeg at
det er meget svært at indrømme at man har det dårligt idag, det bliver
ikke accepteret særligt godt. Og specielt ikke hvis du er en mand,
kvinder kan støtte sig til hinanden, det er som om at for dem er det ok,
men for mænd er det et tegn på svaghed, at blotte sine følelser.

Kvinder er og bliver det stærkeste køn på det område ;)

---

Giraf wrote:

> Det mener jeg så bestemt ikke at du har ret i.

Nå.

> Tværtimod mener jeg at
> det er meget svært at indrømme at man har det dårligt idag, det bliver
> ikke accepteret særligt godt.

Der er ellers et utal af interesseorganisationer for mennesker, der har
det dårligt, ligesom det altid er godt stof i aviser, ugeblade og tv.

> kvinder kan støtte sig til hinanden, det er som om at for dem er det ok,
> men for mænd er det et tegn på svaghed, at blotte sine følelser.

Hvordan reagerer I kvinder, hvis det er gode følelser, en veninde ønsker
at dele? Er det helt forkert, at I kan snakke i timevis om ubehagelige
oplevelser og følelser, men højest få minutter om positive oplevelser og
følelser, med mindre man kan finde en negativ indfaldsvinkel?

Med venlig hilsen
Børge

---

Boerge Rahbech Jensen wrote:
> Giraf wrote:
>
>> Det mener jeg så bestemt ikke at du har ret i.
>
>
> Nå.
>
>> Tværtimod mener jeg at det er meget svært at indrømme at man har det
>> dårligt idag, det bliver ikke accepteret særligt godt.
>
> Der er ellers et utal af interesseorganisationer for mennesker, der har
> det dårligt, ligesom det altid er godt stof i aviser, ugeblade og tv.

Nu mener jeg inden for ens vennekreds/familie, for det er dem man har
brug for støtte fra, ikke aviser, ugeblade og tv imo.

>
>> kvinder kan støtte sig til hinanden, det er som om at for dem er det
>> ok, men for mænd er det et tegn på svaghed, at blotte sine følelser.
>
>
> Hvordan reagerer I kvinder, hvis det er gode følelser, en veninde ønsker
> at dele? Er det helt forkert, at I kan snakke i timevis om ubehagelige
> oplevelser og følelser, men højest få minutter om positive oplevelser og
> følelser, med mindre man kan finde en negativ indfaldsvinkel?

Nu er jeg ikke en kvinde, så det kan jeg faktisk ikke udtale mig om, men
det er min opfattelse at kvinder _er_ bedre til sådan noget med følelser
hehe :)

Tager jeg fejl ? :P

---

Giraf wrote:


> Nu mener jeg inden for ens vennekreds/familie, for det er dem man har
> brug for støtte fra,

Da kun hvis man har problemer. Gode oplevelser og følelser har man blot
brug for at dele med sine venner uden direkte at bede om støtte.

> Nu er jeg ikke en kvinde, så det kan jeg faktisk ikke udtale mig om, men
> det er min opfattelse at kvinder _er_ bedre til sådan noget med følelser
> hehe :)

Mit indtryk er, at interessen hurtigt fordufter, hvis der ikke er grund
til medfølelse eller forargelse.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Giraf" <jss@iee.dk> skrev i en meddelelse
>
> Nu er jeg ikke en kvinde, så det kan jeg faktisk ikke udtale mig om, men
> det er min opfattelse at kvinder _er_ bedre til sådan noget med følelser
> hehe :)
>
> Tager jeg fejl ? :P

Selvfølgelig tager du fejl.-- Jeg viser altid mine ægte sande følelser - når
jeg er rigtig godt liderlig,-- og det er jeg ret tit : o )))

Boni

---

In article <42d69fe7$0$36067$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>,
asdfaf@asdfa.ax says...
> Giraf wrote:
>
> > Det mener jeg så bestemt ikke at du har ret i.
>
> Nå.

Det giver jeg giraffen ret i.


> > Tværtimod mener jeg at
> > det er meget svært at indrømme at man har det dårligt idag, det bliver
> > ikke accepteret særligt godt.
>
> Der er ellers et utal af interesseorganisationer for mennesker, der har
> det dårligt, ligesom det altid er godt stof i aviser, ugeblade og tv.

På engelsk siger de at det hjul som piver får smørelsen - at meget
bliver nævnt er ikke det samme som at det er populært.

---

PerX ... wrote:

> På engelsk siger de at det hjul som piver får smørelsen - at meget
> bliver nævnt er ikke det samme som at det er populært.

Helt uenig. Massemedierne vil næppe bruge meget plads på noget, ingen
interesserer sig for, og interesseorganisationer overlever nok ikke ret
længe uden medlemmer, presseomtale og henvendelser fra offentligheden.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" <asdfaf@asdfa.ax> skrev i en meddelelse
news:42d80701$0$35685$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

>> På engelsk siger de at det hjul som piver får smørelsen - at meget bliver
>> nævnt er ikke det samme som at det er populært.
>
> Helt uenig. Massemedierne vil næppe bruge meget plads på noget, ingen
> interesserer sig for, og interesseorganisationer overlever nok ikke ret
> længe uden medlemmer, presseomtale og henvendelser fra offentligheden.

Massemedierne og interesseorganisationerne lever af at synes de har noget
som vi interesserer os for.

I øjeblikket interesserer Iraq, terrorisme og amerikanske præsidenter mig en
pot pis eller to.

Og det udelukkende fordi jeg alligevel ikke kan gøre noget ved det.
For at kunne gøre noget ved det skal man være amerikansk statsborger, bare
for at gøre sig forhåbninger om at få lov til at stemme nogenlunde
demokratisk om, hvilken mand der skal trække sin politik ned over resten af
verden.

Problemet er, at de selv samme mennesker som vi lod os bilde ind at
Sovjetunionen var en værre størrelse, selvom det gennem årtier var en gigant
på lerfødder, vil nu bilde os ind, at unge farvede mænd i Europas forstæder
er dem vi skal være bange for og islam er ude på at skære halsen over på os.

Føj, føj og atter føj...

Der dør nogle mennesker i Vesten fordi nogle galninge har tænkt sig at
sprænge nogle bomber. Åh ja, og to minutters stilhed.
Der dør mennesker hver eneste øjeblik i Iraq, Palæstina, Israel og resten af
Verden - også på grund af terrorisme - so what? who cares?

Nå, nok om det...

M.v.h.

Paul

---

Paul wrote:

> I øjeblikket interesserer Iraq, terrorisme og amerikanske præsidenter mig en
> pot pis eller to.

Det udsagn passer meget dårligt med resten af indlægget.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" <asdfaf@asdfa.ax> skrev i en meddelelse
news:42d8c4f1$0$38566$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...


>> I øjeblikket interesserer Iraq, terrorisme og amerikanske præsidenter mig
>> en pot pis eller to.
>
> Det udsagn passer meget dårligt med resten af indlægget.

Der er forskel på at have en mening om ting og så at interessere sig for
dem.
Når man ikke interesserer sig for Iraq, terrorisme og præsidenter, så er
zapfingeren på autopilot hver gang Bush, Blair, Fogh og alle de andre viser
deres snuder på skærmen. Det er så ynkeligt forudsigeligt hvad de vil sige
og gøre, at en tur over på Cartoon Network virker mere interessant.

M.v.h.

Paul

---

Paul wrote:

> Der er forskel på at have en mening om ting og så at interessere sig for
> dem.

I min verden det udtryk for en seriøs interesse, når man f.eks. skriver
debatindlæg om et emne. I mine øjne tyder dine indlæg mere på irritation
end manglende interesse.

Det har nu ikke meget med min pointe at gøre. Mit spørgsmål er, om man
kan holde andre menneskers interesse fanget kortere eller længere tid
ved at snakke om f.eks. en dejlig dag ved stranden end ved at snakke om
sine bekymringer og beklagelser.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" <asdfaf@asdfa.ax> skrev i en meddelelse
news:42d8dc3d$0$38551$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Paul wrote:
>
>> Der er forskel på at have en mening om ting og så at interessere sig for
>> dem.
>
> I min verden det udtryk for en seriøs interesse, når man f.eks. skriver
> debatindlæg om et emne. I mine øjne tyder dine indlæg mere på irritation
> end manglende interesse.
>
> Det har nu ikke meget med min pointe at gøre. Mit spørgsmål er, om man kan
> holde andre menneskers interesse fanget kortere eller længere tid ved at
> snakke om f.eks. en dejlig dag ved stranden end ved at snakke om sine
> bekymringer og beklagelser.
>
> Med venlig hilsen
> Børge

Enig Børge! Eller i årevis at snakke om det kusse man aldrig får?
MvH Steen

---

Steen Johansen wrote:

> Enig Børge! Eller i årevis at snakke om det kusse man aldrig får?

Ja - du gider jo ikke læse om dagligdags oplevelser eller den store
kærlighed. Eller det var måske ikke dig, der skrev engang, hvor jeg
udvekslede dagligdags oplevelser med en anden debattør i dk.snak.snik,
om jeg ikke havde en bedstemor (eller noget i den stil), jeg kunne
fortælle det?

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" <asdfaf@asdfa.ax> skrev i en meddelelse
news:42d91b10$0$38480$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Steen Johansen wrote:
>
>> Enig Børge! Eller i årevis at snakke om det kusse man aldrig får?
>
> Ja - du gider jo ikke læse om dagligdags oplevelser eller den store
> kærlighed. Eller det var måske ikke dig, der skrev engang, hvor jeg
> udvekslede dagligdags oplevelser med en anden debattør i dk.snak.snik, om
> jeg ikke havde en bedstemor (eller noget i den stil), jeg kunne fortælle
> det?
>
> Med venlig hilsen
> Børge

Du har ganske ret! og heller ikke om det kusse man aldrig får?
Hvordan har hun det bedstemor! Stadig frisk som en Havørn?
MvH Steen

---

Steen Johansen wrote:

> Du har ganske ret!

Ok.

> og heller ikke om det kusse man aldrig får?

Det er jo netop ikke dagligdags oplevelser. Det er et problem på linie
med det problem, du senest selv lagde ind i dette forum, nok fordi du
syntes, der skete for lidt.

> Hvordan har hun det bedstemor!

Jeg er ikke bekendt med, jeg har nogen bedstemor, men jeg har en mor,
der elsker at fortælle om sine problemer med helbred og offentlige
myndigheder.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" <asdfaf@asdfa.ax> skrev i en meddelelse
news:42da293b$0$38508$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>> og heller ikke om det kusse man aldrig får?
>
> Det er jo netop ikke dagligdags oplevelser.
> Med venlig hilsen
> Børge

Nej forhåbentlig ikke! Alså ikke at få al den kusse man gider!
http://www.thaifrau.org/
Mvh Steen

---

Steen Johansen wrote:

> Nej forhåbentlig ikke! Alså ikke at få al den kusse man gider!

Det ved du sikkert meget om. Hvad er din undskyldning for at fylde
forskellige debatgrupper med indlæg, når du keder dig?

> http://www.thaifrau.org/

Måske skulle du prøve det, når du keder dig.

Med venlig hilsen
Børge

---

Boerge Rahbech Jensen wrote:

> Steen Johansen wrote:
>
>> Nej forhåbentlig ikke! Alså ikke at få al den kusse man gider!
>
>
> Det ved du sikkert meget om.

Jeg tillader mig lige at kommentere mit eget indlæg. Jeg kom nemlig til
at tænke på, at det værste er, at hvis Steens adfærd kan tilskrives, at
han får så meget sex, som han har lyst til, er jeg glad for, jeg ikke
får sex. Desværre ser jeg en lignende egoisme hos andre, der påstår, de
får meget sex, så der er måske en sammenhæng.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" <asdfaf@asdfa.ax> skrev i en meddelelse
news:42db61b2$0$61795$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Boerge Rahbech Jensen wrote:
>
>> Steen Johansen wrote:
>>
>>> Nej forhåbentlig ikke! Alså ikke at få al den kusse man gider!
>>
>>
>> Det ved du sikkert meget om.
>
> Jeg tillader mig lige at kommentere mit eget indlæg. Jeg kom nemlig til at
> tænke på, at det værste er, at hvis Steens adfærd kan tilskrives, at han
> får så meget sex, som han har lyst til, er jeg glad for, jeg ikke får sex.
> Desværre ser jeg en lignende egoisme hos andre, der påstår, de får meget
> sex, så der er måske en sammenhæng.
>
> Med venlig hilsen
> Børge

Børge det er jo bare frem og to ryk. Intet problem
og når pikken er gået går der et par dage hvor det er ude af tankerne
Jeg er inde på at du har spillet alt for meget så dine celler i hovedet er
sprøjtet ud sammen med de andre
Men det kan være at jeg tager fejl?
Det er før sket!
MvH Steen

---

Steen Johansen wrote:

> Børge det er jo bare frem og to ryk. Intet problem
> og når pikken er gået går der et par dage hvor det er ude af tankerne

Jeg tænkte mere på forholdet til andre mennesker end dine skiftende
sexpartnere, som du nok ikke har nogen følelser for. I min verden er der
noget helt galt, når andre mennesker bruges som et nydelsesmiddel. Der
er også noget helt galt, når man bruger andre menneskers personlige
historier til almindeligt morskab i et helt andet forum.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" <asdfaf@asdfa.ax> skrev i en meddelelse
news:42dbe3b1$0$70162$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Steen Johansen wrote:
>
>> Børge det er jo bare frem og to ryk. Intet problem
>> og når pikken er gået går der et par dage hvor det er ude af tankerne
>
> Jeg tænkte mere på forholdet til andre mennesker end dine skiftende
> sexpartnere, som du nok ikke har nogen følelser for.

Den samme i de sidste 6 år

I min verden er der
> noget helt galt, når andre mennesker bruges som et nydelsesmiddel.

Der skal 2 til en rigtig god kop kaffe

Der
> er også noget helt galt, når man bruger andre menneskers personlige
> historier til almindeligt morskab i et helt andet forum.

Børge dog! Er du inde på at jeg er en troll?
>
> Med venlig hilsen Steen
> Børge

---

On Thu, 14 Jul 2005 18:05:30 +0200, Boerge Rahbech Jensen
<asdfaf@asdfa.ax> wrote:

>nusle nuslesen wrote:
>
>> Just præcis. Og en del af dem sætter sig ikke mere eller mindre på den flade
>> og hyler i 5 år - langt de fleste har slet ikke den valgmulighed.
>
>Problemet er bare, at vi lever i et samfund, hvor der er meget prestige
>forbundet med at beklage sig, mens de færreste vil høre på optimistiske
>og positive mennesker.
>

Jeg ville meget gerne høre på nogle søde og positive mennesker, som i
stedet for at opføre sig som nusle, som mildest ingen respekt har for
folk der i en periode ikke har haft styrke eller det der skal til for
at overvinde en personlig krise.

det er dog interessant at man kan finde folk der mener at sålænge der
findes folk der dør i afrika og har det hårdt i sydamerika, så kan man
ikke "tillade" sig at have det dårligt i Danmark. Kabooom. På få
linjer kan man udvise en helt enorm overfladiskhed overfor de mange
tusinde mennesker som ikke kan finde glæde i livet og som har det
hamrende dårligt.

Det er lige før jeg kunne ønske hun selv oplevede hvordan det er at
være i et sort hul og ramt af den dybeste depression.
Jeg kan love jer, at da jeg første gang hørte om depression,
lykkepiller og andet som teenager tænkte jeg også "ej, folk må da bare
tage sig sammen". Uvidenhed er altid kilde til fordomme.

Men når det hele inde i hjernen bryder sammen pga forskellgie
selvforstærkende processer og man pludselig er låst fast i et
følelsesmæssigt vakuum, så lærer man sgu ikke at bagatalissere andre
folks sygdomme. Det er det mest snævertsynede af alle bare at råbe
"tag jer sammen", men et eller andet sted havde jeg selv samme
indstilling til mange af livets strabadser da jeg var yngre.

Jeg har overhovedet ikke brug for medlidenhed. Jeg skal nok klare mig.
jeg havde brug for at fortælle Steen at han ikke er alene, at andre
også har prøvet det helvede det kan være at komme ned i hullet. Hvis
jeg skulle hjælpe andre må det være råd som at holde fast i mange
sociale kontakter og undgå at isolere sig.
Noget af det som altid hjælper er at snakke med ligesindede, bla.
derfor er depnet et glimrende sted.

---

Anonym wrote:

> det er dog interessant at man kan finde folk der mener at sålænge der
> findes folk der dør i afrika og har det hårdt i sydamerika, så kan man
> ikke "tillade" sig at have det dårligt i Danmark.

Det er da værre, at man kan finde mennesker, der mener, at man ikke kan
tillade sig at være glad og tilfreds, mens der er så mange alvorlige
problemer i verden.

> Jeg har overhovedet ikke brug for medlidenhed. Jeg skal nok klare mig.
> jeg havde brug for at fortælle Steen at han ikke er alene,

Jeg tror bare, Steen havde kopieret sit indlæg fra et andet sted.

Med venlig hilsen
Børge

---

>>>Just præcis. Og en del af dem sætter sig ikke mere eller mindre på den flade
>>>og hyler i 5 år - langt de fleste har slet ikke den valgmulighed.
>>
>>Problemet er bare, at vi lever i et samfund, hvor der er meget prestige
>>forbundet med at beklage sig, mens de færreste vil høre på optimistiske
>>og positive mennesker.
>>
>
>
> Jeg ville meget gerne høre på nogle søde og positive mennesker, som i
> stedet for at opføre sig som nusle, som mildest ingen respekt har for
> folk der i en periode ikke har haft styrke eller det der skal til for
> at overvinde en personlig krise.
>
> det er dog interessant at man kan finde folk der mener at sålænge der
> findes folk der dør i afrika og har det hårdt i sydamerika, så kan man
> ikke "tillade" sig at have det dårligt i Danmark. Kabooom. På få
> linjer kan man udvise en helt enorm overfladiskhed overfor de mange
> tusinde mennesker som ikke kan finde glæde i livet og som har det
> hamrende dårligt.

Jamen, nu nævner du det selv, der er virkelig folk i andre lande som
lever under kummerlige kår iforhold til hvordan vi har det i danmark.

At der bliver sagt "tag jer sammen" er ikke ondt ment, tværtimod. Det er
min bitre erfaring at det at "tage sig sammen" virkelig _er_ det der
skal til, det kræver en personlig indsats. Jeg var så deprimeret at jeg
begyndte at drikke hver eneste dag, for at "bedøve" den depression jeg
havde. Og alkohol i sig selv gør kun en endnu mere deprimeret. Helt
normale hverdags ting kunne blive nærmest som en ulidelig byrde, der
krævede en enorm indsats.

Og jeg skulle som jeg har skrevet før, virkeligt langt ned, helt ned og
skrabe bunden, før jeg kunne indse at der skulle andre boller på suppen.

Jeg græd snot hver eneste dag inden i mig selv pga. en teenage
forelskelse i en sød udvekslings studerende i gymnasiet, og når jeg
tænker tilbage på det, så bliver jeg nærmest vred på mig selv, fordi jeg
ikke tog mig sammen, istedet for at ynke dag ud og dag ind, jeg føler
virkelig at der er blevet revet mange år ud af min livs-kalender.

Jeg burde måske have opsøgt et sted som depnet, og snakke med nogle
ligesindede, men det var jeg alt for genert/flov til at gøre, og det der
hjalp mig i sidste ende var at sige til mig selv "det her vil jeg ikke
finde mig i", "det her nægter jeg at lade mig få mig ned med nakken"
f.eks. Jeg nåede det punkt hvor jeg blev så træt af mig selv, og at have
det dårligt, at jeg simpelthen nægtede at være sådan mere.

Jeg ved ikke om jeg faktisk har haft en depression, eller om det bare
var noget andet, men det er altså ikke ondt ment når folk skriver "tag
dig sammen". Ihvertifald ikke fra min side, livet er virkeligt for kort
til at gå rundt og være deprimeret.

> Det er lige før jeg kunne ønske hun selv oplevede hvordan det er at
> være i et sort hul og ramt af den dybeste depression.
> Jeg kan love jer, at da jeg første gang hørte om depression,
> lykkepiller og andet som teenager tænkte jeg også "ej, folk må da bare
> tage sig sammen". Uvidenhed er altid kilde til fordomme.
>
> Men når det hele inde i hjernen bryder sammen pga forskellgie
> selvforstærkende processer og man pludselig er låst fast i et
> følelsesmæssigt vakuum, så lærer man sgu ikke at bagatalissere andre
> folks sygdomme. Det er det mest snævertsynede af alle bare at råbe
> "tag jer sammen", men et eller andet sted havde jeg selv samme
> indstilling til mange af livets strabadser da jeg var yngre.
>
> Jeg har overhovedet ikke brug for medlidenhed. Jeg skal nok klare mig.
> jeg havde brug for at fortælle Steen at han ikke er alene, at andre
> også har prøvet det helvede det kan være at komme ned i hullet. Hvis
> jeg skulle hjælpe andre må det være råd som at holde fast i mange
> sociale kontakter og undgå at isolere sig.
> Noget af det som altid hjælper er at snakke med ligesindede, bla.
> derfor er depnet et glimrende sted.

---

On Thu, 14 Jul 2005 20:39:19 +0200, Giraf <jss@iee.dk> wrote:

>
>
>At der bliver sagt "tag jer sammen" er ikke ondt ment, tværtimod. Det er
>min bitre erfaring at det at "tage sig sammen" virkelig _er_ det der
>skal til, det kræver en personlig indsats. Jeg var så deprimeret at jeg
>begyndte at drikke hver eneste dag, for at "bedøve" den depression jeg
>havde. Og alkohol i sig selv gør kun en endnu mere deprimeret. Helt
>normale hverdags ting kunne blive nærmest som en ulidelig byrde, der
>krævede en enorm indsats.
>
Man har i allerhøjeste grad brug for kærlighed og omsorg når man er
længst nede. Føle at ens eksistens har en berettigelse.

Ellers finder man ikke de ressourcer der skal til. Jeg har været
priviligeret ved at komme fra en god familie hvor jeg har kunnet
hentet mange ressourcer.

Det vil ikke hjælpe at fortælle en der er på laveste selvværds niveau
at vedkommende skal tage sig sammen. Dernede gælder det først og
fremmest om at bygge folk op, så de har nogle ressourcer til at kæmpe
sig ud af problemerne.

---

"Anonym" <rns@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:ebedd11s2jlpvr2mdofli2gsfmuh9j20gs@4ax.com...
> On Thu, 14 Jul 2005 20:39:19 +0200, Giraf <jss@iee.dk> wrote:
>
> >
> >
> >At der bliver sagt "tag jer sammen" er ikke ondt ment, tværtimod. Det er
> >min bitre erfaring at det at "tage sig sammen" virkelig _er_ det der
> >skal til, det kræver en personlig indsats. Jeg var så deprimeret at jeg
> >begyndte at drikke hver eneste dag, for at "bedøve" den depression jeg
> >havde. Og alkohol i sig selv gør kun en endnu mere deprimeret. Helt
> >normale hverdags ting kunne blive nærmest som en ulidelig byrde, der
> >krævede en enorm indsats.
> >
> Man har i allerhøjeste grad brug for kærlighed og omsorg når man er
> længst nede. Føle at ens eksistens har en berettigelse.
>
> Ellers finder man ikke de ressourcer der skal til. Jeg har været
> priviligeret ved at komme fra en god familie hvor jeg har kunnet
> hentet mange ressourcer.
>
> Det vil ikke hjælpe at fortælle en der er på laveste selvværds niveau
> at vedkommende skal tage sig sammen. Dernede gælder det først og
> fremmest om at bygge folk op, så de har nogle ressourcer til at kæmpe
> sig ud af problemerne.

Tror I ikke at der var lidt mere forståelse for jeres psykiske problemer,
hvis I kom frem med dem i DK.HELBRED.

Boni

---

Bo Nielsen wrote:

> Tror I ikke at der var lidt mere forståelse for jeres psykiske problemer,
> hvis I kom frem med dem i DK.HELBRED.

Eller nærmere betegnet dk.helbred.sorg+krise

---

"Anonym" <rns@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:ebedd11s2jlpvr2mdofli2gsfmuh9j20gs@4ax.com...

Hej,

> Man har i allerhøjeste grad brug for kærlighed og omsorg når man er
> længst nede. Føle at ens eksistens har en berettigelse.

Man kunne nok med held lade være med at lægge sin eksistensberettigelse i
"andre", sådan i det hele taget - om den så ligger i deres kærlighed eller i
deres omsorg kan komme ud på et.

> Det vil ikke hjælpe at fortælle en der er på laveste selvværds niveau
> at vedkommende skal tage sig sammen. Dernede gælder det først og
> fremmest om at bygge folk op, så de har nogle ressourcer til at kæmpe
> sig ud af problemerne.

Andre skal ikke bygge en op - det er ens egen opgave.

Hvad i himlens navn er det dog, der er så forfærdeligt ved at tage ansvar
for sig selv?

mange hilsner

---

"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:42d6e2dd$0$85631$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Anonym" <rns@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:ebedd11s2jlpvr2mdofli2gsfmuh9j20gs@4ax.com...
>
> Hej,
>
> > Man har i allerhøjeste grad brug for kærlighed og omsorg når man er
> > længst nede. Føle at ens eksistens har en berettigelse.
>
> Man kunne nok med held lade være med at lægge sin eksistensberettigelse i
> "andre", sådan i det hele taget - om den så ligger i deres kærlighed eller
i
> deres omsorg kan komme ud på et.
>
> > Det vil ikke hjælpe at fortælle en der er på laveste selvværds niveau
> > at vedkommende skal tage sig sammen. Dernede gælder det først og
> > fremmest om at bygge folk op, så de har nogle ressourcer til at kæmpe
> > sig ud af problemerne.
>
> Andre skal ikke bygge en op - det er ens egen opgave.
>
> Hvad i himlens navn er det dog, der er så forfærdeligt ved at tage ansvar
> for sig selv?
>
> mange hilsner
>

Så ka' de bare lære det ka' de !

Boni

---

On Fri, 15 Jul 2005 00:40:10 +0200, "Bo Nielsen" <boni@nospam.dk>
wrote:

>
>> mange hilsner
>>
>
>Så ka' de bare lære det ka' de !

jep.
Svaghed er en synd.
Nur die Starken úberleben

---

nusle nuslesen wrote:

> Andre skal ikke bygge en op - det er ens egen opgave.

Netop derfor skal man heller ikke bede andre "tage sig sammen". Hvis man
vælger at gøre noget, må det være at give personen noget andet at
tænke på end sine problemer.

> Hvad i himlens navn er det dog, der er så forfærdeligt ved at tage ansvar
> for sig selv?

Igen: Vi har udviklet et samfund, hvor den enkelte netop ikke forventes
at tage ansvar for sig selv. Gennem årtier er vi opdraget til, at det er
samfundets opgave - gerne gennem lovgivning - at løse alle problemer.

Med venlig hilsen
Børge

---

In article <42d6e2dd$0$85631$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>,
nusle@invalid.com says...
>
> "Anonym" <rns@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:ebedd11s2jlpvr2mdofli2gsfmuh9j20gs@4ax.com...
>
> Hej,
>
> > Man har i allerhøjeste grad brug for kærlighed og omsorg når man er
> > længst nede. Føle at ens eksistens har en berettigelse.
>
> Man kunne nok med held lade være med at lægge sin eksistensberettigelse i
> "andre", sådan i det hele taget - om den så ligger i deres kærlighed eller i
> deres omsorg kan komme ud på et.

Så hvis alqueda skyder dine børn imorgen er du ligeglad? Ahhh! Så andre
kan alså have værdi for en? Det er ikke det samme som "lægge sin
eksistensberettigelse i andre" at man ønsker andres selskab.

> > Det vil ikke hjælpe at fortælle en der er på laveste selvværds niveau
> > at vedkommende skal tage sig sammen. Dernede gælder det først og
> > fremmest om at bygge folk op, så de har nogle ressourcer til at kæmpe
> > sig ud af problemerne.
>
> Andre skal ikke bygge en op - det er ens egen opgave.

> Hvad i himlens navn er det dog, der er så forfærdeligt ved at tage ansvar
> for sig selv?

Heh, når jeg læser det der får jeg indtryk af du har lidt af det som de
kalder "følesmæssig intelligens" - du fatter ikke ham (nej) og han
fatter ikke dig - det kognitiv disonans for evigt - *g*

Så lad os tale om noget andet - har du prøvet Google Earth? *g*

---

"PerX ..." <hyp1999@_hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
news:MPG.1d41edffe0cab17198b32c@news.usenetserver.com...

Hej,

Anonym skrev:
> Man har i allerhøjeste grad brug for kærlighed og omsorg når man er
> > længst nede. Føle at ens eksistens har en berettigelse.

Jeg skrev:
>> Man kunne nok med held lade være med at lægge sin eksistensberettigelse i
>> "andre", sådan i det hele taget - om den så ligger i deres kærlighed
>> eller i
>> deres omsorg kan komme ud på et.

Du svarede:
> Så hvis alqueda skyder dine børn imorgen er du ligeglad? Ahhh! Så andre
> kan alså have værdi for en? Det er ikke det samme som "lægge sin
> eksistensberettigelse i andre" at man ønsker andres selskab.

For ligesom at skære det ud i pap og tegne det sammen med Clevin:
Min eksistensberettigelse ligger ikke i andres kærlighed til mig, eller den
omsorg de udviser overfor mig.

Jeg har ret til at eksistere, simplethen fordi jeg er til - længere er den
ikke - for mig.

Hvorvidt andre har værdi for én og man selv har værdi for andre, har ikke en
syngede fis med sagen at gøre, og var heller ikke det jeg udtalte mig om.

Så den tangent du dér bevæger dig ud af - er nu engang din helt alene

> Heh, når jeg læser det der får jeg indtryk af du har lidt af det som de
> kalder "følesmæssig intelligens"

Du har ret. Sidst jeg tog en test, havde jeg faktisk næsten for meget -
iflg. den er min EQ nemlig en pæn del højere end min IQ *G*

> - du fatter ikke ham (nej)

Det tror jeg nu, at jeg gør - alle har det vist sådan til tider. Tænker, at
de ikke kan, at verden er en høtyv i røven og intet er værd at stå op til.
Forskellen er måden man vælger at reagere på.

Jeg kritiserer metoden - som jeg (gentager lige mig selv) finder ufattelig
dum. Forståelig, men ikke desto mindre dum.

> Så lad os tale om noget andet - har du prøvet Google Earth? *g*

Nope - er det en prøvelse værd? *G*

mange hilsner

---

"Anonym" <rns@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:mq7dd1deti3lsqdp8t6h1581gfl0a67jp4@4ax.com...

Hej,

> Jeg ville meget gerne høre på nogle søde og positive mennesker, som i
> stedet for at opføre sig som nusle, som mildest ingen respekt har for
> folk der i en periode ikke har haft styrke eller det der skal til for
> at overvinde en personlig krise.

Så du mener, at mennesker der har valgt at tackle tingene anderledes,
nødvendigvis må være "stærkere"?

Er det ikke en noget overfladisk betragtning?

Eller er det bare "nemt" at gemme sig bag udsagnet "jeg kunne ikke, han/hun
kunne - men det er fordi de er stærkere"?

Måske var og er de ikke stærkere, måske sætter de bare hele tiden den ene
fod foran den anden, selv når de må "kravle" - billedligt talt. Hvor du lod
være og ville have hjælp af andre.

Har du tænkt på det?

> det er dog interessant at man kan finde folk der mener at sålænge der
> findes folk der dør i afrika og har det hårdt i sydamerika, så kan man
> ikke "tillade" sig at have det dårligt i Danmark.

Skægt, den eneste der har skrevet om netop det - er dig. Tadaaaa.

> Det er lige før jeg kunne ønske hun selv oplevede hvordan det er at
> være i et sort hul og ramt af den dybeste depression.

*GGG*

Og det ønsker du, fordi?

Du bilder dig ind, at det har jeg ikke oplevet - fordi så kan jeg ikke have
de holdninger jeg har.

Surprise - been there

Herre gud, hvor gammel er du?

Nogle af os lærer tidligt, at selvom vi tror at verden er itu og ligger i
ruiner - så bliver man nødt til at rejse sig alligevel og f.eks. gå ud og
stå og være 3 timer om at klare opvasken - ting tager længere tid, når
verden "vender på hovedet". Vi holder os i gang, og på et tidspunkt opdager
vi, at "uppps" der er sgu' kommet rigtigt gang i hjulene igen.

Og det være sig gennem opvækst blandt misbrugere, seksuelle forulempelser i
barndommen, ulykkelig kærlighed (haven't we all been there!), vold, stress
osv.

Jeg er flere gange blevet tilbudt medicin og langvarige sygemeldinger -
sidst var for en måned siden (stress, og det reagerer kroppen altså på). Men
gu' vil jeg da ej, og se bare - I did it again - trak min røv hen ad jorden,
indtil jeg igen kunne gå ordentligt - det tager slet ikke så lang tid mere,
erfaring gør underværker *G*

Jeg ved godt, at selv om jeg har nada energi, er helt nede osv. - så er det
eneste der virkelig hjælper - at tage mig sammen.

Gå de skide ture jeg ikke gider så der kommer balance i kroppens kemi igen,
søvn om natten og at holde sig vågen om dagen, opholde sig så meget som
muligt i dagslys osv.

Det er ikke sjovt, det er surt/hårdt/for meget/ulideligt/alt for trist og
uoverskueligt, det er en hel masse "jeg gider/orker egentlig ikke - men jeg
gør det saft susme alligevel, om jeg så skal skændes med mig selv hele dagen
om det. Gøres det skal det!"

Kig på babyer, de ved ikke, at de vil lære at gå, hvis de øver sig - men de
bliver ved med at rejse sig og prøve at gå, og pludselig så går de jo. De
rejser sig hver eneste gang de falder - de har sgu fat i den lange ende

> Jeg kan love jer, at da jeg første gang hørte om depression,
> lykkepiller og andet som teenager tænkte jeg også "ej, folk må da bare
> tage sig sammen". Uvidenhed er altid kilde til fordomme.

Hands on erfaringer kan såmænd også fører til at man mister tålmodigheden
med de som vælger ansvaret for dem selv fra.

> Men når det hele inde i hjernen bryder sammen pga forskellgie
> selvforstærkende processer og man pludselig er låst fast i et
> følelsesmæssigt vakuum, så lærer man sgu ikke at bagatalissere andre
> folks sygdomme.

Nå.

Vi to har ellers lært noget meget forskelligt.

Så måske er mennesker bare forskellige, og måske er der nogle der vælge at
tackle psykisk smerte og depressioner anderledes end dig.

Men du mener måske din metode er den bedste?

- jeg ser på resultatet, og vil tillade mig (som den harpe jeg nu engang er)
at konstatere - det er sgu' for dumt.

> Noget af det som altid hjælper er at snakke med ligesindede, bla.
> derfor er depnet et glimrende sted.

Ja, for når man så gerne vil bekræftes i at det er "synd for mig/os" - så er
det ikke fedt med et "verbalt los i røven".

Jeg vil til enhver tid vælge en ærlig ven til, fremfor depnet. Skulle jeg
begynde at søbe rundt i mosevandet (hvilket er sket og sker), så virker et
spark bagi nu engang bedre, end medlidenhed og pseudoforståelse.

God gammeldags vrede er skisme sådan en effektivt kick-starter

mange hilsner

---

"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev

> God gammeldags vrede er skisme sådan en effektivt kick-starter
>
> mange hilsner


Hold da helt op hvor du ka' Nuslepige

Du vil egne dig godt som psykiater.

Hvis ikke folk er blevet helbredt af denne svada,- ja så må de betragtes som
håbløse tilfælde : o )

PS. Jeg håber bare ikke for dig, at du snakker lige så meget, når du
elsker,- for så kan det godt være svært at holde på en mand : o )))

Boni ,

---

In article <42d76c5a$0$18648$14726298@news.sunsite.dk>, boni@nospam.dk
says...
>
> Hold da helt op hvor du ka' Nuslepige
>
> Du vil egne dig godt som psykiater.
>

Yep, for dem på dødsgangen *g*

---

"Bo Nielsen" <boni@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:42d76c5a$0$18648$14726298@news.sunsite.dk...

Hej,

> Du vil egne dig godt som psykiater.

Nope, en psykiater er en pille-pusher (hehe - det mener jeg altså slet ikke
så kategorisk, men jeg er i mit "bitch-hjørne"), og jeg tror ikke så meget
på piller.

> Hvis ikke folk er blevet helbredt af denne svada,- ja så må de betragtes
> som
> håbløse tilfælde : o )

Dem er der skisme også så mange af *lol*

> PS. Jeg håber bare ikke for dig, at du snakker lige så meget, når du
> elsker,

Nogle gange snakker jeg meget, andre gange slet ikke - men tror nu ikke jeg
snakker under sex, der har jeg ligesom gang i andre ting, men det betyder
ikke, at der ikke er lyd på

> - for så kan det godt være svært at holde på en mand : o )))

Hør nu her - det er altså sværest overhovedet at finde en mand - de fleste
er jo enten, "drengerøve", "tudekikse-afhængige" eller "gamle ole" eller
andet i den retning *hehe*

Næ du, rigtige mænd blev der ikke produceret så mange i min aldersklasse.

mange hilsner

PS.: Jeg er selvfølgelig altid 100% seriøs og alvorlig når jeg skriver
herinde, så derfor mener jeg hvert et ord bogstavligt - især når det er
skrevet som ovenstående [not!].

---

In article <42d6f528$0$85056$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>,
nusle@invalid.com says...
> Så du mener, at mennesker der har valgt at tackle tingene anderledes,
> nødvendigvis må være "stærkere"?
>
> Er det ikke en noget overfladisk betragtning?
>
> Eller er det bare "nemt" at gemme sig bag udsagnet "jeg kunne ikke, han/hun
> kunne - men det er fordi de er stærkere"?
>

Er det måske ikke nemmere at dække sig ind under det politiske korrekte
at alle mennesker er ens? Hvad jeg mener er noget ævl, lige som nogen
stærkere fysisk er der også nogen some er stærkere mentalt. Men det er
jo netop et nemmere liv når man kan ignorer andre under devisen at hvis
de har problemer der det fordi de ikke gider gøre noget ved det.

Det er måske ok at have en halv darwinistisk holdning om at de svage sgu
bare må dø, men så kan man vel være ærlig om det - istedet for at
forsøge at pakke det ind i noget faux humanistisk noget.

---

"PerX ..." <hyp1999@_hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
news:MPG.1d41ea108399accb98b329@news.usenetserver.com...

Hej,

> Er det måske ikke nemmere at dække sig ind under det politiske korrekte
> at alle mennesker er ens?

Kan jeg ikke udtale mig om.

> Hvad jeg mener er noget ævl, lige som nogen
> stærkere fysisk er der også nogen some er stærkere mentalt.

Mennesket er dybest set født med det samme potentiale [handicappede
undtaget, inkl. psykisk handicappede] - jeg ved sgu' da godt, at grunden til
at jeg ikke er lige så stærk som [indsæt en eller anden fysisk stærk kvindes
navn] er at jeg ikke træner eller har trænet min krop som hendes. Det er et
valg jeg har truffet. Potentialet er jeg født med.

> Men det er
> jo netop et nemmere liv når man kan ignorer andre under devisen at hvis
> de har problemer der det fordi de ikke gider gøre noget ved det.

Jeg er slet ikke ked af at fremhæve, at min holdning er, at mange i
virkeligheden ikke gider gøre ret meget.

Det kaldes både magelighed og inerti.

> Det er måske ok at have en halv darwinistisk holdning om at de svage sgu
> bare må dø, men så kan man vel være ærlig om det - istedet for at
> forsøge at pakke det ind i noget faux humanistisk noget.

Jeg går ind for at passe på de svage, men hvis nogen insistere på at gå
noget nær permanent i frø eller ligefrem begå selvmord - så lad dem dog.

Herre gud, det er deres liv.

Så som du nok kan læse dig til, så render jeg ikke rundt og er helt vildt
omsorgsfuld overfor sådanne mennesker i laaange perioder

Til gengæld ved dem der kender mig godt, at jeg er sød og forstående til en
vis grænse - og så får de et spark i røven, eller jeg holder op med at omgås
dem. Bryder de sig ikke om det, er det deres problem - det var dem der
forsøgte at "bruge" mig til at starte med (som mennesker nu engang bruger
hinanden), og jeg har altså en øvre grænse for hvor meget ynk og pjat jeg
gider at være med til. Så smækker jeg praktiske gris på bordet og "går
igang" sådan er det.

Anonym valgte at skrive i et offentligt forum, og jeg valgte at svare -
fordi jeg tilfældigvis er i en fase nu, hvor jeg bare er "fed up" med den
slags pladder. Det kunne han jo ikke vide ville ske, men sådan er verden så
forunderlig, når man ikke prøver at isolere fra den *G*.

mange hilsner

---

On Fri, 15 Jul 2005 17:51:24 +0200, "nusle nuslesen"
<nusle@invalid.com> wrote:

>
>"PerX ..." <hyp1999@_hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
>news:MPG.1d41ea108399accb98b329@news.usenetserver.com...
>
>Hej,
>
>> Er det måske ikke nemmere at dække sig ind under det politiske korrekte
>> at alle mennesker er ens?
>
>Kan jeg ikke udtale mig om.
>
>> Hvad jeg mener er noget ævl, lige som nogen
>> stærkere fysisk er der også nogen some er stærkere mentalt.
>
>Mennesket er dybest set født med det samme potentiale [handicappede
>undtaget, inkl. psykisk handicappede] - jeg ved sgu' da godt, at grunden til
>at jeg ikke er lige så stærk som [indsæt en eller anden fysisk stærk kvindes
>navn] er at jeg ikke træner eller har trænet min krop som hendes. Det er et
>valg jeg har truffet. Potentialet er jeg født med.

Tja, selv hvis vi accepterer det præmis, (som jeg ikke tror på) så er
de færreste herre over de første mange år af deres liv, og det er i de
år, hvor ens potentielle udviklingsmuligheder finder sted.
Det vil sige uden optimal opvækst, vil folk ikke kunne nå deres
potentiale, hverken mentalt eller fysisk.

Jeg holder fast i at du ikke kan sparke til en med anoreksi,
tvangstanker, dyb depression eller andre mentale sygdomme og tro at
det vil hjælpe en pind.hvis de er nede at skrabe bunden. Her skal de
hjælpes på fode, således at de har et fundament at arbejde med.

Der er ingen tvivl om at ingen kan kæmpe sig ud af problemerne udover
én selv, men for at kunne kæmpe skal man have et følelsesmæssigt
fundament - ellers har man ikke chance for at lykkes med missionen.

---

"Anonym" <ns@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:o1nfd1184v94r1nr093hlspf32cp3fq6es@4ax.com...

Hej,

> Tja, selv hvis vi accepterer det præmis, (som jeg ikke tror på) så er
> de færreste herre over de første mange år af deres liv, og det er i de
> år, hvor ens potentielle udviklingsmuligheder finder sted.
> Det vil sige uden optimal opvækst, vil folk ikke kunne nå deres
> potentiale, hverken mentalt eller fysisk.

Så hvis ens forældre har fucked up - så er alt på forhånd tabt?

Crap.

Jeg har tilsyneladende haft mere succes med den elendige opvækst jeg havde,
end du har haft med din "har haft en meget tryg barndom som undertegnede".

Jeg har aldrig været slået ud så længe, af så lidt.

Jeg tror så heller ikke på "optimal opvækst" - livet udspiller sig nu engang
ikke i et drivhus. Jo ældre jeg bliver, jo mere tror jeg på, at der er god
mening i, på godt og ondt, at få lidt knubs (også som barn).

Tror sgu' at de der overbeskyttede unger, pylrede forældre sender ud i
verden er ilde stedt. De går jo i stå ved det mindste bump på livets vej, og
nogle af dem endda i årevis - eller hele livet.

> Der er ingen tvivl om at ingen kan kæmpe sig ud af problemerne udover
> én selv, men for at kunne kæmpe skal man have et følelsesmæssigt
> fundament - ellers har man ikke chance for at lykkes med missionen.

Og andre skal skabe ens fundament?

Det må da være super ubehageligt at være så afhængig af andre.

Det kan gøres anderledes.

Man kan gøre det selv

mange hilsner

---

On Fri, 15 Jul 2005 18:21:16 +0200, "nusle nuslesen"
<nusle@invalid.com> wrote:


>> Det vil sige uden optimal opvækst, vil folk ikke kunne nå deres
>> potentiale, hverken mentalt eller fysisk.
>
>Så hvis ens forældre har fucked up - så er alt på forhånd tabt?
>

det har jeg aldrig sagt. Blot pointeret at ens opvækst influerer
resten af ens liv, både mentalt og fysisk. Thats´a fact.



>Jeg har aldrig været slået ud så længe, af så lidt.

Tillykke.

>Tror sgu' at de der overbeskyttede unger, pylrede forældre sender ud i
>verden er ilde stedt. De går jo i stå ved det mindste bump på livets vej, og
>nogle af dem endda i årevis - eller hele livet.

Sikkert ikke. Jeg skal ikke benægte at jeg netop har haft sværere ved
at tackle modgang fordi jeg ikke stødte på den tidligere i livet. Men
det er jo netop også en del af min pointe om opvækst og folks
forskelligheder.

>> Der er ingen tvivl om at ingen kan kæmpe sig ud af problemerne udover
>> én selv, men for at kunne kæmpe skal man have et følelsesmæssigt
>> fundament - ellers har man ikke chance for at lykkes med missionen.
>Og andre skal skabe ens fundament?

Jeps .I fællesskab med en selv. Man (mange i hvert fald) har brug for
andre mennesker. mennesket er i bund og grund et socialt væsen.
>
>Det må da være super ubehageligt at være så afhængig af andre.
>
>Det kan gøres anderledes.
>
>Man kan gøre det selv

Det der plejer at ske når man bliver ældre er at man bliver mindre
dogmatisk, og man opgiver tanken om at man har de nemme svar på alle
problemer i livet..
Det er så ikke det der er sket i dit tilfælde, kan jeg se.

---

"Anonym" <ns@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:5nqfd1d9d79ullrqeuq9ejibn6fgmfv1d3@4ax.com...

Hej,

> det har jeg aldrig sagt. Blot pointeret at ens opvækst influerer
> resten af ens liv, både mentalt og fysisk. Thats´a fact.

Ja, men at påstå, at fordi man kommer fra f.eks. en dys-funktionel familie,
så kan man ikke udnytte sit potentiale er for mig at se en latterligt
begrænsende overbevisning - hvad kan man bruge det til?

Kun som undskyldning for ikke at "bruge" sig selv fuldt ud, vil jeg mene.

>>Jeg har aldrig været slået ud så længe, af så lidt.
>
> Tillykke.

Tak

> Sikkert ikke. Jeg skal ikke benægte at jeg netop har haft sværere ved
> at tackle modgang fordi jeg ikke stødte på den tidligere i livet. Men
> det er jo netop også en del af min pointe om opvækst og folks
> forskelligheder.

Er du så enig med mig i, at de forældre der overbeskytter deres børn,
svigter dem? - for livet kan nu engang ikke leves i en beskyttet bobbel

>>Og andre skal skabe ens fundament?
>
> Jeps .I fællesskab med en selv. Man (mange i hvert fald) har brug for
> andre mennesker. mennesket er i bund og grund et socialt væsen.

At være social er ikke det samme som at ønske at andre skal bygge en selv op
(ens personlige fundament).

Vi er meget uenige på dette punkt, og det er nok derfor du vælger at være
afhængig af andre, og jeg vælger ikke at være det.

> Det der plejer at ske når man bliver ældre er at man bliver mindre
> dogmatisk, og man opgiver tanken om at man har de nemme svar på alle
> problemer i livet..

Tag ikke fejl - at gøre det selv er slet ikke nemt.

Det er muligvis vanskeligere end at lade det være afhængigt af andre(s
indsats).

> Det er så ikke det der er sket i dit tilfælde, kan jeg se.

*hehe*

mange hilsner

---

Den 14 Jul 2005 skrev nusle nuslesen:

>/ironi on
>- bær over med mig, det er varmt og jeg har max sovet 4 timer i døgnet i en
>uges tid (man skal vel spille online, ikk´) og har arbejdet hårdt. Plus
>ferien er lige om hjørnet og så får jeg endelig tid til at spille igennem.
>Utålmodigheden har grebet mig, og breder sig til også at omhandle stakkels
>individer der jo har en sand horror-story som livshistorie - hvorfor det
>egentlig er syyyynd for dem, at jeg ikke udviser et passende mål af
>medlidenhed og forståelse for netop deres løsningsmodel...
>/ironi of
>
>Hvis det kan være dig en glæde at få ret i noget - så kan jeg give dig ret
>i, at jeg kan være en rigtig harpe, og derfor også er det engang imellem. Nu
>f.eks.
>
>- men du får sgutte ret i at din løsningsmodel på lidt fnidder i livet er
>særlig hensigtsmæssig. Jeg synes slet og ret at den er for dum.

Respekt!

Jeg tror desværre at det er en af sideeffekterne ved vores ellers
ganske udemærkede velfærdsmodel at mange mennesker mener at "det er
samfundets skyld".

Dermed forstået sådan at _alt_ her i livet er styret af ting som man
ikke selv er herre over - om det så er kæresten der skred for år
tilbage eller at man mistede arbejdet forrige forfjor.

Ja, det er sur røv at båtnakken skred. Ja, det er noget møg ,at man er
så deprimeret, at man ikke kan komme ud af sengen om morgenen. Ja, det
er simpelthen for sygt, at man ikke kan finde en sød kæreste når nu
man brænder efter en.

Jeg vil gerne være her til at klappe dig på ryggen, eller uddele
tudekiks. Du kan sandsynligvis få de rette piller hos din læge, men
når alt kommer til alt, er der kun een person der kan redde din røv!

Det er så simpelt som det og der er så svært som det.

Og nej, selvfølgelig mener jeg ikke med det, at man er herre over alt!
Så lad nu være med at komme med eksempler som "mener du så også at
hvis man bliver kørt ned og ligger i koma, så er der kun een til at
gøre noget ved det?"

Tingene er ikke sort/hvide.

Jeg siger bare, at hvis man sætter sig ned og venter på at alt det der
går imod en, kommer der nogen og ordner, så kommer man altså til at
blive temmeligt skuffet!

Og hvis du/i (ja, altså ikke dig Nusle tror at _alle_ herinde
udelukkende vil sidde og klappe dig på ryggen over din
selvmedlidenhed, så er det nok en temmelig brat opvågen. Dette er et
debatforum og navnet er ikke dk.snak.heppekor!

--
Oleander
Denne verden har for mange bomulds-fetishister!
Husk at fjerne min spamblok..

---

On Sat, 16 Jul 2005 12:08:19 +0200, Oleander
<oleander@phreaker_skridsaa_.net> wrote:
jeg bliver altid rørt når jeg støder på ultraliberale ligesindede :)

---

Den 16 juli 2005 skrev JJ:

>jeg bliver altid rørt når jeg støder på ultraliberale ligesindede :)

Yrdk!
Det vil jeg gerne have mig frabedt!

"Jeg tror desværre at det er en af sideeffekterne ved vores ellers
ganske udemærkede velfærdsmodel at mange mennesker mener at "det er
samfundets skyld"."

Jeg vil nødigt have amerikanske tilstande, hvor det er op til nåde og
fromme fra individer, hvorvidt man får hjælp, eller om man selv har
kassen i orden.

Men at jeg er tilhænger af velfærdsstaten og ikke minimalstaten
betyder jo ikke at man ikke selv har et ansvar. Det var ligesom det
der var hele min pointe. Nemlig at jeg erklærede mig enig med Nusle
(hvis ellers jeg ikke har misforstået hende) om at man har selv et
medansvar for hvordan det går og det her ikke bare handler om at sidde
og svælge i selvmedlidenhed.

--
mvh
Ole
- nu med 10% mere spamblok -

---

"Oleander" <oleander@phreaker_skridsaa_.net> skrev i en meddelelse
news:0tuhd1tp85r6ebhgbc3k1951u4njvkhih8@news.tele.dk...

Hej,

> der var hele min pointe. Nemlig at jeg erklærede mig enig med Nusle
> (hvis ellers jeg ikke har misforstået hende) om at man har selv et
> medansvar for hvordan det går og det her ikke bare handler om at sidde
> og svælge i selvmedlidenhed.

Du har simpelthen forstået mig 100 % - feeed ting

mange hilsner

---

On Sat, 16 Jul 2005 12:08:19 +0200, Oleander
<oleander@phreaker_skridsaa_.net> wrote:

>De
>Tingene er ikke sort/hvide.
>
>Jeg siger bare, at hvis man sætter sig ned og venter på at alt det der
>går imod en, kommer der nogen og ordner, så kommer man altså til at
>blive temmeligt skuffet!
>

Heh, sjovt som folk hopper ind et sted midt i det hele i stedet for at
læse en diskussion færdig. Der er ikke én der mener at andre skal
hjælpe en igennem kriserne. Det vil altid være én selv der skal kæmpe.

Blot har der netop været folk der har forsøgt at nuancere det og
fortælle at man ikke kan sparke på dem der ligger længst
nede(anoreksi, tvangstanker, dybe depressioner) og tro at de kommer ud
af deres problemer af sig selv.

Medicin, samtaleterapi, sociale relationer vil være den støtte, der
skal til for at kampen mod de store mentale problemer realistisk set
kan få et positivt udfald. I sidste ende kan kun én selv komme ud af
krisen. Det har ingen i denne tråd modsagt.

---

Den 16 juli 2005 skrev Anonym:

>Heh, sjovt som folk hopper ind et sted midt i det hele i stedet for at
>læse en diskussion færdig. Der er ikke én der mener at andre skal
>hjælpe en igennem kriserne. Det vil altid være én selv der skal kæmpe.

Meget godt postulat, men jeg plejer faktisk altid at læse alle indlæg
i en tråd inden jeg svarer og har skam også gjort det denne gang. :)

Årsagen til at jeg svarede netop dér hvor jeg gjorde, var at jeg læste
lige netop det sted som der hvor Nusle sagde helt fra og det var
såmænd dét jeg erklærede mig enig i. Jeg læste det som at hun sagde
"snot for sig og skidt for sig". Altså der stod hun af og sagde at ja,
dybe depressioner kræver hjælp, men at svælge i en gammel kæreste
bliver for meget.

Jeg må også indrømme at det var en ren og skær fejltagelse at jeg
svarede her. Jeg plejer nemligt at stå af væsentligt tidligere end
det Nusle giver udtryk for, hvilket jeg også tidligere har fået på
hatten for.

I virkeligheden skulle jeg nok have begrænset mit indlæg til et "me
too" - jeg kan bare ikke lade være når jeg først går igang.

Og ja, jeg gøs ved tanken om alle de familier der mistede nogle de
holdt af ved bomberne i London. Jeg er stadigvæk rystet over
fartbøllen der dræbte flere mennesker på Frederikssundsvej og jeg
bliver ked af det, når oplæserne lyder som om det nærmer sig
statistik, når de kan genfortælle i nyhederne, at nu er der sket endnu
et trafikuheld og jeg kommer til at tænke på at nu er der måske
pludselig nogen der har fået ødelagt deres familie.

Men ikke desto mindre bliver jeg altså temmeligt irriteret når jeg
læser den gang svælgen i selvmedlidenhed som er ting der kan gøres
noget ved. Jeg bliver ærgerlig over at folk spilder deres værdifulde
liv på så kedelige ting. At gå 5 år med uforløste følelser er jo
knold! Der bør søges kyndig bistand væsentligt før - livet er
simpelthen for kort!

Det er derfor det pisser mig af når folk der burde få et svar som "søg
læge/terapeut/hjælp", i stedet møder et hylekor af rygklappere der
fastholder dem i noget sygeligt. Hvad handler dét om?

>Blot har der netop været folk der har forsøgt at nuancere det og
>fortælle at man ikke kan sparke på dem der ligger længst
>nede(anoreksi, tvangstanker, dybe depressioner) og tro at de kommer ud
>af deres problemer af sig selv.

Tjae, det er bare ikke sådan at jeg læser det.
.....og for den sags skyld heller ikke hvad jeg opfordrer til.

Desuden, for en der har meldt sin afgang fra gruppen, er du nu
særdeles produktiv!

--
mvh
Ole
- nu med 10% mere spamblok -

---

Oleander wrote:

> (...) jeg
> bliver ked af det, når oplæserne lyder som om det nærmer sig
> statistik, når de kan genfortælle i nyhederne, at nu er der sket endnu
> et trafikuheld og jeg kommer til at tænke på at nu er der måske
> pludselig nogen der har fået ødelagt deres familie.

I så fald mener jeg, du bør meget opmærksom på, hvornår du ikke længere
kan rumme andre menneskers lidelser, og hvad konsekvenserne bliver.

> Det er derfor det pisser mig af når folk der burde få et svar som "søg
> læge/terapeut/hjælp", i stedet møder et hylekor af rygklappere der
> fastholder dem i noget sygeligt.

I mine øjne fastholder man også nemt andre mennesker i noget sygeligt
ved at opfordre dem til at søge professionel hjælp.
Når man søger professionel hjælp, skal man fortælle ganske udførligt om
baggrunden for sin henvendelse med fokus på de ubehagelige oplevelser.
Samtidig opfattes en opfordring til at søge professionel hjælp nemt som
en klar afvisning. Det var da nok mere konstruktivt at invitere personen
med på en sjov tur i byen med mulighed for at møde nye mennesker.

> Hvad handler dét om?

Din reaktion handler måske om, at grænsen for, hvor mange lidelser du
kan rumme, er ved at være nået. Men det var nok ikke det, du spurgte om.

Dem, du kalder "hylekor af rygklappere", kan ønske at vise medfølelse og
fortælle deres historie, mens andre kan ønske at fremhæve sig selv.

Med venlig hilsen
Børge

---

In article <42d5a5a2$0$23092$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>,
nusle@invalid.com says...
> mange hilsner

Hvordan var det, du var præst og sagsbehandler og i din fritid
freelancer du for rød kors? ;)

---

"PerX ..." <hyp1999@_hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
news:MPG.1d40954090f0cc3a98b317@news.usenetserver.com...

Hej,

> Hvordan var det, du var præst og sagsbehandler og i din fritid
> freelancer du for rød kors? ;)

Feck, jeg er spotted *lol*

mange hilsner

---

"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:42d67f9b$0$51073$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "PerX ..." <hyp1999@_hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
> news:MPG.1d40954090f0cc3a98b317@news.usenetserver.com...
>
> Hej,
>
>> Hvordan var det, du var præst og sagsbehandler og i din fritid
>> freelancer du for rød kors? ;)
>
> Feck, jeg er spotted *lol*
>
> mange hilsner
Er du Søs eller Nusle i dag?
MkH Steen

---

On Thu, 14 Jul 2005 01:37:05 +0200, "nusle nuslesen"
<nusle@invalid.com> wrote:

>
>"Anonym" <not@invalid.com> skrev i en meddelelse
>news:dhjad1t2ad5lroksdmher57up0gjlm7kac@4ax.com...
>
>Hej,
>
>[Snip - to helt almindeligt forekommende ulykkelige forelskelser]
>
>Jeg fristes til at sige:
>"Get over it, grown up - tag jer sammen, tag en tudekiks".
>
>Sådant kærlighedsfnidder har alle (eller i hvert fald næsten alle) været
>igennem.
>
>At overlade ansvaret for sit eget velbefindende i årevis til "en anden", som
>man var ulykkeligt forelsket i (eller elskede), er slet og ret dumt.

Så Nusle nu er det med at være hurtig og udkonkurrere Penelope Cruz :

Her er verdens mest sexede mand
Det amerikanske People Magazine har endnu engang kåret den mest sexede
mand på jorden.
Det er læserne, som har kåret Matthew McConaughey til årets lækreste
mand
http://www.bt.dk/underholdning/artikel:aid=403118/

ps. du kommer vist til at konkurrere med Penelo