---

Vi har en snart 3 årig som af og til laver ting han ikke skal (hopper på
lillebror, bider i mor, kaster med ting osv)

Når vi siger at det må han ikke, trænger det ikke ind
Når vi skælder ud griner han bare. Jo mere vi skælder, jo mere griner han.

Vi kan med andre ord ikke rigtigt få vores budskaber igennem.
Vi synes vi giver ham masser af kærlighed, og (i vores øjne), burde han være
ret tilfreds med livet. Han virker nu også mægtigt glad (nærmest overskruet
glad).

Er der nogen der kan beskrive en anden måde at få sine budskaber igennem, så
mor og mig ikke føler os så hjælpeløse og fortvivlede...

---

"tom" <nomail> skrev i en meddelelse
news:42b9a0a8$0$78287$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> Vi har en snart 3 årig som af og til laver ting han ikke skal (hopper på
> lillebror, bider i mor, kaster med ting osv)
>
> Når vi siger at det må han ikke, trænger det ikke ind
> Når vi skælder ud griner han bare. Jo mere vi skælder, jo mere griner
> han.
>
> Vi kan med andre ord ikke rigtigt få vores budskaber igennem.
> Vi synes vi giver ham masser af kærlighed, og (i vores øjne), burde han
> være ret tilfreds med livet. Han virker nu også mægtigt glad (nærmest
> overskruet glad).
>
> Er der nogen der kan beskrive en anden måde at få sine budskaber igennem,
> så mor og mig ikke føler os så hjælpeløse og fortvivlede...
>

Har du hørt om Erik Sisgårds (Tror det er sådan han hedder eller noget meget
tæt derpå) bog der hedder skæld ud? Læs den. Det er faktisk rigtig skit at
skælde børn ud. Der er alternativer.

Mvh Melanie
PGU studerende

---

"Melanie" <melanie@din_fake_ven.dk> wrote in message
news:42b9ac9c$0$78287$157c6196@dreader1.cybercity.dk...

>
> Har du hørt om Erik Sisgårds (Tror det er sådan han hedder eller noget
> meget tæt derpå) bog der hedder skæld ud? Læs den. Det er faktisk rigtig
> skit at skælde børn ud. Der er alternativer.
>
Sådan noget kan du da ikke fyre af uden at komme med bare et enkelt bud på
nogle af de "alternativer". At svare forældre, der er i vildrede og beder om
et godt råd, på den måde, finder jeg groft uforskammet, sådan a la Trine i
"Radiserne": "Hold op med det, tak, 25 øre."

Per V.

---

On 22/06/05 23:04, in article 42b9d256$0$301$edfadb0f@dread11.news.tele.dk,
"Per Vadmand" <perve@post.tele.dk> wrote:

>
>
>
> "Melanie" <melanie@din_fake_ven.dk> wrote in message
> news:42b9ac9c$0$78287$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
>>
>> Har du hørt om Erik Sisgårds (Tror det er sådan han hedder eller noget
>> meget tæt derpå) bog der hedder skæld ud? Læs den. Det er faktisk rigtig
>> skit at skælde børn ud. Der er alternativer.
>>
> Sådan noget kan du da ikke fyre af uden at komme med bare et enkelt bud på
> nogle af de "alternativer". At svare forældre, der er i vildrede og beder om
> et godt råd, på den måde, finder jeg groft uforskammet, sådan a la Trine i
> "Radiserne": "Hold op med det, tak, 25 øre."
>
> Per V.
>
>


Det er vel ikke uforskammet, at anbefale en bog...
Så kan man jo tage imod rådet og købe bogen, eller lade være - jeg tror
bestemt ikke de foreslog læsningen for at være uforskammede...
(Måske havde vedkommende travlt, men ville alligevel videregive råd om en
god bog, hvilket da er bedre end at tie...)

Mvh.
Charlotte
--
Bøger sælges:
www.petit.onlinesalg.dk
Læs om højtbegavede børn: www.mentiqa.dk

---

"Charlotte Jensen" <tullepost@paradis.dk> skrev i en meddelelse
news:BEDFC6E4.F33C%tullepost@paradis.dk...
> On 22/06/05 23:04, in article
> 42b9d256$0$301$edfadb0f@dread11.news.tele.dk,
> "Per Vadmand" <perve@post.tele.dk> wrote:
>
>>
>>
>>
>> "Melanie" <melanie@din_fake_ven.dk> wrote in message
>> news:42b9ac9c$0$78287$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>>
>>>
>>> Har du hørt om Erik Sisgårds (Tror det er sådan han hedder eller noget
>>> meget tæt derpå) bog der hedder skæld ud? Læs den. Det er faktisk rigtig
>>> skit at skælde børn ud. Der er alternativer.
>>>
>> Sådan noget kan du da ikke fyre af uden at komme med bare et enkelt bud
>> på
>> nogle af de "alternativer". At svare forældre, der er i vildrede og beder
>> om
>> et godt råd, på den måde, finder jeg groft uforskammet, sådan a la Trine
>> i
>> "Radiserne": "Hold op med det, tak, 25 øre."
>>
>> Per V.
>>
>>
>
>
> Det er vel ikke uforskammet, at anbefale en bog...
> Så kan man jo tage imod rådet og købe bogen, eller lade være - jeg tror
> bestemt ikke de foreslog læsningen for at være uforskammede...
> (Måske havde vedkommende travlt, men ville alligevel videregive råd om en
> god bog, hvilket da er bedre end at tie...)
>
> Mvh.
> Charlotte
> --
> Bøger sælges:
> www.petit.onlinesalg.dk
> Læs om højtbegavede børn: www.mentiqa.dk

Præsic, og jeg har travlt igen. Den bog kan ikke skrives om kort. Nogle ting
så jeg lige er nævn her. Har ikke læst bogen selv endnu men har været til
foredrag med Erik Sisgård og har derved hørt meget om det i bogen. Kanont.Er
under udd. til pæd.medhjælper og har derfor ikke nået at læse bogen helt.

Mvh Melanie
>

---

"Melanie" <melanie@din_fake_ven.dk> skrev i en meddelelse
news:42ba523b$0$67260$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>

>>> "Melanie" <melanie@din_fake_ven.dk> wrote in message
>>> news:42b9ac9c$0$78287$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>>>
>>>>
>>>> Har du hørt om Erik Sisgårds (Tror det er sådan han hedder eller noget
>>>> meget tæt derpå) bog der hedder skæld ud? Læs den. Det er faktisk
>>>> rigtig
>>>> skit at skælde børn ud. Der er alternativer.
>>> Per V.
>>>
>>>
>>
> Præsic, og jeg har travlt igen. Den bog kan ikke skrives om kort. Nogle
> ting så jeg lige er nævn her. Har ikke læst bogen selv endnu men har været
> til foredrag med Erik Sisgård og har derved hørt meget om det i bogen.
> Kanont.Er under udd. til pæd.medhjælper og har derfor ikke nået at læse
> bogen helt.
>
> Mvh Melanie

Problemet med Erik Sigsgaard (som det forøvrigt staves ) er at han har
mange gode ideer, problemet er bare at han ikke giver et alternativ til
skæld ud.

Jeg vil måske snarer mene at i giver ham for meget kærlighed (hvis man kan
det) forstået på den måde at han er vandt til at slippe afsted med alt pga
jeres store kærlighed og forståelse.

Jeg er selv PGU studerende og ved godt at ååårrrhhh alt på den uddannelse er
totalt rosenrødt, men sådan hænger virkligheden desværrer ikke helt sammen.
Jeg tror snarer på konsekvens pædagogik.

Bider han mor får det en konsekvens (han må gå på værelset til han forstår
det han har gjort er galt) her er det vigtigt at han altid ved i er i
nærheden så han kan få fat i jer, og i kan høre ham.(Tillid til de voksne)

Hopper han på lillebror, bed ham om at sætte sig i sofaen indtil han forstår
at det er forkert at hoppe på lillebror.

ALT her i livet har en konsekvens det kan man lige så godt lære fra
barnsben.

MHT pædagogikken er konsekvenspædagogik brugt mange steder idag. Det er bare
ikke nået ind i PGU undervisningen endnu, det lærer man først når man kommer
ud i det virkelige liv bagefter.

Tina
PGU oktober 2004.



>>
>
>

---

"tina" <tije@tdcspace.dk> skrev i en meddelelse
news:42ba9415$0$696$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Melanie" <melanie@din_fake_ven.dk> skrev i en meddelelse
> news:42ba523b$0$67260$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>>
>
>>>> "Melanie" <melanie@din_fake_ven.dk> wrote in message
>>>> news:42b9ac9c$0$78287$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>>>>
>>>>>
>>>>> Har du hørt om Erik Sisgårds (Tror det er sådan han hedder eller noget
>>>>> meget tæt derpå) bog der hedder skæld ud? Læs den. Det er faktisk
>>>>> rigtig
>>>>> skit at skælde børn ud. Der er alternativer.
>>>> Per V.
>>>>
>>>>
>>>
>> Præsic, og jeg har travlt igen. Den bog kan ikke skrives om kort. Nogle
>> ting så jeg lige er nævn her. Har ikke læst bogen selv endnu men har
>> været til foredrag med Erik Sisgård og har derved hørt meget om det i
>> bogen. Kanont.Er under udd. til pæd.medhjælper og har derfor ikke nået at
>> læse bogen helt.
>>
>> Mvh Melanie
>
> Problemet med Erik Sigsgaard (som det forøvrigt staves ) er at han har
> mange gode ideer, problemet er bare at han ikke giver et alternativ til
> skæld ud.
>
> Jeg vil måske snarer mene at i giver ham for meget kærlighed (hvis man kan
> det) forstået på den måde at han er vandt til at slippe afsted med alt pga
> jeres store kærlighed og forståelse.
>
> Jeg er selv PGU studerende og ved godt at ååårrrhhh alt på den uddannelse
> er totalt rosenrødt, men sådan hænger virkligheden desværrer ikke helt
> sammen. Jeg tror snarer på konsekvens pædagogik.
>
> Bider han mor får det en konsekvens (han må gå på værelset til han forstår
> det han har gjort er galt) her er det vigtigt at han altid ved i er i
> nærheden så han kan få fat i jer, og i kan høre ham.(Tillid til de voksne)
>
> Hopper han på lillebror, bed ham om at sætte sig i sofaen indtil han
> forstår at det er forkert at hoppe på lillebror.
>
> ALT her i livet har en konsekvens det kan man lige så godt lære fra
> barnsben.
>
> MHT pædagogikken er konsekvenspædagogik brugt mange steder idag. Det er
> bare ikke nået ind i PGU undervisningen endnu, det lærer man først når man
> kommer ud i det virkelige liv bagefter.
>
> Tina
> PGU oktober 2004.
>
>
>
Jeg synes da det er lykkeligt, at konsekvenspædagogik ikke er nået ind i
PGU/pædagogverdenen. Ikke at jeg ikke selv skælder mine børn (har tre af
slagsen) ud og der ryger da også en konsekvens i ny og næ. Men jeg ser det
mere som et udslag af min egen magtesløshed og bestemt ikke et bevidst valg.
I virkeligheden er det sådan, at når jeg er bevidst og ikke føler mig
stresset og magtesløs i situationen, ja så klares konflikten nemmere. Man
kan rent faktisk irettesætte uden at skælde ud, selvom det selvfølgelig ikke
altid er nemt at praktisere det i den enkelte situation. Jeg øver mig dog
fortsat og håber at det lykkes en dag, men vi er jo alle bare
mennesker......!!!

Mvh Rikke
>>>
>>
>>
>
>

---

"Rikke & Per >prikke@newmail.dk" <<> skrev i en meddelelse
news:42ba9eeb$0$82726$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
>>
>>
> Jeg synes da det er lykkeligt, at konsekvenspædagogik ikke er nået ind i
> PGU/pædagogverdenen. Ikke at jeg ikke selv skælder mine børn (har tre af
> slagsen) ud og der ryger da også en konsekvens i ny og næ. Men jeg ser det
> mere som et udslag af min egen magtesløshed og bestemt ikke et bevidst
> valg. I virkeligheden er det sådan, at når jeg er bevidst og ikke føler
> mig stresset og magtesløs i situationen, ja så klares konflikten nemmere.
> Man kan rent faktisk irettesætte uden at skælde ud, selvom det
> selvfølgelig ikke altid er nemt at praktisere det i den enkelte situation.
> Jeg øver mig dog fortsat og håber at det lykkes en dag, men vi er jo alle
> bare mennesker......!!!
>
> Mvh Rikke

Her er jeg så ikke helt enig. Jeg mener konsekvens pædagogik er en god ting
alt efter hvad konsekvensen er selvfølgelig.

Hele livet render man ind i konsekvenser og det kan man lige så godt lære
som barn istedet for at få et chock som voksen. Har fx 3 nevøer der aldrig
har fået skæld ud og aldrig har oplevet at der er nogen som helst konsekvens
uanset hvad man laver. De 2 af dem sidder i spjældet nu, og venter på at mor
redder dem ud.

Livet er ikke nogen dans på roser, og opdager børnene først det når de
flytter hjemmefra får de et kæmpe chock.Hermed mener jeg selvfølgelig ikke
at man skal være ond ved børnene eller noget blot at vælger de at bide har
det en konsekvens det gør ondt på den de bider, og den der bliver bidt
bliver sur og ked af det, og de er nødt til at lære at man ikke bider andre.
søde lille xxx jeg vil ikke have du bider hjælper ikke på alle børn.

ydrestyring og ikke indrestyring .... ja men det burde vel være dialektisk
altså gå begge veje. så lille xxx lære at det er forkert det han har gjort
men at far og mor elsker ham alligevel, og derfor sidder og hygger med ham
når konflikten er overstået.

Tina


>>>>
>>>
>>>
>>
>>
>
>

---

"tina" <tije@tdcspace.dk> skrev i en meddelelse
news:42bad6fa$0$728$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Rikke & Per >prikke@newmail.dk" <<> skrev i en meddelelse
> news:42ba9eeb$0$82726$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>>
>>>
>>>
>> Jeg synes da det er lykkeligt, at konsekvenspædagogik ikke er nået ind i
>> PGU/pædagogverdenen. Ikke at jeg ikke selv skælder mine børn (har tre af
>> slagsen) ud og der ryger da også en konsekvens i ny og næ. Men jeg ser
>> det mere som et udslag af min egen magtesløshed og bestemt ikke et
>> bevidst valg. I virkeligheden er det sådan, at når jeg er bevidst og ikke
>> føler mig stresset og magtesløs i situationen, ja så klares konflikten
>> nemmere. Man kan rent faktisk irettesætte uden at skælde ud, selvom det
>> selvfølgelig ikke altid er nemt at praktisere det i den enkelte
>> situation. Jeg øver mig dog fortsat og håber at det lykkes en dag, men vi
>> er jo alle bare mennesker......!!!
>>
>> Mvh Rikke
>
> Her er jeg så ikke helt enig. Jeg mener konsekvens pædagogik er en god
> ting alt efter hvad konsekvensen er selvfølgelig.
>
> Hele livet render man ind i konsekvenser og det kan man lige så godt lære
> som barn istedet for at få et chock som voksen. Har fx 3 nevøer der aldrig
> har fået skæld ud og aldrig har oplevet at der er nogen som helst
> konsekvens uanset hvad man laver. De 2 af dem sidder i spjældet nu, og
> venter på at mor redder dem ud.
>
> Livet er ikke nogen dans på roser, og opdager børnene først det når de
> flytter hjemmefra får de et kæmpe chock.Hermed mener jeg selvfølgelig ikke
> at man skal være ond ved børnene eller noget blot at vælger de at bide har
> det en konsekvens det gør ondt på den de bider, og den der bliver bidt
> bliver sur og ked af det, og de er nødt til at lære at man ikke bider
> andre. søde lille xxx jeg vil ikke have du bider hjælper ikke på alle
> børn.
>
> ydrestyring og ikke indrestyring .... ja men det burde vel være dialektisk
> altså gå begge veje. så lille xxx lære at det er forkert det han har gjort
> men at far og mor elsker ham alligevel, og derfor sidder og hygger med ham
> når konflikten er overstået.
>
> Tina
>
>
>>>>>
At fortælle et barn, at det gør ondt når det bider er IKKE
konsekvenspædagogik!!! Og ja mange ting i livet har en konsekvens, som en
naturlig del af det man foretager sig. Men derfor skal vi som voksne ikke
opfinde konsekvenser, det svarer jo til at lave regler for reglernes skyld.
Jeg synes det er vigtigt altid, både sammen med sine egne børn og i arbejdet
med andres børn, gør sig klart hvorfor man gør, som man gør. Jeg synes
generelt, der er for mange automatiske regler (altså regler uden pædagogisk
begrundelse) i de danske daginstitutioner ( og jeg har været i en del, som
støttepædagog), netop fordi mange har den holdning, som du også
tilkendegiver; at børn skal lære om vores svære voksenverden allerede fra de
er helt små. Man skal kravle før man kan gå!!! Lad dog børnene være børn!!
og hjælp dem ved omsorgsfuldt at guide dem, lære dem de rigtige måder og
ikke kun fortælle dem hvad de gør forkert og fremfor alt være gode og
positive rollemodeller!! I mit univers er man ikke en god rollemodel hvis
man hele tiden skælder ud og udstikker konsekvenser!!!

Rikke

>>>>
>>>>
>>>
>>>
>>
>>
>
>

---

tina wrote:

>
>
> Problemet med Erik Sigsgaard (som det forøvrigt staves ) er at han har
> mange gode ideer, problemet er bare at han ikke giver et alternativ til
> skæld ud.
>
Selvfølgelig er der alternativer til skæld ud, et af dem Erik Sigsgaard
nævner er at lade være, det er de mange forældre der har forstået for
længe siden.


>
> Jeg er selv PGU studerende og ved godt at ååårrrhhh alt på den uddannelse er
> totalt rosenrødt, men sådan hænger virkligheden desværrer ikke helt sammen.
> Jeg tror snarer på konsekvens pædagogik.
>
Men hvorfor tror du på det?

Og hvis du læser alle bøger på samme måde som du læser Erik Sigsgaard
når du jo frem til de forkerte konklusioner.
>
> Tina
> PGU oktober 2004.
>
>
>
>
>>
>
>


--
Venlig Hilsen Kevin Vilhelmsen

---

"Kevin Vilhelmsen" <skovalleen10@fjerndettestofanet.dk> wrote in message
news:42bba8ec$0$18644$14726298@news.sunsite.dk...

>>
> Selvfølgelig er der alternativer til skæld ud, et af dem Erik Sigsgaard
> nævner er at lade være, det er de mange forældre der har forstået for
> længe siden.
>
Det er sgu altså for nemt.
--
Per V.

P.S. Læs om min nye bog, "Manden der skrev breve" på
http://home0.inet.tele.dk/perve/skoenlitteratur.htm

---

Per Vadmand wrote:
> "Kevin Vilhelmsen" <skovalleen10@fjerndettestofanet.dk> wrote in message
> news:42bba8ec$0$18644$14726298@news.sunsite.dk...
>
>
>>Selvfølgelig er der alternativer til skæld ud, et af dem Erik Sigsgaard
>>nævner er at lade være, det er de mange forældre der har forstået for
>>længe siden.
>>
>
> Det er sgu altså for nemt.

Det kan jeg godt se, men det ser jo ud som om at mange stadig gør det,
pointen for mig er bare at det er forældrene der har ledelsen og dermed
også ansvaret for udviklingen, og dermed afviklingen af dårlige vaner,
de sansynligvis selv har lært af deres lærere pædagoger og foældre, hvis
man een gang for alle beslutter at man vi arbejde med dette, og finde
det konstruktive frem i barnets måde at reagere på, hjælper det.
Men det tager selvfølgelig lang tid, og nogle skal jo helt tilbage til
at beslutte ikke at slå, andre ikke at råbe, andre ikke at nedgøre,
andre ikke at isolere osv, men det er svært og det er kollektivt, dvs at
alle parter skal arbejde med det samtidig.

--
Venlig Hilsen Kevin Vilhelmsen

---

"Kevin Vilhelmsen" <skovalleen10@fjerndettestofanet.dk> wrote in message
news:42bbcb97$0$18644$14726298@news.sunsite.dk...

>
> Det kan jeg godt se, men det ser jo ud som om at mange stadig gør det,
> pointen for mig er bare at det er forældrene der har ledelsen og dermed
> også ansvaret for udviklingen, og dermed afviklingen af dårlige vaner, de
> sansynligvis selv har lært af deres lærere pædagoger og foældre, hvis man
> een gang for alle beslutter at man vi arbejde med dette, og finde det
> konstruktive frem i barnets måde at reagere på, hjælper det.
> Men det tager selvfølgelig lang tid, og nogle skal jo helt tilbage til at
> beslutte ikke at slå, andre ikke at råbe, andre ikke at nedgøre, andre
> ikke at isolere osv, men det er svært og det er kollektivt, dvs at alle
> parter skal arbejde med det samtidig.
>
Se, nu er vi straks ovre i det mere konstruktive, men det er en lang proces,
og det giver jo stadig ikke noget konkret svar på, hvad man gør her og nu
med et barn der fx. bider.

--
Per V.

P.S. Læs om min nye bog, "Manden der skrev breve" på
http://home0.inet.tele.dk/perve/skoenlitteratur.htm

---

"tina" skrev

> MHT pædagogikken er konsekvenspædagogik brugt mange steder idag. Det er
bare
> ikke nået ind i PGU undervisningen endnu, det lærer man først når man
kommer
> ud i det virkelige liv bagefter.

Det skuer lidt i mine øre, hvis man i institutionerne er nød til at være
hårde på den måde. Som PGUer, pædagog, medhjælper, eller køkkenpersonale i
en daginstitution burde man have andre og bedre værktøjer end konsekvent
opdragelse. Så hvorfor "konsekvenspædagogik" skulle ind i undervisningen
forstår jeg ikke.

Nette

---

"Nette" <nettesnetpostfjerndette@hotmail.com> wrote in message
news:42bbafee$0$18644$14726298@news.sunsite.dk...

>
> Det skuer lidt i mine øre, hvis man i institutionerne er nød til at være
> hårde på den måde. Som PGUer, pædagog, medhjælper, eller køkkenpersonale
> i
> en daginstitution burde man have andre og bedre værktøjer end konsekvent
> opdragelse. Så hvorfor "konsekvenspædagogik" skulle ind i undervisningen
> forstår jeg ikke.
>
I bliver ved med al jeres snak om "andre og bedre værktøjer." Hvad med at
være lidt konkrete?
--
Per V.

P.S. Læs om min nye bog, "Manden der skrev breve" på
http://home0.inet.tele.dk/perve/skoenlitteratur.htm

---

"tina" <tije@tdcspace.dk> skrev i en meddelelse
news:42ba9415$0$696$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> Jeg er selv PGU studerende og ved godt at ååårrrhhh alt på den uddannelse
> er totalt rosenrødt, men sådan hænger virkligheden desværrer ikke helt
> sammen. Jeg tror snarer på konsekvens pædagogik.

Min tidligere samlever som er pædago, kan sgu godt skælde ud, hun er den der
giver børne i hendes SFO en skidebalde og hun er den som ALLE børne har mest
respekt for og hende de også er mest glad for, selv røderne og alle
forælderne.

Hun er langt fra pædago med lilla ble.

Carsten

---

"Charlotte Jensen" <tullepost@paradis.dk> wrote in message
news:BEDFC6E4.F33C%tullepost@paradis.dk...
> On 22/06/05 23:04, in article 42b9d256$0$301
> Det er vel ikke uforskammet, at anbefale en bog...
> Så kan man jo tage imod rådet og købe bogen, eller lade være - jeg tror
> bestemt ikke de foreslog læsningen for at være uforskammede...
> (Måske havde vedkommende travlt, men ville alligevel videregive råd om en
> god bog, hvilket da er bedre end at tie...)
>
Måske. Det mindede mig bare i den grad om en OBS-reklame får nogle år siden:
Man ser nogle forældre og et barn i en tilspidset stresssituation af den
slags, alle forældre kender. Parterne kører hinanden op, indtil en af
forældrene løfter hånden for at slå, hvorefter billedet fryses, og en
formanende pædagogstemme siger netop noget i retning af: "Vold i hjemmet -
der er et alternativ!" Ikke noget med gode råd, bare et bedrevidende bidrag
til at give forældre dårlig samvittighed.

Jeg tror ikke, det er det, man har brug for.

I det hele taget er det fint, at Erik Sigsgaard (hedder han) giver en
nøgtern analyse af, at skældud er skadeligt. Det har han uden tvivl ret i,
men det kan sandsynligvis kun praktiseres af mønsterforældre blottet for
temperament. Det hjælper bare ikke en skid i den konkrete situation, hvor
tingene ER kørt af sporet.

Det gør derimod de konkrete råd, der er kommet fra andre.

Jeg håber, du forstår min reaktion bedre nu.
--
Per V.

P.S. Læs om min nye bog, "Manden der skrev breve" på
http://home0.inet.tele.dk/perve/skoenlitteratur.htm

---

> Jeg tror ikke, det er det, man har brug for.
>
> I det hele taget er det fint, at Erik Sigsgaard (hedder han) giver en
> nøgtern analyse af, at skældud er skadeligt. Det har han uden tvivl ret i,
> men det kan sandsynligvis kun praktiseres af mønsterforældre blottet for
> temperament. Det hjælper bare ikke en skid i den konkrete situation, hvor
> tingene ER kørt af sporet.
>
> Det gør derimod de konkrete råd, der er kommet fra andre.


Også derfor jeg spørger herinde. Jeg har efterhånden læst mange gode bøger,
men i den enkelte situation ville en manual med "Hvis sådan, så gør sådan"
være rar

Men jeg siger mange tak for rådene. Specielt den med Nette om at sætte ham
i sofaen el.l i tre minutter skal prøves. Han er meget social, så jeg håber
på at han vil fange budskabet.

---

Per Vadmand wrote:
> "Charlotte Jensen" <tullepost@paradis.dk> wrote in message
> news:BEDFC6E4.F33C%tullepost@paradis.dk...
>
>>On 22/06/05 23:04, in article 42b9d256$0$301

>
> I det hele taget er det fint, at Erik Sigsgaard (hedder han) giver en
> nøgtern analyse af, at skældud er skadeligt. Det har han uden tvivl ret i,
> men det kan sandsynligvis kun praktiseres af mønsterforældre blottet for
> temperament. Det hjælper bare ikke en skid i den konkrete situation, hvor
> tingene ER kørt af sporet.

Mønster forældre blottet for temperement?

Er det ikke lige netop em toeretisk term?
Sigsgaard giver gode anvisninger på hvad man kan gøre for at bedre
miljøet for alle implicerede en væsentlig pointe er jo at det er
skadeligt for alle parter, hvilket man jo ikke anerkender i
konsekvnenspædagogikken, da tror man fejlagtigt at relationer kan være
ensidige.

>
> Det gør derimod de konkrete råd, der er kommet fra andre.

Men nogle af de konkrete råd er jo urimelige og skadelige for alle
implicerede.
>
> Jeg håber, du forstår min reaktion bedre nu.

Hvorfor beder du om forståelse?
Er der noget der halter?
Ja åbenlyst, du nedgør en debattør der anbefaler en bog der tager skædud
yderst alvorligt, når der så er nogle der protesterer imod din negøren
beder du så om den nedgjortes forståelse, det ser ikke for godt ud.


--
Venlig Hilsen Kevin Vilhelmsen

---

"Kevin Vilhelmsen" <skovalleen10@fjerndettestofanet.dk> wrote in message
news:42bbbfba$0$18641$14726298@news.sunsite.dk...

>
> Mønster forældre blottet for temperement?
>
> Er det ikke lige netop em toeretisk term?

Jo, netop.

> Sigsgaard giver gode anvisninger på hvad man kan gøre for at bedre miljøet
> for alle implicerede en væsentlig pointe er jo at det er skadeligt for
> alle parter, hvilket man jo ikke anerkender i konsekvnenspædagogikken, da
> tror man fejlagtigt at relationer kan være ensidige.

Jeg aner ikke engang, hvad konsekvenspædagogik er. Jeg bygger bar på mine
egne erfaringer som barn, far og bedstefar, og de siger mig, at det er
verdensfjern teori at tro, at man kan opdrage uden at skælde ud.
Jeg er da helt enig i, at det er (kan være) skadeligt, men jeg efterlyser
bare realistiske alternativer. Da jeg var barn, var sanktionerne først og
fremmest tæsk, så jeg synes ærligt talt, det, du kalder konsekvenspædagogik,
er et fremskridt i forhold til det.

Det er måske ikke noget særligt fremragende alternativ, det var derfor, jeg
efterlyste forslag til bedre alternativer.

Og så synes jeg altså stadig, det er for tyndt blot at påpege, at der ER
alternativer og henvise til en bog.

Prøv i stedet at fortælle, hvad DU vil stille op med et barn, der bidder
eller er voldeligt over for sin lillebror.

> Hvorfor beder du om forståelse?

Hvorfor ikke? Er det ikke vigtigt, at vi forstår hinanden?

> Er der noget der halter?

Overhovedet ikke.

> Ja åbenlyst, du nedgør en debattør der anbefaler en bog der tager skædud
> yderst alvorligt, når der så er nogle der protesterer imod din negøren
> beder du så om den nedgjortes forståelse, det ser ikke for godt ud.

Jeg "nedgør" ikke nogen. Jeg siger min mening.
--
Per V.

---

Per Vadmand wrote:
> "Kevin Vilhelmsen" <skovalleen10@fjerndettestofanet.dk> wrote in message
> news:42bbbfba$0$18641$14726298@news.sunsite.dk...
>
>
>>Mønster forældre blottet for temperement?
>>
>>Er det ikke lige netop em toeretisk term?
>
>
> Jo, netop.
>
>
>>Sigsgaard giver gode anvisninger på hvad man kan gøre for at bedre miljøet
>>for alle implicerede en væsentlig pointe er jo at det er skadeligt for
>>alle parter, hvilket man jo ikke anerkender i konsekvnenspædagogikken, da
>>tror man fejlagtigt at relationer kan være ensidige.
>
>
> Jeg aner ikke engang, hvad konsekvenspædagogik er. Jeg bygger bar på mine
> egne erfaringer som barn, far og bedstefar, og de siger mig, at det er
> verdensfjern teori at tro, at man kan opdrage uden at skælde ud.
> Jeg er da helt enig i, at det er (kan være) skadeligt, men jeg efterlyser
> bare realistiske alternativer. Da jeg var barn, var sanktionerne først og
> fremmest tæsk, så jeg synes ærligt talt, det, du kalder konsekvenspædagogik,
> er et fremskridt i forhold til det.
>
> Det er måske ikke noget særligt fremragende alternativ, det var derfor, jeg
> efterlyste forslag til bedre alternativer.
>
> Og så synes jeg altså stadig, det er for tyndt blot at påpege, at der ER
> alternativer og henvise til en bog.
>
> Prøv i stedet at fortælle, hvad DU vil stille op med et barn, der bidder
> eller er voldeligt over for sin lillebror.
Jeg ville først og fremmest lade være med at skælde ud, og jeg ville
derefter sørge for at den lille kommer lidt på afstand, derefter ville
jeg, og det praktiserer jeg, jeg er far til een på 3 og een på et år,
finde ud fa om der er en mening med at slå eller bide, sproget er
fortsat mangelfuldt, og det kan være endog meget vanskeligt at fortælle
hvordan man har det når man er 3 år, men det kan handle om afmagt i
forhold til den lille både at skulle dele forældrene men også i forhold
til at den lille jo ikke forstår hvis den store ikke vil have
vedkommende hos sig og da slet ikke at den store siger fra.
Jeg prøver så at give alternativer for adfærd, som at bede os om at
fjerne vedkommende eller at den store selv bærer den lille væk.
Det virker ikke første gang, men efter 3-4 gange eller noget i den
retning virker det.

Sprogindlæring herunder begrebslæring er meget vanskeligt nogle lærer
det aldrig og møder derfor endog meget modstand på deres vej.

Det er jo meget situationsorienteret, og mange gange er det tydeligt
havd der sker og den store kan selv sige noget om det andre gange må man
virkelig sætte sig selv på spil for at forstå ens egen rolle og ansvar,
det er mig der har valgt at den store skal have søskende, og derfor må
jeg også få det til at fungere.
>
>
>>Hvorfor beder du om forståelse?
>
>
> Hvorfor ikke? Er det ikke vigtigt, at vi forstår hinanden?
>
>
>>Er der noget der halter?
>
>
> Overhovedet ikke.
>
>
>>Ja åbenlyst, du nedgør en debattør der anbefaler en bog der tager skædud
>>yderst alvorligt, når der så er nogle der protesterer imod din negøren
>>beder du så om den nedgjortes forståelse, det ser ikke for godt ud.
>
>
> Jeg "nedgør" ikke nogen. Jeg siger min mening.

Og det her er så en mening;

"At svare forældre, der er i vildrede og beder om
et godt råd, på den måde, finder jeg groft uforskammet, sådan a la Trine
i "Radiserne": "Hold op med det, tak, 25 øre.""

Det er jeg ikke enig i ikke er nedgørnde, du forholder dig jo ikke til
konteksten.


--
Venlig Hilsen Kevin Vilhelmsen

---

"Kevin Vilhelmsen" <skovalleen10@fjerndettestofanet.dk> wrote in message
news:42bc933a$0$18637$14726298@news.sunsite.dk...

>
> "At svare forældre, der er i vildrede og beder om
> et godt råd, på den måde, finder jeg groft uforskammet, sådan a la Trine i
> "Radiserne": "Hold op med det, tak, 25 øre.""
>
> Det er jeg ikke enig i ikke er nedgørnde, du forholder dig jo ikke til
> konteksten.
>
Jo, det er netop det, jeg gør. Jeg beskriver en adfærd, som jeg tager skarpt
afstand fra, så det ikke kan misforstås.

Gunnar Jørgensen (Flemmingbøgernes forfatter) skrev engang: "Man redder ikke
en druknende ved at smide en spand koldt vand i hovedet på ham."

At svare en forælders nødråb om sine problemer med "der findes alternativer"
uden at beskrive disse, opfatter jeg på den måde.
--
Per V.

P.S. Læs om min nye bog, "Manden der skrev breve" på
http://home0.inet.tele.dk/perve/skoenlitteratur.htm

---

Per Vadmand wrote:
> "Kevin Vilhelmsen" <skovalleen10@fjerndettestofanet.dk> wrote in message
> news:42bc933a$0$18637$14726298@news.sunsite.dk...

>
> At svare en forælders nødråb om sine problemer med "der findes alternativer"
> uden at beskrive disse, opfatter jeg på den måde.

Nu er dette jo ikke et forum hvor der er regler for hvordan man svarer
og om det ligefrem er et nødråb er vel så meget sagt, det er vel et
forsøg på at få noget rådgivning, men at læse noget læitteratur om emnet
opfatter jeg da som et forsøg på at hjælpe. Og da slet ikke som at
hælde vand i hovedet på en druknende, hvilket er værdiløst, i en grad så
alle her kan være enige, så smmenligningen er igen uden for konteksten.
Der er bare nogle her i gruppen der ikke mener at det er værdiløst at
anbefale littratur, og i øvrigt er disse situationer altid ekstremt
subjektive og enormt vanskelige at rådgive i, det har jo vist sig gang
på gang, så derfor mener jeg stadig at du nedgør en for at forsøge at
hjælpe på en kompetent måde, du er uenig i at det er kompetent, men det
er der flere der ikke er, og det må du jo så accaeptere.
--
Venlig Hilsen Kevin Vilhelmsen

---

"Melanie" <melanie@din_fake_ven.dk> skrev i en meddelelse
news:42b9ac9c$0$78287$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
> Har du hørt om Erik Sisgårds (Tror det er sådan han hedder eller noget
> meget tæt derpå) bog der hedder skæld ud? Læs den. Det er faktisk rigtig
> skit at skælde børn ud. Der er alternativer.

Det er ikke skidt at skælde ud!
Faktis burde flere gøre det.
Man kan trivle om sådan en person selv har børn!

Desuden handler det om at skabe respekt og hvis ens barn griner af en, så
har det ikke respekt og så kan man skælde nok så meget ud, man må sætte sig
i respekt så barnet forstår hvem der bestemmer, ellers får man en af den
slags børn som bliver et totalt maridt når det kommer i skole.

Kan godt forstå at disiplin er kommet på skole skemaet flere steder, den
"frie" pedagogik har slået fejl.

Carsten

---

C. Howard wrote:
> "Melanie" <melanie@din_fake_ven.dk> skrev i en meddelelse
>>
>> Har du hørt om Erik Sisgårds (Tror det er sådan han hedder eller noget
>> meget tæt derpå) bog der hedder skæld ud? Læs den. Det er faktisk rigtig
>> skit at skælde børn ud. Der er alternativer.
>
> Det er ikke skidt at skælde ud!
....
> Desuden handler det om at skabe respekt og hvis ens barn griner af en, så
> har det ikke respekt og så kan man skælde nok så meget ud, man må sætte sig
> i respekt så barnet forstår hvem der bestemmer,...

Og hvis skæld ud ikke giver den fornødne repsekt, så er der jo altid
lussinger og spanskrør. Det er også noget der får ungerne til at
respektere voksne.... *HOST*

Jeg vil mene at du er på vej ud i din egen lille voldsspiral. Skæl ud og
det der er værre er noget nogle tyer til, fordi de ikke evner andet (IMHO).

--
Don't waste space

---

tom wrote:
> Vi har en snart 3 årig som af og til laver ting han ikke skal (hopper på
> lillebror, bider i mor, kaster med ting osv)
>
> Når vi siger at det må han ikke, trænger det ikke ind
> Når vi skælder ud griner han bare. Jo mere vi skælder, jo mere griner han.
>
> Vi kan med andre ord ikke rigtigt få vores budskaber igennem.
> Vi synes vi giver ham masser af kærlighed, og (i vores øjne), burde han være
> ret tilfreds med livet. Han virker nu også mægtigt glad (nærmest overskruet
> glad).
>
> Er der nogen der kan beskrive en anden måde at få sine budskaber igennem, så
> mor og mig ikke føler os så hjælpeløse og fortvivlede...

Sig først roligt "Jeg vil ikke have at du xxxx", virker det ikke 1.
gang, så sig stille og roligt "Jeg vil ikke have at du xxxxx, du bliver
nødt til at være lidt alene", så følger/flytter du ham roligt ind på
værelset og siger "Nu sidder du her og tænker over tingene i x minutter,
så kommer jeg og henter dig".
Sæt æggeuret på f.eks 15 minutter, luk døren og gå, når tiden er gået
går du stille og roligt hen og åbner døren og siger "Så er tiden gået,
nu må du godt komme ud igen".

Vi har brugt den metode nu i 4 år og det virker på mange ting, f.eks.
når de slår hinanden, taler grimt eller gør andre ting de ved de ikke må.

De første gange vil han nok komme ud igen, men han skal blot følges ind
igen. Vi lod til at begynde med tiden løbe, men eftersom de blev ældre
og de prøvede til igen, startede vi tiden forfra hver gang de kom ud, så
det fik hurtigt ende.

De havde i en periode et groft sprog, de blev kureret på to dage, men de
to dage blev stort set også brugt på ovennævnte måde, dvs alene på værelset.

--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen

---

Marianne Feddersen wrote:
> tom wrote:
>> Vi har en snart 3 årig som af og til laver ting han ikke skal
>> (hopper på lillebror, bider i mor, kaster med ting osv)
>>
> Sig først roligt "Jeg vil ikke have at du xxxx", virker det ikke 1.
> gang, så sig stille og roligt "Jeg vil ikke have at du xxxxx, du
> bliver nødt til at være lidt alene", så følger/flytter du ham roligt
> ind på værelset og siger "Nu sidder du her og tænker over tingene i x
> minutter, så kommer jeg og henter dig".
> Sæt æggeuret på f.eks 15 minutter, luk døren og gå, når tiden er gået
> går du stille og roligt hen og åbner døren og siger "Så er tiden gået,
> nu må du godt komme ud igen".

Og hvis det så skal være helt efter bogen, så er det noget med at de
ikke skal forvises til deres eget værelse, men til et neutralt sted,
feks. gæsteværelse eller et andet sted, hvor der ikke er noget spændende
at foretage sig. Dermed har de god tid til at tænke over tingene i
stedet for at begynde at lege eller foretage sig alt muligt andet, og
værelset bliver ikke et "træls" sted at være.

--
Heidi - som så en eller anden Nanny-udsendelse i fjernsynet for ikke så
længe siden...

---

Heidi wrote:

> Og hvis det så skal være helt efter bogen, så er det noget med at de
> ikke skal forvises til deres eget værelse, men til et neutralt sted,
> feks. gæsteværelse eller et andet sted, hvor der ikke er noget spændende
> at foretage sig. Dermed har de god tid til at tænke over tingene i
> stedet for at begynde at lege eller foretage sig alt muligt andet, og
> værelset bliver ikke et "træls" sted at være.

For os var det vigtigt at barnet blev fjernet fra den situation der var
uønsket, uden at høste nævneværdig opmærksomhed, altså at blive
midlertidigt udelukket fra fællesskabet.
De er kommet ind på værelset, fordi de skulle, dels tænke over tingene,
dels bryde det de var igang med og om de legede gjorde ingen forskel for
os, da det ikke var ment som en straf som sådan, blot en afbrydelse af
den ting de ikke måtte.
Hvilket barn har nogensinde reelt tænkt over det de skulle tænke over,
men blot surmulet over "uretfærdigheden" og hvor dumme forældre er, samt
tænkt over hvad svaret skulle være på spørgsmålet: "Nå, har du så fået
tænkt over det"?


--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen

---

"Marianne Feddersen" <marianne@feddersen.dk> skrev i en meddelelse
news:42b9ba14$0$753$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>

> Sæt æggeuret på f.eks 15 minutter, luk døren og gå, når tiden er gået
> går du stille og roligt hen og åbner døren og siger "Så er tiden gået,
> nu må du godt komme ud igen".

15 minutter er en totalt uoverskuelig tid for en 3-årig, og der er vist
ingen familierådgivere der nogensinde ville anbefale så lang tid til
småbørn.

En god regle er, at antal minutter på æggeuret er = antal år barnet er. 3 år
= 3 minutter (som starter forfra, hver gang barnet kommer rendende inden
tiden er gået).

Tina

---

Tina F. wrote:
> "Marianne Feddersen" <marianne@feddersen.dk> skrev i en meddelelse
> news:42b9ba14$0$753$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
>
>>Sæt æggeuret på f.eks 15 minutter, luk døren og gå, når tiden er gået
>>går du stille og roligt hen og åbner døren og siger "Så er tiden gået,
>>nu må du godt komme ud igen".
>
>
> 15 minutter er en totalt uoverskuelig tid for en 3-årig, og der er vist
> ingen familierådgivere der nogensinde ville anbefale så lang tid til
> småbørn.

Det har fungeret fortrinligt her siden ungerne var hhv 3 og 4.


--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen

---

Marianne Feddersen <marianne@feddersen.dk> wrote

> Tina F. wrote:
>> 15 minutter er en totalt uoverskuelig tid for en 3-årig, og der
>> er vist ingen familierådgivere der nogensinde ville anbefale så
>> lang tid til småbørn.
>
> Det har fungeret fortrinligt her siden ungerne var hhv 3 og 4.

Det er skidt at sætte lighedstegn mellem at noget virker og at det er
godt for barnet. Et par på kassen ville sikkert også ændre groft sprog
på et par dage, men er ikke anbefalelsesværdigt af den grund.

---

Toke Eskildsen <darkwing@daimi.au.dk> skrev:
>Marianne Feddersen
><marianne@feddersen.dk> wrote
>
>> Tina F. wrote:
>>> 15 minutter er en totalt
>>>uoverskuelig tid for en 3-årig, og der
>>> er vist ingen familierådgivere
>>>der nogensinde ville anbefale så
>>> lang tid til småbørn.
>>
>> Det har fungeret fortrinligt her
>>siden ungerne var hhv 3 og 4.
>
>Det er skidt at sætte lighedstegn
>mellem at noget virker og at det er
>godt for barnet. Et par på kassen
>ville sikkert også ændre groft sprog
>på et par dage, men er ikke
>anbefalelsesværdigt af den grund.

Nej, nu stopper I fandme!

Man må ikke slå børn. Man må ikke skælde børn ud. Man må ikke tale
hårdt til børn. Man må ikke sætte børn i skammekrogen i 15 min.
Hvis noget virker, er man sandsynligvis en led satan, og børnene
får alvorlige traugmer resten af livet.

Sig mig, hvordan blev I andre opdraget? Var der virkelig ingen af
jer, der blev skældt ud? Tog I skade af det?

Forleden var jeg i H&M med mine børn, og på et tidspunkt var der
en lille 5-års møgunge, der kravlede op på en af de stiger,
personalet bruger. Han stod på øverste trin (plateau) og hoppede,
mens han råbte "MOR! MOR! MOR! JEG STÅR PÅ STIGEN! MOR! MOR! MOR!
MOR! MOR! MOR! SE MIG! MOR! MOR! JEG STÅR PÅ STIGEN! MOR..." etc.
(gæt selv resten). Da moderen endelig så ham, sagde hun "Erj,
Louis, kom ned der fra" og fortsatte med at kigge på tøj. Jeg var
lidt rystet, men det blev værre...

Min datter på 16 var på et tidspunkt i nærheden af stigen,
hvorefter lorteungen begyndte at råbe "Sorte gris! Din sorte gris!
Ha ha. Store gris!". Hun kiggede dybt forundret på ham, og rystede
på hovedet (hun har lidt svært ved at blive solbrændt, og er
derfor kridhvid). Drengen måtte jo være debil.

Moderen fik øje på ham igen, og sagde "Nej, Louis, hvor ER du
streng". Jeg håber ikke, han får alvorlige traugmer af den vrede
hun dér lagde for dagen.

Da vi stod i kø for at betale, kom lorten hen og ragede min datter
på balderne, mens han sagde "ååååårh, en fræk pige, hun skulle
være min storesøster". Jeg gentager lige, at han var ca. 5 år.
Moderen stod og blev ekspederet, og så ingenting.

Senere prøvede hans storebror på 7-8 år at holde fast på ham,
hvilket mislykkedes (det så hans mor også, men hun sagde
ingenting), og så fik han tiden til at gå med at rende og losse
til en metal-indkøbskurv. Hertil sagde mor: "Ej, hvor er han altså
strid i dag!" til ekspeditricen, som sandsynligvis havde diverse
drabsmetoder i tankerne.

Vi bliver mere og mere fodformet pædagogiske, og det bliver mere
og mere ulovligt at skælde sine børn ud. Men når de ikke lystrer -
så er det FANDEN GALEME det eneste, som virker. Bemærk desuden, at
kriminaliteten er steget voldsomt, og volden i gaderne bliver
værre og værre. Samtidig bliver vi mere og mere opmærksomme på, at
vores børn ikke skal skældes ud, men blot kysses og krammes, når
de gør noget galt.

Forældre - tag jer nu sammen, og gør som vi har gjort gennem de
sidste 2 millioner år. Når ungerne ikke lystrer, skældes de ud, og
så lystrer de. De falder sgu ikke døde om af den grund.

Vh. JIB

---

Jørn Ibsen (slet R82VB) wrote:
Bemærk desuden, at
> kriminaliteten er steget voldsomt, og volden i gaderne bliver
> værre og værre. Samtidig bliver vi mere og mere opmærksomme på, at
> vores børn ikke skal skældes ud, men blot kysses og krammes, når
> de gør noget galt.
Jeg vil gerne se noget dokumentation for at kriminaliteten er steget og
at volden i gaderne bliver værre og værre.
Det modsatte er så vidt jeg er orienteret tilfældet. Men nogle er jo i
stand til at bruge et hvilket som helst argument for at få ret.
>
> Forældre - tag jer nu sammen, og gør som vi har gjort gennem de
> sidste 2 millioner år. Når ungerne ikke lystrer, skældes de ud, og
> så lystrer de. De falder sgu ikke døde om af den grund.

Nu er det jo ikke et spørgsmål om hvorvidt vi skal skælde nogen ud til
de dør, men om værdighed medfølelse og magt.
Jeg vil gerne tage mig sammen og skæde mindre ud, mange forældre kan
genkende situationen du beskiver, men alene dit sprogvalg og dermed din
diskvalificering af en dreng på 5 år adkiller os, det er jo ikke drengen
der i sidste intans er problemet.
>
> Vh. JIB
>


--
Venlig Hilsen Kevin Vilhelmsen

---

"Kevin Vilhelmsen" <skovalleen10@fjerndettestofanet.dk> wrote in message
news:42bc900a$0$18637$14726298@news.sunsite.dk...
mange forældre kan
> genkende situationen du beskiver, men alene dit sprogvalg og dermed din
> diskvalificering af en dreng på 5 år adkiller os, det er jo ikke drengen
> der i sidste intans er problemet.
>>

Nej, det er hans tåbelige mor, der åbenbart tror, man viser omsorg ved ikke
at sætte grænser.
--
Per V.

P.S. Læs om min nye bog, "Manden der skrev breve" på
http://home0.inet.tele.dk/perve/skoenlitteratur.htm

---

Per Vadmand wrote:
> "Kevin Vilhelmsen" <skovalleen10@fjerndettestofanet.dk> wrote in message
> news:42bc900a$0$18637$14726298@news.sunsite.dk...
> mange forældre kan
>
>>genkende situationen du beskiver, men alene dit sprogvalg og dermed din
>>diskvalificering af en dreng på 5 år adkiller os, det er jo ikke drengen
>>der i sidste intans er problemet.
>>
>
> Nej, det er hans tåbelige mor, der åbenbart tror, man viser omsorg ved ikke
> at sætte grænser.

Med fare for at blive opfattet som krakiliker, mener jeg du finder
løsninger på problemer som vi end ikke har mulighed for at analysere.
Moderens adfærd kan være problemet, og ansvaret er jo i hvert fald
hendes, men er der slet ikke sansynlighed for at der konstant sættes
grænser for denne dreng i det private rum og at han derfor bryder ud i
det offentlige? Og kunne man forestille sig at han hele tiden bliver
mødt med en følelsemæssig grænse? her kulde eller ligegyldighed.
Vi bliver nødt til at være meget situationsbundne analyserende og
konkrete når vi skal se på grænser.

Venlig Hilsen Kevin Vilhelmsen

---

"Kevin Vilhelmsen" <skovalleen10@fjerndettestofanet.dk> wrote in message
news:42bd268c$0$18636$14726298@news.sunsite.dk...

> Moderens adfærd kan være problemet, og ansvaret er jo i hvert fald hendes,
> men er der slet ikke sansynlighed for at der konstant sættes grænser for
> denne dreng i det private rum og at han derfor bryder ud i det offentlige?
> Og kunne man forestille sig at han hele tiden bliver mødt med en
> følelsemæssig grænse? her kulde eller ligegyldighed.
> Vi bliver nødt til at være meget situationsbundne analyserende og konkrete
> når vi skal se på grænser.
>
Det kan du selvfølgelig have ret i, men vi er vel enige om, at moderen i den
beskrevne situation ikke burde have accepteret barnets adfærd - herunder at
råbe ukvemsord efter fremmede.

Hvis jeg var blevet udsat for den opførsel, ville jeg nok have talt med ret
store bogstaver til både mor og barn.
--
Per V.

P.S. Læs om min nye bog, "Manden der skrev breve" på
http://home0.inet.tele.dk/perve/skoenlitteratur.htm

---

Per Vadmand wrote:
> "Kevin Vilhelmsen" <skovalleen10@fjerndettestofanet.dk> wrote in message
> news:42bd268c$0$18636$14726298@news.sunsite.dk...
>
>
>>Moderens adfærd kan være problemet, og ansvaret er jo i hvert fald hendes,
>>men er der slet ikke sansynlighed for at der konstant sættes grænser for
>>denne dreng i det private rum og at han derfor bryder ud i det offentlige?
>>Og kunne man forestille sig at han hele tiden bliver mødt med en
>>følelsemæssig grænse? her kulde eller ligegyldighed.
>>Vi bliver nødt til at være meget situationsbundne analyserende og konkrete
>>når vi skal se på grænser.
>>
>
> Det kan du selvfølgelig have ret i, men vi er vel enige om, at moderen i den
> beskrevne situation ikke burde have accepteret barnets adfærd - herunder at
> råbe ukvemsord efter fremmede.
>
> Hvis jeg var blevet udsat for den opførsel, ville jeg nok have talt med ret
> store bogstaver til både mor og barn.

Vi er enige i at moderen er lederen og har ansvaret, at blive vred som
beskiver du ville er også i orden over for moderen.
Men forvent samme adfrærd fra hendes side!!

Og så ender du i en diskussion med hende i H&M, hvor "fedt" er det lige?
Jeg regner med du sprogligt er med selvom du er bedtsefar )
--
Venlig Hilsen Kevin Vilhelmsen

---

slet R82VB wrote:

> Toke Eskildsen <darkwing@daimi.au.dk> skrev:
>>Det er skidt at sætte lighedstegn
>>mellem at noget virker og at det er
>>godt for barnet. [...]
>
> Nej, nu stopper I fandme!
>
> Man må ikke slå børn. Man må ikke skælde børn ud. Man må ikke tale
> hårdt til børn. Man må ikke sætte børn i skammekrogen i 15 min.

Pointen med mit indlæg står citeret øverst i dette indlæg.

Jeg argumenterede ikke imod timeouts på værelset, hvilket skyldes at
jeg ikke rigtig har dannet mig en mening om det. Det er ikke noget vi
har haft brug for (endnu).

> Sig mig, hvordan blev I andre opdraget? Var der virkelig ingen af
> jer, der blev skældt ud?

Hvad er skæld ud? Hvis det er at ens forældre taler højt til en, med
løftede pegefingre, så er jeg ikke blevet skældt ud af dem.

Jeg kan til gengæld huske at jeg et par gange er blevet meget såret,
når andre voksne har skældt mig ud med høj stemme. Jeg regnede ikke med
at voksne kunne finde på den slags.

Så ja, man kan sige jeg har taget skade af ikke at blive skældt ud.
Det har ikke i tilstrækkelig grad forberedt mig på Den Onde Verden.

> Forleden var jeg i H&M med mine børn, [...]

Som du fremlægger sagen er der klart problemer med ungens opførsel
overfor andre mennesker. Ligeledes demonstrerede moderen at hun ikke
formåede at erkende og/eller håndtere dette.

Men jeg ser ikke hvorfor dit eksempel skulle lede til at skæld ud eller
lignende kraftige virkemidler er en god ting. Det handler snarere om at
det går ud over omverdenen, når forældrene ikke forholder sig kompetent
til ungernes adfærd.

> Vi bliver mere og mere fodformet pædagogiske, og det bliver mere
> og mere ulovligt at skælde sine børn ud. Men når de ikke lystrer -
> så er det FANDEN GALEME det eneste, som virker.

Det må være rart at være så sikker i sin sag.


Moderen kunne have droppet indkøbet og have taget ungen med ud af
butikken. Det ville virke.

Hun kunne også have stoppet det hun havde gang i og have brugt 5
minutter på at give ungen udelt opmærksomhed. Måske kom han lige fra 8
timer i børnehaven og trængte gevaldigt til at være sammen med mor?

Det er ikke spor sikkert at det ville virke. Men at skælde ud på en
unge, som du beskriver, er bare lapperier på et eller andet problem,
som vi ikke kender til.

> Bemærk desuden, at kriminaliteten er steget voldsomt, og volden i
> gaderne bliver værre og værre.

Er det udsagn du kan underbygge, eller er det bare varm luft?

> Forældre - tag jer nu sammen, og gør som vi har gjort gennem de
> sidste 2 millioner år. Når ungerne ikke lystrer, skældes de ud, og
> så lystrer de. De falder sgu ikke døde om af den grund.

Hvis du vil have vi skal gøre som tidligere tider, hvorfor så ikke tage
skridtet fuldt ud og sige vi skal stikke ungerne et par flade, når de
ikke lystrer? "De falder sgu ikke døde om af den grund".
--
Far + digitalkamera + webserver = http://ekot.dk/dagbog/

---

"Marianne Feddersen" <marianne@feddersen.dk> skrev i en meddelelse
news:42b9ba14$0$753$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
>
> tom wrote:
>> Vi har en snart 3 årig som af og til laver ting han ikke skal (hopper på
>> lillebror, bider i mor, kaster med ting osv)
>>
>> Når vi siger at det må han ikke, trænger det ikke ind
>> Når vi skælder ud griner han bare. Jo mere vi skælder, jo mere griner
>> han.
>>
>> Vi kan med andre ord ikke rigtigt få vores budskaber igennem.
>> Vi synes vi giver ham masser af kærlighed, og (i vores øjne), burde han
>> være ret tilfreds med livet. Han virker nu også mægtigt glad (nærmest
>> overskruet glad).
>>
>> Er der nogen der kan beskrive en anden måde at få sine budskaber igennem,
>> så mor og mig ikke føler os så hjælpeløse og fortvivlede...
>
> Sig først roligt "Jeg vil ikke have at du xxxx", virker det ikke 1. gang,
> så sig stille og roligt "Jeg vil ikke have at du xxxxx, du bliver nødt til
> at være lidt alene", så følger/flytter du ham roligt ind på værelset og
> siger "Nu sidder du her og tænker over tingene i x minutter, så kommer jeg
> og henter dig".
> Sæt æggeuret på f.eks 15 minutter, luk døren og gå, når tiden er gået går
> du stille og roligt hen og åbner døren og siger "Så er tiden gået, nu må
> du godt komme ud igen".
>
> Vi har brugt den metode nu i 4 år og det virker på mange ting, f.eks. når
> de slår hinanden, taler grimt eller gør andre ting de ved de ikke må.
>
> De første gange vil han nok komme ud igen, men han skal blot følges ind
> igen. Vi lod til at begynde med tiden løbe, men eftersom de blev ældre og
> de prøvede til igen, startede vi tiden forfra hver gang de kom ud, så det
> fik hurtigt ende.
>
> De havde i en periode et groft sprog, de blev kureret på to dage, men de
> to dage blev stort set også brugt på ovennævnte måde, dvs alene på
> værelset.
>
> --
> Med venlig hilsen
> Marianne Feddersen


Jeg er ikke i tvivl om at ovenstående virker, men ifølge min kogebog er det
"hundetræning" og ikke opdragelse. Et lille barn på tre år lærer ikke empati
og indfølelse, og hvorfor, ved at det "gør ondt" på ham selv, det bliver
ydrestyring og ikke indrestyring.
Tag omkring jeres dreng og vis ham vejen og fortæl og vis hvordan han skal
gøre ved lillebror, mor, tingene (han ellers ville smide med) istedet for at
skælde ham ud for det han gør forkert. Vis ham at I godt ved, at han gerne
vil gøre det godt, for det vil børn, men at han bare behøver hjælp fordi han
er så lille og endnu ikke helt ved hvordan. Læs Jesper Juuls "Dit kompetente
barn", han har nogle gode indgangsvinkler og er helt nede på jorden.

Mvh Rikke

---

Marianne Feddersen wrote:
> tom wrote:
>> Er der nogen der kan beskrive en anden måde at få sine budskaber
>> igennem, så mor og mig ikke føler os så hjælpeløse og fortvivlede...
>
> Sig først roligt "Jeg vil ikke have at du xxxx", virker det ikke 1.
> gang, så sig stille og roligt "Jeg vil ikke have at du xxxxx, du
> bliver nødt til at være lidt alene", så følger/flytter du ham roligt
> ind på værelset og siger "Nu sidder du her og tænker over tingene i x
> minutter, så kommer jeg og henter dig".
> Sæt æggeuret på f.eks 15 minutter, luk døren og gå, når tiden er gået
> går du stille og roligt hen og åbner døren og siger "Så er tiden gået,
> nu må du godt komme ud igen".

> Vi har brugt den metode nu i 4 år og det virker på mange ting, f.eks.
> når de slår hinanden, taler grimt eller gør andre ting de ved de ikke
> må.

metoden er effektiv og virksom HVIS forældrene gennemtrumfer den HVER
gang...
dog er jeg ikke enig i at en 3 årig skal sidde alene i 15 minutter....
en god tommelfingerregel er at de skal sidde det antal minutter som det
antal år de er.... dvs en 3 årig skal sidde 3 minutter, en 5 årig 5 minutter
og så videre...
det skyldes at en 3 årigs opmærksomhedstærskel ikke kan overskue 15
minutter, hvorimod 3 minutter er lige inden for rækkevidde.....

--
Knus, Sabina
Se vores sunde, smukke og charmerende persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

On 22/06/05 21:21, in article 42b9ba14$0$753$edfadb0f@dread16.news.tele.dk,
"Marianne Feddersen" <marianne@feddersen.dk> wrote:



> Sæt æggeuret på f.eks 15 minutter, luk døren og gå, når tiden er gået
> går du stille og roligt hen og åbner døren og siger "Så er tiden gået,
> nu må du godt komme ud igen".

Idéen kan være god og fungerer for mange. Dog er 15 minutter alt alt for
lang tid for en 3-årig. 5 minutter er mere passende, efter min mening.
15 minutter vil for et så lille barn føles som timer og det ønskede resultat
vil derfor ikke blive opnået.

Mvh.
Charlotte

---

"Marianne Feddersen" skrev > Sig først roligt "Jeg vil ikke have at du
xxxx", virker det ikke 1.
> gang, så sig stille og roligt "Jeg vil ikke have at du xxxxx, du bliver
> nødt til at være lidt alene", så følger/flytter du ham roligt ind på
> værelset og siger "Nu sidder du her og tænker over tingene i x minutter,
> så kommer jeg og henter dig".
> Sæt æggeuret på f.eks 15 minutter, luk døren og gå, når tiden er gået
> går du stille og roligt hen og åbner døren og siger "Så er tiden gået,
> nu må du godt komme ud igen".

Vi bruger den også. Blot i kortere tid og så bruger vi sofaen i stuen og
ikke børneværelset. Det sidste gør vi pga. at børneværelset skal appellerer
til leg og ikke til straf og en 3 årig vil meget sandsynlig tage det som en
straf.

Det aller vigtigste er at vi som forældre holder hovedet koldt og reagerer
med kærlighed og bestemthed.
Men jeg kan godt genkende følelserne og jeres frustration over et barn, der
bare griner een op i hovedet, når man skælder ud.

Nette

---

ang bogen "Skældud", ja så er dn rigtig god, men den kan nok ikke løse
alle jeres problemer.

For det første mener jeg det er et sundhedstegn at børn stritter lidt
imod indimellem. Selvfølgelig skal de ikke have magten blot en
passende dosis medindflydelse. Derfor er det vigtigt at i får ham til
at lytte efter, da hans lyst ikke nødvendigvis også er hans behov. Med
andre ord skal i trække de grove linier op, og dette mener jeg bedst
gøres med følgende midler

1) Uønsket adfærd giver i første gang en advarsel med en simpel
begrundelse eksempel: hopper han i sofaen kan i sige "Jeg kan se at du
hopper i sofaen og at du har det sjovt men hvis du gerne vil hoppe må
du gøre det nede på gulvet eller ude i haven.

pointen er at du ikke siger "DU MÅ IKKE", og at du undgår at fokusere
på det han gør forkert. I stedet skal du fokusere på det han må, og
være så konkret som mulig. ikke noget med "HOPPER DU NU I SOFAEN IGEN;
DET HAR JEG SAGT 100 GANGE JEG IKKE VIL HAVE". siger du sådan lukker
han hurtigt ørerne

skulle den første henvisning ikke hjælpe, må du skride til handling,
snoren skal ikke være længere end 1 advarsel.

2) Brug afledning
udviser dit barn en uønsket adfærd så prøv at aflede. sidder han ved
bordet og råber eller ter sig, så stil ham et spørgsmål, skift emne og
prøv at ignorere hans forkerte adfærd. jeg er overbevist om at han
synes det er mægtigt underholdende at få opmærksomhed ved at udvise en
forkert adfærd.

måske griner han af jer fordi i ikke er tydelige nok i jeres
kommunikation. måske tror han stadigvæk at "det er leg". Øjenkontakt
og en anden stemme end når i leger vil hjælpe ham til at forstå
situationen. stritter han stadigvæk imod er jeg tilhænger af at bruge
"time out". disse skal dog kun bruges hvis han slår, sparker, bider
eller taler grimt til voksne. 1 min pr år dvs 3 min er passende. tiden
tæller fra at han sidder langsomt og han skal gerne være et sted hvor
han ikke har adgang til legetøj, situationen skal nemlig ikke være
dobbeltydig og et barn på 3 kan ikke både rumme at et sted bruges som
"legested" og "timeout sted". når han har siddet de 3 min så inviter
ham ind i fællesskabet igen og konflikten er afsluttet. start med at
sige "Jeg synes ikke du hørte efter mig, nu må du lige tænke lidt over
det henne ved bordet, jeg kommer lige med uret og når det ringer må du
lege igen" når han er færdig kan du sige "helt fint, så har du haft
tid til at tænke over at du ikke må slå, du må gerne lege igen" eller
"Uret har ringet. Jeg vil gerne lige sige at jeg ikke vil have at du
slår, ok?"

jeg betragter ikke timeout som en straf hvis den bruges
hensigtsmæssigt. derimod er det en straf hvis man siger "Du må ikke
spille computer i 2 dage fordi du slår" Der er nemlig ingen
årsagssammenhæng mellem at slå og spille computer og sådan en straf
fører kun til modvilje og frustration.

held og lykke

---

On Wed, 22 Jun 2005 19:32:03 +0200, "tom" <nomail> wrote:

>Vi har en snart 3 årig som af og til laver ting han ikke skal (hopper på
>lillebror, bider i mor, kaster med ting osv)
>
>Når vi siger at det må han ikke, trænger det ikke ind
>Når vi skælder ud griner han bare. Jo mere vi skælder, jo mere griner han.
>
>Vi kan med andre ord ikke rigtigt få vores budskaber igennem.
>Vi synes vi giver ham masser af kærlighed, og (i vores øjne), burde han være
>ret tilfreds med livet. Han virker nu også mægtigt glad (nærmest overskruet
>glad).
>
>Er der nogen der kan beskrive en anden måde at få sine budskaber igennem, så
>mor og mig ikke føler os så hjælpeløse og fortvivlede...
>

orv manner. Min forlovede og jeg er i helt samme båd med vores 2 årige
datter. En af grundene til opførslen er, at den afføder opmærksomhed
fra jer som forældre og negativ opmærksomhed er om ikke bedre så i
hvert fald ligeså god som positiv opmærksomhed.

Men når det er sagt er det naturligvis også nødvendigt at han lærer at
opføre sig ordentligt og straffen med at blive sat et bestemt sted hen
i stykke tid er effektiv. Den har vi også brugt på vores datter (er
dog ikke konsekvente nok, men den her tråd har givet ny motivation)
dog skal han blot sidde 1-2 minutter på et tæppe i stuen.. men det
virker rimeligt... til tider.. hun er en stædig lille djævel!

--
Tommy
http://www.hadereklamer.dk
http://www.yndlingsreklamer.dk
http://www.e-thoughts.com
http://www.irritation.dk

---

> Vi har en snart 3 årig som af og til laver ting han ikke skal
> (hopper på lillebror, bider i mor, kaster med ting osv)

> Når vi siger at det må han ikke, trænger det ikke ind

Problemet kan være at I ikke trænger igennem på en måde, så han er
klar over at det er alvor (eller det omvendte - har er blevet så vant
til at alt er vigtigt, at han ikke kan overskue det længere). Der
findes en del sider om ikke-voldelig kommunikation på nettet. Det kan
være en hjælp at kigge kort på dem.

http://www.google.com/search?q=ikke%20voldelig%20kommunikation


> Når vi skælder ud griner han bare. Jo mere vi skælder, jo mere griner han.

Skæld ud er ikke nogen god idé. Min erfaring er at det i starten gør
børnene ulykkelige. Senere lærer de at ignorere det.

Så vidt, jeg har forstået det, er 3-års-alderen en alder hvor barnet
kan blive temmeligt grænsesøgende, så det kan være et element.
Dermed bliver det altså et mål i sig selv at afsøge Jeres grænser.
Den bedste måde at gribe det an på, er at markere grænser i et klart
sprog og med enkle sanktioner (flere i denne tråd foreslår en slags
"neutralt sted", som sikkert virker).

I den situation, hvor man viser barnet hvor grænsen går, er det
normalt ikke konstruktivt at vise vrede eller irritation. Barnet har
dybest set bare spurgt "må jeg det her?" og man skal svare så klart
og direkte som muligt - uden at skifte mening undervejs.

Jeg er blevet overrasket over hvor meget min datter egentlig har
forstået, hvis man forklarer hvad grunden til et forbud er. Det plejer
at hjælpe gevaldigt, hvis man kan få barnet til at reflektere over
årsagen til at man har sagt nej.

Mvh. Michael.

---

michael@zedeler.dk wrote:
>>Vi har en snart 3 årig som af og til laver ting han ikke skal
>>(hopper på lillebror, bider i mor, kaster med ting osv)
>
>
>>Når vi siger at det må han ikke, trænger det ikke ind
>
>
> Problemet kan være at I ikke trænger igennem på en måde, så han er
> klar over at det er alvor (eller det omvendte - har er blevet så vant
> til at alt er vigtigt, at han ikke kan overskue det længere). Der
> findes en del sider om ikke-voldelig kommunikation på nettet. Det kan
> være en hjælp at kigge kort på dem.
>
> http://www.google.com/search?q=ikke%20voldelig%20kommunikation
>
>
>
>>Når vi skælder ud griner han bare. Jo mere vi skælder, jo mere griner han.
>
>
> Skæld ud er ikke nogen god idé. Min erfaring er at det i starten gør
> børnene ulykkelige. Senere lærer de at ignorere det.

>
> Jeg er blevet overrasket over hvor meget min datter egentlig har
> forstået, hvis man forklarer hvad grunden til et forbud er. Det plejer
> at hjælpe gevaldigt, hvis man kan få barnet til at reflektere over
> årsagen til at man har sagt nej.
>
> Mvh. Michael.
>

Jeg tror også på at man skal forklare havd det hele handler om, men det
vigtigste er jo at man er autentisk hvilket jeg forstå som man står inde
for det man siger og det man gør og at man er et helt menneske der siger
det, og at ens holdning jo ikke er bedre end andres.

Hvad får en 3 årig til at reagere med at slå sin lillebror og bide mor ?
kan man forestille ssig at barnet er ondt eller gør det for skade andre?
nej vel, så der er mening bag ved, udfordringen er jo at se hvad der
sker og prøve at få meningen frem, der er en årsag til den negative
adfærd, som sansynligvis kan føre til noget konstruktivt fremad.

men det er hele situationen man må kigge på alles reaktioner er vigtige
for at findee ud af hvor det går galt, og det er forældrrenes ansvar at
ændre adfærd, så skal børnene nok følge trop.



--
Venlig Hilsen Kevin Vilhelmsen

---

michael@zedeler.dk <michael@zedeler.dk> skrev:
>
>Jeg er blevet overrasket over hvor
>meget min datter egentlig har
>forstået, hvis man forklarer hvad
>grunden til et forbud er. Det plejer
>at hjælpe gevaldigt, hvis man kan få
>barnet til at reflektere over
>årsagen til at man har sagt nej.
>
>Mvh. Michael.

Wauv, det lyder godt. Men jeg må nok male fanden på væggen, for
den teknik går fuldstændig kold over for teenagere. Du skal ikke
glæde dig til hun bliver 13.

Vh. JIB

---

Jørn Ibsen (slet OWS3U) wrote:
> michael@zedeler.dk <michael@zedeler.dk> skrev:
>
>>Jeg er blevet overrasket over hvor
>>meget min datter egentlig har
>>forstået, hvis man forklarer hvad
>>grunden til et forbud er. Det plejer
>>at hjælpe gevaldigt, hvis man kan få
>>barnet til at reflektere over
>>årsagen til at man har sagt nej.
>>
>>Mvh. Michael.
>
>
> Wauv, det lyder godt. Men jeg må nok male fanden på væggen, for
> den teknik går fuldstændig kold over for teenagere. Du skal ikke
> glæde dig til hun bliver 13.
>
> Vh. JIB
>

Jeg er af den overbevisning at man ikke holder op med at reflektere når
man først har lært det, så Michael har sikkert lært hende nogle gode
vaner, som ikke forsvinder grundet et bestemt alderstrin, men hvis man
har skældt sine børn ud, fordi man ikke orkede andet, orker man dem
heller ikke når de bliver teenagere, da bliver regningen bare det
større, og ofte i en valuta man ikke kan genkende.

--
Venlig Hilsen Kevin Vilhelmsen

---

"Kevin Vilhelmsen" <skovalleen10@fjerndettestofanet.dk> wrote in message
news:42bc8e92$0$18640$14726298@news.sunsite.dk...

>>
>
> Jeg er af den overbevisning at man ikke holder op med at reflektere når
> man først har lært det, så Michael har sikkert lært hende nogle gode
> vaner, som ikke forsvinder grundet et bestemt alderstrin, men hvis man har
> skældt sine børn ud, fordi man ikke orkede andet, orker man dem heller
> ikke når de bliver teenagere, da bliver regningen bare det større, og ofte
> i en valuta man ikke kan genkende.
>
> --
> Venlig Hilsen Kevin Vilhelmsen`

Èn ting, de fleste glemmer i denne snak, er, at børn altså somme tider beder
om en reaktion. Den 5-årige, Jørn Ibsen beskriver, er uden tvivl blevet
"opdraget" med, hvad han opfatter som ligegyldighed (det er det sikkert
også!). Derfor griber han til grovere og grovere metoder for at få en
reaktion fra sin mor. Ved ikke at blive vred over hans adfærd viser hun ham
tydeligt, at hun er bedøvende ligeglad med ham.

Tro mig: ligegyldighed skader mere end tæsk!
--
Per V.

P.S. Læs om min nye bog, "Manden der skrev breve" på
http://home0.inet.tele.dk/perve/skoenlitteratur.htm

---

Per Vadmand skrev:
> "Kevin Vilhelmsen" <skovalleen10@fjerndettestofanet.dk> wrote in message
> news:42bc8e92$0$18640$14726298@news.sunsite.dk...
>
>
>>Jeg er af den overbevisning at man ikke holder op med at reflektere når
>>man først har lært det, så Michael har sikkert lært hende nogle gode
>>vaner, som ikke forsvinder grundet et bestemt alderstrin, men hvis man har
>>skældt sine børn ud, fordi man ikke orkede andet, orker man dem heller
>>ikke når de bliver teenagere, da bliver regningen bare det større, og ofte
>>i en valuta man ikke kan genkende.
>>
>>--
>>Venlig Hilsen Kevin Vilhelmsen`
>
>
> Èn ting, de fleste glemmer i denne snak, er, at børn altså somme tider beder
> om en reaktion. Den 5-årige, Jørn Ibsen beskriver, er uden tvivl blevet
> "opdraget" med, hvad han opfatter som ligegyldighed (det er det sikkert
> også!). Derfor griber han til grovere og grovere metoder for at få en
> reaktion fra sin mor. Ved ikke at blive vred over hans adfærd viser hun ham
> tydeligt, at hun er bedøvende ligeglad med ham.
>
> Tro mig: ligegyldighed skader mere end tæsk!

Hvorfor er der ikke noget af jer, der taler om det betimelige i at
fortælle - især en tre-årig - hvad I GERNE vil have ham til, i stedet
for hvad I ikke vil have ham til.

Når han bider: Du skal ae i stedet for.

Når han flår ting: Du skal være forsigtig.

Det er meget rarere at få at vide, at man gerne må noget, end at man
ikke må noget. Det er også lettere at forstå for en tre-årig.

"Du må ikke...." - hans reaktion: Hvad skal jeg så?

Tine

---

"Cat" <ta@uu.dk> wrote in message
news:Yk9ve.56933$Fe7.182195@news000.worldonline.dk...
> Per Vadmand skrev:
>> "Kevin Vilhelmsen" <skovalleen10@fjerndettestofanet.dk> wrote in message
>> news:42bc8e92$0$18640$14726298@news.sunsite.dk...

>
> Hvorfor er der ikke noget af jer, der taler om det betimelige i at
> fortælle - især en tre-årig - hvad I GERNE vil have ham til, i stedet for
> hvad I ikke vil have ham til.

Hvorfor forholder du dig ikke til det, jeg har skrevet? Jeg er ret sikker
på, at mange "uvorne unger" skyldes forældrenes konfliktskyhed, der af
barnet opfattes som ligegyldighed.

At reagere med vrede, når et barn udviser stærkt uacceptabel adfærd (så som
at bide eller råbe "sorte gris" efter fremmede) er at respektere barnet.

--
Per V.

P.S. Læs om min nye bog, "Manden der skrev breve" på
http://home0.inet.tele.dk/perve/skoenlitteratur.htm

---

Cat wrote:
> Per Vadmand skrev:
>
>> "Kevin Vilhelmsen" <skovalleen10@fjerndettestofanet.dk> wrote in
>> message news:42bc8e92$0$18640$14726298@news.sunsite.dk...
>>
>>
>>> Jeg er af den overbevisning at man ikke holder op med at reflektere
>>> når man først har lært det, så Michael har sikkert lært hende nogle
>>> gode vaner, som ikke forsvinder grundet et bestemt alderstrin, men
>>> hvis man har skældt sine børn ud, fordi man ikke orkede andet, orker
>>> man dem heller ikke når de bliver teenagere, da bliver regningen bare
>>> det større, og ofte i en valuta man ikke kan genkende.
>>>
>>> --
>>> Venlig Hilsen Kevin Vilhelmsen`
>>
>>
>>
>> Èn ting, de fleste glemmer i denne snak, er, at børn altså somme tider
>> beder om en reaktion. Den 5-årige, Jørn Ibsen beskriver, er uden tvivl
>> blevet "opdraget" med, hvad han opfatter som ligegyldighed (det er det
>> sikkert også!). Derfor griber han til grovere og grovere metoder for
>> at få en reaktion fra sin mor. Ved ikke at blive vred over hans adfærd
>> viser hun ham tydeligt, at hun er bedøvende ligeglad med ham.
>>
>> Tro mig: ligegyldighed skader mere end tæsk!
>
>
> Hvorfor er der ikke noget af jer, der taler om det betimelige i at
> fortælle - især en tre-årig - hvad I GERNE vil have ham til, i stedet
> for hvad I ikke vil have ham til.
>
> Når han bider: Du skal ae i stedet for.
>
> Når han flår ting: Du skal være forsigtig.
>
> Det er meget rarere at få at vide, at man gerne må noget, end at man
> ikke må noget. Det er også lettere at forstå for en tre-årig.
>
> "Du må ikke...." - hans reaktion: Hvad skal jeg så?
>
> Tine

Tråden bliver lidt rodet nu, men jeg har skrevet lidt om at lære 3 årige
sprog og at vise dem alternativer for adfærd, i et andet indlæg, håber
du har læst det også, det jeg har skrevet her i denne del af tråden
handler om noget andet, hvis det altså overhovedet er mig du henvender
dig til.
ja rodet er det.

--
Venlig Hilsen Kevin Vilhelmsen

---

"Jørn Ibsen (slet OWS3U)" <j-ibsen@OWS3Uget2net.dk> skrev i en meddelelse
news:11196516340.384240308614359@dtext.news.tele.dk...
> michael@zedeler.dk <michael@zedeler.dk> skrev:
> >
> >Jeg er blevet overrasket over hvor
> >meget min datter egentlig har
> >forstået, hvis man forklarer hvad
> >grunden til et forbud er. Det plejer
> >at hjælpe gevaldigt, hvis man kan få
> >barnet til at reflektere over
> >årsagen til at man har sagt nej.
> >
> >Mvh. Michael.
>
> Wauv, det lyder godt. Men jeg må nok male fanden på væggen, for
> den teknik går fuldstændig kold over for teenagere. Du skal ikke
> glæde dig til hun bliver 13.

Det hjælper heller ikke altid, når hun er 6

---

> Wauv, det lyder godt. Men jeg må nok male fanden på væggen, for
> den teknik går fuldstændig kold over for teenagere.

Det ville vel være et dårligt tegn hvis den samme teknik virker 13
år i træk

Vi (min kone og jeg) har snakket meget om hvordan det bliver, men et er
gætværk alt sammen.

> Du skal ikke glæde dig til hun bliver 13.

Det hører jeg ofte, men hvad er det egentlig, der sker i den alder?

Mvh. Michael.

---

michael@zedeler.dk skrev:
>>Wauv, det lyder godt. Men jeg må nok male fanden på væggen, for
>>den teknik går fuldstændig kold over for teenagere.
>
>
> Det ville vel være et dårligt tegn hvis den samme teknik virker 13
> år i træk
>
> Vi (min kone og jeg) har snakket meget om hvordan det bliver, men et er
> gætværk alt sammen.
>
>
>>Du skal ikke glæde dig til hun bliver 13.
>
>
> Det hører jeg ofte, men hvad er det egentlig, der sker i den alder?
>
> Mvh. Michael.
>

Jeg har en på næsten 13 år.

Nogle af de ting, der er sket, kan listes her:

- Hun er blevet enormt god til at udvise empati overfor kammeraterne - i
mange tilfælde også overfor mor. Lillebror kniber det lidt mere med
Hun kan se ud over sin egen næsetip.

- Hendes intellektuelle udvikling er nu så langt, at hun ofte slår far i
skak - og han er ellers ikke dårlig.

- Hun langtidsplanlægger. Sparer op af lommepengene til noget, hun
ønsker sig, f.eks. Tænker over, at hvis hun nikker Engelsk en skalle nu,
så har hun måske mere overskud til Fransk næste år.

- Hun argumenterer - logisk. For tiden er det flere lommepenge, huller i
ørerne og et job, når hun fylder 13, der er på tapetet.

- Hun græder helt uhæmmet visse dage - for så at blive jublende lykkelig
den næste. Hun er selv klar over, at det er hormoner, og er ærligt talt
lidt træt af det. Men er meget god til at sige: Mor, nu er jeg glad igen
(underforstået: nu behøver jeg ikke at blive behandlet som et råddent æg
mere)

- Hun har haft madlavning i skolen, og hun synes, det er smaddersjovt.
Hun laver mad visse dage herhjemme til alle fire. Der bliver måske ikke
købt ind, som jeg kunne ønske det, og der bliver garanteret ikke ryddet
op i køkkenet, som jeg kunne ønske det, men hvor er det dejligt at få
noget mad, man ikke er vant til.

Så jo: Du kan godt glæde dig til hun bliver 13. Det er nogle dejlige
unger - også i den alder.

Tine

---

> Det er ikke skidt at skælde ud!
> Faktis burde flere gøre det.
> Man kan trivle om sådan en person selv har børn!

Jeg kan slet ikke genkende det, du skriver. Tvært imod. De eneste
venner, jeg kan erindre fra min barndom, som var alvorligt forstyrrede,
var dem der fik skæld ud (og i nogle tilfælde bank) af mor og far.
Der var Christian som nærmest var kleptoman i en alder af 11 år og
endte på et børnehjem, Simon som klatrede over hegnet til
børnehaven(!!) og løb væk, Bastian som blev narkoman og døde af en
overdosis da han var i starten af tyverne, Ole som tyraniserede hele
klassen og gav mig bank efter skole. De havde alle sammen forældre,
der virkelig forstod at "sætte sig i respekt".

Jeg mener at du har forbyttet at være bange for sin forældre, med det
at respektere dem. Du opnår ikke respekt ved at ydmyge og pine dine
børn, men du kan være sikker på at de bliver bange for dig. Men hvad
ved jeg - du har vel fagkundskaben på din side i form af en "pædago".

---

<michael@zedeler.dk> skrev i en meddelelse
news:1120399300.648235.132740@z14g2000cwz.googlegroups.com...
>
>Jeg mener at du har forbyttet at være bange for sin forældre, med det
>at respektere dem. Du opnår ikke respekt ved at ydmyge og pine dine
>børn, men du kan være sikker på at de bliver bange for dig. Men hvad
>ved jeg - du har vel fagkundskaben på din side i form af en "pædago".

Hvem taler om at sætte sig i respekt ved at slå dem?
Kan godt vise dem hvem der bestemmer på andre måder også ved at skælde ud og
hvis de ikke forstår det, så må man jo vise at man er dem fysisk overlegen
ved et hårdt greb i armen, det plejer at give en deres fulde opmærksomhed og
hvis det så ikke hjælper, så må de så have indraget deres frihed, med en tur
på værelset eller i seng.

Så griner de ikke næste gang de får skæld ud det er helt sikkert og de
lytter også til hvad man siger og sjovt nok så skaber det mindre konflikter
og mere positiv tid sammen fordi børne kender grænserne og forstår hvem der
bestemmer.

Børn prøver grænser og det er helt naturligt at de gør det, men hvis de kan
køre rundt med de voksne, så ender de op med at blive kompelt forviret og
umulige, da de naturligt ved at det er den voksne som skal sætte grænserne.

---

C. Howard wrote:
>
> Hvem taler om at sætte sig i respekt ved at slå dem?

Det ved jeg ikke, men ikke ham du svarer ihvertfald...

--
Don't waste space

---

"tom" <nomail> wrote in message
news:42b9a0a8$0$78287$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> Vi har en snart 3 årig som af og til laver ting han ikke skal (hopper på
> lillebror, bider i mor, kaster med ting osv)
>
> Når vi siger at det må han ikke, trænger det ikke ind
> Når vi skælder ud griner han bare. Jo mere vi skælder, jo mere griner
> han.
>
> Vi kan med andre ord ikke rigtigt få vores budskaber igennem.
> Vi synes vi giver ham masser af kærlighed, og (i vores øjne), burde han
> være ret tilfreds med livet. Han virker nu også mægtigt glad (nærmest
> overskruet glad).
>
> Er der nogen der kan beskrive en anden måde at få sine budskaber igennem,
> så mor og mig ikke føler os så hjælpeløse og fortvivlede...

Vær stolt af hans fantasi mht at afprøve grænser

Jeg tror ikke 3-årige har humor så de "griner af" nogen - deres overstadige
grimasser har de erfaret er afvæbnende, (og de kan være maske over
usikkerhed og ulykke.
Jeg ville holde afstand til lillebror og mor og fratage alt der kan kastes
med, indtil han lærer at opføre sig civiliseret.
Venlig imødekommenhed og ikke straf - men han må forstå at de lønner sig at
være social og omgængelig og ellers får man ikke adgang til spændende
legetøj og samvær

At bruge tid på ord om "Det må du ikke" kan være invitation til at her er
der forbuden frugt der smager bedst.

Få det bedste ud af de spændende år, og husk at man kan (desværre) nå langt
med hysteri og grænsesøgning i vor tid jvf
"Hvem vil være afbalanceret. At være afbalanceret er
overvurderet" Calista Flockhart som "Ally"(advokat Ally McBeal i TV-serie)

---------------------

All punishment is mischief. All punishment in itself is evil.
Jeremy Bentham

---

Kære Bo,

Tak for et indsigtsrigt og helt igennem rart indlæg. Det var en god
afveksling fra dine andre udskejelser.

Mvh. Michael.