|
| Udskiftning af klasselærer efter 8. klasse Fra : Keld Jensen |
Dato : 26-05-05 17:08 |
|
I min datters klasse (8. klasse i kommunal folkeskole) er der netop
kommet besked med hjem om at den klasselærere, man har haft siden 1.
klasse ikke længere skal være klasselærer. Begrundelsen er, at den
gruppe lærere der er tilknyttet 7. - 8. og 9. klasserne er to lærere
for stor og så har man fra planlægningens side valgt at flytte netop
"vores" klasselærer.
Min første reaktion er, at der må være en eller anden form for
utilfredshed med den måde enten klasselærerfunktionen eller selve
undervisningen er udført på, men nej. På en forespørgsel til
skoleledelsen er svaret, at det ikke er klager over læreren, men
udelukkende planlægningsmæssige forhold der har været gældende.
Dernæst er min kommentar til skolelederen, at den tillid som er
opbygget gennem 8 år ikke lynhurtigt kan overføres til en ny
klasselærer, som ydermere kun har været på skolen i dette skoleår. Der
får jeg så det svar at det behøver jeg slet ikke at være bange for,
selvfølgelig er den nye lærer mindst lige så god som klasselærer.
Er det mig der er for pylret på mit barns vegne, når jeg synes at
skolen ikke tager hensyn til hende og hendes klasse?
Har jeg nogen muligheder for at påvirke/ændre skolens beslutning?
Har skolebestyrelsen nogen indflydelse i planlægningsfasen?
Jeg vil være meget glad for kommentarer, input, forslag til handlinger
osv.
En ting kommer ikke på tale og det er at skifte skole, da det jo
heller ikke vil bibeholde tilliden mellem skole og hjem.
Venlig hilsen
Keld Jensen
| |
Thomas Smedebøl (26-05-2005)
| Kommentar Fra : Thomas Smedebøl |
Dato : 26-05-05 17:27 |
|
> Jeg vil være meget glad for kommentarer, input, forslag til handlinger
> osv.
Når store puslespil skal løses må der nogle gange indgås kompromiser, det er
det du står midt i. Hvis klasselæreren ikke selv opponerer imod den løsning
der er lavet, kan det efter min mening ikke være helt galt. Hun er jo stadig
på skolen så eleverne kan komme til hende hvis de er mere trygge ved det.
Iøvrigt husker jeg ikke selv min klasselærer som specielt signifikant i de
sidste skoleår. Du skriver ikke noget om, hvorvidt læreren fortsætter som
underviser for klassen - derfor går jeg ud fra at det udelukkende er
klasselærerfunktionen du taler om.
Mvh Thomas
>
> En ting kommer ikke på tale og det er at skifte skole, da det jo
> heller ikke vil bibeholde tilliden mellem skole og hjem.
>
> Venlig hilsen
> Keld Jensen
| |
Ukendt (26-05-2005)
| Kommentar Fra : Ukendt |
Dato : 26-05-05 22:59 |
|
"Keld Jensen" <imak@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:5a71e954.0505260808.28764088@posting.google.com...
>I min datters klasse (8. klasse i kommunal folkeskole) er der netop
> kommet besked med hjem om at den klasselærere, man har haft siden 1.
> klasse ikke længere skal være klasselærer. Begrundelsen er, at den
Det er da hverken ualmindeligt eller uforståeligt. Især ikke når vi taler 8.
klasse.
Blot for at sætte det lidt i relief: Vores folkeskole har netop nedlagt en
3. klasse. Forældrene fik brev med hjem om, at der var for få elever i
klassen, så de skal nu spredes rundt på skolens øvrige 3. klasser.
| |
Arne H. Wilstrup (28-05-2005)
| Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup |
Dato : 28-05-05 11:18 |
|
"Keld Jensen" <imak@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:5a71e954.0505260808.28764088@posting.google.com...
>I min datters klasse (8. klasse i kommunal folkeskole) er der netop
> kommet besked med hjem om at den klasselærere, man har haft siden 1.
> klasse ikke længere skal være klasselærer. Begrundelsen er, at den
> gruppe lærere der er tilknyttet 7. - 8. og 9. klasserne er to lærere
> for stor og så har man fra planlægningens side valgt at flytte netop
> "vores" klasselærer.
> [..]
Det er ikke usædvanligt - nogle skoleledere har i øvrigt den opfattelse, at
hvis en skoleklasse skal skifte klasselærer, er tiden efter 7.klasse et
udmærket tidspunkt at gøre det på.
Der stilles endvidere krav om intervaldelinger, således at de samme få
lærere underviser de samme elever. Kun, hvor man ikke kan dække det
pågældende fag inden for gruppen af de få lærere, kan der blive tale om at
man "låner" en lærer udefra - fx en fysik-lærer, en fransklærer eller en
tysk-lærer.
Hvis en lærer fx underviser i dansk og engelsk (dansklærere er normalt
klasselærere), så kan inspektøren sige: der er nok, der vil undervise i
dansk og engelsk på mellemtrinnet, men der mangler dansk/engelsklærere i
overbygningen (eller i indskolingen), så du må overgive din klasse til en
anden og gå ind i det andet interval.
For nogle er det en meget smertefuld proces, hos andre er det lige meget.
Hvis din skoles inspektør har valgt at sige til klassens lærere, at de i det
pågældende interval har to dansklærere for meget, så bliver de - om
nødvendigt - pålagt at gå ind i andre intervaller.
Det handler for det meste ikke om pædagogik eller rimelighed, men om at
puslespillet skal gå op, og at de mange småfag, som man også SKAL have i
folkeskolen, ikke i alt for høj grad skal bruges som "kit" til at fylde
hullerne ud med.
En forklaring kan også være at din datters klasselærer ikke føler sig gearet
til at undervise elever fra 8.klasse og opefter fordi det indebærer en
afgangsprøve i 9.klasse, som hun ikke føler at hun kan håndtere og derfor
har bedt om at blive fritaget.
Men som sagt: det er ikke nødvendigvis pædagogik, det handler om, men om at
skolematematikken skal gå op i form af uddelegering af arbejdsopgaver - og
ledelsen har så retten til at lede og fordele arbejdet.
Vi skal vænne os til følgende i fremtiden:
En lærer er ikke nødvendigvis seminarieuddannet, men kan være husmoder,
skraldemand, snedker, fagkemiker, studerende i filosofi etc, og som skal
undervise i hjemkundskab, biologi, sløjd, håndarbejde, billedkunst, musik,
historie etc. uden at de har den ringeste pædagogiske baggrund.
Allerede nu er der studerende eller folk, der har en delvis færdig
universitetsgrad eller som er kandidater i andre fag, der varetager rollen
som klasselærer, matematiklærer, historielærer m.v. og som skal føre
eleverne op til afgangprøverne i dansk, matematik, fremmedsprog og nu også i
geografi og biologi.
Dertil kommer at man så kan have kvalificerede uddannede lærere, der skal
varetage undervisningen ud fra et tilfældighedsprincip: hvor er der "huller"
i skemaet som de så skal dække uanset faglighed.
Jeg har eksempler på at mandlige lærere har haft pigeidræt i et helt år,
hvor det almindelige skærpede tilsyn er overladt til ledelsen, der aldrig er
til stede i lokalerne, og hvor de mandlige lærere naturligvis ikke har
kunnet være til stede i omklædningssituationer (og vice versa) - til stor
risiko for elevernes sikkerhed - og det alene fordi der ikke har været
kvindlige lærere nok, der har haft "plads" til at varetage undervisningen i
idræt.
Så næste gang en PISAundersøgelse viser at danske skoleelever scorer lavt på
ranglisterne, så kan man måske spørge sig selv om det virkelig hænger sammen
med at regeringen forlanger yderligere nedskæringer på skoleområdet,
samtidig med at man ansætter billig arbejdskraft i form af ikke-uddannet
personale på skolerne.
Vi skal vænne os til at flere og flere unge lærere forlader folkeskolen
fordi den manglende pædagogiske og psykologiske indsigt hos de øvrige
ikke-fag-uddannede lærere belaster de stadigt færre og færre faguddannede så
meget at der ikke er tid til at hjælpe de yngre kolleger, der står over for
vanskelige klasser.
Jeg vil ikke trække dommedagsbasunerne frem, men blot konstatere at man i
det nuværende liberalistiske samfund og med den liberalistisk indstillede
befolkning, hvor skatterne betyder mere end børnenes trivsel, vil vi kunne
risikere at ende med en elite, der alligevel sender deres børn i
privatskoler medens den grå bærme af utilpassede familier bliver nødt til at
sende deres lige så utilpassede børn i folkeskolen til stadig flere og flere
"lærere", der blot ser et job i folkeskolen som et springbræt til at komme
videre eller til for en kort stund at tjene nogle penge.
Når de store årgange blandt lærerne inden for de næste 10 år går på pension,
vil vi have en hær af halvstuderede røvere, der ikke ved hvad pædagogik er,
men som fægter sig frem fra klasse til klasse med hjemmestrikkede
opfattelser af hvad undervisning er for noget, og hvor de ikke magter at
overskue de mange elever, der er fagligt svage, fordi den stadig større og
større gruppe af ressourcekrævende elever bliver flere og flere.
Så summa summarum: vær du glad for at din datter kun har 2 skoleår tilbage i
den ildsprudlende danske folkeskole (eller tre år), for så kan hun komme
videre i et uddannelsessystem, der endnu ikke lider af den samme politiske
neglicering af problemerne som fx denne regering står som eksponent for.
--
Med venlig hilsen
Arne H. Wilstrup
Overlærer.
| |
Ukendt (28-05-2005)
| Kommentar Fra : Ukendt |
Dato : 28-05-05 20:48 |
|
"Arne H. Wilstrup" <detfaarduejatvide@invalid.dk> skrev i en meddelelse
Jeg ved, det er dårlig stil at påtale stavefejl. Men når du nu underskriver
dem "overlærer"....
"Kun, hvor man ikke kan dække det pågældende fag inden for gruppen af de få
lærere, kan der blive tale om at"
Forkert komma efter Kun.
> til at undervise elever fra 8.klasse og opefter fordi det indebærer en
Mangler komma efter "opefter".
> En lærer er ikke nødvendigvis seminarieuddannet, men kan være husmoder,
> skraldemand, snedker, fagkemiker, studerende i filosofi etc, og som skal >
> undervise i hjemkundskab, biologi, sløjd, håndarbejde, billedkunst,
Forkert sprog: "og som skal..."
>Dertil kommer at man så kan have kvalificerede uddannede lærere, der
Mangler komma efter "kommer"
> Jeg har eksempler på at mandlige lærere har haft pigeidræt i et helt år,
Mangler komma efter "eksempler"
> risiko for elevernes sikkerhed - og det alene fordi der ikke har været
> kvindlige lærere nok, der har haft "plads" til at varetage undervisningen
> i
kvindElige - men det accepterer jeg som slåfejl.
> Så næste gang en PISAundersøgelse viser at danske skoleelever scorer
mangler komma efter "viser"
> ranglisterne, så kan man måske spørge sig selv om det virkelig hænger
mangler komma efter "om"
> Vi skal vænne os til at flere og flere unge lærere forlader folkeskolen
mangler komma før "at"
faguddannede så
> meget at der ikke er tid til at hjælpe de yngre kolleger, der står over
> for
mangler komma foran "at"
> risikere at ende med en elite, der alligevel sender deres børn i
> privatskoler medens den grå bærme af utilpassede familier bliver nødt til
mangler komma før "medens"
> Så summa summarum: vær du glad for at din datter kun har 2 skoleår tilbage
> i
tal fra et til ti skrives med bogstaver
> neglicering af problemerne som fx denne regering står som eksponent
Uha - det hedder negligering.
> Med venlig hilsen
> Arne H. Wilstrup
> Overlærer.
Og dér var så min undskyldning for dette småpedantiske indlæg. Sorry, ku'
ikk' la' vær'.
| |
Ukendt (28-05-2005)
| Kommentar Fra : Ukendt |
Dato : 28-05-05 23:31 |
|
>> Jeg har eksempler på at mandlige lærere har haft pigeidræt i et helt år,
>
> Mangler komma efter "eksempler"
Rettelse til rettelsen: efter "på".
>> ranglisterne, så kan man måske spørge sig selv om det virkelig hænger
>
> mangler komma efter "om"
rettelse: efter "selv". Jeg læser vist lidt skævt i dag.
| |
Arne H. Wilstrup (29-05-2005)
| Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup |
Dato : 29-05-05 09:37 |
|
"S Hansen" <-> skrev i en meddelelse
news:4298f12b$0$310$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>> Jeg har eksempler på at mandlige lærere har haft pigeidræt i et helt år,
>>
>> Mangler komma efter "eksempler"
>
> Rettelse til rettelsen: efter "på".
forkert! Der behøves IKKE at være komma før at idet der ikke er tale om en
ledsætning.
>
>
>>> ranglisterne, så kan man måske spørge sig selv om det virkelig hænger
>>
>> mangler komma efter "om"
>
> rettelse: efter "selv". Jeg læser vist lidt skævt i dag.
Nej, det er også forkert - der skal IKKE komma efter selv.
Du burde nok læse om kommareglerne på www.dsn.dk
--
ahw
| |
Ukendt (29-05-2005)
| Kommentar Fra : Ukendt |
Dato : 29-05-05 11:19 |
|
"Arne H. Wilstrup" <detfaarduejatvide@invalid.dk> skrev i en meddelelse
Du er sikkert tilhænger af "nyt komma" og andre majonæse-lignende
nyskabelser, som er indrettet for at imødekomme folk, der ikke kender til
grammatik.
Jeg sætter grammatisk komma - som også regnes for eneste gyldige kommatering
i den seriøse danske presse.
Mig bekendt har Sprognævnet i øvrigt reelt opgivet deres "nye komma".
| |
Arne H. Wilstrup (29-05-2005)
| Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup |
Dato : 29-05-05 11:47 |
|
"S Hansen" <-> skrev i en meddelelse
news:42999732$0$233$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Arne H. Wilstrup" <detfaarduejatvide@invalid.dk> skrev i en meddelelse
>
> Du er sikkert tilhænger af "nyt komma" og andre majonæse-lignende
> nyskabelser, som er indrettet for at imødekomme folk, der ikke kender til
> grammatik.
>
> Jeg sætter grammatisk komma - som også regnes for eneste gyldige
> kommatering i den seriøse danske presse.
>
> Mig bekendt har Sprognævnet i øvrigt reelt opgivet deres "nye komma".
Igen læse på www.dsn.dk så vil du se at det ny komma IKKE er afskaffet.
Der var en debat om det tidligere, hvorefter man endte med de gældende
regler om nyt komma. Her er reglerne de samme som ved grammatisk komma men
der er dog forskelle som fx komma foran ledsætninger etc.
Og hvad du kalder for en seriøs dansk presse, giver jeg ikke meget for. Jeg
skal som skolelærer forholde mig til DSNs anbefalinger - så det....
--
ahw
>
>
| |
Arne H. Wilstrup (29-05-2005)
| Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup |
Dato : 29-05-05 09:37 |
|
"S Hansen" <-> skrev i en meddelelse
news:4298ec6e$0$281$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Arne H. Wilstrup" <detfaarduejatvide@invalid.dk> skrev i en meddelelse
>
> Jeg ved, det er dårlig stil at påtale stavefejl. Men når du nu
> underskriver dem "overlærer"....
Det behøver jo ikke at være i dansk, vel? En overlærer er en skolelærer der
har været lærer i mindst 10 år. Den pågældende kan være matematiklærer,
fysiklærer, idrætslærer m.v. og kun have haft en grundkursus i dansk for
mange år siden.
Når jeg reagerer er det såmænd ikke for at revse din stavemåde men alene for
at påvise at der næppe findes nogen der skriver fejlfrit uanset om de mener
at de er gode til det sproglige eller ej.
Der er endvidere forskel på at være lærer og vide hvordan man bør skrive og
så i en nyhedsgruppe koncentrere sig mere om indholdet i en meddelelse. Det
er ikke automatisk et udtryk for at folk i almindelighed er dårlige til
dansk - eller at de ikke kender til de grammatikalske forhold omkring
sproget.
>
> "Kun, hvor man ikke kan dække det pågældende fag inden for gruppen af de
> få lærere, kan der blive tale om at"
>
> Forkert komma efter Kun.
ja - det erkender jeg da gerne - det var en smutter. Men til gengæld er det
jo dårligt dansk at skrive "Forkert komma efter Kun" eftersom Kun jo så skal
skrives i citationstegn for at understrege at du citerer - her ordet "Kun" .
>
>
>> til at undervise elever fra 8.klasse og opefter fordi det indebærer en
> Mangler komma efter "opefter".
Nej - det er heller ikke korrekt.
De justerede kommaregler er med enkelte undtagelser
identiske med reglerne for traditionelt grammatisk komma. Den afgørende
undtagelse er at det nu som hovedregel er valgfrit om man
vil sætte startkomma, dvs. komma før ledsætninger (se § 4-5).
I de tilfælde hvor det er valgfrit om man vil sætte startkomma, anbefales
det at man undlader at sætte dette komma. Men uanset om
man vælger at sætte startkomma eller ej, bør man følge samme praksis
inden for samme tekst.
Myndigheder, virksomheder og andre som har en fælles sprogpolitik,
bør i denne vælge at følge en ensartet praksis med hensyn til brug
af startkomma.
Dansk Sprognævn, april 2004
>
>> En lærer er ikke nødvendigvis seminarieuddannet, men kan være husmoder,
>> skraldemand, snedker, fagkemiker, studerende i filosofi etc, og som skal
>> > undervise i hjemkundskab, biologi, sløjd, håndarbejde, billedkunst,
>
> Forkert sprog: "og som skal..."
korrekt - det er dårligt sprog - "og som" bør stryges
>
>>Dertil kommer at man så kan have kvalificerede uddannede lærere, der
> Mangler komma efter "kommer"
>
>> Jeg har eksempler på at mandlige lærere har haft pigeidræt i et helt år,
>
> Mangler komma efter "eksempler"
Nej! det er heller ikke korrekt. Der behøves ikke komma før at
>
>> risiko for elevernes sikkerhed - og det alene fordi der ikke har været
>> kvindlige lærere nok, der har haft "plads" til at varetage undervisningen
>> i
>
> kvindElige - men det accepterer jeg som slåfejl.
>
>> Så næste gang en PISAundersøgelse viser at danske skoleelever scorer
>
> mangler komma efter "viser"
>
>
>> ranglisterne, så kan man måske spørge sig selv om det virkelig hænger
>
> mangler komma efter "om"
>
>
>> Vi skal vænne os til at flere og flere unge lærere forlader folkeskolen
>
> mangler komma før "at"
>
> faguddannede så
>> meget at der ikke er tid til at hjælpe de yngre kolleger, der står over
>> for
>
> mangler komma foran "at"
>
>
>> risikere at ende med en elite, der alligevel sender deres børn i
>> privatskoler medens den grå bærme af utilpassede familier bliver nødt til
>
> mangler komma før "medens"
>
>
>
>> Så summa summarum: vær du glad for at din datter kun har 2 skoleår
>> tilbage i
>
> tal fra et til ti skrives med bogstaver
Det er der ingen regel om - det er en hjemmestrikket regel som ikke er
officiel - nogle foretrækker at skrive tal under ti med bogstaver, andre gør
ikke. Det er ikke en fejl at undlade det.
>
>
>
>> neglicering af problemerne som fx denne regering står som eksponent
>
> Uha - det hedder negligering.
"trykfejl"
>
>> Med venlig hilsen
>> Arne H. Wilstrup
>> Overlærer.
>
> Og dér var så min undskyldning for dette småpedantiske indlæg. Sorry, ku'
> ikk' la' vær'.
Det er i orden at du retter mig hvis jeg gør fejl - det tager jeg bestemt
ikke anstød af men jeg må fastslå at dine rettelser skal være korrekte. Du
ser fx at jeg ikke har komma før 'men' i denne sætning - det behøver jeg
skam heller ikke at have ifølge de nye kommaregler.
Så inden du korrekser mig - også selvom det kan være rimeligt i
enkeltstående tilfælde, så betyder det altså ikke at du har ret hver gang.
>
>
| |
Arne H. Wilstrup (29-05-2005)
| Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup |
Dato : 29-05-05 11:17 |
|
"Arne H. Wilstrup" <detfaarduejatvide@invalid.dk> skrev i en meddelelse
news:42997f24$0$186$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
Selvom S. Hansen har sat mig i sit filter fordi han ikke kan tåle modstand,
ser jeg at jeg ikke fik gjort indlægget færdigt før jeg afsendte det, så her
er de resterende kommentarer. Det kan så være at han læser det gennem andres
indlæg.
>>
>>>Dertil kommer at man så kan have kvalificerede uddannede lærere, der
>> Mangler komma efter "kommer"
>>
>>> Jeg har eksempler på at mandlige lærere har haft pigeidræt i et helt år,
>>
>> Mangler komma efter "eksempler"
Helt forkert! Der skal slet ikke komma i den sætning ifølge de nye
kommaregler.
>>
>>> risiko for elevernes sikkerhed - og det alene fordi der ikke har været
>>> kvindlige lærere nok, der har haft "plads" til at varetage
>>> undervisningen i
>>
>> kvindElige - men det accepterer jeg som slåfejl.
naturligvis.
>>
>>> Så næste gang en PISAundersøgelse viser at danske skoleelever scorer
>>
>> mangler komma efter "viser"
nej! Det er heller ikke korrekt.
ranglisterne, så kan man måske spørge sig selv om det virkelig hænger
>>
>> mangler komma efter "om"
nej! heller ikke korrekt.
>>> Vi skal vænne os til at flere og flere unge lærere forlader folkeskolen
>>
>> mangler komma før "at"
nej! Det skal der ikke - jf. Dansk Sprognævn.
>>
>> faguddannede så
>>> meget at der ikke er tid til at hjælpe de yngre kolleger, der står over
>>> for
>>
>> mangler komma foran "at"
Forkert - det skal der ikke nødvendigvis.
>>
>>> risikere at ende med en elite, der alligevel sender deres børn i
>>> privatskoler medens den grå bærme af utilpassede familier bliver nødt
>>> til
>>
>> mangler komma før "medens"
Det er heller ikke korrekt.
>>
>>> Så summa summarum: vær du glad for at din datter kun har 2 skoleår
>>> tilbage i
>>
>> tal fra et til ti skrives med bogstaver
>
> Det er der ingen regel om - det er en hjemmestrikket regel som ikke er
> officiel - nogle foretrækker at skrive tal under ti med bogstaver, andre
> gør ikke. Det er ikke en fejl at undlade det.
Prøv nu at læse kommareglerne i dsn. Så kan det være at du bliver lidt
klogere.
--
ahw
| |
Kim2000 (29-05-2005)
| Kommentar Fra : Kim2000 |
Dato : 29-05-05 11:28 |
|
> Prøv nu at læse kommareglerne i dsn. Så kan det være at du bliver lidt
> klogere.
Lige en bemærkning/spørgsmål:
Hvordan har du det med det ny komma? Jeg synes det er noget af det mest
mærkværdige der er blevet fremstillet i det danske sprogbrug, med det
gamle havde man faste regler, som gjorde det var til at finde ud af. Så
vidt jeg har hørt, så er sprognævnet ved at nå frem til at det ny komma
måske nok er mere "dansk korrekt", men også at kun de færreste evner at
lære det.
Så sent som i 2002 blev vi forresten på seminariet lært om det gamle
komma og rørte kun sporalsk det ny komma.
mvh
Kim
| |
Arne H. Wilstrup (29-05-2005)
| Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup |
Dato : 29-05-05 11:51 |
|
"Kim2000" <kim2000@tele2ads1.dk> skrev i en meddelelse
news:wOgme.39$0L1.24@news.get2net.dk...
>> Prøv nu at læse kommareglerne i dsn. Så kan det være at du bliver lidt
>> klogere.
>
> Lige en bemærkning/spørgsmål:
>
> Hvordan har du det med det ny komma? Jeg synes det er noget af det mest
> mærkværdige der er blevet fremstillet i det danske sprogbrug, med det
> gamle havde man faste regler, som gjorde det var til at finde ud af. Så
> vidt jeg har hørt, så er sprognævnet ved at nå frem til at det ny komma
> måske nok er mere "dansk korrekt", men også at kun de færreste evner at
> lære det.
>
> Så sent som i 2002 blev vi forresten på seminariet lært om det gamle komma
> og rørte kun sporalsk det ny komma.
Jeg har for så vidt ingen mening om det - jeg er i den forbindelse blot
lærer og skal forholde mig til disse kommaregler der nu en gang er afstukket
fra DSN.
Man kan naturligvis mene at de gamle regler er gode nok men her er jeg
uenig. På engelsk fx vil den danske anvendelse af traditionelt komma være en
katastrofe - her vil det ældre "pausekomma" være bedre. Igen - det nye komma
giver valgfrihed mellem grammatisk komma og så undladelse fx af komma før
ledsætninger, før men etc.
Det er det jeg forholder mig til. Jeg vil ikke hævde at jeg er helt inde i
de nye regler. Her har jeg haft for travlt med noget andet. Nu er jeg dog
ved at få lidt styr på dem og vil da forsøge at benytte dem henad vejen. Jeg
finder dem vældig interessante men dog lidt uvante. Især kommaet før 'men'
generer mig at undlade - det er dog noget man kan vænne sig til.
--
ahw
| |
Keld Jensen (29-05-2005)
| Kommentar Fra : Keld Jensen |
Dato : 29-05-05 21:42 |
|
Tak fordi I gider diskutere udskiftningen af klasselæreren, men jeres
"skyttegravskrig" om kommasætning kunne godt have været placeret i en
anden tråd. Det gøres typisk ved at man skifter emne i emnefeltet. Og
når I nu er igang med at kaste websites i hovedet på hinanden, så kig
engang på www.usenet.dk og læs hvad der står om nettikette - især
punktet om debatteknik, det er aldrig for sent at lære.
Tilbage til udskiftningen af klasselæreren. Det er korrekt at det er
for at få kabalen til at gå op at klassen skal have ny klasselærer i
9. Læreren selv er meget ked af at skulle opgive klassen før sidste
skoleår og det der irriterer mig mest er bare, at man står med en
klasse, der har brugt klasselæreren meget og en forældregruppe, som
også er meget glade for personen og så kan man gøre absolut intet når
skolens planlægningshoveder har talt.
mvh Keld
| |
Arne H. Wilstrup (29-05-2005)
| Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup |
Dato : 29-05-05 22:19 |
|
"Keld Jensen" <imak@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:5a71e954.0505291241.16ec69d3@posting.google.com...
> Tilbage til udskiftningen af klasselæreren. Det er korrekt at det er
> for at få kabalen til at gå op at klassen skal have ny klasselærer i
> 9. Læreren selv er meget ked af at skulle opgive klassen før sidste
> skoleår og det der irriterer mig mest er bare, at man står med en
> klasse, der har brugt klasselæreren meget og en forældregruppe, som
> også er meget glade for personen og så kan man gøre absolut intet når
> skolens planlægningshoveder har talt.
1. diskussionen kom sig af at S.Hansen havde så travlt med at svine lærerne
til, fordi han mener at de ikke kan noget, at skolen har spillet fallit samt
at han i øvrigt ikke mente at folk (læs: lærerne) havde styr på noget som
helst - herunder den danske grammatik. Men før jeg fik svaret ham, satte han
mig i sit filter, for så var han dejligt fri for at forholde sig til mine
indvendinger.
2. jeg gav dig nogle redelige svar omkring det med klasselærerskiftet. Det
er helt korrekt at det er uheldigt at skifte klasselærer endda før
afgnagsprøven, men det er både et ledelsesmæssigt og et politisk ansvar - og
du kender formentlig ikke den rigtige grund til skiftet udover det faktum at
der er for mange hoveder i den klasse på det pågældende interval, men lad nu
det ligge. Det er ærgerligt, korrekt og du kan intet gøre - det er også
korrekt. Men du kan gå til skolebestyrelsen og høre om det er rimeligt.
Desværre er arbejdsfordelingen formentlig færdig nu, så der er nok ikke det
store at komme efter.
--
ahw
| |
Lottelise (30-05-2005)
| Kommentar Fra : Lottelise |
Dato : 30-05-05 09:51 |
|
Selvfølgelig er det ærgerligt, når man må tage afsked med en klasselærer,
som man har været glad for, og som man har opbygget et rigtigt godt
tillidsforhold til.
Alligevel kan det jo være en positiv vending (og et godt tidspunkt) at
skifte lærer i 8. klasse.
På vores skole har man den samme klasselærer over 3 årgange, og så skifter
man lærer. Jeg synes det positive ligger i, at nye øjne ser forskellige ting
hos eleverne.
En anden ting er, at jeg tror for mange teenageres vedkommende vil den samme
lærer, som man har haft gennem 8 år, på en måde tangere "forælderrolle" og
dermed vil nogle elever måske føle sig fristet til at trodse læreren.
Man kan jo også tænke sig den situation at en enkelt elev eller flere elever
ikke går så godt i spænd med læreren, og også i denne situation er det en
klar fordel at skifte lærer efter nogle år.
Lottelise
"Keld Jensen" <imak@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:5a71e954.0505260808.28764088@posting.google.com...
>I min datters klasse (8. klasse i kommunal folkeskole) er der netop
> kommet besked med hjem om at den klasselærere, man har haft siden 1.
> klasse ikke længere skal være klasselærer. Begrundelsen er, at den
> gruppe lærere der er tilknyttet 7. - 8. og 9. klasserne er to lærere
> for stor og så har man fra planlægningens side valgt at flytte netop
> "vores" klasselærer.
> Min første reaktion er, at der må være en eller anden form for
> utilfredshed med den måde enten klasselærerfunktionen eller selve
> undervisningen er udført på, men nej. På en forespørgsel til
> skoleledelsen er svaret, at det ikke er klager over læreren, men
> udelukkende planlægningsmæssige forhold der har været gældende.
> Dernæst er min kommentar til skolelederen, at den tillid som er
> opbygget gennem 8 år ikke lynhurtigt kan overføres til en ny
> klasselærer, som ydermere kun har været på skolen i dette skoleår. Der
> får jeg så det svar at det behøver jeg slet ikke at være bange for,
> selvfølgelig er den nye lærer mindst lige så god som klasselærer.
>
> Er det mig der er for pylret på mit barns vegne, når jeg synes at
> skolen ikke tager hensyn til hende og hendes klasse?
> Har jeg nogen muligheder for at påvirke/ændre skolens beslutning?
> Har skolebestyrelsen nogen indflydelse i planlægningsfasen?
>
> Jeg vil være meget glad for kommentarer, input, forslag til handlinger
> osv.
>
> En ting kommer ikke på tale og det er at skifte skole, da det jo
> heller ikke vil bibeholde tilliden mellem skole og hjem.
>
> Venlig hilsen
> Keld Jensen
| |
Kim2000 (30-05-2005)
| Kommentar Fra : Kim2000 |
Dato : 30-05-05 13:38 |
|
> udelukkende planlægningsmæssige forhold der har været gældende.
> Dernæst er min kommentar til skolelederen, at den tillid som er
> opbygget gennem 8 år ikke lynhurtigt kan overføres til en ny
> klasselærer, som ydermere kun har været på skolen i dette skoleår. Der
> får jeg så det svar at det behøver jeg slet ikke at være bange for,
> selvfølgelig er den nye lærer mindst lige så god som klasselærer.
Læreren er formentlig, og som udgangspunkt indtil andet er bevist,
ligeså faglig kompetent som den gamle lærer, men jeg mener bestemt ikke
det er et velvalgt tidspunkt, jeg mener det er fint nok man ikke har den
samme lærer gennem hele skoleforløbet, men skiftet bør enten ske efter
5./6. klasse eller efter syvende. Efter 8. klasse vil jeg ikke tilslutte
mig dette skifte, hvis det var mig det "gik ud over" som lærer (eller
forældre) ville jeg være dybt uenig i den disposition.
Der kan dog også være fordele, der kommer en ny lærer og ser måske andre
talenter i jeres barn end den tidligere lærer, det kan være den ny lærer
har andre måder at undervise på som måske får jeres barn til blomstre
op. Det kan også forberede jeres barn på gymnasiet/HF (eller lign) hvor
lærerskift nærmest er dagsorden. Problemet er naturligvis at det
modsatte også kan ske, og da I lyder som om i et meget tilfredse med den
tidligere lærer, ja så har jeg svært ved at se det som en fordel for jer
og jeres barn (men måske for andre i klassen - hvilket vel er en ringe
trøst?).
>
> Er det mig der er for pylret på mit barns vegne, når jeg synes at
> skolen ikke tager hensyn til hende og hendes klasse?
Det er ens ret som forældre er være pylret Jeres barn vel såmænd nok
kunne håndtere omstillingen.
> Har jeg nogen muligheder for at påvirke/ændre skolens beslutning?
Tja, hvis I er tilstrækkelig mange der mener det samme, så kan det
tænkes rektor tager det ind i fornydede overvejelser, men der er også
den mulighed at den tidligere lærer måske ikke selv ønsker at afslutte
klassen (nogle lærere bryder sig fx ikke om det karakterræs der udvikler
sig de sidste 2-3 måneder, nogle lærere er fremragende til undervisning
indtil et vis klassetrin og så halter det etc etc). Det korte svar er at
det er rektor, der har det endelige ord.
> Har skolebestyrelsen nogen indflydelse i planlægningsfasen?
Ikke hvad jeg ved af, skolebestyrelser har jeg aldrig hørt om gå ind i
den detaljerede planlægning.
> En ting kommer ikke på tale og det er at skifte skole, da det jo
> heller ikke vil bibeholde tilliden mellem skole og hjem.
Næh, det vil jo ikke rigtig give mening.
mvh
Kim
| |
|
|