|
| Den psykiske tilstands betydning i Gudsfor~ Fra : jørgen |
Dato : 03-06-05 16:58 |
|
Det er kendt for alle at vi kan have perioder med bedre humør og bedre
sindstilstand og perioder med dårligere humør, sorgfuldhed og depression.
Det kan skyldes medgang og modgang, stress og hvile, at vi svinger sådan i
vores psykiske tilstand.
Spørgsmålet er så om vores forhold til Gud også svinger på samme måde og i
højere eller mindre grad er bestemt af vores psykiske tilstand?
Man kan i den forbindelse anlægge to teologiske yderpunkter:
1. At vores ånd og sjæl er samme substans og hvis vores sjæl gennem
stresspåvirkning er blevet svag, så er vores ånd på samme måde drænet for
energi.
2. At vores ånd og sjæl er to helt adskilte størrelser og at psykisk
velbefindende og balance langtfra er en forudsætning for et velfungerende,
stabilt og åndeligt gudsforhold. Gennemlever man en psykisk krise vil man
ikke opleve at det influerer på ens åndelighed og Gudsforhold.
Det kunne være interessant om man kunne opstille en slags måleenhed for
gudsforholdet eller åndeligheden, men det er sikkert ikke så nemt. Skulle
man gøre det kunne man have 0 for det dårligste og 10 for det bedste. Bøn,
tillid til Gud, bibellæsning af lyst, tilbedelse og lovprisning, evne til at
klare problemer og tackle manglende bønnesvar uden at miste tilliden til Gud
etc. ville tælle for et godt gudsforhold. Ingen bøn overhovedet og en
tilsynaladende total åndelig apati ville tælle for 0.
Jeg tror der er en sammenhæng mellem tilstanden i vores psyke og tilstanden
i vores gudsforhold. Spørgsmålet er bare hvor stor den er og hvad vi kan
bruge det til.
mvh jørgen.
| |
Britt Malka (03-06-2005)
| Kommentar Fra : Britt Malka |
Dato : 03-06-05 17:55 |
|
On Fri, 3 Jun 2005 17:58:06 +0200, "jørgen"
<brothers_bisp@hotmail.com> wrote:
>Jeg tror der er en sammenhæng mellem tilstanden i vores psyke og tilstanden
>i vores gudsforhold.
For nogle, ja.
I sin tid fik jeg at vide i den katolske kirke i Roskilde, at folk fra
Sankt Hans ofte fik en religiøs vækkelse på et tidspunkt og begyndte
at gå flittigt i kirke.
Men det udelukker ikke, at mentalt sunde mennesker, som i øvrigt ikke
svinger humørmæssigt, kan være troende.
--
Britt Malka
Tilmeld dig Tips&Tricks og få en gratis e-bog: Kan alle se din hjemmeside?
http://www.tips-og-tricks.com/ebogvalider.html
| |
Harald Mossige (03-06-2005)
| Kommentar Fra : Harald Mossige |
Dato : 03-06-05 18:35 |
|
"jørgen" <brothers_bisp@hotmail.com> wrote in message
news:42a07e2d$0$236$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Det er kendt for alle at vi kan have perioder med bedre humør og bedre
> sindstilstand og perioder med dårligere humør, sorgfuldhed og depression.
> Det kan skyldes medgang og modgang, stress og hvile, at vi svinger sådan i
> vores psykiske tilstand.
>
> Spørgsmålet er så om vores forhold til Gud også svinger på samme måde og i
> højere eller mindre grad er bestemt af vores psykiske tilstand?
>
> Man kan i den forbindelse anlægge to teologiske yderpunkter:
>
> 1. At vores ånd og sjæl er samme substans og hvis vores sjæl gennem
> stresspåvirkning er blevet svag, så er vores ånd på samme måde drænet for
> energi.
>
> 2. At vores ånd og sjæl er to helt adskilte størrelser og at psykisk
> velbefindende og balance langtfra er en forudsætning for et velfungerende,
> stabilt og åndeligt gudsforhold. Gennemlever man en psykisk krise vil man
> ikke opleve at det influerer på ens åndelighed og Gudsforhold.
>
> Det kunne være interessant om man kunne opstille en slags måleenhed for
> gudsforholdet eller åndeligheden, men det er sikkert ikke så nemt. Skulle
> man gøre det kunne man have 0 for det dårligste og 10 for det bedste. Bøn,
> tillid til Gud, bibellæsning af lyst, tilbedelse og lovprisning, evne til
at
> klare problemer og tackle manglende bønnesvar uden at miste tilliden til
Gud
> etc. ville tælle for et godt gudsforhold. Ingen bøn overhovedet og en
> tilsynaladende total åndelig apati ville tælle for 0.
>
> Jeg tror der er en sammenhæng mellem tilstanden i vores psyke og
tilstanden
> i vores gudsforhold. Spørgsmålet er bare hvor stor den er og hvad vi kan
> bruge det til.
Du reiser interesanne spørsmål, men jeg synes du mangler noe vesentlig:
Hvordan måle pg talfeste:
1.
Enkeltmenneskets forhold til gud.
2.
Guds forhold til enkeltmennesket.
3.
Ditt forhold til medmennesker.
4.
medmennesker forhold til deg.
5.
Guds forhold til medmenneskene dine
6.
Medmenneskenes dine forhold til gud.
Vis det er mulig å måle slike ting, så synes jeg så absolutt at du skal
begynne å måle. Du kan ikke se om resultatet kan brukes til noe før du har
foretatt noen målinger.
Hold oss orientert om målemetodene og resultatet av målingene.
HM
| |
|
|