---

Hej
- Sønnike på 4 har været til fodbold iaften, for 5. gang, er meget glad for
det. Men iaften var de 2 andre han plejer at "følges" med der ikke, så det
var lidt svært .... de øvrige på holdet er ældre og lidt mere slagfærdige,
så han var lidt stille og trykket, var ikke rigtig tilpas, blev skubbet til
og sagde ikke fra, og var nogle gange ude for at søge trøst hos far uden for
banen. Han er normalvis meget glad for det, og lod sig da heller ikke mærke
med noget da han kom hjem ... da var han faktisk meget glad og fornøjet. Men
forældrene er nu lidt bekymrede, bliver vores dreng et "mobbeoffer", hvordan
kan man undgå det ... jeg husker med gru tilbage til min barndom, hvor jeg
blev mobbet pga et anderledes udseende - og jeg er da klar over, at det er
årsagen til, at jeg idag er så opmærksom på de signaler, der bliver sendt
til min søn. Episoden idag har sikkert gjort mere indtryk på os end på ham,
og jeg ved jo at sådan er livet, det hele er ikke bare rosenrødt og min
dreng skal da ikke være et "curling - barn " ( hvor forældre fejer alle
forhindringer væk inden barnet kommer på banene) .... men at se sit barn ked
af det , usikker og tvivlende på sig selv - det er ikke rart.

Hilsner Lea

---

"Nielsen" <ufdo@image.dk> wrote in message
news:IwbZ5.6383$XB.348514@news010.worldonline.dk...
> Hej
> - Sønnike på 4 har været til fodbold iaften, for 5. gang, er meget
glad for
> det.

det er da dejligt*S*

Men iaften var de 2 andre han plejer at "følges" med der ikke, så det
> var lidt svært .... de øvrige på holdet er ældre og lidt mere
slagfærdige,
> så han var lidt stille og trykket, var ikke rigtig tilpas, blev
skubbet til
> og sagde ikke fra, og var nogle gange ude for at søge trøst hos far
uden for
> banen.

det er vel meget normalt når "sikkerhedsnettet" ikke er med..... han
skal vel lige vænne sig til at være "alene" i legen...... bare rolig...
næste gang går det sikkert meget bedre*S*

Han er normalvis meget glad for det, og lod sig da heller ikke mærke
> med noget da han kom hjem ... da var han faktisk meget glad og
fornøjet.

så virker alt jo som det skal...

Men
> forældrene er nu lidt bekymrede, bliver vores dreng et "mobbeoffer",
hvordan
> kan man undgå det ... jeg husker med gru tilbage til min barndom, hvor
jeg
> blev mobbet pga et anderledes udseende - og jeg er da klar over, at
det er
> årsagen til, at jeg idag er så opmærksom på de signaler, der bliver
sendt
> til min søn.

det er da klart... som "tidligere mobbe offer" er jeg sku også selv
opmærksom på hvordan min søn trives i skolen og med kammerarterne.....
men man skal altså passe på ikke at se spøgelser i processen...

> Episoden idag har sikkert gjort mere indtryk på os end på ham,

det er et rart billede ik?.... at det ikke har gjort indtryk på ham....
og det er da sansyneligvis også sandt... men du skal lige huske
tilbage.... som "mobbeoffer" er man tilbøjelig til at skjule
sandheden.....
og børn er eksperter i at lade forældrene se det de gerne vil se.....

> og jeg ved jo at sådan er livet, det hele er ikke bare rosenrødt og
min
> dreng skal da ikke være et "curling - barn " ( hvor forældre fejer
alle
> forhindringer væk inden barnet kommer på banene) .... men at se sit
barn ked
> af det , usikker og tvivlende på sig selv - det er ikke rart.

bestemt ikke...... men så må det vel være din fornemste opgave at ruste
din søn til at klare de flete forhindringer selv..... og ikke mindst stå
til ansvar for de handlinger han begår..... også selvom det gør at han
bliver ked af det og tvivler lidt..... børn skal vide hvad der er
rigtigt og forkert..... ellers ender de som "curling børn" ( i've seen
it happen, it aint pretty)

ups.. sidespor*G*... jeg ville bare sige at jeg synes du skal være
opmærksom på din søns signaler..... rådgiv ham og fortæl ham at bare
fordi andre børn er større og stærkere er det altså ikke sikkert de har
ret altid......
snak med ham og lad ham fortælle om sine følelser omkring det.... jeg
ved godt han kun er 4 år men børn i den alder kan altså sagtens
formulere sig hvis der er noget de ikke er trygge ved..... man skal bare
bruge fantasien en smule for at forstå dem.
og sidst men ikke mindst... fortæl ham ofte at du elsker ham... også
selvom der ikke er nogen grund til det*S*....

det er så dejligt når man siger det, at sønnen så selv spontant siger "
jeg elsker også dig mor" og følger det op af en stor knuser*SSSSSSSSSS*

jeg mener bare ikke du har noget at være bange for..... IMO var det
sikkert bare "første gangs alene uro".... sikkert ikke noget der bliver
ved.....
bare lad ham klø på.....*S* så kommer det helt af sig selv skal du se*S*

--
knus sabina

did you ever wake up after a one night stand, and realize
that the person next to you is so ugly, that you'd rater
chew off your arm than risk waking this person....
thats coyote ugly!!

---

Hej!
Endelig har de andre børn fået en chance for at finde ud af om din dreng
duer tio noget eller bare er til pynt. Du gjorde det rigtige ved at trøste
og ellers ikke gøre noget stort nummer ud af det. Han har nu bevist at han
godt kan være der selv og at han ikke bare giver op. De andre oplever at han
ikke har sladret eller givet op, at han rejser sig op igen, det kan godt
være han skulle have fars hjælp til at puste, men hvis jeg har forstået det
rigtigt gik han tilbage på banen, så der er mod i knægten. Alle bliver
trøstet når de slår sig ,selv 6-8 årige drenge, og hvis ikke de havde
spillet til ham er henvendt sig til ham ville jeg være meget mere bekymret.
Ja det er altså min mening og jeg blev mobbet så meget som barn at jeg ca. 3
gange om ugen fik lov at gå hjem fra skole i skoletiden.
Venlig hilsen Nina.