---

Hej NG!

Jeg står i en lidt træls situation lige nu og overvejer meget om min mand og
jeg skal gå fra hinanden.

Vi har to små børn og jeg står desvære uden arbejde efter endt barsel.

Er der nogen der ved lidt om hvordan min situation ville komme til at se ud
økonomisk og boligmæssigt.
Kan man få hjælp nogen steder? får man boligsikring? Hvad skal fadren betale
til børnene osv.
Vil det være til at få en lejlighed i århus området tror I?
(sikkert ikke)
Vi har en masse gæld og et hus der skal sælges.
Hvad får man af hjælp som enlig forsørger?

Min største bekymring er hvordan vi skal få snakket med den stor på 5 år om
det. Det er jo hele hans verden der bliver ødelagt af de to voksne der
betyder mest i hans liv.
Han vil også komme til at flytte børnehave, flytte til en anden by og det
har han allerede gjort en gang for ca 1 år siden.

Hilsen Lena

---

"Rasmussen" <per@fjernmiggets.dk> skrev i en meddelelse
news:42a6c1b3$0$23401$ba624c82@nntp06.dk.telia.net...
> Er der nogen der ved lidt om hvordan min situation ville komme til at se
ud
> økonomisk og boligmæssigt.
> Kan man få hjælp nogen steder? får man boligsikring? Hvad skal fadren
betale
> til børnene osv.
> Vil det være til at få en lejlighed i århus området tror I?
> (sikkert ikke)
> Vi har en masse gæld og et hus der skal sælges.
> Hvad får man af hjælp som enlig forsørger?

Ja, det er sq synd...!
Mht til hjælp:
Som enlig mor med en meget lav indtægt (SU eller dagpenge) har du mulighed
for at få op til 2500 kr i boligsikring hver måned. (Det får jeg som
SU-modtager). Jeg har fuld økonomisk friplads i daginstitution. Jeg får
udbetalt 1018 kr af kommunen i børnebidrag, da faderen ikke betaler. Og
sidst men ikke mindst får jeg en børnefamilieydelse, der ligger på 5200
hvert kvartal for et barn på 6 år. De ekstra penge får jeg som ekstra- og
ekstra ordinær ydelse, da jeg er enlig forsørger.
Som SU-modtager får jeg dobbelt SU og har også valgt det forhøjede lån. Før
i tiden fik jeg bare den normale sats på 4000 + 2000 i lån, men pga. de
andre ydelser, så overlevede jeg OK, selvom der altså slet ikke var råd til
noget tant og fjas, såsom nyt tøj til hverken min datter eller mig selv.
Mine forældre har dog hjulpet mig med tøj til den lille og jeg har bare lært
at gå efter knaldtilbud i føtex og ønske mig make-up i julegave

Boligforhold ved jeg intet om i Århus. Da jeg i sin tid blev enlig, boede vi
hos mine forældre i 14 mdr før jeg igennem kommunen fik tilbudt en lille
2v'er, hvor jeg i 2½ år sov i stuen. Nu bor vi i en 3v'er.

Det er langt fra en økonomisk fest af være enlig forsørger, men det er
heller ikke nødvendigvis social deroute. Det vigtigste for dig er nok i
første omgang at få et arbejde (og tro mig, jeg ved hvor svært DET kan
være).

Når alt dette er sagt, så håber jeg alligevel, at I kommer igennem krisen,
med mindre der er sket noget, der har gjort uoprettelig skade. Det vil I
være glade for om 30 år og det vil børnene også. Jeg siger sådan fordi jeg
tror, der er nogle kriser i et forhold som man _kan_ komme igennem, hvis man
justerer sine forventninger en anelse.
På den anden side er jeg heller ikke et sekund i tvivl om, at jeg personligt
traf den rette beslutning for 5 år siden, da jeg gik fra min datters far, da
det handlede om at overleve som menneske og forlade et psykisk fængsel.
Verden er jo ikke sort/hvid, men jeg håber, at du vil genoverveje
beslutningen.

---

"Mette" <Mette@dk> skrev i en meddelelse news:42a6f772$0$713

KLIP!
> Når alt dette er sagt, så håber jeg alligevel, at I kommer igennem krisen,
> med mindre der er sket noget, der har gjort uoprettelig skade. Det vil I
> være glade for om 30 år og det vil børnene også. Jeg siger sådan fordi jeg
> tror, der er nogle kriser i et forhold som man _kan_ komme igennem, hvis
> man
> justerer sine forventninger en anelse.
> På den anden side er jeg heller ikke et sekund i tvivl om, at jeg
> personligt
> traf den rette beslutning for 5 år siden, da jeg gik fra min datters far,
> da
> det handlede om at overleve som menneske og forlade et psykisk fængsel.
> Verden er jo ikke sort/hvid, men jeg håber, at du vil genoverveje
> beslutningen.

Helt enig - i betragtningen af, at der er rigtig meget, som kan
tilgives i et ægteskab - men der er selvfølgelig også ting, man
ikke skal finde sig i.
Jeg har været gift de sidste 28½ år - og der har været mange
hjørner, vi skulle omkring, men jeg har virkelig lært tilgivelsens
svære kunst - og det virker. Man bliver meget lettere om hjertet,
når man tilgiver og bærer over med hinanden, der er ingen grund
til at bære rundt på vrede og andre ubehagelige følelser.

Men det må jo være helt jeres egen afgørelse.

Mvh.Bodil.

---

Rasmussen skrev:
> Hej NG!
>
> Jeg står i en lidt træls situation lige nu og overvejer meget om min mand og
> jeg skal gå fra hinanden.
>
Velkommen til nyhedsgruppen dk.familie.barn
1. Gruppenavn:
dk.familie.barn

2. Beskrivelse:
Om boernerelaterede emner

3. Fundats:
Formålet med gruppen er diskussion af børnerelaterede emner,
så som:

* Graviditet og fødsel
* Ernæring / kostvaner
* Sovevaner
* Opdragelse
* Pasning (dagpleje/vuggestue/børnehave/SFO......)
* Børn og medier - underholdning/kvaliteten?
* Børnesygdomme
* Legetøj

Samt anden erfaringsudveksling generelt.

er du i tvilv kan du altid spørge i dk.velkommen.
FUT: dk.admin.netikette


--
MVH
Lars Raaby
-enlig Far til en lille dreng
http://www.kaspers-verden.dk

---

Lars Raaby wrote:
> Rasmussen skrev:
>
>> Hej NG!
>>
>> Jeg står i en lidt træls situation lige nu og overvejer meget om min
>> mand og
>> jeg skal gå fra hinanden.
>>
> Velkommen til nyhedsgruppen dk.familie.barn
> 1. Gruppenavn:
> dk.familie.barn
>
> 2. Beskrivelse:
> Om boernerelaterede emner
Og her falder emnet jo tydeligvis ind under.
FUT selv af H til.

Det er meget sjældent du skriver noget i denne gruppe og det er meget
sjældent du får opbakning til dit vrøvl, kan du ikke finde på noegt
andet aat lave?
>
> 3. Fundats:
> Formålet med gruppen er diskussion af børnerelaterede emner,
> så som:
>
> * Graviditet og fødsel
> * Ernæring / kostvaner
> * Sovevaner
> * Opdragelse
> * Pasning (dagpleje/vuggestue/børnehave/SFO......)
> * Børn og medier - underholdning/kvaliteten?
> * Børnesygdomme
> * Legetøj
>
> Samt anden erfaringsudveksling generelt.
>
> er du i tvilv kan du altid spørge i dk.velkommen.
> FUT: dk.admin.netikette
>
>


--
Venlig Hilsen Kevin Vilhelmsen

---

Hej Lena,

Rasmussen wrote:
> [klip en masse ting jeg ikke kan svare på]

> Min største bekymring er hvordan vi skal få snakket med den stor på 5 år om
> det. Det er jo hele hans verden der bliver ødelagt af de to voksne der
> betyder mest i hans liv.

En kort indskydelse: da jeg var 5 år gik mine forældre fra hinanden. Det
var ikke en decideret rar oplevelse, men det var altså ikke særligt
slemt. Jeg synes du tager sorgerne på forskud, når du skriver at din
søns verden bliver ødelagt, hvis I går fra hinanden.

Som skilsmissebarn har jeg oplevet at min mor og far gav mig frie rammer
til at bestemme hvor jeg ville være, samtidig med at de behandlede
hinanden med respekt. De er idag gode venner og ses i ny og næ.

Min pointe er, at det faktisk på ingen måde behøver at være så slemt,
som man umiddelbart kan forestille sig. Hvis du og din mand kan
vedligeholde en god kontakt og iøvrigt få skabt et godt miljø til ham
(hvor han end måtte være), er der ikke nogen grund til at være så bekymret.

Mvh. Michael.

---

Jeg synes, I skal blive sammen for børnenes skyld. Lige nu er de vigtigere
end jer. Simpelthen.

Bliv ved med at prøve. Prøv parterapi, hvis I tror på sådan noget. Eller
find jer i hinanden, indtil børnene er fløjet fra reden.

Forældre er generelt forkælede. Livet er ikke en dans på roser.

---

Stor undren !

Mener du virkeligt at man skal rende rundt og spille skuespil i 18 år, blot
for at børnene skal være forskånet. Så kan de rigtigt se hvordan et godt
parfold skal se ud (NOT!)
Og hvad så når de bliver 18. Tror du så overhovedet ikke de bliver kede af
det alligevel?!?!

Jeg synes at man skal blive så sammen så længe som overhovedet muligt, og at
man skal gøre alt for at det ikke "går i stykker", men hvis skaden virkeligt
er uopretteligt sket, så mener jeg helt klart det vil være det bedste for
børnene at have to glade forældre to steder, end to forældre samme sted der
går rundt og har det af h til!

> Jeg synes, I skal blive sammen for børnenes skyld. Lige nu er de vigtigere
> end jer. Simpelthen.
>
> Bliv ved med at prøve. Prøv parterapi, hvis I tror på sådan noget. Eller
> find jer i hinanden, indtil børnene er fløjet fra reden.
>
> Forældre er generelt forkælede. Livet er ikke en dans på roser.
>

---

"tb" <skodskod@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:42a7e608$0$78284$157c6196@dreader1.cybercity.dk...

> Jeg synes at man skal blive så sammen så længe som overhovedet muligt, og
at
> man skal gøre alt for at det ikke "går i stykker", men hvis skaden
virkeligt
> er uopretteligt sket, så mener jeg helt klart det vil være det bedste for
> børnene at have to glade forældre to steder, end to forældre samme sted
der
> går rundt og har det af h til!

Ja, jeg tror jeg skelner mellem uoprettelig skade og almindelige kriser. Det
sidste er midlertidigt, hvis man arbejder med det, det første bør være den
eneste skilsmissegrund - for alles skyld.
Hvad man selv definerer som "uoprettelig skade" er individuelt. For mit
vedkommende er det utroskab, vold, psykisk vold (konstant nedgørelse).

---

"Mette" <Mette@dk> skrev i en meddelelse
news:42a7ee85$0$658$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> "tb" <skodskod@yahoo.com> skrev i en meddelelse
> news:42a7e608$0$78284$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
>> Jeg synes at man skal blive så sammen så længe som overhovedet muligt, og
> at
>> man skal gøre alt for at det ikke "går i stykker", men hvis skaden
> virkeligt
>> er uopretteligt sket, så mener jeg helt klart det vil være det bedste for
>> børnene at have to glade forældre to steder, end to forældre samme sted
> der
>> går rundt og har det af h til!
>
> Ja, jeg tror jeg skelner mellem uoprettelig skade og almindelige kriser.
> Det
> sidste er midlertidigt, hvis man arbejder med det, det første bør være den
> eneste skilsmissegrund - for alles skyld.
> Hvad man selv definerer som "uoprettelig skade" er individuelt. For mit
> vedkommende er det utroskab, vold, psykisk vold (konstant nedgørelse).

I så tilfælde skal du bare gå videre med dine
planer, man skal ikke finde sig i den slags.

Mvh.Bodil.

---

"Bodil Grove Christensen" <grovebgc@FJERNDETTEtdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:42a86a72$0$73182$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> > Ja, jeg tror jeg skelner mellem uoprettelig skade og almindelige kriser.
> > Det
> > sidste er midlertidigt, hvis man arbejder med det, det første bør være
den
> > eneste skilsmissegrund - for alles skyld.
> > Hvad man selv definerer som "uoprettelig skade" er individuelt. For mit
> > vedkommende er det utroskab, vold, psykisk vold (konstant nedgørelse).
>
> I så tilfælde skal du bare gå videre med dine
> planer, man skal ikke finde sig i den slags.
>

Forresten - det var noget, jeg skrev, ikke "Rasmussen". Jeg ved ikke, hvad
der er foregået hjemme hos dem.

---

"Mette" <Mette@dk> skrev i en meddelelse
news:42a93eab$0$665$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> "Bodil Grove Christensen" <grovebgc@FJERNDETTEtdcadsl.dk> skrev i en
> meddelelse news:42a86a72$0$73182$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
>> > Ja, jeg tror jeg skelner mellem uoprettelig skade og almindelige
>> > kriser.
>> > Det
>> > sidste er midlertidigt, hvis man arbejder med det, det første bør være
> den
>> > eneste skilsmissegrund - for alles skyld.
>> > Hvad man selv definerer som "uoprettelig skade" er individuelt. For mit
>> > vedkommende er det utroskab, vold, psykisk vold (konstant nedgørelse).
>>
>> I så tilfælde skal du bare gå videre med dine
>> planer, man skal ikke finde sig i den slags.
>>
>
> Forresten - det var noget, jeg skrev, ikke "Rasmussen". Jeg ved ikke, hvad
> der er foregået hjemme hos dem.

Hej Mette.
Ja, det opdagede jeg bagefter, men svaret er
nu det samme - der er vitterligt grænser.


Mvh.Bodil.

---

Hej
>
>Ja, jeg tror jeg skelner mellem uoprettelig skade og almindelige kriser. Det
>sidste er midlertidigt, hvis man arbejder med det, det første bør være den
>eneste skilsmissegrund - for alles skyld.
>Hvad man selv definerer som "uoprettelig skade" er individuelt. For mit
>vedkommende er det utroskab, vold, psykisk vold (konstant nedgørelse).

Kan ikke være mere enig. Jeg mener, at når man har børn sammen, har
man en forpligtelse til, at forsøge alt hvad man kan, for at få et
forhold til at fungere. Og ikke bare gå fra hinanden fordi "græsset er
grønnere" andre steder.
Men når vi taler om vold (både psykisk og fysisk) er det altså om at
få benene på nakken. Og det er altså også noget, børn ikke har godt af
at vokse op med. Så er det bedre at være skilsmissebarn, og så bo hos
en forælder der fungerer og er glad.
Om utroskab er en uoprettelig skade, må jo være helt op til den
enkelte at vurdere - men for mig er det en helt plausibel grund til at
slutte et forhold.

MVh
Gitte
>

---

"Gitte" <gajb@ofir.dk> wrote in message
news:uvsga197jkdqt0rmhh0deksid0p3skmbrv@4ax.com...

> Om utroskab er en uoprettelig skade, må jo være helt op til den
> enkelte at vurdere - men for mig er det en helt plausibel grund til at
> slutte et forhold.
>
Det synes jeg kommer an å omstændighederne. Et "sidespring" til fx en
firmaskovtur er jo ikke det samme som et længerevarene forhold ved siden af.
Der har vi nok forskellige tærskler.

Til gengæld ville jeg inkludere alkoholisme og narko som skilsmissegrunde.
--
Per V.

P.S. Læs om min nye bog, "Manden der skrev breve" på
http://home0.inet.tele.dk/perve/skoenlitteratur.htm

---

Hej Per
>
>> Om utroskab er en uoprettelig skade, må jo være helt op til den
>> enkelte at vurdere - men for mig er det en helt plausibel grund til at
>> slutte et forhold.
>>
>Det synes jeg kommer an å omstændighederne. Et "sidespring" til fx en
>firmaskovtur er jo ikke det samme som et længerevarene forhold ved siden af.
>Der har vi nok forskellige tærskler.

Jeg tror egentlig ikke, vi er så uenige når det kommer til stykket....
Jeg tror godt, jeg personligt kunne tilgive et sidespring under de
omstændigheder, du beskriver. Især når det er et længere-varende,
seriøst forhold med børn (der er der nemlig lidt flere hensyn at tage,
end hvis det var en gut, jeg havde kendt i fx. 3 månede imo). Men på
den anden side, kan jeg på et eller andet plan også have forståelse
for, at nogle lader det være en skilsmissegrund.
>
>Til gengæld ville jeg inkludere alkoholisme og narko som skilsmissegrunde.

Det er jeg ikke 100% enig. Bør man i det mindste ikke gøre et forsøg
på, at hjælpe sin partner/ægtefællen ud af misbruget? Men jo, det
kommer nok an på, hvor voldsomt misbruget er - og evt. børn, deres
alder og i hvilken grad, de risikerer at blive påvirket af den ene
forælders misbrug....

Igen synes jeg det må komme an på den enkeltes vurdering; hvordan vil
man selv være i stand til at tackle situationen (og leve med den
efterfølgende), og hvordan vil det påvirke evt. børn? Og det så om det
være utroskab eller misbrug af en eller anden art.

MVH
Gitte

---

"Per Vadmand" <perve@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:42a87b2c$0$286$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Det synes jeg kommer an å omstændighederne. Et "sidespring" til fx en
> firmaskovtur er jo ikke det samme som et længerevarene forhold ved siden
af.
> Der har vi nok forskellige tærskler.

Ja,jævnfør mega-lang tråd i seksualitets-gruppen, nogle måneder tilbage.

> Til gengæld ville jeg inkludere alkoholisme og narko som skilsmissegrunde.

Klart. Og ludomani og sekter.

Altså alle ting, der psykisk eller fysisk direkte skader den enkelte,
familien og den fælles "institution".

Min datters var var i en sekt. Det var psykisk skadeligt for mig.

At man i en periode er lidt køligere overfor hinanden end man plejede at
være, eller ikke føler at man taler nok sammen, eller skændes over småting,
er i min bog ting, man sagtens kan arbejde med. Hvis mine forældre ikke
havde gjort det, så havde de været skilt i dag. Men efter 31 år, har de det
bedre sammen end nogensinde før - sikkert fordi de udviklede sig sammen og
arbejdede med kriserne.

---

"Mette" <Mette@dk> wrote in message
news:42a93ffa$0$689$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

> At man i en periode er lidt køligere overfor hinanden end man plejede at
> være, eller ikke føler at man taler nok sammen, eller skændes over
> småting,
> er i min bog ting, man sagtens kan arbejde med. Hvis mine forældre ikke
> havde gjort det, så havde de været skilt i dag. Men efter 31 år, har de
> det
> bedre sammen end nogensinde før - sikkert fordi de udviklede sig sammen og
> arbejdede med kriserne.
>
Også min erfaring efter 37 års ægteskab.
--
Per V.

P.S. Læs om min nye bog, "Manden der skrev breve" på
http://home0.inet.tele.dk/perve/skoenlitteratur.htm

---

"Per Vadmand" <perve@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
>
> Til gengæld ville jeg inkludere alkoholisme og narko som skilsmissegrunde.

Hvad med andre sygdomme som kræft - er det også skilsmissegrund i din bog?


> Der har vi nok forskellige tærskler.

JA!

---

"S Hansen" <-> skrev i en meddelelse
news:42a96dbb$0$200$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Per Vadmand" <perve@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
> >
> > Til gengæld ville jeg inkludere alkoholisme og narko som
skilsmissegrunde.
>
> Hvad med andre sygdomme som kræft - er det også skilsmissegrund i din bog?

Jeg ved godt, at man sidestiller afhængighed med sygdom, og det er langt
henad vejen også korrekt. Men til forskel fra kræft som man som menneske er
magtesløs overfor, så er misbrug noget man kan komme ud af ved viljen (groft
sagt). Er man kræftsyg kan nok så megen vilje ikke helbrede én, fordi
kroppen gør som den vil.

---

> Jeg ved godt, at man sidestiller afhængighed med sygdom, og det er langt
> henad vejen også korrekt. Men til forskel fra kræft som man som menneske
> er
> magtesløs overfor, så er misbrug noget man kan komme ud af ved viljen
> (groft
> sagt). Er man kræftsyg kan nok så megen vilje ikke helbrede én, fordi
> kroppen gør som den vil.

Jeg tror nu viljen spiller en stor rolle - også for kræft-helbredelse.

Og forstår i øvrigt slet ikke dit argument: Der er større håb om helbredelse
for afhængighed - og derfor vælger du at skride?

---

"S Hansen" <-> wrote in message
news:42a97baa$0$244$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

>
> Jeg tror nu viljen spiller en stor rolle - også for kræft-helbredelse.

Vrøvl.

> Og forstår i øvrigt slet ikke dit argument: Der er større håb om
> helbredelse for afhængighed - og derfor vælger du at skride?
Ja, hvis viljen ikke er til stede. De fleste skrider jo ikke, fordi
ægtefællen falder i et par gange, men efter mange forgæves forsøg på at
hjælpe.
--
Per V.

P.S. Læs om min nye bog, "Manden der skrev breve" på
http://home0.inet.tele.dk/perve/skoenlitteratur.htm

---

"S Hansen" <-> skrev i en meddelelse
news:42a97baa$0$244$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> > Jeg ved godt, at man sidestiller afhængighed med sygdom, og det er langt
> > henad vejen også korrekt. Men til forskel fra kræft som man som menneske
> > er
> > magtesløs overfor, så er misbrug noget man kan komme ud af ved viljen
> > (groft
> > sagt). Er man kræftsyg kan nok så megen vilje ikke helbrede én, fordi
> > kroppen gør som den vil.
>
> Jeg tror nu viljen spiller en stor rolle - også for kræft-helbredelse.
>
> Og forstår i øvrigt slet ikke dit argument: Der er større håb om
helbredelse
> for afhængighed - og derfor vælger du at skride?

Et misbrug af alkohol eller narko (kan) føre en masse ubehageligt med sig-
kriminalitet, vold, utilregnelighed osv.
Omstændigheder, der gør at samlivet bliver fuld af usikkerhed og frygt
overfor vedkommende.
Med kræft så står man sammen mod sygdommen, som har ramt én tilfældigt og
som man ikke uden videre kan "tænke" sig ud af.

---

S Hansen wrote:
>>Jeg ved godt, at man sidestiller afhængighed med sygdom, og det er langt
>>henad vejen også korrekt. Men til forskel fra kræft som man som menneske
>>er
>>magtesløs overfor, så er misbrug noget man kan komme ud af ved viljen
>>(groft
>>sagt). Er man kræftsyg kan nok så megen vilje ikke helbrede én, fordi
>>kroppen gør som den vil.
>
> Jeg tror nu viljen spiller en stor rolle - også for kræft-helbredelse.
>
> Og forstår i øvrigt slet ikke dit argument: Der er større håb om helbredelse
> for afhængighed - og derfor vælger du at skride?

I yderste konsekvens mener du måske også at man skal sørge resten af
livet, hvis ens partner dør? Jeg mener der er en grænse for hvor langt
man kan gå, hvis partneren kommer ud på et skråplan. Nogle mennesker
vælger mere eller mindre ubevist at ødelægge deres eget liv. Hvis man
vælger at følge dem til den bitre ende, går det ud over to menneskers
liv, frem for ét.

Jeg havde en barndomsven, som endte sit liv som narkoman. Han døde af en
overdosis, da han var i starten af tyverne. Alle vidste at han var på
kollisionskurs med selve det at eksistere, og der var ikke meget at
gøre. Tro mig - stort set alt blev prøvet, men det virkede ikke. I den
situation må man (som partner, ven eller nær slægtning) tage skridt til
at beskytte sig selv imod den nogle gange temmeligt voldsomme og
ufattelige selvdestruktion, folk ender i.

Mvh. Michael.

---

Mette wrote:

> Jeg ved godt, at man sidestiller afhængighed med sygdom, og det er langt
> henad vejen også korrekt. Men til forskel fra kræft som man som menneske er
> magtesløs overfor, så er misbrug noget man kan komme ud af ved viljen (groft
> sagt). Er man kræftsyg kan nok så megen vilje ikke helbrede én, fordi
> kroppen gør som den vil.

Og nok så vigtigt er alkoholisme og lignende langt hen ad vejen en
tilstand, som man selv har ført sig i. Man kunne på et meget tidligt
tidspunkt have taget sig selv i nakken og undgået at komme helt derud.

Men når man først er derude, tror jeg, det er endog meget svært at komme
ud af det igen - selv med nok så meget vilje.

---

"S Hansen" <-> wrote in message
news:42a96dbb$0$200$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Per Vadmand" <perve@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
>>
>> Til gengæld ville jeg inkludere alkoholisme og narko som
>> skilsmissegrunde.
>
> Hvad med andre sygdomme som kræft - er det også skilsmissegrund i din bog?
>
Lad være med at spille dum. Det er problemet for seriøst til.
--
Per V.

P.S. Læs om min nye bog, "Manden der skrev breve" på
http://home0.inet.tele.dk/perve/skoenlitteratur.htm

---

"Per Vadmand" <perve@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
>> Hvad med andre sygdomme som kræft - er det også skilsmissegrund i din
>> bog?
>>
> Lad være med at spille dum. Det er problemet for seriøst til.

Jeg udstiller bare din egen dumhed.

Men ellers har du ret: Problemet er for seriøst til at bitche, selv om jeg
ved, at du dyrker det en del.

---

"S Hansen" <-> wrote in message
news:42a99b18$0$264$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Per Vadmand" <perve@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
>>> Hvad med andre sygdomme som kræft - er det også skilsmissegrund i din
>>> bog?
>>>
>> Lad være med at spille dum. Det er problemet for seriøst til.
>
> Jeg udstiller bare din egen dumhed.
>
> Men ellers har du ret: Problemet er for seriøst til at bitche, selv om jeg
> ved, at du dyrker det en del.

At sammenligne alkoholisme og kræft virker ikke voldsomt begavet.

Hvad betyder "bitche" i øvrigt? Det er da vist ikke dansk?
--
Per V.

P.S. Læs om min nye bog, "Manden der skrev breve" på
http://home0.inet.tele.dk/perve/skoenlitteratur.htm


>
>

---

"Per Vadmand" <perve@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
> At sammenligne alkoholisme og kræft virker ikke voldsomt begavet.

Jo, det er to sygdomme. Vidste du ikke det?

> Hvad betyder "bitche" i øvrigt? Det er da vist ikke dansk?

Det betyder fx. at man beskylder andre for "at spille dum" i stedet for at
forholde sig til deres udsagn.

---

"S Hansen" <-> skrev i en meddelelse news:42a9d0b8$0$226

> Jo, det er to sygdomme. Vidste du ikke det?

Sludder ! Alkoholisme er ikke en sygdom - kræft er.

En alkoholiker kan med viljens kraft beslutte sig for, at droppe alkoholen.
Som regel beslutter de dog at spilde deres liv, for alkohol er vigtigere end
alt andet.

En kræftpatient kan ikke altid blive rask, selvom de har viljen til det.

--
Mvh. www.tjekmig.dk
Nyt: Quiz om hunde + galleri
http://tjekmig.dk/quiz/
http://tjekmig.dk/galleri/

---

Buffy wrote:
> "S Hansen" <-> skrev i en meddelelse news:42a9d0b8$0$226
>
>> Jo, det er to sygdomme. Vidste du ikke det?
>
> Sludder ! Alkoholisme er ikke en sygdom - kræft er.

http://www.alkohol.dk/alkoholisme.htm :

'Er alkoholisme en sygdom.
Modsat Danmark så anerkender World Health Organisation (WHO)
alkoholisme som en sygdom, og definerer alkoholisme som et
"afhængighedssyndrom"'

Så kan vi vel ikke tæve mere på den ?

--
Don't waste space

---

"Thomas Corell" <nospamplease@corell.dk> skrev i en meddelelse

> http://www.alkohol.dk/alkoholisme.htm :
>
> 'Er alkoholisme en sygdom.
> Modsat Danmark så anerkender World Health Organisation (WHO)
> alkoholisme som en sygdom, og definerer alkoholisme som et
> "afhængighedssyndrom"'
>
> Så kan vi vel ikke tæve mere på den ?

Jo lige lidt endnu...
Det er vel et holdningsspørgsmål om alkoholisme er en sygdom. Jeg mener
stadig ikke at det er en sygdom.
Den holdning som WHO og andre har til det, giver bare alkoholikerne endnu en
undskyldning for ikke, at stille flasken fra sig og det er sådan set det
eneste der kræves for, at de kan få et godt liv igen. Det gør det ikke
bedre/ nemmere at omverden støtter dem i, at de har en sygdom og de ikke kan
gøre for, at de drikker.

--
Mvh. www.tjekmig.dk
Nyt: Quiz om hunde + galleri
http://tjekmig.dk/quiz/
http://tjekmig.dk/galleri/

---

"Buffy" <Tjekmig(snabel-a)pc.dk> skrev i en meddelelse
news:42aa0280$0$145$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> "Thomas Corell" <nospamplease@corell.dk> skrev i en meddelelse
>
>> http://www.alkohol.dk/alkoholisme.htm :
>>
>> 'Er alkoholisme en sygdom.
>> Modsat Danmark så anerkender World Health Organisation (WHO)
>> alkoholisme som en sygdom, og definerer alkoholisme som et
>> "afhængighedssyndrom"'
>>
>> Så kan vi vel ikke tæve mere på den ?
>
> Jo lige lidt endnu...
> Det er vel et holdningsspørgsmål om alkoholisme er en sygdom. Jeg mener
> stadig ikke at det er en sygdom.
> Den holdning som WHO og andre har til det, giver bare alkoholikerne endnu
> en
> undskyldning for ikke, at stille flasken fra sig og det er sådan set det
> eneste der kræves for, at de kan få et godt liv igen. Det gør det ikke
> bedre/ nemmere at omverden støtter dem i, at de har en sygdom og de ikke
> kan
> gøre for, at de drikker.

Deri tager du ganske fejl.
Når vi anerkender, at alkoholisme er en sygdom, giver det
som regel dem kraften til at tage eget liv i egen hånd, så at
sige. Hvis vi ikke anerkender det som sygdom, vil du foruden
at være alkoholiker, med hvad deraf følger af elendighed,
også skulle slås med skam og skyld, fordi du drikker.
Vær dog lidt medmenneskelig, og giv dem chanchen for
et værdigt liv uden alkohol.

Mvh.Bodil, pårørende.

---

"Bodil Grove Christensen" <grovebgc@FJERNDETTEtdcadsl.dk> skrev i en

> Deri tager du ganske fejl.

Det er så din holdning....

> Når vi anerkender, at alkoholisme er en sygdom, giver det
> som regel dem kraften til at tage eget liv i egen hånd, så at
> sige. Hvis vi ikke anerkender det som sygdom, vil du foruden
> at være alkoholiker, med hvad deraf følger af elendighed,
> også skulle slås med skam og skyld, fordi du drikker.

Hvis man anderkender, at det er en sygdom støtter du netop personen i, at de
ikke kan gøre ved at de drikker. Lidt skyldfølelse skader ikke. Det er som
regel det, der kan få (de få alkoholikere), der stopper drikkeriet, til at
stoppe.

> Vær dog lidt medmenneskelig, og giv dem chanchen for
> et værdigt liv uden alkohol.

Det er kun alkoholikeren selv, der kan skabe sig et værdigt liv igen.
Man kan støtte og hjælpe alt det man orker, men det nytter ikke, hvis viljen
til at stoppe drikkeriet, ikke er til stede.

--
Mvh. www.tjekmig.dk , også pårørende

Nyt: Quiz om hunde + galleri
http://tjekmig.dk/quiz/
http://tjekmig.dk/galleri/

---

"Bodil Grove Christensen" <grovebgc@FJERNDETTEtdcadsl.dk> wrote in message
news:42ab1e7a$0$58819
> Når vi anerkender, at alkoholisme er en sygdom, giver det
> som regel dem kraften til at tage eget liv i egen hånd, så at
> sige. Hvis vi ikke anerkender det som sygdom, vil du foruden
> at være alkoholiker, med hvad deraf følger af elendighed,
> også skulle slås med skam og skyld, fordi du drikker.
> Vær dog lidt medmenneskelig, og giv dem chanchen for
> et værdigt liv uden alkohol.
>

Det er vist mere kompliceret end som så, for alkoholisme kan dels skyldes en
fysisk disposition for afhængighed og må i så tilfælde anses for en sygdom.
Det kan derfor kun "helbredes" ved total afholdenhed, som det praktiseres af
fx. minnesota-kuren.

Men alkoholisme kan også være et symptom på psykiske problemer eller psykisk
sygdom, og i så fald helbredes den ved behandling af årsagerne gennem fx
psykiatrisk hjælp. En helbredelse vil i så fald ikke bestå i total
afholdenhed, men i at få et afslappet og kontrolleret forhold til alkohol.

Jeg har oplevet begge former blandt nære venner og familie.

--
Per V.

P.S. Læs om min nye bog, "Manden der skrev breve" på
http://home0.inet.tele.dk/perve/skoenlitteratur.htm

---

"Per Vadmand" <perve@post.tele.dk> skrev i en meddelelse news:42ab57df$0$301

> Det er vist mere kompliceret end som så, for alkoholisme kan dels skyldes
> en fysisk disposition for afhængighed og må i så tilfælde anses for en
> sygdom.

Nu taler du om årsager.

Når man først er blevet alkoholiker (eller narkoman), lider man af et fysisk
afhængighedsforhold med abstinenser osv. Det vil jeg bestemt kalde en
sygdom. På samme måde vil jeg sige, at rygning er sygeligt - fordi man også
her lider af et fysisk afhængighedsforhold. At man måske begyndte at
ryge/drikke/fixe af allehånde mentale grunde er en anden sag.

Sygdommen kræver i første omgang behandling (afvænning). Dernæst (eller
samtidig) kan man se på de årsager, der bragte patienten ud i sygdommen
(afhængigheden).

---

"S Hansen" <-> wrote in message
news:42a9d0b8$0$226$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

>
> Det betyder fx. at man beskylder andre for "at spille dum" i stedet for at
> forholde sig til deres udsagn.
Jeg mente det faktisk som en kompliment.
--
Per V.

P.S. Læs om min nye bog, "Manden der skrev breve" på
http://home0.inet.tele.dk/perve/skoenlitteratur.htm

---

"tb" <skodskod@yahoo.com> wrote in message
news:42a7e608$0$78284$157c6196@dreader1.cybercity.dk...

> Jeg synes at man skal blive så sammen så længe som overhovedet muligt, og
> at man skal gøre alt for at det ikke "går i stykker", men hvis skaden
> virkeligt er uopretteligt sket, så mener jeg helt klart det vil være det
> bedste for børnene at have to glade forældre to steder, end to forældre
> samme sted der går rundt og har det af h til!
>
Med det forbehold, at jeg ikke kender nogen af de implicerede, vil jeg -
sådan mere generelt - sige, at det er min efraring, at det at "gøre alt for
at det ikke går i stykker" ofte er meget lidt. En anden nævnte muligheden
parterapi. Det er bestemt en god idé, især hvis man kan finde en terapeut
uden skjulte dagsordener. Parterapi går ud på, at man ENTEN skal blive
sammen eller gå fra hinanden på en god måde, så man ikke sidder tilbage "to
listen to the things I didn't say", som Dr. Hook synger.

--
Per V.

P.S. Læs om min nye bog, "Manden der skrev breve" på
http://home0.inet.tele.dk/perve/skoenlitteratur.htm

---

"Per Vadmand" <perve@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:42a7f034$0$296$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Med det forbehold, at jeg ikke kender nogen af de implicerede, vil jeg -
> sådan mere generelt - sige, at det er min efraring, at det at "gøre alt
for
> at det ikke går i stykker" ofte er meget lidt. En anden nævnte muligheden
> parterapi. Det er bestemt en god idé, især hvis man kan finde en terapeut
> uden skjulte dagsordener. Parterapi går ud på, at man ENTEN skal blive
> sammen eller gå fra hinanden på en god måde, så man ikke sidder tilbage
"to
> listen to the things I didn't say", som Dr. Hook synger.

Den gode Dr. Phil siger, at man skal gøre sig fortjent til skilsmisse. Man
skal have vendt hver sten og gjort ALT - i fællesskab, før man "må" kaste
håndklædet i ringen.

---

"Mette" <Mette@dk> wrote in message
news:42a7f30f$0$710$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> Den gode Dr. Phil siger, at man skal gøre sig fortjent til skilsmisse. Man
> skal have vendt hver sten og gjort ALT - i fællesskab, før man "må" kaste
> håndklædet i ringen.
>
Midt i al sin poppede fremtrædning er dr. Phil tit en fornuftig mand. Et af
mine yndlingscitater fra ham er: "Big boys don't cry - men do."
--
Per V.

P.S. Læs om min nye bog, "Manden der skrev breve" på
http://home0.inet.tele.dk/perve/skoenlitteratur.htm

---

tb wrote:
> Stor undren !
>
> Mener du virkeligt at man skal rende rundt og spille skuespil i 18
> år, blot for at børnene skal være forskånet. Så kan de rigtigt se
> hvordan et godt parfold skal se ud (NOT!)
> Og hvad så når de bliver 18. Tror du så overhovedet ikke de bliver
> kede af det alligevel?!?!


Nej - men der er altså folk som skifter bilen ud - blot fordi der er en
vinduesvisker der ikke virker (håber du forstår metaforen).

Som S Hansen skrev "Forældre er generelt forkælede. Livet er ikke en dans på
roser." - kan kun give ham / hende ret! Når jeg hører de grunde nogle
mennesker går fra hinanden over - SUK!

---

"S Hansen" <-> skrev i en meddelelse
news:42a78570$0$257$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Jeg synes, I skal blive sammen for børnenes skyld. Lige nu er de vigtigere
> end jer. Simpelthen.
>
> Bliv ved med at prøve. Prøv parterapi, hvis I tror på sådan noget. Eller
> find jer i hinanden, indtil børnene er fløjet fra reden.
>
> Forældre er generelt forkælede. Livet er ikke en dans på roser.

Jeg er glad for at jeg er gået fra mine børns far. Det gjorde jeg sidste
sommer, dagen efter at vores datter fyldte 5 år, og 16 dage efter vores søn
fyldte 2 år. Jeg havde virkelig prøvet at få vores forhold til at køre godt,
men jeg var altid sur og skældte altid ud, eftersom alt - jeg mener alt-
hang på mig. Indkøb, madlavning, tøjvask, rengøring, badning og putning af
ungerne osv. Jeg nåede dertil, at det var bedre for børnene at have en mor
og far som ikke boede sammen, end en mor og far som altid skændes. Jeg vil
ikke sidde som 50-årig som fortryde mit mit, fordi jeg skulle blive sammen
med mine børns far, for deres skyld.
Min søn kan ikke huske meget fra dengang hvor far boede her, men det kan min
datter. Det var svært for hende og kan være det stadigvæk, men jeg har
forklaret hende masser af gange, at mange forældre ikke kan finde ud af at
bo sammen mere - også efter at man har fået børn. Og det ikke er børnenes
skyld at mor og far ikke bor sammen mere. Vi kender jo så mange idag, hvor
mor og far ikke bor sammen. Min nye kærestes store søn, han er 12år,
fortæller min datter, hvor mange fordele der er ved at mor og far ikke bor
sammen. Nu har nu accepteret det, men savner sin far indimellem, og det skal
der også være plads til.

Gør hvad du føler er rigtigt. Jeg havde virkelig også overvejet skilsmissen
mange gange før, men det endelig skridt blev først taget sidste sommer.
20.juni
Jeg har ikke fortrudt en eneste gang. Rent økonomisk har jeg også klaret
den. Det kan være hårdt, men jeg synes generalt at enlige mødre får pænt med
økonomisk støtte.

PØJ PØJ med det, og du skal nok klare det uanset hvilken beslutning du
træffer.

Mvh

Rikke

---

"Rikke" <ingen@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:42a8456b$0$67256$157c6196@dreader2.cybercity.dk...

Jeg havde virkelig prøvet at få vores forhold til at køre godt,
> men jeg var altid sur og skældte altid ud, eftersom alt - jeg mener alt-
> hang på mig. Indkøb, madlavning, tøjvask, rengøring, badning og putning
af
> ungerne osv.

Øhm...som enlig mor, så hænger man da endnu mere på den Forskellen er
bare, at der ikke er nogen at skælde ud over det.

---

"Mette" <Mette@dk> skrev i en meddelelse
news:42a84fc8$0$708$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Rikke" <ingen@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:42a8456b$0$67256$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
> Jeg havde virkelig prøvet at få vores forhold til at køre godt,
>> men jeg var altid sur og skældte altid ud, eftersom alt - jeg mener alt-
>> hang på mig. Indkøb, madlavning, tøjvask, rengøring, badning og putning
> af
>> ungerne osv.
>
> Øhm...som enlig mor, så hænger man da endnu mere på den Forskellen er
> bare, at der ikke er nogen at skælde ud over det.

Ja, men det er sgu nemmere når man kun skal tage hensyn til ungerne. Men når
faren kun passer sig selv og ikke tænker på at give en hånd med, er det
nemmere når man ved hvad man har at forholde sig til. Så bliver man
ihvertfald ikke skuffet gang på gang over faren

---

"Rikke" <ingen@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:42a8537e$0$67263$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
> "Mette" <Mette@dk> skrev i en meddelelse
> news:42a84fc8$0$708$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> >
> > "Rikke" <ingen@mail.dk> skrev i en meddelelse
> > news:42a8456b$0$67256$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> >
> > Jeg havde virkelig prøvet at få vores forhold til at køre godt,
> >> men jeg var altid sur og skældte altid ud, eftersom alt - jeg mener
alt-
> >> hang på mig. Indkøb, madlavning, tøjvask, rengøring, badning og
putning
> > af
> >> ungerne osv.
> >
> > Øhm...som enlig mor, så hænger man da endnu mere på den Forskellen er
> > bare, at der ikke er nogen at skælde ud over det.
>
> Ja, men det er sgu nemmere når man kun skal tage hensyn til ungerne. Men
når
> faren kun passer sig selv og ikke tænker på at give en hånd med, er det
> nemmere når man ved hvad man har at forholde sig til. Så bliver man
> ihvertfald ikke skuffet gang på gang over faren

Jamen, jeg er da helt enig - når man er alene, så forventer man ikke noget
af andre end sig selv. Når man har en mand, så forventer man, at han
deltager på lige fod i vedligeholdelsen af det _fælles_ hjem, og når han
ikke gør det, føles det som et svigt, fordi vi tolker det som om, han er
ligeglad med os og med hjemmet. Det er naturligvis også hårdt at gøre det
hele selv i et forhold, men det er det som sagt også, når man er alene.
Men jeg er lidt nysgerrig: hvor gammel var han og fattede han ikke, at du
ville have at han deltog? Jeg går ud fra, at I talte sammen om det. Var han
bare ligeglad?
Hvis du gentagne gange har taget snakken med ham, og han ikke gjorde noget
ved det, så er det jo et tegn på, at han var ligeglad - måske også ligeglad
med jer, siden han ikke rørte en finger for at få det anderledes. Og så er
det jo ikke de huslige pligter, der fik dig til at forlade ham, men hans
personlighed og hans svigt.

---

>> > Jeg havde virkelig prøvet at få vores forhold til at køre godt,
>> >> men jeg var altid sur og skældte altid ud, eftersom alt - jeg mener
> alt-
>> >> hang på mig. Indkøb, madlavning, tøjvask, rengøring, badning og
> putning
>> > af
>> >> ungerne osv.
>> >
>> > Øhm...som enlig mor, så hænger man da endnu mere på den Forskellen
>> > er
>> > bare, at der ikke er nogen at skælde ud over det.
>>
>> Ja, men det er sgu nemmere når man kun skal tage hensyn til ungerne. Men
> når
>> faren kun passer sig selv og ikke tænker på at give en hånd med, er det
>> nemmere når man ved hvad man har at forholde sig til. Så bliver man
>> ihvertfald ikke skuffet gang på gang over faren
>
> Jamen, jeg er da helt enig - når man er alene, så forventer man ikke noget
> af andre end sig selv. Når man har en mand, så forventer man, at han
> deltager på lige fod i vedligeholdelsen af det _fælles_ hjem, og når han
> ikke gør det, føles det som et svigt, fordi vi tolker det som om, han er
> ligeglad med os og med hjemmet. Det er naturligvis også hårdt at gøre det
> hele selv i et forhold, men det er det som sagt også, når man er alene.
> Men jeg er lidt nysgerrig: hvor gammel var han og fattede han ikke, at du
> ville have at han deltog? Jeg går ud fra, at I talte sammen om det. Var
> han
> bare ligeglad?
> Hvis du gentagne gange har taget snakken med ham, og han ikke gjorde noget
> ved det, så er det jo et tegn på, at han var ligeglad - måske også
> ligeglad
> med jer, siden han ikke rørte en finger for at få det anderledes. Og så er
> det jo ikke de huslige pligter, der fik dig til at forlade ham, men hans
> personlighed og hans svigt.
>
Han er 33år, og har bare ikke fattet noget som helst Jeg har flere
gange sagt det til ham, hvorpå han lovede mig at han nok skulle ændre på
sig, og gøre noget ved det. Hmmm, det holdte i ca 2 dage, og så var vi
tilbage i samme rille Han kunne gå i byen og drikke sig fuld og
forventede at jeg tog mig at ungerne dagen derpå. Hvilket jeg selvfølgelig
også gjorde, men når jeg sjældent kom i byen, var ungerne mine dagen derpå,
uanset om jeg var frisk eller ej. Nu havde han jo haft dem hele aftenen i
forvejen, og de savnede deres mor, lød det fra ham. Men det kom som et chok
for ham,at jeg mente det alvorligt med at vi skulle gå fra hinanden, for han
elskede mig jo, sgde han. Han havde bare ikke været god til at vise det. Han
vidste godt han han ikke havde været en god kæreste og far, men det skulle
han nok være nu. Det var bare ikke godt nok til mig. Den havde vi jo været
på masser af gange før uden noget godt resultat.
Jeg er stadigvæk meget glad for min beslutning, og jeg er i dag den glade
pige,jeg også var før vi fik børn.... Jeg har nu en fantastik kæreste, som
deltager i alle de sure pligter, som hører med til at få hverdagen til at
glide. Mine børns far og jeg går nu til psykolog for at lære og kunne
kommunikere sammen. Han er nu en meget biter mand, fordi jeg har mødt en ny,
og det skal han arbejde med. Han har et meget stort had til mig nu, fordi
_jeg_ har taget hans børn
fra ham. Han har samvær med børnene hver 2. weekend samt 1 dag/nat hver 2.
uge. Jeg håber at det med tiden kan blive godt -))

Mvh Rikke

---

"Rikke" <ingen@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:42a863fe$0$78284$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> Han er 33år, og har bare ikke fattet noget som helst Jeg har flere
> gange sagt det til ham, hvorpå han lovede mig at han nok skulle ændre på
> sig, og gøre noget ved det. Hmmm, det holdte i ca 2 dage, og så var vi
> tilbage i samme rille Han kunne gå i byen og drikke sig fuld og
> forventede at jeg tog mig at ungerne dagen derpå. Hvilket jeg selvfølgelig
> også gjorde, men når jeg sjældent kom i byen, var ungerne mine dagen
derpå,
> uanset om jeg var frisk eller ej. Nu havde han jo haft dem hele aftenen i
> forvejen, og de savnede deres mor, lød det fra ham.

Jeg ville skrige! Det lyder på mig som en mand (?), der ikke på nogen måde
var klar over, hvad det indebar at være en mand og far i et rigtigt voksent
forhold. Han har da været fuldkommen blind overfor sin egen adfærd. Men det
har jo været så komfortabelt for ham, og i forholdet er han jo også
"opdraget" til den adfærd - for du tog jo tørnen alligevel, selvom du
brokkede dig. Tiøren faldt så først, da det blev alvor - og alt for sent.
Surt for ham. Men jeg ved godt, hvad du mener med, at du nu føler dig som
den samme pige, som før. Du kunne jo sikkert ikke genkende dig selv i dit
gamle forhold, og det er ret skræmmende, og meget ødelæggende. Mange mænd
forstår ikke værdien af at deltage (jeg undgår begrebet "hjælpe til", for
manden skal ikke "hjælpe til", han skal deltage på samme niveau som kvinden,
da man i dag jo begge arbejder fuldtid), de forstår ikke, hvor ødelæggende
passivitet kan være. For det handler jo i bund og grund ikke om sure sokker
på gulvet. Det handler om, at man i fællesskab passer det fælles hjem, og
plejer den fælles familie og igennem sin adfærd viser at den fælles
institution har værdi for én. Og når man er ensom i det fællesskab, så er
det, at man bliver skuffet og vred og føler sig svigtet og det er dét, det
ødelægger.

>Han er nu en meget biter mand, fordi jeg har mødt en ny,
> og det skal han arbejde med. Han har et meget stort had til mig nu, fordi
> _jeg_ har taget hans børn
> fra ham. Han har samvær med børnene hver 2. weekend samt 1 dag/nat hver 2.
> uge. Jeg håber at det med tiden kan blive godt -))

Det er da også noget lort for ham at have en familie det ene øjeblik, hvor
han kan feste og dovne den, mens konen tager sig af alt det sure, og det
næste øjeblik være weekendfar. Men jeg mener så bare, at man ligger som man
har redt.
Det kræver jo altså noget at vælge at gå ind i et parforhold og få børn. Der
er ingen fribilletter.

---

Mette wrote:
>
> Jeg ville skrige! Det lyder på mig som en mand (?), der ikke på nogen måde
> var klar over, hvad det indebar at være en mand og far i et rigtigt voksent
> forhold. Han har da været fuldkommen blind overfor sin egen adfærd. Men det
> har jo været så komfortabelt for ham, og i forholdet er han jo også
> "opdraget" til den adfærd - for du tog jo tørnen alligevel, selvom du
> brokkede dig. Tiøren faldt så først, da det blev alvor - og alt for sent.
> Surt for ham. Men jeg ved godt, hvad du mener med, at du nu føler dig som
> den samme pige, som før. Du kunne jo sikkert ikke genkende dig selv i dit
> gamle forhold, og det er ret skræmmende, og meget ødelæggende. Mange mænd
> forstår ikke værdien af at deltage (jeg undgår begrebet "hjælpe til", for
> manden skal ikke "hjælpe til", han skal deltage på samme niveau som kvinden,
> da man i dag jo begge arbejder fuldtid), de forstår ikke, hvor ødelæggende
> passivitet kan være. For det handler jo i bund og grund ikke om sure sokker
> på gulvet. Det handler om, at man i fællesskab passer det fælles hjem, og
> plejer den fælles familie og igennem sin adfærd viser at den fælles
> institution har værdi for én. Og når man er ensom i det fællesskab, så er
> det, at man bliver skuffet og vred og føler sig svigtet og det er dét, det
> ødelægger.
>

Jeg er for så vidt enig i essensen i ovenstående, men jeg synes der er
den ret væsentlige ting at man kan have forskellige grænser og
holdninger til de fælles ting der skal gøres. Hvis den ene person i et
forhold altid er den som hurtigst mener at nu er det på tide at vaske
op, at rydde op, at støvsuge, at lave mad osv., så kan jeg ikke
nødvendigvis se at det er den anden person der er galt på den bare fordi
hans eller hendes grænser og holdninger til dette er anderledes. De
fleste mennesker, også de "langsomme" (i denne sammenhæng), kan faktisk
godt få en hverdag og et liv og et hjem til at fungere fint, set over
tid. Men i det øjeblik en sådan person skal bo sammen med en "hurtig"
person, så ender det med at det er den "hurtige" der laver det meste og
tager alle initiativerne. Og jeg kan ikke se hvorfor det er den
"hurtiges" "tyranni" der automatisk skal styre sådan et fælles forhold.
Der må også være noget fleksibilitet den anden vej.

/David

---

"David Rasmussen" <david.rasmussen@gmx.net> skrev i en meddelelse
news:42aa894f$0$159$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

> Men i det øjeblik en sådan person skal bo sammen med en "hurtig"
> person, så ender det med at det er den "hurtige" der laver det meste og
> tager alle initiativerne. Og jeg kan ikke se hvorfor det er den
> "hurtiges" "tyranni" der automatisk skal styre sådan et fælles forhold.
> Der må også være noget fleksibilitet den anden vej.
>
> /David

Helt enig. Men som sagt, så tror jeg ikke at problemet ligger i, at manden
ikke rydder op efter sig. Det er bare ét af symptomerne.
Rikke nævnte, at han aldrig deltog i pasningen af børnene, putningen af dem,
madlavningen, tøjvask osv. Disse ting er jo ikke ting, man kan udskyde,
fordi man ikke lige synes, at "der er behov for det". Støvsugning kan
udsættes, men det kan børnene jo ikke.

Jeg tror, at det Rikke blev træt af, var at han ikke deltog i familien. Og
det handler ikke om sure sokker, der flyder. Ingen bliver skilt pga.
nullermænd. Men mange bliver skilt fordi den ene part oplever, at den anden
ikke er "plugged in", men fortsætter sit singleliv med tjenestepige, hvor
HUN tager sig af alt det sure, mens han ikke har forståelse for, at familien
er et fælles projekt. Og man kan ikke være så fleksibel, at man siger: "Fint
nok, at du ikke deltager i det fælles projekt." For det er jo et fælles
projekt, og børnene skal putte, fodres, drages omsorg for og have rent tøj
på - uanset, hvordan ens rengøringstærskel er. Det bør slet ikke være til
diskussion, når man er to.

---

> det handler ikke om sure sokker, der flyder. Ingen bliver skilt pga.
> nullermænd. Men mange bliver skilt fordi den ene part oplever, at den
> anden

Jeg læste faktisk for ganske nyligt (i en dansk avis, husker ikke hvillken),
at de fleste skilsmisser skyldes latterligt banale ting: Netop sure sokker,
smasken ved bordet, opstårende wc-brætter og den slags. Kan hænde, at det
bare er den udløsende faktor, men det er altså det, folk selv peger på, når
de bliver spurgt.

---

"S Hansen" <-> skrev i en meddelelse
news:42aad592$0$275$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
>
> > det handler ikke om sure sokker, der flyder. Ingen bliver skilt pga.
> > nullermænd. Men mange bliver skilt fordi den ene part oplever, at den
> > anden
>
> Jeg læste faktisk for ganske nyligt (i en dansk avis, husker ikke
hvillken),
> at de fleste skilsmisser skyldes latterligt banale ting: Netop sure
sokker,
> smasken ved bordet, opstårende wc-brætter og den slags. Kan hænde, at det
> bare er den udløsende faktor, men det er altså det, folk selv peger på,
når
> de bliver spurgt.

Det er fordi de a) vitterligt giver op for let b) Ikke har analyseret de
dybere årsager dertil.

---

Rikke wrote:

> Ja, men det er sgu nemmere når man kun skal tage hensyn til ungerne. Men når
> faren kun passer sig selv og ikke tænker på at give en hånd med, er det
> nemmere når man ved hvad man har at forholde sig til. Så bliver man
> ihvertfald ikke skuffet gang på gang over faren

Hvis du bliver skuffet gang på gang, så er det din egen skyld. Du må jo
lære at ændre dine forventninger. Groft sagt er du jo for dum, hvis ud
efter flere år bliver ved med at forvente, at han letter røven, når han
nu ikke har gjort det de sidste mange år.

---

"Rikke" <ingen@mail.dk> skrev i en meddelelse news:42a8537e$0
>> Øhm...som enlig mor, så hænger man da endnu mere på den Forskellen er
>> bare, at der ikke er nogen at skælde ud over det.
>
> Ja, men det er sgu nemmere når man kun skal tage hensyn til ungerne.

Jeg og andre kan selvsagt ikke vurdere en sag, vi stort intet kender til.

Men jeg forstår heller ikke dit argument. Hvis du berøvede børnene deres
far, fordi det pissede dig af, at du skulle se ham på sofaen, mens du
vaskede op? Nu vasker du så op, mens han ligger på sofaen i et andet hus?
Hvordan er det lige, det gavner børnene?

Mit hovedsynspunkt, som du altså ikke nødvendigvis skal føle dig truffet af,
er at danske forældre har urealistiske forventninger til "livskvalitet". Man
jagter egen lystfølelse og glemmer gode værdier som pligt og udholdenhed.

---

"S Hansen" <-> skrev i en meddelelse
news:42a96ece$0$293$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Rikke" <ingen@mail.dk> skrev i en meddelelse news:42a8537e$0
>>> Øhm...som enlig mor, så hænger man da endnu mere på den Forskellen er
>>> bare, at der ikke er nogen at skælde ud over det.
>>
>> Ja, men det er sgu nemmere når man kun skal tage hensyn til ungerne.
>
> Jeg og andre kan selvsagt ikke vurdere en sag, vi stort intet kender til.
>
> Men jeg forstår heller ikke dit argument. Hvis du berøvede børnene deres
> far, fordi det pissede dig af, at du skulle se ham på sofaen, mens du
> vaskede op? Nu vasker du så op, mens han ligger på sofaen i et andet hus?
> Hvordan er det lige, det gavner børnene?

Det gavner børnene på den måde, at jeg ikke behøver at blive sur over at han
ikke deltager i de hjemlig pligter i mit hus. Hvad han gør i et andet hus,
er mig fuldstændig ligegyldigt. Hvis han kan finde en ny dame som kan
opvarte ham i hoved og .., så godt for ham. Nu skal jeg kun tænke på børnene
og mig selv.

---

S Hansen wrote:
> "Rikke" <ingen@mail.dk> skrev i en meddelelse news:42a8537e$0
>
>>Ja, men det er sgu nemmere når man kun skal tage hensyn til ungerne.
>
> Mit hovedsynspunkt, som du altså ikke nødvendigvis skal føle dig truffet af,
> er at danske forældre har urealistiske forventninger til "livskvalitet". Man
> jagter egen lystfølelse og glemmer gode værdier som pligt og udholdenhed.

Pligt til at servere øl, når der er sportslørdag og udholdenhed når man
skal passe ungerne, imens manden er på fisketur med vennerne?

Jeg ville godt nok føle mig temmeligt dum i nakken, hvis jeg accepterede
den slags i længere tid ad gangen.

Mvh. Michael.

---

"Michael Zedeler" <michael@zedeler.dk> skrev i en meddelelse
news:42a9ecb9$0$18638$14726298@news.sunsite.dk...
>S Hansen wrote:
>> "Rikke" <ingen@mail.dk> skrev i en meddelelse news:42a8537e$0
> >
>>>Ja, men det er sgu nemmere når man kun skal tage hensyn til ungerne.
>>
>> Mit hovedsynspunkt, som du altså ikke nødvendigvis skal føle dig truffet
>> af, er at danske forældre har urealistiske forventninger til
>> "livskvalitet". Man jagter egen lystfølelse og glemmer gode værdier som
>> pligt og udholdenhed.
>
> Pligt til at servere øl, når der er sportslørdag og udholdenhed når man
> skal passe ungerne, imens manden er på fisketur med vennerne?
>
> Jeg ville godt nok føle mig temmeligt dum i nakken, hvis jeg accepterede
> den slags i længere tid ad gangen.
>
> Mvh. Michael.

Jeg gad godt hvis han ville servere øl for mig, når der er sportslørdag
Det var nemlig mig der har interessen der.
Men desværre, så skulle jeg jo passe børn, og lave mad

Mvh
Rikke

---

Mette skrev:
> "Rikke" <ingen@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:42a8456b$0$67256$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
> Jeg havde virkelig prøvet at få vores forhold til at køre godt,
>
>>men jeg var altid sur og skældte altid ud, eftersom alt - jeg mener alt-
>>hang på mig. Indkøb, madlavning, tøjvask, rengøring, badning og putning
>
> af
>
>>ungerne osv.
>
>
> Øhm...som enlig mor, så hænger man da endnu mere på den Forskellen er
> bare, at der ikke er nogen at skælde ud over det.
>
>
>
Jo, men så er det dog kun børnene man skal vaske om, lave mad til og
gøre rent efter.

Tine

---

"Rasmussen" <per@fjernmiggets.dk> skrev i en meddelelse
news:42a6c1b3$0$23401$ba624c82@nntp06.dk.telia.net...
> Hej NG!
>
> Jeg står i en lidt træls situation lige nu og overvejer meget om min mand
og
> jeg skal gå fra hinanden.
>
> Vi har to små børn og jeg står desvære uden arbejde efter endt barsel.
>
> Er der nogen der ved lidt om hvordan min situation ville komme til at se
ud
> økonomisk og boligmæssigt.
> Kan man få hjælp nogen steder? får man boligsikring? Hvad skal fadren
betale
> til børnene osv.
> Vil det være til at få en lejlighed i århus området tror I?
> (sikkert ikke)
> Vi har en masse gæld og et hus der skal sælges.
> Hvad får man af hjælp som enlig forsørger?
>
> Min største bekymring er hvordan vi skal få snakket med den stor på 5 år
om
> det. Det er jo hele hans verden der bliver ødelagt af de to voksne der
> betyder mest i hans liv.
> Han vil også komme til at flytte børnehave, flytte til en anden by og det
> har han allerede gjort en gang for ca 1 år siden.
>
> Hilsen Lena

Hej igen!

Tak for Jeres svar, det sætter jo nogen tanker igang.
Og vi kæmper videre lidt i nu, for børnenes og vores egen skyld.

Hilsen Lena
>
>

---

Rasmussen skrev:
> "Rasmussen" <per@fjernmiggets.dk> skrev i en meddelelse
> news:42a6c1b3$0$23401$ba624c82@nntp06.dk.telia.net...
>
>>Hej NG!
>>
>>Jeg står i en lidt træls situation lige nu og overvejer meget om min mand
>
> og
>
>>jeg skal gå fra hinanden.
>>
>>Vi har to små børn og jeg står desvære uden arbejde efter endt barsel.
>>
>>Er der nogen der ved lidt om hvordan min situation ville komme til at se
>
> ud
>
>>økonomisk og boligmæssigt.
>>Kan man få hjælp nogen steder? får man boligsikring? Hvad skal fadren
>
> betale
>
>>til børnene osv.
>>Vil det være til at få en lejlighed i århus området tror I?
>>(sikkert ikke)
>>Vi har en masse gæld og et hus der skal sælges.
>>Hvad får man af hjælp som enlig forsørger?
>>
>>Min største bekymring er hvordan vi skal få snakket med den stor på 5 år
>
> om
>
>>det. Det er jo hele hans verden der bliver ødelagt af de to voksne der
>>betyder mest i hans liv.
>>Han vil også komme til at flytte børnehave, flytte til en anden by og det
>>har han allerede gjort en gang for ca 1 år siden.
>>
>>Hilsen Lena
>
>
> Hej igen!
>
> Tak for Jeres svar, det sætter jo nogen tanker igang.
> Og vi kæmper videre lidt i nu, for børnenes og vores egen skyld.
>
> Hilsen Lena

"Flot" til jer begge to. Hvis I beslutter jer for at ville det, er
første skridt taget.

Tine

---

Rasmussen wrote:
> Han vil også komme til at flytte børnehave, flytte til en anden by og
> det har han allerede gjort en gang for ca 1 år siden.


Udfra din mail ser det ud som om at det er dig der skal / vil flytte, at det
er dig der er uden arbejde / har dårlig økonomi, osv. Så løsningen er da
nem! - du lader da bare børnene blive hos faderen.

Så skal systemet heller ikke belastes af alle mulige tilskud til endnu en
enlig forsørger som ikke har nogen indtægt!

Og det virker ikke som om at du har valgt at tale med børnenes far om dette
(men alle mulige fremmedes meninger er naturligvis også vigtigere!)

---

"Brian k" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse
news:42ab5683$0$78284$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> Rasmussen wrote:
> > Han vil også komme til at flytte børnehave, flytte til en anden by og
> > det har han allerede gjort en gang for ca 1 år siden.
>
>
> Udfra din mail ser det ud som om at det er dig der skal / vil flytte, at
det
> er dig der er uden arbejde / har dårlig økonomi, osv. Så løsningen er da
> nem! - du lader da bare børnene blive hos faderen.
>
> Så skal systemet heller ikke belastes af alle mulige tilskud til endnu en
> enlig forsørger som ikke har nogen indtægt!
>
> Og det virker ikke som om at du har valgt at tale med børnenes far om
dette
> (men alle mulige fremmedes meninger er naturligvis også vigtigere!)
>
>
> Man må da håbe at du ikke selv en dag kommer til at stå i samme situation

---

Brian k <brian@nospam.com> skrev i en
nyhedsmeddelelse:42ab5683$0$78284$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> Rasmussen wrote:
> > Han vil også komme til at flytte børnehave, flytte til en anden by og
> > det har han allerede gjort en gang for ca 1 år siden.
>
>
> Udfra din mail ser det ud som om at det er dig der skal / vil flytte, at
det
> er dig der er uden arbejde / har dårlig økonomi, osv. Så løsningen er da
> nem! - du lader da bare børnene blive hos faderen.

Det er nok ikke noget man "bare" gør uanset hvor børnene skal bo. Det er da
nogle hårde beslutninger. Har selv en veninde der faktisk har valgt at lade
deres søn bo hos faderen. Det var bestemt ikke en let beslutning.


> Så skal systemet heller ikke belastes af alle mulige tilskud til endnu en
> enlig forsørger som ikke har nogen indtægt!
>
> Og det virker ikke som om at du har valgt at tale med børnenes far om
dette
> (men alle mulige fremmedes meninger er naturligvis også vigtigere!)
>
>

Nu kender vi jo ikke omstændighederne omkring problemerne. Det kunne være at
det var bedst for børnene at blive hos moderen og måske ikke. Økonomi er
ikke altid det vigtigste. Men ja det er synd at der skal skiftes børnehave.

LN