|
| Brug akademikere i folkeskolen Fra : Per Rønne |
Dato : 27-06-05 07:24 |
|
Følgende læserbrev i Jyllandsposten synes at have interesse dels for
folkeskolen, dels bredt politisk. Grundet skolesommerferien FUTes til
dk.politik {noget der naturligvis kan overrules}.
Af JETTE GRØNKJÆR PEDERSEN akademiingeniør, cand. jur. HD(R), medlem af
Venstre og Mensa, og mor til børn i Mensas netværk for børn med særlige
forudsætninger, Dalsø Park 72, Værløse
DANMARK skal rustes til fremtidig konkurrence og udflytning af
arbejdsplader, hvorfor specialisering inden for personel viden,
individuelle løsninger og et højt teknologisk niveau er nødvendigt.
Regeringens fokus og prioritering inden for it og forskning viser vejen
og opfordrer især unge til at deltage.
Skolealderen er formentlig den del af livet, da grundstenen lægges til
mange unges fremtidige adfærd og virke, herunder sociale, faglige og
individuelle kompetencer.
Over en længere årrække har der været kritik af evner og kompetencer hos
seminarieuddannede folkeskolelærere. På mange skoler er der et stort
sygefravær hos lærere og manglende backup undervisning over for
eleverne, hvilket Bertel Haarder netop har konstateret ved en
landsdækkende undersøgelse og pålagt kommunerne at ændre på.
Mange skoleledere har ikke ansat lærere med linjefag, som svarer til
antal og omfang af fag, der skal undervises i. Pga. politisk manglende
muligheder for løndifferentiering henter mange kommuner de dygtige
lærere til sig ved at tilbyde en palet af efteruddannelsesmuligheder i
ubegrænsede mængder. Det er alment kendt, at lærerlønnen ikke er noget
at prale af, og at et lærerpar ikke har indkomst til at kunne købe hus i
f.eks. Århus og Københavns Amter.
Adgangskrav og fagligt niveau på seminarierne har været drøftet jævnligt
- dog uden sammenhæng med drøftelser af lærerlønninger.
Når skolebestyrelser skal indstille valg af nye lærere til
kommunalbestyrelser, frasorteres først de "ikke-læreruddannede", dvs.
dem, der har en anden uddannelse, men har taget den halvandet-årige
merituddannelse, som blev indført for flere år siden, dels m.h.p. at
imødekomme en lærermangel og dels for at trække andre faglige
kvalifikationer ind i folkeskolen.
Mange lærere har udtrykt afmagt over for undervisning i tekniske fag,
hvor eleverne er dygtigere eller stiller spørgsmål, der går ud over
lærernes viden. Mange dygtige elever keder sig bravt, hvilket bl.a.
Mensas netværk for børn med særlige forudsætninger jævnligt gør
opmærksom på. Lærerforeningen har sat sig tungt på al debat i Danmark og
er imod enhver væsentlig forandring ud fra et humanistisk og en
socialdemokratisk grundholdning, som må siges at blive indpodet enhver
seminarieuddannet i løbet af dennes uddannelse.
Hvis innovation og engagement til teknisk dygtighed skal startes i
folkeskolen, kræver det en ændring af hele udskolingen.
Vore dages 7. klasser skal håndtere langt flere krav fra det omgivende
samfund, have en langt større reaktionshastighed og viden om
informationsteknologi, end dengang seminarium- og folkeskolestrukturen
blev sammentænkt.
Fra 7. klasse bør undervisning i alle eksamensgivende fag varetages af
akademikere, magistre, ingeniører, cand.scienter, cand.politter m.v.
Øvrige uddannede (f.eks. med merituddannelsen) bør inddrages på samme
niveau som seminarieuddannede lærere, og der bør ikke differentieres
herimellem på udskolingstrinnet. Seminarieuddannede lærere bør inden for
de eksamensgivende fag (som defineres i folkeskolelovens § 5) alene
undervise til og med 6. klasse.
Til understøtning heraf bør der ske en ny klassedeling ved overgangen
til udskolingen (folkeskolelovens §25 stk. 2 bør ændres tilsvarende).
Det vil dels skabe nye roller og muligheder for eleverne og dels være
helt i tråd med kommunesammenlægningerne, herunder afledte muligheder
for skoleflytning.
Dertil kommer en mulighed for de nye storkommuner for at differentiere
mellem skolerne inden for f.eks. udbud af timer og niveau inden for de
tekniske tunge fag kemi, fysik, biologi og de sproglige fag, som bliver
mere og mere vigtige i vort globale samfund.
Danmarks Lærerforening vil helt sikkert være imod. Men det er på tide at
gøre op med denne forenings obstruerende holdninger til differentiering,
specialisering, fremdyrkelse af individuelle evner.
==
Ja, jeg er ikke sikker på om jeg er enig med hende i alt, men det er da
i hvert fald et oplæg til en diskussion.
--
Per Erik Rønne
| |
Arne H. Wilstrup (27-06-2005)
| Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup |
Dato : 27-06-05 10:35 |
|
""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1gyt2cv.kquas2xboopN%spam@husumtoften.invalid...
> Følgende læserbrev i Jyllandsposten synes at have interesse dels for
> folkeskolen, dels bredt politisk. Grundet skolesommerferien FUTes til
> dk.politik {noget der naturligvis kan overrules}.
>
> Af JETTE GRØNKJÆR PEDERSEN akademiingeniør, cand. jur. HD(R), medlem af
> Venstre og Mensa, og mor til børn i Mensas netværk for børn med særlige
> forudsætninger, Dalsø Park 72, Værløse
Et eksempel på at man godt kan være medlem af Mensa og være temmelig
enfoldig. At man er medlem af Venstre gør det endnu mere enfoldigt - Mensa
er måske nok stedet for særligt begavede matematisk tænkende mennesker, men
det er ikke klogskab der kommer ud derfra - snarere tværtimod.
--
ahw
| |
Per Rønne (27-06-2005)
| Kommentar Fra : Per Rønne |
Dato : 27-06-05 10:54 |
|
Arne H. Wilstrup <detfaarduejatvide@invalid.dk> wrote:
> Et eksempel på at man godt kan være medlem af Mensa og være temmelig
> enfoldig.
Tidligere har Mensa været uforstående over at ingen af deres medlemmer
havde fået en uddannelse, og specielt over at akademikere har været
totalt fraværende. Hun er tilsyneladende jurist.
--
Per Erik Rønne
| |
Torben Østrup (27-06-2005)
| Kommentar Fra : Torben Østrup |
Dato : 27-06-05 09:06 |
|
""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1gyt2cv.kquas2xboopN%spam@husumtoften.invalid...
> Følgende læserbrev i Jyllandsposten synes at have interesse dels for
> folkeskolen, dels bredt politisk. Grundet skolesommerferien FUTes til
> dk.politik {noget der naturligvis kan overrules}.
>
> Af JETTE GRØNKJÆR PEDERSEN akademiingeniør, cand. jur. HD(R), medlem af
> Venstre og Mensa, og mor til børn i Mensas netværk for børn med særlige
> forudsætninger, Dalsø Park 72, Værløse
>
> DANMARK skal rustes til fremtidig konkurrence og udflytning af
> arbejdsplader, hvorfor specialisering inden for personel viden,
> individuelle løsninger og et højt teknologisk niveau er nødvendigt.
> Regeringens fokus og prioritering inden for it og forskning viser vejen
> og opfordrer især unge til at deltage.
>
> Skolealderen er formentlig den del af livet, da grundstenen lægges til
> mange unges fremtidige adfærd og virke, herunder sociale, faglige og
> individuelle kompetencer.
> Over en længere årrække har der været kritik af evner og kompetencer hos
> seminarieuddannede folkeskolelærere. På mange skoler er der et stort
> sygefravær hos lærere og manglende backup undervisning over for
> eleverne, hvilket Bertel Haarder netop har konstateret ved en
> landsdækkende undersøgelse og pålagt kommunerne at ændre på.
> Mange skoleledere har ikke ansat lærere med linjefag, som svarer til
> antal og omfang af fag, der skal undervises i. Pga. politisk manglende
> muligheder for løndifferentiering henter mange kommuner de dygtige
> lærere til sig ved at tilbyde en palet af efteruddannelsesmuligheder i
> ubegrænsede mængder. Det er alment kendt, at lærerlønnen ikke er noget
> at prale af, og at et lærerpar ikke har indkomst til at kunne købe hus i
> f.eks. Århus og Københavns Amter.
> Adgangskrav og fagligt niveau på seminarierne har været drøftet jævnligt
> - dog uden sammenhæng med drøftelser af lærerlønninger.
> Når skolebestyrelser skal indstille valg af nye lærere til
> kommunalbestyrelser, frasorteres først de "ikke-læreruddannede", dvs.
> dem, der har en anden uddannelse, men har taget den halvandet-årige
> merituddannelse, som blev indført for flere år siden, dels m.h.p. at
> imødekomme en lærermangel og dels for at trække andre faglige
> kvalifikationer ind i folkeskolen.
> Mange lærere har udtrykt afmagt over for undervisning i tekniske fag,
> hvor eleverne er dygtigere eller stiller spørgsmål, der går ud over
> lærernes viden. Mange dygtige elever keder sig bravt, hvilket bl.a.
> Mensas netværk for børn med særlige forudsætninger jævnligt gør
> opmærksom på. Lærerforeningen har sat sig tungt på al debat i Danmark og
> er imod enhver væsentlig forandring ud fra et humanistisk og en
> socialdemokratisk grundholdning, som må siges at blive indpodet enhver
> seminarieuddannet i løbet af dennes uddannelse.
> Hvis innovation og engagement til teknisk dygtighed skal startes i
> folkeskolen, kræver det en ændring af hele udskolingen.
> Vore dages 7. klasser skal håndtere langt flere krav fra det omgivende
> samfund, have en langt større reaktionshastighed og viden om
> informationsteknologi, end dengang seminarium- og folkeskolestrukturen
> blev sammentænkt.
> Fra 7. klasse bør undervisning i alle eksamensgivende fag varetages af
> akademikere, magistre, ingeniører, cand.scienter, cand.politter m.v.
> Øvrige uddannede (f.eks. med merituddannelsen) bør inddrages på samme
> niveau som seminarieuddannede lærere, og der bør ikke differentieres
> herimellem på udskolingstrinnet. Seminarieuddannede lærere bør inden for
> de eksamensgivende fag (som defineres i folkeskolelovens § 5) alene
> undervise til og med 6. klasse.
> Til understøtning heraf bør der ske en ny klassedeling ved overgangen
> til udskolingen (folkeskolelovens §25 stk. 2 bør ændres tilsvarende).
> Det vil dels skabe nye roller og muligheder for eleverne og dels være
> helt i tråd med kommunesammenlægningerne, herunder afledte muligheder
> for skoleflytning.
> Dertil kommer en mulighed for de nye storkommuner for at differentiere
> mellem skolerne inden for f.eks. udbud af timer og niveau inden for de
> tekniske tunge fag kemi, fysik, biologi og de sproglige fag, som bliver
> mere og mere vigtige i vort globale samfund.
> Danmarks Lærerforening vil helt sikkert være imod. Men det er på tide at
> gøre op med denne forenings obstruerende holdninger til differentiering,
> specialisering, fremdyrkelse af individuelle evner.
> ==
>
> Ja, jeg er ikke sikker på om jeg er enig med hende i alt, men det er da
> i hvert fald et oplæg til en diskussion.
Du som selv er uddannet cand. scient må du da som minimum være enige i det
følgende:
>"Fra 7. klasse bør undervisning i alle eksamensgivende fag varetages af
>akademikere, magistre, ingeniører, cand.scienter, cand.politter m.v."
>Øvrige uddannede (f.eks. med merituddannelsen) bør inddrages på samme
> niveau som seminarieuddannede lærere, og der bør ikke differentieres
> herimellem på udskolingstrinnet.
Jeg vil nu også mene at man kan bruge nogle af de merituddannede lærer efter
7 klasse men jer tænker jeg dog også specielt på de af dem som foruden
merituddannnelsen har en uddannesle som eks. akademikere, magistre,
ingeniører, cand.scienter, cand.politter m.v."
Og jeg er er også enige i at de:
> Seminarieuddannede lærere bør inden for
> de eksamensgivende fag (som defineres i folkeskolelovens § 5) alene
> undervise til og med 6. klasse.
--
Torben Østrup
_________________________
pt. stud. mag. / cand. scient. pol.
e-mail: eastrup@gmail.com
| |
Per Rønne (27-06-2005)
| Kommentar Fra : Per Rønne |
Dato : 27-06-05 09:53 |
|
Torben Østrup <eastrup@gmail.com> wrote:
> > Ja, jeg er ikke sikker på om jeg er enig med hende i alt, men det er da
> > i hvert fald et oplæg til en diskussion.
> Du som selv er uddannet cand. scient må du da som minimum være enige i det
> følgende:
> >"Fra 7. klasse bør undervisning i alle eksamensgivende fag varetages af
> >akademikere, magistre, ingeniører, cand.scienter, cand.politter m.v."
Det kommer skam ganske an på i hvilke fag og på hvilke niveauer - og jeg
er altså tilhænger af genindførelsen af niveaudeling, og med forskellige
afgangsmål. Altså genindførelsen af eksamensmellemskolen som betingelse
for adgang til gymnasieskolen, mens en »eksamensfri mellemskole«
naturligvis ikke skal være eksamensfri, men pege mod erhvervsskolerne.
> > Øvrige uddannede (f.eks. med merituddannelsen) bør inddrages på samme
> > niveau som seminarieuddannede lærere, og der bør ikke differentieres
> > herimellem på udskolingstrinnet.
> Jeg vil nu også mene at man kan bruge nogle af de merituddannede lærer efter
> 7 klasse men jer tænker jeg dog også specielt på de af dem som foruden
> merituddannnelsen har en uddannesle som eks. akademikere, magistre,
> ingeniører, cand.scienter, cand.politter m.v."
Jeg vil anse det som en selvfølge, at akademikere som skal undervise i
grundskolen tager en efterfølgende pædagogisk uddannelse. Det er det der
ligger i merituddannelsen.
Ikke-akademikere der tager en meritlæreruddannelse, stiller jeg mig
temmelig skeptisk over for.
> Og jeg er er også enige i at de:
> > Seminarieuddannede lærere bør inden for de eksamensgivende fag (som
> > defineres i folkeskolelovens § 5) alene undervise til og med 6. klasse.
Heller ikke det er jeg så enig i, i hvert fald ikke når det drejer sig
om hold der ikke er rettet mod en mere boglig uddannelse. De
seminarieuddannede med liniefag kan det, der kræves, men det er bare
ikke nok til de bedst begavede elever. For andre elevgrupper ser jeg
ingen problemer.
I øvrigt begyndte mellemskolen med 6. klassetrin; i andre lande et år
tidligere {Tyskland 5. klasse, men der deler de i en folkeskole til 9.
klasse, en realskole til 10. klasse og en gymnasieskole til 13. klasse;
altså skoler for de 11-20 årige}.
--
Per Erik Rønne
| |
Poul Nielsen (27-06-2005)
| Kommentar Fra : Poul Nielsen |
Dato : 27-06-05 10:42 |
|
"Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1gyt2cv.kquas2xboopN%spam@husumtoften.invalid...
> Følgende læserbrev i Jyllandsposten synes at have interesse dels for
> folkeskolen, dels bredt politisk. Grundet skolesommerferien FUTes til
> dk.politik {noget der naturligvis kan overrules}.
>
Ja brug akademikerne og ikke mindst brug Per Erik Rønne der er til rådighed
for folkeskolen.
| |
Torben Østrup (27-06-2005)
| Kommentar Fra : Torben Østrup |
Dato : 27-06-05 11:08 |
|
"Poul Nielsen" <ikke@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:42bfca4d$0$18641$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1gyt2cv.kquas2xboopN%spam@husumtoften.invalid...
>> Følgende læserbrev i Jyllandsposten synes at have interesse dels for
>> folkeskolen, dels bredt politisk. Grundet skolesommerferien FUTes til
>> dk.politik {noget der naturligvis kan overrules}.
>>
>
> Ja brug akademikerne og ikke mindst brug Per Erik Rønne der er til
> rådighed
> for folkeskolen.
Det tror jeg såmænd ikke han ville have noget imod. Mig bekendt har han
undervist før, men dog på gymnasie-niveua.
Det ville jeg i øvrigt i al beskedenhed heller ikke have selv = undervise i
folkeskolen = ikke det mindste.
Problemet er snarere at de seminarie-uddannede folkeskolelærer IKKE vil have
andre end lige folk med deres egen baggrund ind
--
Torben Østrup
_________________________
pt. stud. mag. / cand. scient. pol.
e-mail: eastrup@gmail.com
| |
Per Rønne (27-06-2005)
| Kommentar Fra : Per Rønne |
Dato : 27-06-05 11:24 |
|
Torben Østrup <eastrup@gmail.com> wrote:
> "Poul Nielsen" <ikke@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:42bfca4d$0$18641$14726298@news.sunsite.dk...
> > "Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
> > news:1gyt2cv.kquas2xboopN%spam@husumtoften.invalid...
> >> Følgende læserbrev i Jyllandsposten synes at have interesse dels for
> >> folkeskolen, dels bredt politisk. Grundet skolesommerferien FUTes til
> >> dk.politik {noget der naturligvis kan overrules}.
> > Ja brug akademikerne og ikke mindst brug Per Erik Rønne der er til
> > rådighed for folkeskolen.
> Det tror jeg såmænd ikke han ville have noget imod. Mig bekendt har han
> undervist før, men dog på gymnasie-niveua.
I skoleåret 2002/03 på en folkeskole; ellers er jeg at betegne som
»ikke-fastansat gymnasielærer« der tager løse vikareriater. Som sådan
fungerer jeg skam også som censor.
--
Per Erik Rønne
| |
Frithiof Andreas Jen~ (28-06-2005)
| Kommentar Fra : Frithiof Andreas Jen~ |
Dato : 28-06-05 18:36 |
|
""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1gyt2cv.kquas2xboopN%spam@husumtoften.invalid...
> DANMARK skal rustes til fremtidig konkurrence og udflytning af
> arbejdsplader, hvorfor specialisering inden for personel viden,
> individuelle løsninger og et højt teknologisk niveau er nødvendigt.
> Regeringens fokus og prioritering inden for it og forskning viser vejen
> og opfordrer især unge til at deltage.
Men det harmonerer jo dårligt med hverdagens bekendgørelser & lovgivning
hvor undervisningen skal rettes mod at forme fremtidens gode samfundsborgere
for Samfundets skyld snarere end at lære børnene noget for Børnenes egen
skyld.
| |
|
|