"Martin Jørgensen" <unoder.spam@spam.jay.net> wrote in message
news:42a30bc7$0$63661$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Hej NG.
>
> Jeg er faldet over et par spørgsmål, som jeg ikke har løsningen på:
>
> 1) Et klassisk fysiklærerstunt (må ikke udføres uden sagkyndig
> assistance) går ud på at stikke en finger ned i en digel med smeltet bly
> ved omkring 375 grader C. Fingeren bliver ikke forbrændt - hvorfor ikke?
>
> 2) Hvad vil der ske med fingeren hvis blyets temperature er 330 grader C?
>
> 3) Hvorfor er det muligt at går barfodet på glødende kul uden at få
> brandsår?
>
Hej folkens
Da jeg i sin tid gik i gymnasiet var klassen til en "reklameforelæsning" på
DTU med temaet "Varmt og Koldt". Forelæseren (hvis navn jeg af
hukommelstekniske årsager ikke kan huske) dyppede først fingeren ned i alm.
vand og derefter *ret* hurtigt i en "gryde" med smeltet bly. Han gjorde det
med venstre hånd i tilfælde af at noget skulle gå galt, men det var nu meget
overbevisende alligevel
Han forklarede det med "Leidenfrosteffekten" som
man også kender, hvis man kommer vanddråber på en varm kogeplade: En del af
vandet fordamper nedad og skaber derved en isolerende "pude" mellem selve
dråben og kogepladen, og derfor fordamper vandet ikke øjeblikkeligt, men
hastigheden hvormed vandet fordamper bliver nedsat. Det samme gælder for
hånden der jo først blev dyppet i vand - men vi snakker altså ikke om at
have hånden nede i det smeltede bly i hverken minutter eller sekunder,
snarere et hurtigt dyp.
Under samme forelæsning talte forelæseren, sjovt nok, også om det at gå på
"glødende" kul. Han forklarede det dels med Leidenfrosteffekten, idet man må
forvente at den der skal gå gennem kullene er tilpas nervøs til at danne
lidt fodsved, og til dels med at det aldrig er decideret glødende kul man
går gennem, men kul hvorpå der er blevet dannet et vist askelag der også
isolerer. Samtidig skal man jo huske på at de fleste jo nok ikke går stille
og rolig gennem men snarere løber, og dermed er det jo minutter man står i
det. Samtidig kan jeg forestille mig at man kan klare mere når først
adrenalinet pumper.
Mvh
Bjørn Hansen