Der var gået omkring 250 år fra Adam befandt sig i Eden, til Jehova fik
gudestatus og begyndte at blive tilbedt!(1.Mose 4:26)
Den nye kultur bestående af Adam og Eva og deres efterkommere blev snart for
mange til at stedet kunne forsørge denne lille flok samlere og jægere. De
klarede sig dog akkurat ved at supplere med en smule landbrug. Ligeledes
havde egnen syd for Nodq mange metaller, heriblandt guld.
Smedekunsten begyndte at tage form.
Parforhold blev indgået mellem kherubstammen og Adamitterne.
Som herrefolk kunne kheruberne få så mange kvinder de ønskede. men Jehovas
magt over dem begyndte at svækkes.
Dette var ikke i kongens interesse. De to kulturer kunne ikke forenes
vurderede han.
Levevis var en del forskellig. Den "Bronx-agtige"
andengenerationsindvandrer-kultur overfor stedets oprindelige
kherub-indbyggere.
"Andengenerationerne" var fuld af ondskab og kriminalitet sammenlignet med
kheruberne.1. Mose 4:23.
Det var utilstedeligt med den raceblanding mente Jehova som nu havde titel
af konge og gud.(1. Mose 6:1-3.)
Som der kom flere Adamitter tog man beslutningen til at flytte til et område
med bedre mulighed for landbrug. På daværende tid betød det at finde en
flod, helst med et delta, således at man kunne dyrke ved overrisling af
markerne efter behov, ligesom i Eden.
Jagten på Eufrat og Tigris kunne tage sin begyndelse. Den lange rejse
begyndte syd på over det nuværende Iran til man nåede Den persiske Golf. Her
drog man østfra ind til floderne Eufrat og Tigris.
Begejstrede over landet døbte man det "Eden" som det hedder den dag i dag
(de danske soldaters lejr).
Man følte sig stadigvæk under gudekongen Jehovas ledelse. Der blev et sandt
boom i velstanden og moralen var ikke noge at prale af. Profeter med
budskaber fra gudekongen begyndte at stå frem. En sådan var Ziusudra på
sumerisk også kaldet Utnapishtim (Ut-Noa-Pishtim) i det Akkadiske sprog og
langt-langt senere kaldet Noa på det semitiske sprog.
Vi befinder os i slutningen af Ubaid-perioden før den første Uruk-kultur.
Vi må gøre os klart at mennesker ikke kunne skrive i større stil endnu.
Ligeledes byggede de huse af siv med ler som bindemiddel. Så der er ikke
skrevet noget af menneskene fra Adam til Noa, bortset fra sjældne
indristninger på sten, jeg forestiller mig noget i den retning som vi finder
i Altamiragrotten og indristninger i huler tilsvarende. Inskriptioner på
lertavler blev opfundet af sumereren Enmerkar (senere kaldt på
semitisk:Nimrod) den første hersker i Uruk, fordi hans tjener var for
tykhovedet til at kunne huske kongens beskeder uden ad!(beskrevet på
lertavle).
En dag hører Utnapishtim en hvisken igennem sivvæggen på hans hus:" Sivhus!
Sivhus, Væg! Væg! Hør oh-sivhus, forstå oh-væg! Oh mand fra Shuruppak, søn
af Ubartutu, riv huset ned og byg en båd!" -Hvem sagde noget?
Var det
Gud? Eller var det udsendinge fra det Edenkongedømme de havde forladt der
advarede deres tro vasal? Der var ved at udvikle sig en rivalisering imellem
Eden med hovedstaden Aratta og det efter syndfloden ekspanderende Uruk!
I bjergene Urartu og omkring Eden kunne man observere hvordan sneen ikke
smeltede på grund af aske fra en vulkan, der skyggede for solen.
Den dag solen kom frem kunne man forvente en gigantisk oversvømmelse af
lavlandet!- Gav de et lille "tsunamivarsel" til deres vasal? Utnapishtim
siger at "guderne havde holdt rådslagning og besluttet at ødelægge jorden og
at det var menneskets ven Ea-sumerisk Enki som advarede ham."
Da tøbruddet kom havde man et ragnarok af oversvømmelse, storm og syreregn
fra den vulkanske aske. Noas skib drev nordpå og strandede på Judi Dagh i
Urartu området. Judi Dagh ligge på kanten af lavlandet og er et ideelt bjerg
at strande på når man er drevet nordpå, hen over det oversvømmede lavland.
Sankerib drog op og hentede en planke fra arken ifølge gamle analer og sjovt
nok er Sankeribs navnetræk indristet på Judi Dagh!
Satantilbederne, den kurdiske stamme Yezidis, på ydersiden af bjergene ind
til Eden (sumerisk =højslette) bor i det østlige Tyrki, syd for Vansøen og
vest for Urmiasøen. De tror stærkt på at Satan er den sande gudskraft i
verden og at de nedstammer fra Set! Hvert år den 14. september fejrer de
Noas udtræden af arken ved at udføre ritualer og ofre dyreofre, ganske i
Noas stil!
Men syndfloden førte noget godt med sig. Der havde været brande samtidig,
uvist af hvilken grund, men der er arkæologiske vidnesbyrd om det. I disse
brande lå soltørrede lersten brændt som mursten!
Hilsen
Jens