"Morten" <REMOVE_post@simonsen.mail.dk> wrote in message
news:1wZye.482$7U6.22@news.get2net.dk...
> "Tais Claridge" <taisclaridge@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>> hvorfor man egentlig er bange for edderkopper! Enten er det en arvelig
>> "ur-angst", der stammer langt tilbage..... Eller også er det rent
>> kulturelt betinget (I det at man, i andre kulturer end vores, spiser
>> disse) .
> Jeg er af den opfattelse at det er et eller andet genetisk (medfødt), og
> ikke blot en generel opfattelse som smitter af på de skiftende
> generationer.
SOM SÅ OFTE, LEVERER DNA EN FJER, SOM KULTUREN GØR TIL FEM HØNS
Medfødt instinkt om urørlighedszone og holden afstand til fremmedartet, er
særlig intens vedr kriblende og slangende potentielle fjendedyr.
Fobier opstår når overforsigtige mødre skaber en kæmpe kulturrel
"kræftsvulst" og tillært hjælpeløshed ud af bagatellen.
> Jeg basere det på at mennesker generelt er ret gode til at danne deres
> egne meninger, og jeg tror derfor at der skal mere til end at man blot
> hører alle andre hade dem ... f.eks. kan mange mennesker heller ikke udstå
> lever - alligevel er der ikke noget navn for lever-fobi ...
Det til smagsløgene tilknyttede sansebearbejdningsapperat har også
fobi-fjer, som et ødselt samfund gør til fem høns. Kartofler, der er blå
spises nødig - hvis du ikke er meget sulten.
Lever er ikke så sundt for stenaldermanden som muskler, som er opreklameret
som mad. Men måske vi de første 99% af vor dyrearts historie især var
ådselsædere og overkom den velbegrundede fobi-tendens mod råddent kød - som
man let kan træne sig til at spise daglig, som om man var en hyæne.
Udhungrede eskimoer og mange rovdyr æder allerførst tarmen, når de har
nedlagt bytte. Der er letfordøjelige næringsstoffer i den. Om de stopper nær
endetarmen ved jeg ikke
Muskler fik status ved, at de kan tørres og gøres
langtidsholdbare(parmaskinke kræver ikke nødvendigvis saltning) - ligesom en
kvæghjord, der næsten aldrig slagtes af, var vigtigste statussymbol blandt
bantunegre (og skabte indernes hellig-ko tabu)
Fobier forsvinder i krig og krise - men terapi er oftest til grin. Det er jo
ligegyldigheder, men tillært hjælpeløshed belønnes extremt i et rigt og
sindsygt behandlersamfund - psykologiske sekundærgevinster kan give
opmærksomhed, der ikke kan købes for milliarder.