Stig Johansen wrote:
> (Lad os lige se bort fra, at det er optaget i studie pga. manglende
> stjerner på billederne.)
Ok
> Jeg er ikke hardcore videnskabeligt anlagt, men..
> Jeg har det indtryk at kometers hale var et udtryk for 'fordanpning'
> af materiale fra kometen, samt at den primært skulle bestå af is.
Kometer indeholder meget is. Måske typisk 50%. Når kometen kommer tilpas tæt
på Solen, begynder isen at fordampe, og indhyller kometkernen i en enorm sky
af støv og gas, kaldet komaen. Herfra bevæger to haler sig ud: støvhalen,
som lægger sig "bag" kometen, dvs. bagud i kometens bevægelsesretning, og
ionhalen, som altid peger direkte væk fra solen.
Se her:
http://www.matter-antimatter.com/comet.gif
http://www.matter-antimatter.com/cometdiag.gif
http://images.google.dk/images?svnum=10&hl=da&lr=&q=comet&btnG=S%C3%B8g
> Når jeg ser på billederne får jeg nærmere indtrykket af, at det er en
> miniplanet - med kratere og (små)sten.
Jamen det er det også - en slags asteroide, om du vil. Det der adskiller
kometer fra asteroider er deres høje vandindhold, og det faktum, at siden de
indeholder så meget vand, må de komme fra et sted langt udenfor solsystemet.
Man regner med at kometer kommer fra den hypotetiske Oort-sky, som man
regner med ligger ca. 50.000 astronomiske enheder fra solen.
> Nu er billederne nok ikke naturtro farver osv, men jeg havde
> forventet at se en meget glat overflade.
Tja. Men der er altså kratere, ligesom på asteroider.
> Spørgsmålet er:
> Holder det stadig med fordampning, eller skal man måske over i noget
> med 'støv', der bliver 'blæst væk' af solvinde?
Nej. Den primære fordampningsform er vandis, der bliver varmet op af solen.
Fordi kometen er mørk, vil overfladen absorbere så meget varme, at der
opbygges et meget højt tryk under isen. Tilsidst sprænges en del af iskappen
bort, og en geyserlignende jet står ud fra kometens overflade. De fleste
kometer har vistnok 2-3 af disse jets kørende, mens de er tættest på solen.
Mvh Steen