"Colzen" <colzen@colzenKOEN.dk> wrote in message
news:42a5de11$0$302$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Når en TFT skærm skal bruges en hel del til spil og lign, hvor mange (få)
> ms skal man så ned i før at det er acceptabelt?
Det kommer helt an på paneltype, skærmens størrelse og øvrig underliggende
teknologi. Det afhænger også, hvilken type spil der skal afvikles. Spil med
hyppig og hurtig panorering, så Doom 3 og andre first person shooters,
kræver en meget lav responstid for at undgå trails, hvorimod RPG og
strategispil, der kører langsommere, sagtens kan afvikles acceptabelt med en
lidt højere responstid.
Inden du bestemmer dig for, hvilken størrelse skærm du skal have, bør du
tænke over hvilken opløsning du ønsker/kan at spille i.
20''+ skærme kører typisk i en opløsning mindst 1600x1200 pixels.
17-19'' skærme kører typisk i en opløsning på 1280x1024 pixels
15'' skærme køreer typisk i 1024x768 pixels
Det er ikke en god ide at købe en stor skærm, der er bygget til at køre en
højere opløsning end ens computer kan trække i spil, idet der opstår en
reduktion i billedkvaliteten, når en fladskærm kører en lavere opløsning end
den indbyggede. Med mindre din computer er meget sløv, bør du dog ikke gå
efter en mindre skærm end 19''. Hold dig fra skærme som kører afvigende
opløsninger a la 1920x1200 (16:10 widescreen), idet kun meget få spil
understøtter disse, hvorfor du vil få et dårligere billede, når skærmen
interpolerer en normal opløsning.
Hvis du er ligeglad med DVI, at kunne se DVD film i en acceptabel kvalitet
og i øvrigt ikke skal bruge skærmen til billedbehandling, kan du gå efter en
billig skærm med TN panel og så lav responstid som muligt. Blandt disse
skærme hører bl.a. Samsung 193n til ca. 2500 kr der har 8 ms. responstid
(peak).
Hvis du vil have en bedre all-round skærm kan du gå efter Viewsonic vp191b
med P-MVA og Overdrive som koster ca. 3600 kr. Dette er efter min mening
p.t. den bedste 19'' fladskæm til spil, da den konstant sikrer en reponstid
på under 16 ms. og helt ned til 8 ms. Denne skærm har højere kontrast, bedre
betragtningsvinkel og er i stand til at vise flere farver end skærme med TN
panel selv ved lav responstid, hvilket også gør den velegnet til DVD
afspilning og grafisk arbejde.
Jeg vil ikke anbefale dig at gå efter de dyrere skærme med S-IPS panel, som
f.eks. Dell 2005FPW, da disse er bedre egnet til DVD afspilning og grafisk
arbejde.
Håber det kan hjælpe lidt.
---
Mvh
Anders
|