|
| sognegrænser Fra : HMH |
Dato : 09-06-05 17:16 |
|
Hvad har bestemt de gamle sognegrænser?
- og er det sognegrænserne, der ligger til grund for de gamle herreder, og
derpå for de gamle amter... eller er man gået den anden vej - sådan at man
først fastlagde de gamle amter, derpå herrederne, og derpå sognene?
Hvis nu, det er herrederne, der er de oprindelige opdelinger, hvordan har
man så fastsat grænserne for dem i sin tid?
| |
Martin Larsen (09-06-2005)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 09-06-05 19:54 |
|
"HMH" <hhestbechrouladea@oohay.dk> skrev i en meddelelse news:nRZpe.53857$Fe7.160026@news000.worldonline.dk...
> Hvad har bestemt de gamle sognegrænser?
Men mener at betegnelserne sogn og herred måske går tilbage
til hedensk tid, men noget definitivt ved man vist ikke.
Sogn er muligvis navnet på et område hvis størrelse var passende
i forhold til afstand til kultstedet. Under kristendommen bliver det
vigtigt at afgrænse hvem der betaler tiende til præsten.
Herred er ofte defineret ved naturlige grænser i terrænet og
omfatter måske 4-5 sogne. Det har muligvis været et område
som skulle stille en hær af en bestemt størrelse.
Mvh
Martin
| |
Per Rønne (10-06-2005)
| Kommentar Fra : Per Rønne |
Dato : 10-06-05 05:21 |
|
HMH <hhestbechrouladea@oohay.dk> wrote:
> Hvad har bestemt de gamle sognegrænser?
>
> - og er det sognegrænserne, der ligger til grund for de gamle herreder, og
> derpå for de gamle amter... eller er man gået den anden vej - sådan at man
> først fastlagde de gamle amter, derpå herrederne, og derpå sognene?
>
> Hvis nu, det er herrederne, der er de oprindelige opdelinger, hvordan har
> man så fastsat grænserne for dem i sin tid?
Sogn og herred er ældgamle inddelinger, der går tilbage til i hvert fald
før Danerriget også kom til at omfatte Jylland; det er ikke tilfældigt
at herredsinddelingen bruges øst for Lillebælt {også i Skåneland} mens
jyderne har en sysselinddeling.
Politikens Store Ordbog:
herred ['härø∂] subst. -et, -er, -erne
1. (hist.): et mindre administrativt område. Stammer fra oldtidens
distriktsinddeling og har dannet grundlag for inddelingen i rets- og
politikredse samt provstier. ◊ Horns Herred • Sokkelund Herred ◊
herredsfoged herredsret
-> her+red <- urnordisk *harjara∂a- sammensat af *harja- 'hær' (jf. hær)
+ *ra∂a-; egl. 'rådighed over en hær'
==
Sognet er også førkristent. Men i øvrigt ville det nok være rigtigst at
spørge i dk.videnskab.historie; i praksis er dk.videnskab en gruppe for
fysik, matematik, datalogi, kemi, astronomi og lignende. De
traditionelle »hårde drengefag«.
--
Per Erik Rønne
| |
Martin Larsen (10-06-2005)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 10-06-05 09:46 |
|
"Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse news:1gxxf44.xvm3g61ln3qd3N%spam@husumtoften.invalid...
> det er ikke tilfældigt
> at herredsinddelingen bruges øst for Lillebælt {også i Skåneland} mens
> jyderne har en sysselinddeling.
Iflg. mine noter omfatter et herred 5-15 sogne og et syssel flere herreder.
Der er enkelte oplysninger der tyder på at syssel også har været brugt
på Fyn og Sjælland. Syssel svarer muligvis til en inddeling fra før landet
blev samlet. Det kan muligvis være en retslig inddeling ("sysselting").
Mvh
Martin
| |
Peter Ole Kvint (10-06-2005)
| Kommentar Fra : Peter Ole Kvint |
Dato : 10-06-05 14:52 |
|
HMH wrote:
>
> Hvad har bestemt de gamle sognegrænser?
>
> - og er det sognegrænserne, der ligger til grund for de gamle herreder, og
> derpå for de gamle amter... eller er man gået den anden vej - sådan at man
> først fastlagde de gamle amter, derpå herrederne, og derpå sognene?
>
> Hvis nu, det er herrederne, der er de oprindelige opdelinger, hvordan har
> man så fastsat grænserne for dem i sin tid?
Herrederne er de ældste, og går måske tilbage til romersk jernalder.
Hvert Herrede skulle sille med 100 mand hvis fjender angreb landet.
Og i fredstid skulle de stille man 25mand hvis kongen ønskede det.
Syd Norge og Veste Götland har også været indelt i herreder
For at stille med 100 mand så har befolkningen været på minst 500
sansynligvis mere end 1000.
For at fordele skatte trykket jævnt, så var heredet i principet inddelt
i 100 havne som hver skulle stille med en soldat.
Men nogen var så rige at de kunne stille med 25mand eller flere.
Syslerne er opstået på flere måder, dets har man opdelt Herreder fordi
befolknings grundlaget steg,
dels har det været mere praktisk at samle 200 eller flere krigere inden
man drog i krig.
Syslerne kunne være samlet i lande, det gælder såvidt man ved: Jylland,
Skåne, Sjælland, Gotland.
Sogene er af en meget ens artet størelse, hvilket vil sige at der har
været en regl
om hvor meget jord som skulle til, for at man kunne lave et nyt sogn.
Amterne er forholds vis nye.
| |
Jesper Nielsen (11-06-2005)
| Kommentar Fra : Jesper Nielsen |
Dato : 11-06-05 23:15 |
|
"HMH" <hhestbechrouladea@oohay.dk> wrote in message
news:nRZpe.53857$Fe7.160026@news000.worldonline.dk...
> Hvad har bestemt de gamle sognegrænser?
>
> - og er det sognegrænserne, der ligger til grund for de gamle herreder,
og
> derpå for de gamle amter... eller er man gået den anden vej - sådan at
man
> først fastlagde de gamle amter, derpå herrederne, og derpå sognene?
>
> Hvis nu, det er herrederne, der er de oprindelige opdelinger, hvordan
har
> man så fastsat grænserne for dem i sin tid?
>
Er der stadigvæk sogne med enklaver?
Ligger et sogn altid i en kommune? Eller kan de strække sig over flere
kommuner?
Jesper
--
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 460 spam-mails.
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent gratis SPAMfighter her: www.spamfighter.dk
| |
|
|